The most beautiful meet [1D] *PAUSE*

Maria og Louise er bedste veninder, de har ingen andre veninder/
venner fordi de bliver holdt udenfor, men det har de det fint med.
En dag kommer der en ny dreng ind i klassen, som allerede invitere til en fest hjemme hos ham om fredagen 3 uger efter at han er startet.
Den dag festen er tager Maria og Louise ud for at shoppe, og da de sidder og spiser, ser de pludselig en de kender...

6Likes
9Kommentarer
959Visninger
AA

3. Kapitel 3

Liams synsvinkel

Jeg gik ind i prøverummet. På vej derind havde jeg en underlig følelsen i maven. Tidligere da Maria var kommet hen til mig, da jeg stod ovre ved kiosken, som lå ca 20 m. fra den fine restaurant, som havde et skilt som var lavet af træ, hvor der stod ”The white Pearl” hvor Maria var kommet fra, og hvor hendes veninde sikkert var gået fra nu, jeg tror hun hed Louise, men jeg var ikke sikker. Jeg viste ikke hvad jeg skulle sige derhenne. Men hun begyndte at snakke og gå, og så var der ikke nogen pinlig tavshed, det var bare med at nyde det, og svare på det hun spurgte om, og selv spørge om ting som lignede.

 

Jeg stod inde i prøverummet nu, som var stort og hvidt, med et stort spejl på den ene væg, og et hjørne spejl i højre hjørne længst henne. Der hang også fire knager til tøjet. Jeg hang tøjet op på den knage, der var længst henne mod døren. Jeg tog jakkesættet på, som var gråt og hvor der var en lomme i højre side. Vi havde også fundet en butterfly, fordi jeg ikke kan holde ud at gå med slips, og det ville også være underligt at gå med slips, det så for forretningsagtig og seriøst ud, og det ville jeg i hvert fald ikke være i aften, jeg ville være præcis det omvendte. Jeg ville være fuldstændig useriøs, og fjollet. Men det er vel det samme, er det ikke? Selvom jeg var lidt mere moden i min alder, så kunne jeg stadigvæk godt holde en fest med sjov og ballade. Jeg havde også en skjorte, som jeg havde haft med hjemmefra.

 

Da jeg havde taget det på gik jeg ud af prøverummet og ud til butikken, hvor der var hvide vægge og en masse jakkesæt, nogle butiksvinduer rundt omkring. (Stedet ligner lidt Randers storcenter, det er bare meget større, og har nogle andre navne med noget andet tøj selvfølgelig.) Da jeg kiggede ud fra prøverummet kiggede jeg efter Maria, jeg fandt hende nemt, hun havde en dejlig brun hårfarve med lyse skær, som jeg kunne se var naturlig, og det var endnu en ting jeg elskede ved hende, hun var sig selv, og udgav sig ikke for at være en anden. Hun kiggede på noget mere tøj og kiggede hen på mig med hendes blå-grønne øjne, hun så glad ud, og gav mig et kæmpe smil da hun så mig som jeg gengældte. Hun var så sød når hun smilte og jeg følte glæde, men det gjorde mig også nervøs og hvorfor ved jeg ikke, men det gjorde det.

 

”Hvad synes du så?” Spurgte jeg om, og hun kiggede undersøgende på mig, og et professionelt udtryk kom frem i hendes ansigt og jeg begyndte næsten at grine, men jeg bed mig hurtigt i underlæben. Det var sikkert pga. det jeg havde sagt tidligere med at hun sikkert havde en bedre smag i tøj end mig, så det var dejligt at vide at hun huskede det, i første omgang troede jeg bare spurgte af ren høflighed, men det var åbenbart fordi hun gerne ville vide det og det gjorde mig glad. ”Prøv at drej dig rundt.” Sagde hun pludselig og brød mine tanker, og jeg begyndte dreje rundt, og hun blev ved med at kigge undersøgende og professionelt på mig. Hun nikker 5 gange med hovedet (og ja jeg talte det.) og så sagde hun endelig. ”Jeg synes at det klæder dig rigtig godt, og jeg synes at du skal tage det hele. ” Sagde hun det med tryk på ”det hele”, og jeg vidste godt at hun mente både jakkesættet og butterflyen. Jeg nikkede et par gange og gik så ind i det store og hvide prøverum og skiftede til det tøj jeg havde haft på inden jeg gik her ind, og det bestod af en t-shirt, en hættetrøje og et par jeans. Det var det jeg sådan normalt havde på. (Selvfølgelig forskelligt slags tøj, og ikke kun det her.)

 

Marias synsvinkel

Jeg stod inde i jakkesæts butikken, og kiggede på det tøj der var, og der var kun jakkesæt og butterflys/slips. Jeg kunne godt lide jakkesætene, fordi de var i mange forskellige farver, og havde nogle dejlige mønstre på, og nogen af dem havde en farve inde i jakken af sættet. Jeg kunne også rigtig godt lide de der butterflys og slips af lidt samme grund der er en masse farver og mønstre derpå. (hvis I ikke allerede ved det/har regnet det ud, ja så er farver det jeg elsker rigtig højt, jeg kan ikke lide at gå i enkelt farvet tøj.)

 

 

 

Jeg vender mig om for at se om han er kommet ud, og da jeg lige har vendt mig om får jeg øje på Liam der står nogle meter fra prøverumsdøren og smiler det største smil jeg har, og han gengælder det, fordi jeg er så glad for at han er der og at jeg ikke skulle vente længere, klokken var nemlig blevet mange, men det havde jeg først næsten lige opdaget fordi at vi har haft det så hyggeligt, og så har vi ikke skænket klokken én tanke. Jeg ved ikke om Liam han har, men han har i hvert fald ikke kigget. Jeg smilte også fordi jeg havde savnet ham, selvom det lyder underligt, ja så havde jeg savnet ham. Jeg havde lyst til at sige at han så MEGA smart ud i det, men gjorde det ikke. I stedet sagde jeg noget som jeg ikke normalt ville have sagt, det var kun fordi at han havde sagt det tidligere hvor professionel jeg var, eller han sagde ikke at jeg var prof, men han sagde at jeg sikkert havde en bedre smag for tøj end han havde. Da jeg skulle til at sige noget kom han mig i forkøbet.

 

”Hvad synes du så?” Spurgte han om, og i stedet for at sige noget med det sammen som lød prof, ja kiggede jeg (som prof) undersøgende på ham, og det gav mig muglighed for at checke ham ordentligt ud, for hvis jeg havde lavet ”elevator blikket” på ham tidligere ville det nok ha' været underligt og akavet. Jeg kiggede meget undersøgende på ham. (uden at det blev for meget selvfølgelig). Hans sko passede perfekt til hans fødder, hans bukser han havde på nu var bare sexet, og i sær fordi det passede til han jakke og skjorte som han havde på, som han nok havde haft med hjemmefra siden at jeg ikke havde set ham tage en af dem der hang over ved døren, og den lignede heller ikke nogen af dem der hang derovre, den var noget specielt, og det kunne jeg se på ham. Den var grå med hvide striber lodret, og den passede perfekt til det der jakkesæt.

 

* * *

 

”Prøv at drej rundt,” sagde jeg, igen prof lige nu, men jeg kunne også mærke på det hele at der også var noget sjovt indblandet. Han begyndte at dreje rundt, og jeg kiggede igen undersøgende på ham, og ja bare checkede ham ud, fordi at jeg vidste at han så bedst ud foran, misforstå mig nu ikke. Jeg nikkede et par gange eller 5, og sagde så. ”Jeg synes at det klæder dig rigtig godt, og jeg synes at du skal tage det hele. ” sagde jeg, med tryk på ”det hele” og med det mener jeg selvfølgelig jakkesættet og butterflyen. Han nikkede 2 gange (Ja jeg talte) og gik så ind i prøverummet igen.

 

Da han var gået ind kom der en strøm af følelser igennem mig, eller kun en følelse, men jeg har aldrig oplevet den før, så jeg beskriver den som en strøm. Det føltes som om alt inden i mig blev helt varmt, mit hjerte slå hurtigere end normalt når Liam er i nærheden, jeg er ikke sikker på hvad det hedder eller om det er rigtigt, men jeg har hørt det mange gange før men jeg havde aldrig oplevet den før, jeg havde selvfølgelig haft kærester i de yngre år, men jeg havde aldrig følt for dem på den måde som jeg føler for Liam. Han er noget specielt for mig, i kender godt det man siger ”og vi vil leve lykkeligt til vores dages ende” Sådan har jeg det ikke, jeg ved bare at jeg er forelsket i ham, jeg ved jo bare ikke om han har det på samme måde.

 

Da vi gik ned af den lange hvide gang med butikker alle vegne, kiggede jeg hurtigt på klokken. Fuck fuck fuck, (SORRY, jeg plejer ikke at bande,) men jeg skulle bare hjem og det skulle være NU! ”Jeg skal hjem nu Liam, men det har været hyggeligt at være sammen med dig.” Jeg skulle lige til at løbe da han tog fat i min arm og skulle til at sige noget, men fortrød åbenbart, men han slap mig ikke, han åbnede munden igen ”Jeg kan godt køre dig, hvis du vil have det.” siger han så og slipper min arm, i mens står jeg helt stiv og kigger forvirrende på ham, har han kørekort. Okay endnu en ting jeg skal huske. Så kunne vi jo godt mødes henne på parkeringspladsen inden skole og efter skole, så kunne vi jo også snakke sammen. Det var kun fordi det var sommer at jeg gik i skole, og ikke kørte. Men til vinter kunne vi vel godt.

 

”Okay, det lyder dejligt. Mange tak.” svare jeg så og går hen til ham igen, og tager fat i hans håndled og begynder at løbe, der går noget tid før han løber med, men da han endelig beslutter sig for det, drøner vi ud af centeret og ud på parkeringspladsen, og så stopper jeg og kigger på ham. ”Hvor holder du?” spørger jeg, fordi jeg ikke ved eftersom at vi jo ikke kørte sammen herud.

”Lige nede på hjørnet” siger han og vi begynder at gå langsomt. ”Skal vi se hvem der kommer først?” spørger jeg med en lille børnestemme så han ved at det er for sjov, og så fik vi begge grineflip.

 

Da vi var færdige med at grine, og var kommet ind i bilen tog vi seler på og begyndte at køre. ”Hvor bor du henne?” spurgte han om for sikkert for det første at vide hvor han skulle sætte mig af henne, og for det andet for at få en samtale i gang. (Tror jeg) Jeg var selvfølgelig ikke sikker, da jeg ikke kan læse hans tanker, men det kunne være sejt ikke? Det synes jeg i hvert fald. ”Metthewstreet 23.” siger jeg hurtigt, og der bliver stille i noget tid. Jeg kigger på træerne og husene der suser forbi, indtil jeg endelig får mod til at sige noget. ”Hvor boede du egentlig før du flyttede her hen?” Fik jeg sagt, og der gik noget tid inden han svarede, men han svarede. ”Jeg boede i det nordlige England.” Jeg bliver helt forskrækket over hans tonefald, den var hård og kold, han havde været så sød hele dagen, og nu blev han bare total kold. ”Okay.” Er det eneste jeg kan få fremskaffet.

 

Da vi er noget hjem til mig siger jeg hurtigt farvel, og han svare igen farvel med et hård og kold tonefald. Hvad gik der lige af ham? Jeg havde aldrig hørt ham være så hård før, men det får jeg sikkert af vide til festen. (Håber jeg) Jeg skubber tanken 'væk', og tager min nøgle frem fra mine bukser og låser døren op ind til huset hvor vi har en stue etage og en 1 sal, og så har vi et loft og en kælder. Vi har også en garage som står henne på højre side af huset. I stue etagen har vi en stue, et køkken, 3 værelser (hvor et af dem er gæsteværelser), et badeværelse og et toilet. Oppe på 1 sal har vi ét helt værelse, fordi hele 1 sal er MIT værelse med mit eget badeværelse, et walk-in-closet og min egen lille biograf stue, og jeg havde kun falske venner i de mindre klasser pga. at mine forældre er rige, og dermed gøre at jeg fik ALT hvad jeg pegede på, men nu har jeg droppet det, I'm punching U away because U R fake, I'm taking U in because U R a real friend.” Det citat siger jeg altid til mig selv hver gang jeg tænker på det, og grunden til at I læser det på den måde er fordi twitter er en stor del af min fritid, og derinde skriver man det sådan, men det ved I sikkert godt.

 

Det var 3 kapitel, og I må meget gerne stadigvæk give mig konstruktivt kritik og ros, jeg vil meget gerne blive bedre og løftet op..

 

MANGE TUSIND TAK for alle dem der har læst den, I ved ikke hvor meget det betyder for mig, og I må selvfølgelig gerne like den, hvis I ikke allerede har gjort det.

 

Jeg håber I nyder at læse den, det har været svært for mig at detaljere en del, så håber at det er fint nok, for jer der læser hurtigt.

 

Undskylder for stavefejl...

 

Mange kærlige movellas knus

-Cecilie *;

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...