MMS(Money makes solitude)

En bagatel. For Mary Angelina Hayes er alt i livet en bagatel. Lige nu er hun ved at kede sig ihjel på sin fars slotagtige gård. Hun er blevet smidt ud af samtlige prestigefyldte universiteter, for indtagelse af stoffer og alkohol og det der er værre. Men en pige der nærmest hedder engel kan jo umuligt sætte ild til et uni, som hun er beskyldt for, i følge familien, så da hendes fætter og onkel konfronterer hende med hentydninger om, at de kender til svinestregerne og hendes fætter endda driller hende med rygterne om at hun er blevet kunsttyv, føler hun det er på tide at komme væk. Hun søger tilflugt på en af de famileejede luksuslinere, men det går snart op for hende, at det er alt for sent, da hun møder den hotte, unge FBI agent, som åbenbart er sat på hendes sag.

3Likes
0Kommentarer
568Visninger
AA

2. Hvor var du i går Mary Angel?

Hvad er mulighederne? Jeg bruger hele natten på at kigger på tilbuddene. Jeg indrømmer det… Den med Paris er en joke. Jeg bliver ved med at lede og det eneste der dukker op, er ejet af mine egen familie. Måske er det derfor, jeg ved 10tiden næste dag træder over landgangen til et af vores krydstogtskibe og der lyder et gisp gennem skibets personale.

”Miss Hayes er her!” ”Hvilken en?” ”Hende på crack!” ”Hende der blev smidt ud af 5 kostskoler, Harvard, Stanford og Columbia!” og endnu lavere: ”Hende der eftersigende skulle have brudt ind på nogle af verdens største kunstmuseer.

Min mobil bipper og jeg tøver med at tage den. ”Hvor fanden blev du af i aftes?” lyder Lenas stemme. ”Må jeg minde dig om, at jeg ikke er med i jeres lille kunstgruppe. Jeg giver jer tip og dækker for jer. Jeg er pigen med den grafiske hukommelse og den overbevisende tankegang,” hisser jeg. ”Desuden har du mødt min familie? Den er virkelig skræmmende.” ”Ja, fordi du er i den,” siger hun og afbryder.

Jeg trækker på skuldrene og vender mig mod en lille bebrillet mand, der kommer løbende for at byde mig velkommen. ”Det var godt nok på tide!” udbryder jeg. ”Undskyld miss, undskyld miss! Men jeg blev så overrasket over at se dem. Jeg skulle lige have deres suite i orden!” siger han forpustet. Jeg nyder dette. Det er altid så rart, at hundse rundt med folk. Han viser mig op til den bedste suite og præsenterer mig for den pige, der skal hjælpe mig med at pakke ud.

”Jeg er ret stolt af mig selv,” kvidrer jeg. ”Jeg pakkede det hele selv og nu pakker jeg selv ud.” Jeg skynder mig hen og kuffert ud af hånden på hende. ”Smut du nu bare!” Så pakker jeg selv ud, så jeg er sikker på at ingen af mine ting bliver opdaget. Jeg er lidt ligeglad, om hun finder mit sne. Alle ved jo jeg har det og vil ikke turde sige noget. De fleste ved, at jeg hele tiden kører på en lille smule crack, en lille smule alkohol, nikotin og ond attitude.

Jeg beslutter mig for at gå ud og kigge på skibet, for at se om det har forandret sig. Jeg strejfer rundt hele dagen, før jeg vender tilbage. Jeg skal altså have et hiv. Men da jeg åbner mit skulested er det der ikke og med et er jeg overbevist. Det var ikke ubevidst M/S Angel blev ved at dukke op. ”Nogen prøver at sende mig på et alternativt rehab,” mumler jeg for mig selv og smiler irriteret ved tanken om hvem. Onkel. ”Fair nok. Så drikker jeg da bare.”

Jeg vandrer formålsløst ned i baren. ”Gin og tonic,” siger jeg. ”Beklager Miss, men De er kun 20 og man skal være 21,” siger bartenderen. Jeg kigger på navneskiltet. ”Hør her… Marcus. Jeg kan høre, du ved hvem jeg er, men det betyder også, at denne grænse kan overtrædes,” siger jeg i et halvt truende toneleje. ”Miss, jeg har fået specielle instruktioner om, at jeg lige netop ikke må skænke til dem,” siger han skræmt. Jeg sukker irriteret. ”Onkel!” pruster jeg.

”Nej, mig. Giv den unge dame en danskvand,” lyder en ung, overbevisende stemme ved siden af mig. Jeg drejer hovedet og ser et syn for guder. En fyr, nogle år ældre end mig, trænet. Han har en virkeligt pæn mørkblond hårfarve og de seriøst dejligste brune øjne. Men han er overhovedet ikke min type. Der er noget drenget, samtidig voksent noget hårdt og noget blødt og noget der siger, at han ikke ville lade mig styre spillet over ham. Han irriterer mig.

Marcus sætter et glas danskvand foran mig. ”Hvor har du fået magten til det fra?” spørger jeg skarpt. Han tager en slurk af sin drink og flipper kort et skilt åbent. Zachary James Cranmore, FBI. ”Min chef gav mig egentligt ordren med og jeg tror han havde den fra en Nat Hayes,” fortsætter han. ”Tak… Jeg vil ikke høre mere,” siger jeg og kan mærke indre panik. Ingen stoffer, ingen alkohol, ingen rygning. Sådan har jeg ikke levet i årevis.

”Godt, for jeg har sådan set nogle spørgsmål til dig. Hvor var du i går aftes?” spørger han. ”Til min fars fødselsdagsfest,” svarer jeg vredt og forlader min stol så den vælter.

Jeg er kun lige nået ud, før jeg vender om igen og griber ned i hans lommer og tager hans pung, hans mobil og hans politiskilt. ”Det her er dine vigtigste ting. Ikke?” spørger jeg. Han svarer ikke, men griber ud efter dem. ”Ah, ah, noget for noget,” siger jeg. ”Jamen, jeg skal i hvert fald have pungen,” siger han panisk. ”Ellers kan jeg ikke få noget at spise.” ”Åh bare rolig. Marcus, sørg for at kære Zach lever på Hayes regning resten af sit ophold…” siger jeg og kigger igen på ham. ”Du kan bare bruge løs. Hvis far spørger, siger jeg bare, at jeg forelskede mig. Han får et chok…” Så går jeg igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...