Fire piger, fire verdener ~ One shot

Det var først planlagt til konkurrencen 'Bag det smukke ydre', men så fik jeg lige en god idé, og det blev så til dette. Historien handler om, at man skal være glad for det man har, ligesom ordsproget; 'den der sover i en seng af sølv, drømmer om én af guld'. Læg gerne en kommentar :)

13Likes
4Kommentarer
3356Visninger

1. One shot

Pigen har alt. Pigen har sit smukke udseende, et udseende, som både piger og drenge sukker efter. Pigen har drenge, der sværmer om hende, som droner om en dronningebi. Pigen har veninder, der kan snakke løs om alt, og alligevel intet, og som aldrig ville lade hende i stikken. Pigen har forældre, som køber, hvad hun peger på, og hun ejer tøj nok til flere uger uden én eneste vask. 

Pigen er ikke glad. Pigen vil aldrig blive tilfreds. Lige meget hvor meget pigen får, vil hun altid have mere. Mere tøj, mere popularitet. Pigen er muggen og utilfreds over for dine forældre.

 

Pigen har meget. Pigen har gode veninder, som hun snakker godt med. Pigen har forældre, hun får lommepenge af hver måned, og hun mangler ikke tøj. Pigens far køber sjældent noget med til hende, hvis han er ude, men hendes mor går glædeligt med på shoppingtur. Pigen har meget kærlighed i sit liv, men ikke så meget, som hun gerne ville.

Pigen har det fint. Pigen er tilfreds med meget, men der er mere, hun stadigvæk vil have. Pigen vil gerne have et godt udseende, og hun vil gerne have de øreringe, hun så i butiksvinduet i sidste uge. Men hun kan godt klare sig uden, indtil hun får sig plaget til dem. 

 

Pigen har lidt. Pigen bor i et lille hus med sin mor, far og to små brødre, som hun elsker overalt på jorden. Pigen havde også en storebror, men han blev taget af en grusom sygdom, da hun var fem. Pigen deler værelse med sin ældste bror, den yngste bor endnu inde ved hendes mor og far. Pigen har kun én enkelt veninde, som hun sjældent ser, da de bor langt fra hinanden, og hendes familie ikke har adgang til ordentligt transport. Hun savner hende tit, men hun overlever det. Pigens familie lever på et stramt budget, da de lever på det, de tjener på deres jord, og hvis vejret er dårligt, får de intet. Pigen hjælper selv en gang i mellem i marken, når hun kommer hjem fra skole.

Pigen har det godt. Pigen savner tit sin storebror, men hun har accepteret, at hun ikke kan få ham tilbage. Pigen plager aldrig sine forældre om noget, da hun ved, at de ikke har råd, men hun ønsker stadigvæk tit, at de havde. Alt i alt er hun glad.

 

Pigen har intet. Pigen arbejder hver dag hårdt for føden, men hun går alligevel sulten i seng. Pigen har næsten intet tøj, og kun ét par sko, hun sjældent må bruge. Pigen ser sjældent sin far, og hendes mor døde ved hendes yngre søsters fødsel. Når pigen ikke arbejder, hygger hun sig med sine venner på gaderne, hvor de kan spille bold på den støvede jord. Pigen bor i en lille hytte, som hendes familie deler med en anden. 

Pigen er glad. Pigen tænker da sommetider på et bedre liv, men hun er glad for det, hun har, selvom det er hårdt. Pigen nyder tiden med sine venner og prøver at gøre arbejdsdagen til noget godt. Pigen ignorer den gnavende sult og kæmper sig videre gennem den hårde hverdag. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...