The most beautiful meet [1D] *PAUSE*

Maria og Louise er bedste veninder, de har ingen andre veninder/ venner fordi de bliver holdt udenfor, men det har de det fint med. En dag kommer der en ny dreng ind i klassen, som allerede invitere til en fest hjemme hos ham om fredagen 3 uger efter at han er startet. Den dag festen er tager Maria og Louise ud for at shoppe, og da de sidder og spiser, ser de pludselig en de kender...

6Likes
9Kommentarer
950Visninger
AA

2. Kapitel 2

 

Jeg gik langsomt hen imod ham, han lagde ikke mærke til mig før at jeg stod en meter fra ham og prikkede på hans skulder. Han vendte sig hurtigt rundt, og et grin undslap mine læber da jeg så hans ansigtsudtryk. ”Øhhh... Hej” Sagde han med en smule overraskelse tilbage i stemmen. ”Hej” Svarede jeg med en genert og fnisende stemme, hvor der igen røg et lille grin ud fra mine læber.

 

”Hvad laver du her?” Spørger jeg forsigtigt, med et lille genert grin. ”Jeg leder efter noget nyt tøj til festen i aften.” Svare han ”Okay” Sagde jeg og prøvede at finde på noget at spørge om, Louise havde ikke sagt mere jeg kunne snakke med ham om, men jeg skulle nok finde på noget. ”Har du fundet noget?” Finder jeg pludselig på, jeg håbede at der ikke havde været for meget tavshed imellem os til jeg fandt på noget at finde på at snakke om. Han begyndte at grine efter jeg havde sagt det, jeg havde lyst til at spørge hvad der var så sjovt, men jeg lod det ligge. Men det fik også mig til at grine, han sådan et sødt grin, jeg tror næsten at hvis han begyndte at grine i klassen en dag, så ville HELE klassen bryde ud i grin, eller så ville det kun være mig fandt jeg frem til.

 

Han rystede på hovedet, og jeg kom i tanke om vores samtale. ”Skal jeg hjælpe dig, jeg har en god smag i tøj?” Spurgte jeg uskyldigt. (Men på en sjov måde selvfølgelig. :) ) Han begyndte at grine igen, og med ét kom den der dejlige følelse igen. ”Det kan jeg se.” Smiler han, og det smittede selvfølgelig af på mig, så jeg begyndte også at smile. Jeg kiggede ned i jorden, så han ikke så at jeg begyndte at rødme. ”Tak.” Sagde jeg stille, men så han kunne høre det.

 

”Ja, du må meget gerne hjælpe mig, som du kan se har jeg ikke en lige så god smag for tøj, som DU har.” Jeg blev smigret igen, og kiggede ned i jorden, så han ikke så mine kinder, der sikkert var helt lyserøde af alle de søde ting han siger til mig. ”Hvor plejer du at købe tøj henne?” Spørger jeg efter en smule tavshed. Jeg viste godt at vi ikke skulle derhen hvor han plejede at købe tøj. Men jeg havde bare lyst at spørge. ”Jeg plejer at købe tøj i almindelige drengetøjs butikker.” Sagde han og kiggede undrende på mig, men med et af hans UTROLIGE charmerende smil.

 

Vi blev ved med at gå til vi fandt en butik der så ud til at have det vi havde brug for. Den hed ”Mr. Hottie.” Det var da et underligt navn, men den så god ud, så der gik vi ind.

 

* * *

 

Pludselig fik jeg en SMS fra Louise. Det viste jeg fordi min mobil vibrere meget voldsomt når jeg har sat på lydløs, og det blev jeg nødt til fordi jeg har min yndlingssang på og den er meget høj, sååå... Jeg har det bedst ved at have den på lydløs, når jeg er i byen. ”Jeg tager hjem nu Maria. Håber at det er OK. Håber I hygger. xoxo Louise. P.S. Husk at give mig ALLE detaljer senere.” Jeg begyndte at grine stille så der ikke var nogen der hørte mig. Det var typisk Louise, hun skulle bare vide ALT, og jeg mener det. Men det er nok også det der holder os sammen. Det er nok også at vi har så mange hemmeligheder, og så at vi er det perfekte veninde-par. Det er også hendes skyld at jeg står med Liam lige nu, som er og forbliver et af mine største ønsker, eller rettere sagt er det mit største ønske. Jeg elsker hende. (selvfølgelig som en søster) <3333

 

Jeg skrev hurtigt tilbage. ”Det er helt i orden Louise. Ja selvfølgelig hygger jeg mig med ham, jeg ved jo ikke om han hygger sig, vel? Ses senere til festen. xoxo Maria. P.S. Selvfølgelig får du HELE historien senere, er det ikke det man har søskende til?” Jeg begyndte at smile og lagde så min mobil fra mig. Liam kiggede på mig med et løftet øjenbryn, og spurgte mig så. ”Hvad synes du om det her jakkesæt?” Jeg kiggede skiftevis på ham og jakkesættet. ”Jeg synes du skal gå ind i prøverummet og prøve det.” Fik jeg fremskaffet, jeg havde ikke andet at sige, eller jo jeg havde en masse jeg gerne ville sige, men det passer bare ikke ind lige nu. Han gik ind i prøverummet. Men inden han var nået helt derhen sagde han. ”Men du skal være FULDSTÆNDIG ærlig når jeg kommer ud.” Sagde han, og det forstrækkede mig lidt. Jeg fniste og sagde. ”Det skal jeg nok.” Så gik han derind.

 

Jeg håber ikke at I synes at kapitlerne er for korte, jeg synes bare at det er gode steder at stoppe. Hvis jeg ikke gør det så bliver de for lange, det må I undskylde.

 

I må meget gerne give mig kritik så jeg kan blive bedre-

 

Jeg undskylder for på forhånd for STAVEFEJL.

 

I må meget gerne like, føje til favoritter og jeg faner jer, hvis I faner mig.

 

Her fik I kapitel 2, og I må meget gerne skrive hvad I synes og hvis I vil læse mere.

 

Mange Kærlige Movellas Knus

Cecilie.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...