Ukendt liv

På Cathlyns 16årig fødselsdag ændres hele hendes liv. Hun opdager et ukendte liv. Hun er i fare, og skal flygte. Hun begiver sig ud på en flugt og en opdagelse, med fare, sorg, venskab og kærelighed.

1Likes
1Kommentarer
530Visninger
AA

1. Smuk

 

Min historie lære stod og snakket om en meget ældre tid, som alle burde kende til. Han sagde at det var en af de virkelige spænde historie i historien, og at vi bare skulle høre den. Selvom mange i klassen faktisk sad og hørte efter, så var jeg nok en af de eneste der ikke hørte efter. Jeg sad og kiggede ud af vinduet, og tænkte på hvad min mor havde sagt i morges inden jeg tog i skole. ”Cathlyn jeg synes at du skulle blive hjemme i dag.” havde hun sagt, og jeg svarede nej. Hun blevet så sur, at hun kastede et glas ned i gulvet. Derefter havde jeg sagt at hun skulle slappe af, og så var jeg gået ved at smække døren efter mig. Lige siden i morges havde jeg været trist, men jeg havde også haft ondt i maven og hoved. Jeg følte at jeg var ved at eksplodere. Jeg hørte hele tiden min mors stemme, som kaldte på mig. ”Cathlyn, Cathlyn, Cathlyn…” Jeg hadede at skændtes med min mor. Jeg følte næsten altid, at jeg ville begynde at jeg havde sorged min mor . ”Cathlyn, Cathlyn, Cathlyn høre du efter.” blev der pludselig sagt. Jeg fjernede mit blik fra vinduet og over på min lære. Mr. Cole. ”Hva?... Ja.” Svarede jeg hurtigt. Han nikkede og spurgte så:
”Vil du lige genfortælle hvad jeg lige sagde.”

”Hmm, det kan jeg ikke.” sagde jeg. Han stod og kiggede håbløst på mig, men sagde så:
”Okay så, fordi det er din fødselsdag, så for du kun en advarsel.
Dine venner må fortælle dig, hvad historien handlede om efter timen.
Jeg nikkede kort, og hørte så efter resten af timen, som kun var omkring 10 minutter.

Jeg fulgtes med min veninde Sarah ned til kantinen. Hun snakkede løs om vores historie time, men jeg hørte stadig ikke efter, for jeg havde fået det dårligere, for vært skridt jeg tog føltes det som om min krop blev tungere og tunger. Da vi kom til kantinen begyndte det at ringe for mine øre og mit hjerte begyndte at bakke hurtigere. Mine venner Lucas, Sophie, Steph og Hanna kom over til mig og Sarah. De sagde alle tillykke til mig, og snakkede i munde på hinanden. ”Er du okay?” Spurgte Hanna pludselige. Jeg så på hende. Hun sagde et eller anden til mig, men jeg kunne ikke høre hvad hun sagde. jeg kunne overhoved ikke høre hvad de andre sagde, jeg kunne ikke høre noget,
kun en skrigende lyde i mit hoved. For hvert sekunder der gik blev lyden højere og højre,
og pludselige så jeg helt vidt jeg begyndte at skrige. Jeg mærkede nogen tage fat om mine
skulder og ruske i mig, men så gav mine ben efter. Jeg mærkede at jeg ladte på det hårde kantine gulv. Det var som der var nogen der begyndte at rive mig over, flå min krop i en million stykker,
og sammentid føltes det som om mit hoved snart ville eksplodere. Jeg begyndte at vride mig rundt på gulvet mens jeg skreg, men pludselige så jeg en fyr for mit blik. Han så rolig ud.
Han havde helt sort hår, med de mest vidunderlige øjne jeg nogensinde havde set de var mørkeblå,
men det var som om de havde en hvid ring rundt om pupillen.
Han lagde sin hånd på min pande. Jeg stoppede med at skrige og vride mig rund på gulvet.
Han kom tættere på mig, og så hviskede han mig i øret. ”Tag det helt roligt.
Bare slap af. Det skal nok gå.” og sådan blev han ved indtil jeg lukkede mine øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...