From love to suicide.

Seksten år. Mishandlet af sine forældre. Brugt af deres venner. Kan livet blive værre for denne dreng? Måske kommer hans bedsteveninde ind i billedet? Tja, det må I jo finde ud af. //Dette er en sand historie, og skal helst ikke kopiers efter. :-)

0Likes
0Kommentarer
187Visninger
AA

2. Uheldig dag.

Han vågner en helt normal morgen, for ham altså. Regnen styrter ned udenfor. Nogen elsker det. Han.. Ja, han hader det. For ham betyder det uheld. Han tør ikke gå udenfor hans dør, før hans forældre har derinde. Han gemmer på en hemmelighed som de fleste ikke vil kendes til. Han bliver misbrugt og slået af sine to forældre. Hans far er den værste, for han giver mest smerte. Den måde hans far kun vil tilfredsstille sig selv gør ondt inde i ham.
De bank der lyder fra døren for ham til at krympe sig. Han ryster ved tanken om at det måske er hans forældre. "K-kom ind." stammer han. Grinet bag døren forskrækker ham. Det er ikke hans mors, eller fars. En stemme lyder inde i hans hoved. De har nok fået gæster. Håndtaget trækkes ned. Et velkendt hoved ses. "M!" udbryder han. Hans bedsteveninde kommer indtil ham. "Hvad så pretty boy?" griner hun. "Få nu noget tøj på. Vi skal i skole." Hun sætter sig på hans seng, og kigger rundt. Han rejser sig hurtigt og finder noget tøj frem. Han går ind på sit eget badeværelse, da M ikke skal se hans ar.
Han kigger med afsky ned af sig selv som han får tøj på. Arene dækker klart en del af hans krop. Han sukker tungt som tøjet begynder at varme hans krop. Han kigger hurtigt i spejlet, men undlader at gøre mere ved sig selv. Han lægger en hånd på spejlet inden han går ud. "Lad nu ikke regnvejret ødelægge min dag." Han skynder sig ud til sin bedsteveninde der har et smil klasket på læberne. "Pretty boy." pifter hun, og rejser sig op i et hop. Hun havde flået et klart indblik på hans liv. Nok mest i det faktum at hans forældre var derinde. De havde snakket med hende i lidt tid, og spurgt om han havde fortalt hende noget. Hun havde bare rystet på hovedet, lignende et spørgsmål. De havde smilet, og sagt at det så kunne være lige meget. De havde hurtigt rejst sig, og fundet ud i køkkenet. Drengen kigger kort på hende, men tager så hendes hånd. "Lad os gå." Han tager hurtigt sin taske og svinger den om på ryggen. Han smilede hurtigt til pigen, og hev hende med ned i køkkenet. Hans forældre sad med nogen klamme smil, men han lod det ikke gå udover hans humør. Han var glad, og det skulle ikke ødelægges.

Alt var perfekt. Selv ikke skolen ødelagde hans humør. Men alligevel var han bange da han stod foran døren til hans hjem. Hans hjerte banker hårdt. Han var sikker på at det vil ryge ud af brystet på ham. Han kigger rundt for at se om der er nogen der griber ham bagfra som sidst. De måtte være gemt godt hvis der overhovedet er nogen.
Han tager en dyb indånding inden han trækker ned i håndtaget. Han går stille ind i huset. Hans øjne kigger over det hele. Han vil ikke have en overraskelse. De er blevet for hårde. Sidste gang voldtog hans far ham, foran hans venner. Også gik de ellers igang med at mishandle ham. Han havde ikke gjort andet end at skrige højt, de formåede kun i at de slog ham.

Han bemærkede slet ikke at hans far var kommet ud til ham. "Hvor bliver du af knægt?" brummer manden. Drengen kigger forvildet rundt. Han kigger kun efter en smutvej. Tænk nu hvis de begynder igen. "J-jeg kommer nu Hr." stammer han forvildet, og tager sin jakke og sko af. Han stiller hurtigt tingene på plads, og tager sin taske. Han går stille forbi sin far som bare langer ham en på hovedet. Drengen tager sig hurtigt til hovedet. Smerten breder sig straks. Han mærker svien i øjnene, men sætter bare hurtigt i løb op på sit værelse. Han smider sig straks på sengen, og gemmer sit hovede i sin pude. Han lægger slet ikke mærke til at døren åbnes, før nogen trækker hans tøj af...

 

 

Det var første kapitel. Håber I kunne lide det? :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...