Nattens tåre

Hun var den skønneste skabning, som jeg i alle de år jeg har levet, nogensinde havde lagt mit blik på. Gyldent honningfarvet hår, samlet i en lang fletning, som næsten gik hende til hofterne. Mandelformede grønne øjne, som næsten brændte med en ild. En flamme af passion, bestemthed og mord.
Hendes bevægelser elegante, veludførte og indøvet med flere års hård træning. Det virkede næsten som en dans, hvordan hun syntes at glide fra stilling til stilling, helt ubesværet. Sværdet i hendes hånd blev håndteret som en del af hende, som var de et. Hun svang det let med en enkelt hånd i flydende bevægelser, og tillod ikke en eneste svaghed i hendes forsvar. Hendes fodarbejde var fortræffeligt, trods de tyk-sållede støvler som hun bar. Som resten af hendes tøj, var også støvlerne sorte. Hun var klædt til at bevæge sig lydløst, og til at forsvinde i mørket.
Hun skulle blive min, om så jeg skulle bryde min skabers ordre og selv sætte mine tænder i hendes hals.

18Likes
30Kommentarer
3431Visninger
AA

16. Aftalen

"Fuck dig!"

Råbte hun hidsigt, da hun blev tvunget ind på Mihnas kontor. Mihna sukkede let, og så på mig.

"Du har så sandeligt fundet dig en farvefuld personlighed."

Sagde hun dystert og lavt til mig, og foldede sine hænder foran sit ansigt, hvorefter hun satte sine albuer i bordet. Jeg blev stående ved ildstedet, og så ind i flammerne. Jeg havde en utrolig lyst til at se på hende, men lod være. Flora tvang hende ned at sidde i stolen foran Mihnas bord, selvom om at hun vred sig hidsigt for at komme fri.

"Jeg samlede hende op på hospitalet."

Sagde Flora kort, og stak jægeren en lussing, så hun ville blive siddende. Hun forstod budskabet, og sad endeligt stille. Men nu kunne jeg hellere ikke holde mig tilbage længere, og måtte se på hende. Hendes hår sad i den samme frisyre, en lang fletning, og hun havde også det samme tøj på, dog var det et andet mere slidt sæt.

"Hvem sendte dig?"

Spurgte Mihna utilfreds. Jeg kunne godt se på hende, at hun ikke var tilfreds med at jægeren var hos os. Mihna brugte sit ønske, om at finde ud af hvem der havde sendt jægeren efter mig, til at få kontakten mellem jægeren og jeg oprettet. Jægeren trak let på skuldrene.

"Hvor skulle jeg vide det fra? Jeg blev jo trods alt fortryllet, som din søn kan bekræfte."

Spurgte jægeren stædigt, og så på mig. Hun havde stadig den ild brændende i sine øjne, men den flakkede let, da vores øjne mødtes. Så så hun hurtigt væk igen, og indtog en rend-mig-stilling på stolen. Mihna gav hende et skarpt blik, som hun totalt ignorerede. Så så hun på mig igen, og fik et skævt smil. 

"Men dig vil jeg godt lave en aftale med."

Sagde hun med et lusket smil. Jeg så undrende på hende, og forstod ikke hvad hun ville.

"Hvad vil du med min søn?"

Spurgte Mihna halvt knurrende. Jægeren fik et uhyggeligt smil, og lænede sig frem.

"Jeg har et mellemværende med et udskud af en vampyr, ikke destro mindre er jeg bundet af ed, så jeg kan ikke selv slå ham ihjel. Du kan ikke tabe, så det kan du ordne for mig, ikke sandt?"

Spurgte hun, og ville rejse sig. Flora så på hende, og fik straks et lige så skarpt blik. Inden Mihna kunne sige noget, accepterede jeg aftalen. 

"Fint, vi har en aftale."

Sagde jeg hurtigt, så jeg selv fik et utilfreds blik fra Mihna. Jægeren nikkede med et let smil, som ærligt talt skræmte selv mig en smule.

"En af mine kontakter var tilstedeværende under mødet, uden vampyrens velvidende. Og tja... vampyren var Kagawana."

Svarede jægeren, og rejste sig fra stolen.  Mihna hvæssede rasende, og slog hårdt sine hænder fladt mod bordet, så det svagt gav efter.

"Men det kan jeg også tage mig af, for et lille beløb selvfølgelig."

Sagde jægeren med et dystert smil. Mihna nikkede ganske svagt. Hun så gerne Kagawana død, uanset hvad det ville koste.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...