MMS(Money makes solitude)

En bagatel. For Mary Angelina Hayes er alt i livet en bagatel. Lige nu er hun ved at kede sig ihjel på sin fars slotagtige gård. Hun er blevet smidt ud af samtlige prestigefyldte universiteter, for indtagelse af stoffer og alkohol og det der er værre. Men en pige der nærmest hedder engel kan jo umuligt sætte ild til et uni, som hun er beskyldt for, i følge familien, så da hendes fætter og onkel konfronterer hende med hentydninger om, at de kender til svinestregerne og hendes fætter endda driller hende med rygterne om at hun er blevet kunsttyv, føler hun det er på tide at komme væk. Hun søger tilflugt på en af de famileejede luksuslinere, men det går snart op for hende, at det er alt for sent, da hun møder den hotte, unge FBI agent, som åbenbart er sat på hendes sag.

3Likes
0Kommentarer
571Visninger
AA

4. En nedbrudt facade

For første gang i årevis står, jeg ansigt til ansigt med virkeligheden. Fuldkommen clean, med mit liv på kanten. Blæsten blæser ind og laver rod i mine lokker. Jeg i skrædderstilling på en af liggestolene og foran mig ligger et udvalg af piller. Det ene er et glas med smertestillende, det andet er en simpel lille pille og i midten er står der en flaske vand og en flaske vodka. Tøvende sidder jeg og leger med tanken om livet, men hvad er der at leve for? Der er ingen, der ville tage sig af hvis jeg døde.

Jeg skal lige til at skrue låget af pilleglasset, med tårer løbende ned af kinderne, da jeg mærker en pistol mod mit hoved. ”Skyd du bare. Jeg dør alligevel,” siger jeg. ”Næh nej… Jeg skal have de informationer, du nægter at give mig,” siger han og pludseligt vender et par brune øjne mod mig. De prøver at være hårde, men det lykkes ikke ret godt. Jeg kan ikke lade være med at grine, men fordi jeg græder samtidigt, bliver det til en mærkeligt hulken. ”Ok, så får du sandheden. Jeg er bare lokkedue. I kan se mig på utallige bånd de steder op til indbruddet, hvor jeg er sendt i forvejen, for at sondere terrænet, men det er aldrig det tidspunkt, hvor indbruddet er sket,” siger jeg.

Først nu fjerner han pistolen fra mit hoved. ”Hvem har så begået de indbrud?” spørger han skeptisk. ”Nogle af mine kammerater fra Dio,” sukker jeg. ”Så det du gjorde i dag, var faktisk at møde dem?” spørger han og putter et par parader op, som han har været ved at sænke. Jeg ryster på hovedet og kigger ned på pillerne. ”Man skulle tro det. Den ligger jo her. Men Dio var altså en ud af mange skoler og jeg er ikke den eneste af min slags… Eller jo det er jeg. Jeg var mig længe, før jeg mødte dem. Det er egentligt fra Choate… Men jeg kom med fordi jeg blev smidt ud af Dio, noget tid efter en anden og så kom på Choate, hvor den anden så kendte til mig og ansatte mig som lokkedue.” ”Og du sagde ja?” spørger han målløs. Jeg kigger undrende på ham. ”Jeg gætter på, at du ikke vil kunne forstå på nogen måde, men det var det perfekte tilbud som mig. Det har givet mig adgang til gravkamre, slotte, kirker der ikke er åbne for offentligheden og ikke mindste museer efter lukketid. I starten var det bare sjovt og jeg blev vild med det kick jeg fik, når jeg brød ind, uden at tage noget. Det var en udfordring for en festende, forkælet snotunge,” forklarer jeg.

Der er stille lidt. ”Du må give mig navnene,” siger han. ”I er FBI og samarbejder med CIA. I har dem,” er mit svar. Han griner kort.

”Du er slet ikke så dum, som du lader som om?” gætter han, efter lidt mere stilhed. Jeg skruer låget af pillerne af og låget af vodkaen og trækker på skuldrene. ”Når der altid skal være nogen, der overskinner en og man elsker opmærksomhed er det lidt svært,” mumler jeg og hælder nogle piller op i hånden. Jeg tror det først er nu han ser dem. ”Nej!” næsten skriger han og vælter det hele omkuld. Pillerne i min hånd, inklusiv dem i glasset ryger ud og den åbne flaske vodka glider ud og opløser på ingen tid pillerne.

Jeg har det, som om lyset bliver slukket og kaster mig tilbage i liggestolen. ”Jeg vil jo bare dø!” siger jeg, før jeg begynder at tude. ”Lad mig for helvede dø!” Til min overraskelse ligger han armene omkring mig. Han dufter godt, men det får mig bare til at græde endnu mere, hvilket alt vil. ”Der er ingen grund til at tage dit liv,” siger han i en stemme, jeg ikke har hørt før. ”Korrekt,” hulker jeg. ”Ingen grund. Men der er heller ingen grund til at leve.” ”Pigen jeg mødte for nogle dage siden, var dennes modsætning,” mumler han, nok mest til sig selv. ”Jeg er min egen modsætning,” snøfter jeg. ”Det er stofferne, dig og så den her, der har fået mig frem. Jeg hader mig selv.”

Jeg hulker igen. ”Jeg har altid været fars yndling, men min mor hadede mig. Fortalte mig at jeg ikke skulle have for høje tanker om mig selv. Gemma var den smukke og Dina den kloge og så kunne der ikke være flere piger i familien, ifølge hende. Mor var egentligt en sød og blid dame, men hun hadede mig som pesten… Den dag hun døde, så jeg hende tage en sprøjte, som jeg først senere opdagede var gift. Men med hendes kroniske hovedpine lignede det alt andet, så ingen undersøgte efter noget lignende. Til at starte med røg alle helt ned, mens jeg rendte rundt og var nærmest lettet. Men da alle kom om, tror jeg først det var der, det gik op for mig, at jeg kunne have stoppet hende,” fortæller jeg i en smøre.

”Men din familie vil jo blive kede af det, hvis du tog dit liv,” påpeger han roligt. Jeg ryster på hovedet. ”I min familie tager vi os ikke af hinanden på den måde. Jeg er et levende bevis på det,” siger jeg og tager den ene pille og flasken med vand.

”Hvad er det for en pille?” spørger han med forfærdelse i stemmen. ”Bare rolig, det er en fortrydelsespille,” siger jeg irriteret.”Hvorfor tager du en fortydelsespille?” spørger han. Jeg kigger dumt på ham. ”Øhm… Jeg er gravid, med min søsters forlovedes barn,” siger jeg.

”Hvis jeg ikke skal tage mit liv eller fortsætte som jeg gjorde, før du dukkede op, hvad skal jeg så bruge det på?” Han får mig til at kigge ham direkte i øjnene og jeg svømmer væk i dem. Jeg nulrer den lille pille mellem fingrene, før jeg tager den i munden og skyller efter med vand.

”Hvad kan du lide at lave?” spørger han. Jeg trækker på skuldrene. ”Jeg elsker shopping, men jeg gider ikke bruge hele mit liv på det. Jeg kan bryde ind i sikkerhedssystemer, hvilket man sikkert også kunne få en karriere udenfor kriminalitet til at gå med, men også nej. Og derudover er jeg bare sindssyg god til at drikke mig fuld, flirte og tage stoffer,” siger jeg ironisk. ”Jamen, har du ikke et eller andet nørdet eller noget?” spørger han. ”Jeg var ikke ligefrem elendig i skolen… Så nej… Eller jo,” Jeg tøver med at sige det. ”Historie og arkæologi.” Han kigger overrasket på mig, men smiler så. ”Det var derfor der kom den gnist, da du snakkede om de ting du brød ind i,” smiler han. Det havde jeg egentligt ikke selv tænkt over.

”Men… Hvis jeg skal på uni… Jeg er allerede blevet smidt ud af nærmest alle Ivy League og det ville være forfærdeligt, hvis jeg ikke endte på et sådant,” sukker jeg. ”Få din far til at overtale dem til at du kan komme tilbage på et af dem,” siger han. Normalt ville jeg have elsket den tanke, men det er som om jeg er forandret. Af en eller anden grund, har jeg på fornemmelsen, at det er onkel, jeg skal gå til.

Vi sidder længe bare og kigger på hinanden. ”Fortæl mig, hvordan det er ikke, at være snotforkælet,” siger jeg pludseligt. Og så snakker vi resten af natten, noget jeg aldrig har prøvet før. Da solen står op kigger vi ud over den og så på hinanden. Han ligger armen om mig og sætter sig bedre til rette, før vi snakker videre, mens vi ser solen stå op. Da solen er helt oppe og der begynder, at komme liv på skibet river vi os udmattede løs fra hinanden. ”Vi må hellere komme i seng,” siger han.

Han følger mig ned til min kahyt og vi siger godnat/morgen og jeg smækker faktisk døren i hans hoved, da han banker på igen. ”Hvad nu?” spørger jeg træt. ”Jeg ved ikke, om jeg tør slippe dig af syne,” smiler han og træder et skridt nærmere, før jeg kan nå at sige noget. Han folder hænderne bag mit hoved og trykker sine læber på mine. Et stød går igennem mig. ”Så kom dog ind,” sukker jeg og finder mit nattøj.

Jeg går ud og klæder om på badeværelset og da jeg kommer tilbage står han i de joggingbukser som han hele tiden har haft på og bar mave. Og det jeg ser, er faktisk pænt. Næsten for pænt. Jeg går hen og kysser ham, før jeg lægger mig ned og kort efter kan mærke hans arme omkring mig. For første gang i lang tid, føler jeg mig rolig, da jeg lægger mig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...