Nattens tåre

Hun var den skønneste skabning, som jeg i alle de år jeg har levet, nogensinde havde lagt mit blik på. Gyldent honningfarvet hår, samlet i en lang fletning, som næsten gik hende til hofterne. Mandelformede grønne øjne, som næsten brændte med en ild. En flamme af passion, bestemthed og mord.
Hendes bevægelser elegante, veludførte og indøvet med flere års hård træning. Det virkede næsten som en dans, hvordan hun syntes at glide fra stilling til stilling, helt ubesværet. Sværdet i hendes hånd blev håndteret som en del af hende, som var de et. Hun svang det let med en enkelt hånd i flydende bevægelser, og tillod ikke en eneste svaghed i hendes forsvar. Hendes fodarbejde var fortræffeligt, trods de tyk-sållede støvler som hun bar. Som resten af hendes tøj, var også støvlerne sorte. Hun var klædt til at bevæge sig lydløst, og til at forsvinde i mørket.
Hun skulle blive min, om så jeg skulle bryde min skabers ordre og selv sætte mine tænder i hendes hals.

18Likes
30Kommentarer
3289Visninger
AA

19. Afsked

"Lækkert."

Sagde jægeren med en drillende tone i sin stemme, da hun fik øje på min nye bil. Den som Mihna havde lovet mig. Jeg havde jo trods alt gået med hende i byen, så som hun havde lovet, havde hun købt den nye jaguarmodel til mig.

"Du?"

Sagde jægeren til Flora, som gav hende et ondt blik.

"Jeg syntes det klæder dig meget bedre uden halen."

Sagde jægeren alvorligt. Jeg regnede med at det var en spøg, og sparkede ud efter hende. Hun nåede at flytte sig, så hun ikke blev ramt. Hun slog ud, men jeg fik fat på hendes arm og trak hende ind til mig, så jeg kunne lægge min frie hånd om hendes hals. Hun stod endeligt stille, da jeg strammede grebet om hendes hals. Det var ikke nok til at dræbe hende, men det var nok til at det var meget ubehageligt.

"Matthew."

Sagde Mihna surt, og irettesættende. Jeg ignorerede hende, og gav jægeren et koldt blik. Hun lod som ingenting, så jeg strammede mit greb en smule.

"Matthew, slip hende øjeblikkeligt."

Kommanderede Mihna meget utilfreds, og tog et skridt frem. Jeg trak jægeren tæt ind til mig.

"Du behandler Flora ordentligt fremover."

Sagde jeg surt til jægeren, som lod som igenting. Jeg slap hende endeligt, og så på Flora, som let fnes over min behandling af jægeren. Hun gav mig et taknemmeligt smil, da jægeren let gned sin hals. Jægeren gav mig et utilfreds blik, som jeg fuldstændigt ignorerede.

"Møgunge."

Sagde Mihna utilfreds til mig, og rettede på min krave med et bekymret blik. Det var tydeligt, at hun var urolig på mine vegne. Flora samlede min taske op, og pakkede den i bagagerummet på bilen.

"Husk nu, at passe dine tider."

Sagde Mihna bekymret. Det var første gang, at jeg skulle være væk fra hendes hjem i flere nætter. Hun opførte sig som en mor, der sendte sin lille søn på sin første skoleudflugt.

"Og få din søvn. Du kommer til at føle dig lidt svagere, efterhånden som i kommer længere væk. Du er jo ikke vant til at være væk hjemmefra."

Sagde Mihna bekymret, og aede noget af mit hår tilbage. Jeg greb hende om ansigtet, og lænede mig ind til hende.

"Jeg kommer hjem igen, moder."

Sagde jeg beroligende, og gav hende et let kys på panden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...