MMS(Money makes solitude)

En bagatel. For Mary Angelina Hayes er alt i livet en bagatel. Lige nu er hun ved at kede sig ihjel på sin fars slotagtige gård. Hun er blevet smidt ud af samtlige prestigefyldte universiteter, for indtagelse af stoffer og alkohol og det der er værre. Men en pige der nærmest hedder engel kan jo umuligt sætte ild til et uni, som hun er beskyldt for, i følge familien, så da hendes fætter og onkel konfronterer hende med hentydninger om, at de kender til svinestregerne og hendes fætter endda driller hende med rygterne om at hun er blevet kunsttyv, føler hun det er på tide at komme væk. Hun søger tilflugt på en af de famileejede luksuslinere, men det går snart op for hende, at det er alt for sent, da hun møder den hotte, unge FBI agent, som åbenbart er sat på hendes sag.

3Likes
0Kommentarer
566Visninger
AA

5. Et år senere...

”Skat, prøv at stop med at ryste så meget på hænderne,” siger jeg og kysser ham hurtigt. ”Undskyld, det er bare adrenalinen,” siger han. Jeg tager hans hænder. ”Ikke noget at undskylde for,” smiler jeg. ”Hvordan var Israel?” spørger han. ”Fantastisk, men den får du senere. Lige nu er det min søster det hele drejer sig om,” siger jeg og kysser ham hurtigt igen, før jeg trækker ham med ind.

Vi burde ikke vække opsigt, men gør det alligevel. ”Zach, min gode mand!” udbryder onkel og kommer hen til os. ”Og du har den smukke arkæolog med. Det må have knust mange mandlige arkæologers hjerte, at høre hun var optaget.” Han kysser mig på den ene kind, som den charlatan han er. ”Ingen anelse. Alt det andet var for spændende. Vi fandt nog…” starter jeg og onkel griner. ”Det hjælper ikke noget, du prøver at fortælle mig det. Jeg er ikke en værdig lytter,” siger han og dirigerer os hen på vores pladser.

”Det kom lidt som et chok at du ikke ville være brudepige, specielt for Gem,” fortæller onkel. ”Det gjorde det også for mig, men en brudepige er jo en der er der for hende og jeg var i Israel,” siger jeg.

Da jeg kom og spurgte, blev onkel ovenud begejstret, for at høre at jeg gerne ville i gang med noget, så han fik overtalt Harvard til at optage mig. Så det seneste år har jeg brugt i Dinas og min lejlighed i Boston på at studere historie/arkæologi. Dina går jo også på Harvard og nu hvor jeg er blevet ”mig selv”, har vi fået et meget bedre forhold. Ikke at jeg vil ses med hende på åben gade. Bare at jeg har en bedre forståelse for hende.

Nu er det faktisk sådan lidt begge veje. ”Oh god Mary! At du gider de støvede tykke bøger,” kan hun himle og så beder jeg hende tænde sin computer og så sidder vi og nørder en hel aften. Hun hader dog tanken om, at jeg har Zach boende, når han ikke er på mission.

Dam, dam, da, da, dam, dam, lyder bryllupsmelodien. Jeg kigger på den tomme plads ved siden af mig og undrer mig, hvor hun bliver af. Min modelsøster kommer gående ind med langt slør og alt det der og det hele er bare så meget hende. Midt i det hele kommer Dina, som ikke kender til ynde, brasende ind og undskylder omkring sig. Jeg ville normalt himle over hende, men nu sidder jeg og prøver, at lade være med at grine. Hun sætter sig ned ved siden af mig og mumler noget om noget teknik, før vi begge vender opmærksomheden til ceremonien.

Efter ceremonien er folk meget følelsesmæssigt ustabile. Kvinderne altså. Med undtagelse af mig og min søster. Folk samles for at ønske brudeparret tillykke, mens vi holder os lidt bagude. Men jeg har ikke rigtigt tålmodighed, så jeg maser mig gennem mængden og omfavner min søster. ”Tillykke!” smiler jeg og vender mig mod Will. ”Du har ikke fortjent hende.” Det hele bliver sagt sprudlende og glad. ”Tak! Men kan du sige mig, hvorfor onkel bad mig, lave 2 kuverter på dine vegne?” spørger hun, men svaret kommer af sig selv.

”Hvornår forstår du hvad tålmodighed er Angel! Nogle gange er du et lille barn!” lyder det bag mig. ”Tålmodighed? Det skal mr. Cranmore altså ikke belære mig om,” himler jeg og ligger armen om ham. ”Det her er Zach… Vi har været sammen i et år,” siger jeg. ”Oh my god! Hvordan kan det lade sig gøre? Du choker jo far! Det gav ham et chok i sig selv, at høre at du var tilbage på Harvard med onkels hjælp,” hviner hun. De eneste i familien, der har hørt om Zach, selvom vi har været sammen i et år, er onkel og Dina. ”Du burde ikke hvine sådan. Zach er ovenud fantastisk,” lyder det bittert fra Dina. ”Og han er totalt skudt i vores søster og kan uden videre kendeforskel, selv hvis jeg prøvede at efterligne hende.” ”Dina!” hviner Gem. ”Åh… Rolig nu Gem, det er din dag i dag og jeg er jo ligesom ikke vild med Zach. Jeg siger bare, at han er perfekt for min dårligere halvdel,” næsten gaber Dina. Zach og jeg griner og går ind i lokalet, hvor receptionen skal holdes.

Zach kigger sig imponeret omkring, mens jeg bare trækker ham med over til min fars sædvanlige gruppe af mennesker. Jeg først på min far, med et kys på hver kind og nikker så til hver af de andre. Det virker ikke til de bemærker armene, der ligger om min talje.

”Hvordan går det så i dit liv?” spørger Mrs. Andrews. ”Så perfekt som det kan,” siger jeg og kigger mig over skulderen til Zach. Ikke engang der opdager de ham. ”Jeg er tilbage på Harvard, hvor jeg denne gang studerer arkæologi og har lige været i Israel, for at være med til nogen udgravninger som en slags sommerskole. Fordi jeg går på Harvard bor jeg med Dina og min dejlige kæreste i en lejlighed,” smiler jeg.

”Din?” udbryder far og opdager det nu. ”Din bandit Mary Angel! Kom ikke og sig, at i har været sammen i længere tid? Du forstår virkeligt at tage fusen på din gamle far!” ”Det her det er Zach, som jeg mødte på et cruise jeg tog på. Han bor hos mig og Dina, når han ikke er arbejde,” præsenterer jeg Zach, som træder frem og giver hånd til dem alle sammen. ”Nå, hvad arbejder du så med?” spørger en af fars venner. ”Jeg arbejder for FBI,” svarer han. Det vækker deres fulde opmærksomhed og han bliver krydsforhørt indtil vi bliver kaldt til bordet. Vi kommer til at sidde med Dina, mine brødre og fætter Christian, hvilket er et muntert selskab.

Så snart middagen er ovre begynder festen og jeg som har holdt mig fra stærkt alkohol i et år flygter uden min kæreste. Han dukker dog selv op noget tid efter, hvor jeg sidder ude på min balkon og læger i afslapningstøj. ”Jeg tror bedre jeg forstår dit liv nu,” siger han og kigger udover den falske sø i haven. ”Ja, familiens værste sider dukker op, når der kommer alkohol på bordet,” indrømmer jeg og stiller mig hen til ham. Han vender sig mod mig og ligger armene om mine hofter og kysser mig længe. ”En dag vil du være Mrs. Cranmore,” hvisker han i mit øre. Jeg griner. ”Og så vil jeg slippe af med den her galeanstalt,” smiler jeg.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...