Dødskysset

Denne historie vil jeg tage som den kommer.

8Likes
8Kommentarer
734Visninger
AA

3. Et kys

Hun tager forsigtigt fat om hendes mor hånd og kysser den, før hun rejser sig op og griber fat den nærmeste rygsæk i rodet. Hurtigt vender hun den på hovedet og tømmer den for ting, så hun selv kan putte nogle af hendes ejendele i. Lidt penge hun har fået samlet sammen, nøgler, lidt mad og en drikkedunk. Hun placerer tohundrede kroner på kommoden til hendes mor, og kigger sig kort i spejlet der hænger over den. Hendes dybt blå øjne kigger tilbage på hende fra spejlet, og hendes postkasse røde hår er sat op i en høj hestehale. Dog er en del af håret gledet ned foran ansigtet, ligesom hun godt kan lide det. Hun lukker kort øjnene, før hun tager et skridt ud i det blæsende efterår. Det burde egentlig ikke overraske hende at det blæser så meget, da hun næsten lige har været udenfor – men der er bare noget mere uhyggeligt over det nu. Hun trækker frakken godt omkring sig, og putter armene igennem stropperne på rygsækken. Det er ikke første gang hun har forladt hjemmet, men det er ligesom om at det er nu det virkelig gælder. Denne gang, vil hun ikke komme tilbage.
Mens hun går ned af gaden, ligger hun mærke til lydene omkring hende. Larmen fra nogle unge fyre, der står i et hjørne og drikker øl og ryger hash eller anden form for stof. Det regner hun i hvert fald med. Man kan ikke ligefrem sige at det kvarter hun bor i, er særligt populært. Der er mange kriminelle og ikke- rare mennesker der færdes omkring herude. Hun husker også tydeligt de nætter, hvor hun lå sammenkrøbet i hendes seng mens hendes mor var ude. Sommetider gik der flere dage inden hun dukkede op. Så kunne hun blot ligge der, og være skrækslagen som nætterne sneglede sig af sted.
Hun glemmer fuldstændig tanken, da hun hører fodtrin bagved hende. Af ren refleks begynder hun at gå hurtigere, men det er som om at mørket omslutter hende og hun mister balancen og falder. Der er en der river hende op i kraven og trykker hende med ryggen imod den kolde og ru mur. En kniv bliver stukket mod hendes tinding, men hun er som frosset fast til stedet.
”Gi’ mig din rygsæk” hvisler han ind i hendes øre. Han løsner grebet en lille smugle, så hun kan række ham rygsækken. Med rystende hænder og et galoperende hjerte tager hun rygsækken af, og giver den forsigtigt til ham.
”Godt.. godt..” Hans tonefald lyder en anelse mere afslappet, men ikke på den gode måde. Som om det ikke helt er nok. Han trykker hende lidt hårde ind mod væggen, og kysser hende på halsen mens han prøver at lyne hendes jakke op. Tårene begynder at trille ned af hendes ansigt, men hun er for bange til at gøre noget. Han har stadig en kniv. Han kysser hende på munden, og hun mærker hvordan hadet stiger op i hende. En indre had, som hun har holdt på i alt for lang tid, der brænder for at komme ud. Han fjerner hans læber fra hendes, og i det øjeblik forsvinder følelsen af vrede og had. Indtil han kysser hende igen. Hadet overvælder hende. Hun giver ham et kys tilbage, og der kommer dette kække smil frem på hans ansigt da hun gør det. Men det forsvinder ikke. Det bliver siddende, og det vil aldrig nogensinde forsvinde fra hans ansigt.
I næste øjeblik hører hun et skud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...