Maynard and me!


9Likes
11Kommentarer
980Visninger
AA

3. Time is ticking!

Den sorte kjole dukkede op for mit indre syn. Det var rigtigt hvad Sara havde sagt, ikke for fancy, og ikke for kedelig. 

Jeg gik hen og roede ivrigt i mit skab, indtil den lå i mine hænder. Jeg trak min hyggebluse, og bukser af og trak, den silkebløde kjole over hovedet. Spejlet på væggen spejlede mit billede af mig selv tilbage. Normalt var jeg ikke en selvglad person, men jeg kunne ikke lade være med at smile tilfreds, og tænke at jeg faktisk så, skide godt ud i den. Jeg havde ikke brugt den siden 9. klasses skolefest. Så nu skulle jeg da også bruge den idag, da den bragte mig held dengang. Det var dengang jeg fik mit første kys af Jamie Caden. Den populære dreng i folkeskolen. Nu kunne jeg ikke lade være med at tænke at han var en nar. Men den gav mig held der, og jeg håbede inderligt på at den kunne, give mig lidt held til min date idag.

“Hallo!!!!! Nadie din ged, jeg er her stadig!" 

Skreg Sara ovre fra min seng, hvor jeg havde forladt mobil.

Ups. Jeg havde helt glemt hende. Jeg småløb over til sengen, og tog røret i hånden.

"Undskyld Sara..Jeg har fundet kjolen!" udbrød jeg med glad stemme.

" Fedt!! hvordan sidder den?" Spurgte hun.

 "Hvis jeg selv skal sige det, sidder den perfekt" 

sagde jeg beundrende og kiggede mig over skulderen i spejlet.

"Godt selvglade ged, jeg bliver nød til at smutte Marcus har skrevet. Held og lykke!!"

Sagde hun og lagde på. Pis det gik op for mig, at jeg skulle have stoppet hende i at lægge på, for jeg vidste stadig ikke hvad jeg skulle gøre med mit hår og sminken. Jeg havde aldrig været typen der gik med meget makeup, kun mascarra og lipgloss, når jeg gad. Men jeg måtte gerne se lidt godt ud idag, og det kunne makeupen hjælpe mig med. Min mor havde tons-vis af makeup, så man rigtig kunne dulle sig op. Jeg listede ud på badeværelset så mine forældre ikke skulle høre det. De var altid så nysgerrige og snagede altid i mit liv når de kunne få lov. Jeg tænkte at hvis jeg listede ville de ikke høre mig, og derved ikke spørge hvad jeg nu skulle. Makeupen måtte under ingen omstændigheder røres. Havde min mor "Katrin" flere gange sagt. Jeg stod foran det store runde spejl og betragtede mig selv. Mine brune lokker krøllede ned af mine skuldre. Min lille mund og næse lyste i spejlet da vores badeværelses lys næsten blændede en. For at sige det lige ud gjorde det mig endu grimmere, jeg smilte et falsk smil til spejlet og mine tænder kom til syne.

"Hej Conor." øvede jeg mig. jeg udstødte et lille suk.

"Hejsa Conor, hvordan har du det?" prøvede jeg igen.

Sådan blev jeg ved i et par minutter.

"Hallo skat, hvad laver du?"

det var min mor der råbte nede fra gangen. Årh kunne hun ikke bare lade mig være...?

"Hvad mor, jeg er bare på toilettet!" Sagde jeg henkastet, og lidt hårdt.

" kommer du ikke ned og hygger og snakker lidt?" Sagde hun, som sædvanligt.

Jeg havde ikke tid lige nu. Jeg kiggede på mit sorte ur på håndleddet. Pis jeg havde faktisk overhovedet ikke tid, til hverken at snakke, med min mor eller mig selv. "Nej" sagde jeg og lukkede og låste badeværelsesdøren. Det var lidt ondt bare at svare min mor på den måde, men jeg havde ikke tid. Jeg kiggede mig atter i spejlet og rynkede lidt med brynene. Hvordan skulle jeg gribe det her an. Jeg stod med min mors makeuppung i hånden og vidste ikke hvor jeg skulle starte eller slutte. Jeg tog en mascarra op fra pungen. Jeg skruede proppen af og klikkede mascarren op og i for at få massen på pennen. Jeg lænte mig på den sædvanlige måde ind over vasken. Lavede store zebraøjne og lagde forsigtigt et par lag på vipperne, indtil det så fint ud. Hvad nu? det skulle være så naturligt så muligt, Men hvordan det? Jeg roede tilfældigt i pungen, og fik fat i en BB creme. Jeg klattede en lille smule ud på håndryggen, som i youtube-beauty-videoerne, jeg sad og glukkede, når jeg kedede mig. Jeg duppede lidt på fingeren og smurte det tilfældig ud på huden. 

 

Da jeg var færdig med alt makeuppen, låste jeg op og listede ud på gangen igen. Jeg stoppede op og glemte helt hvad jeg skulle nu. Jeg kiggede ned på håndleddet, klokken var allerede kvart i tre. Jeg havde travlt nu, han måtte ikke tro at jeg var sådan en type, der var ligeglad og kom forsent. Nu gjaldt det bare om at komme ud af døren uden mors og fars spørgsmål, ergo jeg måtte ikke blive set. Jeg listede ind på mit værelse og trådte ned i mine sorte vans. Jeg elskede sneakers, rare at gå i og flotte. Lige mig. jeg trak min jakke på og tog tasken over skulderen. Jeg kiggede igen på klokken, ti i 3. Arghh et kort øjeblik blev jeg helt stresset og vidste ikke hvad jeg skulle gøre, hvordan skulle jeg også komme ud, uden at min mor og far så det? I fem minutter stod jeg bare og tænkte, jeg stod stadig helt stille på det samme punkt, som om jeg var bange for at nogen ville høre mig. Jeg var ret så paranoid. Fuck, jeg har en ide, hvorfor tænkte jeg ikke på det noget før. Jeg skuede over mod min verenda-dør, selvfølgelig! jeg skulle bare hoppe en meter og så var jeg ude herfra. Jeg gik over til døren og lod den friske luft slå imod min hud. Det var ret koldt, men solen skinnede ned på dørens rude, og lod strålerne skære mig i øjnene. Jeg lænede mig ud over verandaen. Vores hus var ikke så højt, så jeg vidste med mig selv, at jeg godt  kunne hoppe. Jeg satte mig forsigtigt op på min verandas fundament, satte af og bestemte mig for at hoppe, hvis ikke, ville jeg komme forsent. Jeg var allerede nede på jorden og rejste mig klodset op. Jeg rettede på min kjole, og satte i løb over imod bus-stoppestedet. Imens jeg løb kastede jeg et blik på mit ur. Kun fem minutter. PIS!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...