Den Savnede Pige

Det handler om en pige ved navn Alice som er borgmester datter.
En dag bliver hendes lillesøster kidnappet og Alice har bestemt sig for at redde hende.

2Likes
5Kommentarer
251Visninger
AA

6. Slutningen

Da jeg vågnede igen, ligger jeg på hospitalet.

Det var rimelig øv, for jeg var lige kommet hjem for under en uge siden.

Jeg undrede mig bare over, hvad der nu var sket.

Jeg prøvede at røre mig lidt, og så fandt jeg ud af det.

Mit ben gjorde vildt ondt!

Jeg spurgte en læge, der kom og kiggede, for at se hvordan jeg havde det.

-Hvad er der sket med mit ben?

-Tja.. En bil kørte dig ned bagfra, så du har brækket benet og har fået masser af sår.

I starten troede vi, at vi blev nød til at skære dit ben af, men det går bedre nu, så det behøver vi ikke.

Jeg var glad for, at mit ben ikke skulle af, men jeg var ikke helt rolig endnu.

-Hvordan har min lillesøster det?

-Hun har det bedre.

-Det var godt, at du fik fat i hende ellers havde hun nok ikke overlevet.

Du er en modig pige.

-Tak, mumler jeg og glider i en let søvn.

Efter nogle timer vågner jeg igen, da min mor og far kommer ind.

-Tusind tak for at du fik fundet din lillesøster, sagde min mor og giver mig et kys på panden.

-Hun var ikke overlevet, hvis det ikke havde været for dig, siger min far så.

Selvom jeg endte på hospitalet, fordi jeg gjorde det, føler jeg mig alligevel meget stolt.

Da min mor og far er gået igen, ser jeg det papir, jeg fandt foran fabrikken med tegningen af en bombe ligge på bordet.

Jeg tager papiret og læser det.

Atombomben

Vi har jo talt om det før, og jeg giver ikke mere end hundrede tusinde kroner for den, er det forstået!

(Så var der en tegning af en bombe, og skrevet en masse navne på giftige gasser der skulle i den)

Længere nede på papiret med en anden skrift stod der:

Udmærket men så skal du komme med pengene d. 12. april.

Det var en bombe, han ville bruge pengene til!

Men hvorfor det vidste jeg ikke.

Da jeg havde ligget på hospitalet i et par dage, kommer min lillesøster en dag ind.

-Tak Alice, siger hun og smiler til mig.

-Så lidt, siger jeg og bliver glad for, at hun huskede, at jeg gjorde det for hende.

-Men Alice ved du hvorfor, at de ville have pengene?

-Ja de ville have en atombombe, svarer jeg usikkert.

-Det stemmer men hvorfor de ville det var fordi at dengang de begge havde familie, var de fattige, og deres børn og deres kone blev syge.

Så bad de om hjælp hos borgermesteren, men i den periode havde de fleste lidt pengenød, og borgermesteren måtte ikke bare give penge ud.

Herefter endte deres familier med at dø, og de blev rasende.

Som hævn ville de dræbe borgermesterens familie, næste gang han skulle ud og rejse, så han havde det lige så hårdt.

Og for at sikre at vi ville dø og ikke få hjælp, skulle det være en atombombe.

-Wow… Hvordan ved du alt det? spurgte jeg og fik store øjne.

-De fangede mændene og afhørte dem, sagde hun stille.

Jeg smilede tilfreds med, at de var sat i fængsel, og at alt ville blive godt igen.

Efter en månedstid kunne jeg komme hjem igen dog bare med krykker.

Mig og min lillesøster hyggede os meget sammen i den tid, jeg ikke kunne komme i skole.

Da det blev min fødselsdag, fik jeg lov at gå på en folkeskole, og jeg fik også verdens sødeste kat ved navn Ricki.

Livet blev perfekt, og jeg ønskede ikke mere at flytte hjemmefra.

Jeg fik også lov at få mit eget job, og min mor og far købte et firma, jeg selv måtte bestemme navn på og få til at køre.

Det endte med at blive et designer firma, der designede tøj til alle mulige forskellige væsner som mennesker, katte og hunde.

Livet kunne umuligt blive bedre.

Slut

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...