Between the Stars


1Likes
0Kommentarer
621Visninger
AA

1. Prolog

"Du lover mig det, ikke?" spurgte han med sine store smukke isblå øjne stirrende direkte ind i mine.

Hurtigt brød jeg ud af trancen og kiggede ned i jorden.

"Jeg vil savne dig" svarede jeg i stedet, mens jeg kunne høre hun gik nervøst i baggrunden.

"Du lovede mig det ikke" bemærkede han.

Jeg smilte bare til ham, og nikkede mod døren. "Jeg skal afsted om fem minutter, jeg vil ikke lyve for dig".

Han gik hen og kiggede på buen, der lå på sofaen. Lang, flot udskåret, med min livshistorie indskåret fra top til bund.

"Du nåede aldrig at lære mig, at lave sådan en her". Han tog den op, og vendte og drejede den, mens han nærstuderede hvert eneste billede.

Tårene vældede op i mine øjne, han kiggede op og så undrende på mig. "Undskyld..." Han gik hen til mig igen.

"Der er intet at undskylde for" Han tørede tårene væk, og kyssede mig blidt på kinden "Det er kun normalt for jeres race at udtrykke jeres sorg gennem jeres øjne. Og i dit tilfælde utrolig smukke øjne".

"Jeg vil bare savne dig sådan, jeg kommer aldrig til at se dig igen.. Det her sted vil jeg aldrig se igen heller. Alt det her vil kun virke som en drøm for mig".

Han nikkede smilende. "Bare tænk på det sådan. Som en drøm. Lad som om.." Han slog med armene en stor bevægelse ud mod rummet "At det her ikke er virkeligt. Det vil gøre det nemmere at komme over..".

Tårene løb om kap ned ad min kind, mens jeg rystede på hovedet.

"Hvad vil der ske, når du kommer hjem?" spurgte han undrende.

"Min familie vil spørge hvor jeg var, jeg vil lyve... og sige jeg var taget på ferie, fordi jeg følte jeg var stresset, min mobil gik i stykker undervejs, og ud over det så var der intet internet der hvor jeg var. Alt bliver normalt - så normalt som det kan blive... og jeg skal leve mit liv videre.. som om det her aldrig skete".

Han nikkede og han krammede mig.

"Hvad vil ske.. når du tager hjem?" spurgte jeg undrende og så på ham.

Han smilte træt. "Tilbage til de normale pligter. Om nogle år bliver jeg gift, og bliver konge over mit folk... og så skal jeg bruge resten af mit liv på mit rige".

Jeg nikkede, selvom tårene stadig løb ned ad min kind.

"Jeg..". Jeg tav. Orderne selv, havde ikke været ude af min mund... De havde været i mit sind, i mine drømme, men ikke i virkeligheden.

"Jeg elsker dig" mumlede jeg langsomt for mig selv.

"Jeg elsker også dig" hviskede han i mit øre, før han kyssede mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...