Listen to your heart ~ One Direction

Det startede med et møde imellem venindens kæreste og anoreksiramte Cherrie, og det udviklede sig til et gensidigt had.
Cherrie genkender hendes venindes nye, kendte, kæreste, som den dreng der igennem hele hendes folkeskolegang mobbede hende med de ekstra kilogram hun havde. Cherrie er ikke den slags person, der bærer nag. Hun hævner sig istedet. Og det er præcis hvad hun havde tænkt sig at gøre. Hun havde planlagt alt. Undtagen at der kom følelser indblandet. En følelse ødelagde hele hendes plan, og hun hader personen endnu mere for at hun fik følelser for ham.
Hun er så opslugt af sin hævn at hun ikke opdager hvad der sker omkring hende, og hun opdager ikke hvordan hun bevæger sig ud på en endnu længere sidevej end før, hun ænser ikke hvordan alle dem hun holder af forlader hende.

27Likes
18Kommentarer
2357Visninger
AA

2. Prolog

3. klasse

RING, RING! lød det ud fra gangen, og alle i klassen smed hvad de havde i hænderne og løb ud på gangen, for at få sko på så de kunne komme ud i det dejlige vejr.

Frikvarter.

Jeg havde altid afskyet dem. Ikke fordi, at det ikke var en god idé. Det gav børn mulighed for at få noget luft ind mellem timerne, men mens andre børn kæmpede om at få en plads på gyngerne, kæmpede jeg om at få et af toiletterne jeg kunne låse mig inde på.

Jeg gik med usikre skridt hen til døren, og stak hovedet ud, før jeg stille og roligt gik ned af gangen mod toiletterne. Henne ved 4. klasses lokale stoppede jeg op ved lyden af en hånlig stemme bag mig. En stemme jeg kendte alt for godt og havde lært at afskye.

"Jamen, jamen, jamen,"grinte den og jeg kunne nærmest mærke de kolde øjne i min ryg."Se hvem vi har her. Cherrie Morgan."

Jeg ved ikke hvorfor, men hans stemme, bare hans nærvær, fik min krop til at reagere voldsomt. Den rystede da jeg vendte mig om for at møde hans kolde, hånlige øjne.

"Skal du ikke udenfor til dine kæreste, Harreeeh?"spurgte jeg, ualmindeligt hånligt, med en skinger efterligning af pigerne i klassen' måde at sige Harry på.

Min efterligning af hans fans faldte åbenbart ikke hans smag, og hans øjne lynede af vrede.

"Lille møgunge!"hvæsede han ud igennem hans sammenbidte tænder.

Jeg burde nok holde mund, da jeg sagtens kunne se at han virkelig prøvede at beherske sig, for ikke at slå mig i gulvet. Men hvorfor beherske sig? Han ville jo gøre det jo alligevel efter skole.

"Faktisk er du yngre end mig," påpegede jeg og skulle til at vende mig rundt for at gå, da en hånd hev mig tilbage.

"Efter skole, sunshine,"hviskede han hånligt ud for mit øre, og skubbede mig så fremad, så jeg faldt ned på gulvet.

Jeg vendte mig rundt, og så fortabt rundt. Ingen lærer, ingen elever var der at se på gangen. Og selv hvis der var, ville ingen hjælpe mig. Ingen elever ville hjælpe fede Cherrie, der var det eneste mobbeoffer på skolen. Ingen lærer ville hjælpe fede, kloge Cherrie, der nogle gange rettede på dem. Sådan var det. Jeg var alene mod verden.

"Ingen hånlige kommentarer?"sagde han med et hånligt smil.

Jeg følte mig hjælpesløs, den styrke til at svare Harry igen var forsvundet, og nu var jeg fede, kloge Cherrie igen. Den hånlige pige var forsvundet, og tilbage var der kun den knivskarpe hjerne og alt fedtet. Jeg kiggede ned, og mærkede en hvinende smerte i min mave, og krummede mig sammen.

I min smerte så jeg Harry og hans slæng gå væk derfra i latter. De var glade. Jeg drejede hovedet for at se ud af vinduet, og så kun glade, leende børn. De var glade. Alle var glade, med undtagelse af mig. Selv lærerne.

En klokke ringede et sted, og følelsesløs og på randen til gråd gik tilbage til klassen. Efter skole ventede prisen for min flabethed. Ingen svarede flabet eller hånligt Harry igen ustraffet. Sådan var den uskrevne regel i vores klasse; Mess with Harry and pay.

7. klasse

I de flestes øjne er det stort at gå i 7. klasse. Det er her man starter med at få karakterer, det er her man bliver konfirmeret, bla bla bla. Ikke i mine øjne. Siden 3. klasse var mobningen blevet værre, og Harrys slæng blevet større. Han var mere populær end nogensinde. Og jeg, jeg hadede ham mere end nogensinde. Mere end jeg havde troet man kunne hade nogen, men det var Harry vi talte om. Man kunne ikke andet end at hade en person, som ham. Ihvertfald ikke i min verden.

Alle de andre piger var begyndt at gå med make up, gå i designertøj og spendere flere hundrede pund, når de var i byen. Og så var der mig. Jeg holdt mig til mit gamle tøj, der var to år gammelt og ingen make up. To grunde mere til at mobbe mig. Det var et dårligt valg, jeg ved det, men jeg havde ikke tænkt mig at skulle dække mit ansigt med farve. Desuden ville det ikke passe kort til min urene hud, og de ekstra kilogram rundt om min mave.

Det var den 5. maj, klokken 10, og alle dem i klassen der skulle konfirmeres, sad bænket i kirken. Inklusive mig. Og for første gang havde jeg make up på. Og en stor kjole til at dække mit fedt. Præsten holdte sin kedelige prædiken, som ingen af os konfirmander hørte efter. Undtagen mig. Jeg hørte hvert et ord og bed mærke i dem. De fyldte meget hos mig. De sagde nemlig, at ligemeget hvad andre sagde, var man smuk. De andre piger behøvede ikke at få det af vide, men det gjorde jeg. Og derfor hørte jeg efter.

De andre sad bare og hviskede fnisende til hinanden, med undtagelse af mig og en jeg aldrig havde troet ville tie stille, nemlig Harry. Men det var vel bare for at gøre indtryk på sin mor og stedfar, der sad på en af de forreste rækker og holdt skarpt øje med ham. Det kunne ikke være andet. Normalt var han jo den larmende, men forbandede kloge, dreng. Ikke den stille siddende som nu. Derfor skulle jeg lige vænne mig til tanken om en stille Harry. Umuligt. Han var den larmende, ikke den stille. 

"Cherrie, som far, er jeg selvfølgelig stolt af dig,"lød min fars ord, mens han smilende så end på mig."Du har nu bekræftet din dåb, og er trådt tættere mod de voksnes rækker. Jeg har elsket at se dig vokse op til den smukke piger, du er nu. Bliv ved med at være dig, du gør det så godt. Og jeg er sikker på, at du vil finde en dreng, der fortjener dig. For du er fantastisk."

Jeg kunne ikke tørre smilet af mine læber, da jeg dagen efter trådte ind i klassen. Min fars ord lød for mine ører, og jeg vidste at alt han sagde var sandt. Jeg skulle vise...

Jeg nåede ikke at tænke tanken færdig, før mine øjne mødte hans hånlige. Mit smil forsvandt øjeblikkeligt, og jeg slog øjnene ned. Hele vejen hen til min plads holdt jeg mit blik mod gulvet, i frygt for at møde min klassekammeraters hånlig blikke. De hadede mig allesammen. Og jeg var ved at give op. Måske skulle jeg flytte skole? Glem det, Cherrie. Dine forældre har betalt så meget for at få dig ind på denne skole. Du kan ikke give op. 

Problemet var, at jeg allerede havde givet op.

9. klasse

"Der har vi jo Miss 12-tal,"lød hans hånlige stemme bag mig.

Jeg så ned. Selvfølgelig skulle han tage min glæde over mine gode resultater fra mig. Et par hænder rev mig brutalt rundt. Jeg kunne se på hans sko, at det var ham.

"Se på mig, ko."snerrede han med afsky i stemmen.

Et par fingre pressede min hage op, men jeg nægtede at se ham i øjnene. Se hans afskyelige grønne øjne, jeg ikke kunne fordrage. De var så forfærdelige perfekte, som to smaragder. Og jeg nægtede at give ham den tilfredsstillelse, ved at blive magtesløs, ved at kigge ham i øjnene. Mobningen ville kun blive værre. Påtrods af at der ikke var særlig lang tid tilbage af skoleåret, af selve min folkeskolegang, skulle Harry nok sørge for at gøre mit liv til et helvede. Et levende helvede. 

Jeg kiggede op, jeg kiggede til venstre, jeg kiggede til højre, jeg kiggede ned. Alle andre steder end på Harry, der tålmodigt ventede. Alt for tålmodigt. Hvad ville han? Hvorfor gjorde han ikke bare, som han plejede? Jeg havde efterhånden vænnet mig til det.

"Kig. På. Mig."snarrede han igen, med endnu mere afsky i stemmen.

"Og hvad hvis jeg ikke vil?"spurgte jeg med blikket rettet mod loftet.

"Så tvinger jeg dig til det."

"Det kan du ikke, søde ven,"svarede jeg ham med så et så stort had og afsky, at hans greb et kort øjeblik blev svækket.

Jeg rev mig ud af hans greb og gik med faste skridt ned mod udgangen. Der var noget vigtigt jeg skulle have gjort. Og Harry skulle være vidne til det.

Det ville knække ham. Og det var præcis hvad jeg havde villet gøre siden 3. klasse. Knække ham, som han havde knækket mig. Han skulle lære smerten at kende, byde smerten velkommen og lære at leve med ham. Han skulle lære at leve med, at det var ham der havde slået mig ihjel. Indefra.

Jeg drejede af, og gik op ad trappen til taget. En trappe, som ellers kun måtte bruges af skolens pedel. Men dette var et nødstilfælde. Han skulle se det. Det var mit sidste ønske i livet.

Jeg havde bestået min eksamen med udelukkende 12-taller, og et 10-tal, så mine forældre kunne vel ikke forlange mere. De havde i hele mit liv, kun fokuseret på at jeg gik ud af folkeskolen med gode karakterer. Og det gjorde jeg.

Jo tættere mine ben bevægede sig hen til kanten, jo mere usikker blev jeg. Skulle jeg gøre det? Mon jeg ville fortryde?

Jeg skød hurtigt tankerne fra mig. Jeg havde planlagt det hele, jeg skulle dø i dag, med et smil på læberne. Og Harry ville blive knækket. For evigt. Resten af hans forbandede liv. -Jeg håbede, at det ville knække ham nok, til at dræbe ham. Han fortjente kun døden, efter alt det han havde gjort mod mig.

"Hvad laver du heroppe, min pige?"lød en hæs stemme bag mig. Pedellen.

"Åh, ingenting,"svarede jeg uskyldigt, mens jeg holdte skyldfølelsen nede, vent, hvorfor havde jeg skyldfølelse?"Jeg ville bare se udsigten."

Pedellen hostede, og gik så igen. Eller jeg kunne ihvertfald ikke mærke ham bag mig mere.

"Kom med ned."

Min plan var ødelagt. Jeg ville ikke dø i dag. Det vidste jeg. Og Harry ville ikke blive knækket. Han ville ikke græde sig selv i søvn, som jeg havde gjort. Pokker tage dig, pedel! Og fanden tage dig, Harry Idiot Styles, der har samme fornavn som Harry Potter! At du kan være bekendt at være så ond mod Harry Potter... tænk, at bære det samme navn. Eller det samme kælenavn, Harold! Du har et virkelig nederen navn, bare så du ved det, Harold!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...