Julemanden vil havde andet end kage

i et lille faldefærdigt hus ligger en familie og sover, datteren venter spændt på det skal blive morgen og få sine julegaver af julemanden.

2Likes
3Kommentarer
389Visninger

1. julemanden

Et lille bondehus ligger langt ude i en meget gammel skov. Fra et af stuevinduerne skinner et svagt lys skinner ud. Et rådyr standser op nær huset, det har fået øje på lyset, det træder, forsigtigt, igennem den dybe sne så den kan komme hen og kigger ind. Indenfor i stuen står der et lille stearinlys på det groft udskårne træbord. Ved siden af, lyset, står en, lige så groft udskåret, tallerken med småkager og en ler kop med mælk. Et vindpust sender snefnug, fra taget, ud i natten og et af dem kommer dalende ned og lander på rådyrets næse, den fnyser det væk. Langsomt går det lille rådyr tilbage ind i skoven, på sin jagt efter noget at spise.

Inde i huset ligger der en lille pige og sover, hun knuger sin lasede bamse ind til sig. Den er gammel og meget slidt, dens ene øje mangler og den har en lang grov syning midt på den ene side, men den er det eneste legetøj hun har, og hun elsker den overalt på jorden. Hendes lille sovende ansigt har en svag glød af glæde og spænding. Det er julenat.

I værelset overfor ligger hendes forældre og sover, de klamre sig til hinanden, de er fattige og lader datteren få det varmeste værelse om vinteren. Deres ansigter har ikke den samme glød af glæde og spænding som deres datter, de mangler penge til at betale den næste termin.

Udenfor snuser det lille rådyr igen rundt i skovbrynet lige omkring huset. Det er meget sultent, det er kommet til at tænke på om menneskerne i huset måske har lagt lidt mad ud, for det har den set andre mennesker gøre dette. Men der er intet mad at se nogen steder for det lille rådyr. Og den må gå videre i den kolde sne. Den kommer til den lille klare bæk. Bækken er næsten frosset helt til, men strømmen har holdt det midterste af bækken isfri. Rådyret bukker sig og tager en tår af det vandet, det er meget koldt. Oppe fra trækronerne hører den en lyd. En lyd som hove imod flade sten, den kigger op og ser otte store rensdyr, med gevirer, komme løbende over himlen med en højrød kane trækkende efter sig. Rådyret drejer hovedet og kan imellem trætoppene se endnu et rensdyr. Et rensdyr med højrød, lysende, næse. 

Rådyret har aldrig set noget lignende og begynder at løbe efter kanen og rensdyrene. Den har helt glemt sin sult. Da den når tilbage til det sted, hvor den for ikke så længe siden ledte efter mad fra menneskene, kan den nu se at kanen er landet ved siden af huset, men der er ingen spor bag ved kanen, og rensdyrenes hove er plantet oven på sneen, helt uden at efterlade nogle former for spor. En stor mand i rødt tøj og med et stort hvidt fuldskæg, stiger ned fra kanen, han efterlader heller ikke spor, da han går hen og åbner døren til det lille hus.

Rådyret løber langs skovkanten om til den anden side, af lysningen og kan nu se manden gå ind i stuen, han samler en småkage op, men smider den tilbage på tallerkenen. Han går ind på forældrenes værelse, rådyret kigger forsigtigt ind igennem det lille vindue, manden med det store skæg holder en stor kniv i den ene hånd. Han løfter den op over den sovende mand. Lige inden han hugger trækker rådyret hovedet til sig, men den kan stadig hører kniven der borer sig ned i halmmadrassen. Da soveværelsesdøren bliver åbnet skynder rådyret sig om på den anden side og ser manden åbne døren til den lille piges værelse.

Rådyret trækker sig med det samme væk igen, men kan ikke få sig selv til at løbe sin vej, den står helt stille og lytter, pludselig høreres et skrig, som bliver kvalt. Lyden af noget der støder imod væggen kan høres ude i den ellers stille nat, rådyret mærker sneen der bliver rystet ned fra taget. Døren smækker, kun svage klynk høres, inden et kæmpe ræb fra stuen afslører manden.

Rådyret kiggede forsigtigt ind af vinduet, da rensdyrene og kanen er fløjet væk. Pigens ansigt er vådt, og hendes natkjole er revet i stykker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...