MMS(Money makes solitude)

En bagatel. For Mary Angelina Hayes er alt i livet en bagatel. Lige nu er hun ved at kede sig ihjel på sin fars slotagtige gård. Hun er blevet smidt ud af samtlige prestigefyldte universiteter, for indtagelse af stoffer og alkohol og det der er værre. Men en pige der nærmest hedder engel kan jo umuligt sætte ild til et uni, som hun er beskyldt for, i følge familien, så da hendes fætter og onkel konfronterer hende med hentydninger om, at de kender til svinestregerne og hendes fætter endda driller hende med rygterne om at hun er blevet kunsttyv, føler hun det er på tide at komme væk. Hun søger tilflugt på en af de famileejede luksuslinere, men det går snart op for hende, at det er alt for sent, da hun møder den hotte, unge FBI agent, som åbenbart er sat på hendes sag.

3Likes
0Kommentarer
573Visninger
AA

1. Når det hele går i opløsning

”Den kjole sidder fantastisk på dig Miss Hayes,” siger ekspedienten. Jeg smiler tilfreds til mig selv i spejlet. Mine lyse krøller, store blå øjne, rene hud og perfekte krop gør enhver pige jaloux. Fantastisk som altid, tænker jeg for mig selv. ”Tak..” siger jeg og fanger ekspedientens navneskilt i spejlbilledet. ”Andrea. Jeg skal have denne. Inklusiv den blå silke og den grønne der.”

Efter Diane von Fürstenberg går jeg videre til Christian Louboutin, hvor der er et par sko, jeg bare må have. ”Miss!” kalder Daniels, min chauffør efter mig. ”Hvis De skal nå hjem og gør klar inden Deres fars fest, skal vi af sted nu.” Jeg er bare som et lille barn i en slikbutik og fniser. ”Daniels dog! Jeg kommer ikke for sent til min egen papas fødselsdagsfest! Det gør jeg jo aldrig. Men se de her ankelstøvler! Guldsko! Den kære Christian har ikke skruet ned for selvtilliden… Dem må jeg have oven i det røde par!” hviner jeg. For at være ærlig er jeg ved at kaste op over mig selv, når jeg tager den facade på. Jeg får fat på en ekspedient og købt skoene. Derefter følger jeg efter min chauffør, som har parkeret limousinen på VIP pladsen som sædvanligt.

Jeg smider fødderne op på sædet og kigger ud af vinduet på den søvnige by. Jeg gaber højlydt. Måske skulle jeg bare drikke mig så skide stiv, tage til Paris og røve Louvre. Det er i hvert fald på listen over ting, jeg skal have gjort i mit liv. ”Er der nogen der ikke kommer i aften?” spørger jeg. ”Det tror jeg ikke Miss. Ingen plejer at ville gå glip af deres fars fødselsdagsfest,” siger han. Han taster koden, så metallågen åbner sig for os og det prægtige palæ, hvor jeg er vokset op, åbenbarer sig for os. Allerede før bilen er stoppet er jeg ude og har mine poser med.

På vej ind møder jeg min kønne fætter, som holder døren for mig. ”Hvad så kusine? Er dagens fangst god?” spørger han og blinker til mig. ”3 Diane von Fürstenberg kjoler, 2 Stella McCartney bluser, et par J Crew bukser og to par Christian Louboutin,” informerer jeg og fortsætter videre ned til min suite. Ja… suite. Man kan ikke rigtigt kalde mit værelse et værelse, da det er delt op i flere rum. Stue, walk-in, badeværelse, soveværelse.

På vejen stopper jeg op og kigger ind til min tvillingesøster. Jeg himler. ”Oh my god Dina!” siger jeg irriteret. ”Få dig et liv!” Man skulle ikke tro, at hun faktisk er min tvillingesøster. Hun er min direkte modsætning. Altså jo, vi ligner hinanden ret meget, men det gør altså stor forskel, at jeg har stil og hun ikke har. Hun lever på en helt anden planet og vil være retsmediciner og opfinde en kur mod kræft. Hun er åh så god og åh så klog, men af en eller anden grund er det stadig mig, der får alt opmærksomheden. Tihi! Hvad skulle jeg gøre uden? Jeg ville dø uden opmærksomhed.

”Det er ikke mig, der et blevet smidt ud af Columbia, Harvard og Stanford efter først semester!” giver hun igen. Jeg griner for mig selv. Det var et af mine personlige mesterværker og far tror stadig på, at jeg er den lille søde pige, som han tog med i tivoli og købte candy floss til for 10 år siden. Familien ved i det hele taget ikke, hvorfor jeg bliver ved med at blive smidt ud af verdens mest prestigefyldte skoler. Eller rettere de vil ikke tro på det og så er skolerne bare stoppet med at fortælle sandheden, fordi far sagsøgte dem. Og jeg er stoppet med skole. I stedet render jeg bare rundt og keder mig. Rejser lidt rundt, shopper, stjæler nogle drengehjerter eller laver småkriminalitet. Om jeg kan lide mig selv? Nej, jeg hader mig selv, mere end nogen anden, men det er jo bare sådan det er og så må jeg få det bedste ud af det.

Efter et varmt bad finder jeg den blomstrede Temperley London cocktailkjole, jeg har valgt til anledningen, sætter mit pandehår tilbage med et sølvspænde far har givet mig i fødselsdagsgave, lægger makeup og træder til sidst op i et par sølv Jimmy Choo. Jeg overdænger hurtigt mig selv med nærmest alle de smykker far har givet mig og går så over i festsalen.

Hele salen vender sig mod mig, da jeg kommer ind. Nogen vender sig om og snakker videre, mens andre kigger efter mig, som jeg går videre ind mod midtpunktet af det hele. ”Der har vi hende!” udbryder min far, en stor rund mand, der udstråler lige hvad han er. En mand med alt for mange penge. Jeg krammer ham og folkene omkring os, ser beundrende på. Han præsenterer mig for de andre. ”Tak, jeg ved hvem min store søster er,” griner jeg og krammer også hende. ”Og hendes forlovede.” Jeg kommer ved et ”uheld” til at kramme ham også. Han dufter ærligt talt fantastisk. ”Ups!” udbryder. ”Undskyld, hvis jeg kom for tæt på…” Far griner. ”Mary Angel har altid haft en vane med, at overskride grænser,” undskylder han, hvilket får andre til at grine. ”Hvor er du bare venlig Paps,” fniser jeg.

”Hvordan går det så på Harvard?” spørger Mrs. Andrews. En pinlig stilhed sænker sig over forsamlingen, men jeg smiler bare og far griner højlydt. ”Harvard mente ikke at min ene lille pige var deres stil, så de gav hendes plads væk, men de beholdte gladelig min anden. Apropos, hvor er hun?” siger han. ”Hvis jeg gætter rigtigt,” starter min søster og lægger sine tynde arme over kors og smiler til mig. ”Gemmer hun sig i hjørnet og observerer folk.” ”Jeg tror, jeg vil finde hende,” siger jeg, for at komme fri fra denne forsamling.

Jeg går dog direkte hen til drinksbordet og snupper ubemærket en gin og tonic. ”Har du tænkt dig, at opretholde den facade hele aftenen?” spørger en stemme flirtende bag mig. Will, min søsters forlovede. ”Indtil jeg bliver så fuld, at jeg ikke kan længere ja,” smiler jeg. Han sender mig et par øjne, der siger at jeg er langt ude. ”Dans med mig,” siger han. ”Nej, jeg vil da ej! Min søster er i samme lokale og hun tænker faktisk sådan om mig,” hysser jeg, som om det betyder noget og går forbi ham.

”Når det hele er i opløsning,” hvisker jeg i øret, da jeg går forbi. Denne gang går jeg faktisk ud og finder min bedre halvdel. ”Dina! Du er en katastrofe!” sukker jeg. ”Grå gør dig bleg! Grå gør os blege! Du skulle se dig selv i spejlet!” Hun sidder med armene over kors i et hjørne. Som hun sidder der, diskuterer jeg med mig selv om jeg en dag skal give hende en komplet makeover, eller skyde hende ved et uheld, da min fætter fra tidligere dukker op igen.”Nå så der har vi de himmelske tvillinger samlet på et sted!” smiler han. Han hentyder til vores navne: Mary Angelina og Dina Davida. Dina er en engel og det samme med David… ”Sjældent syn.” Jeg himler. ”Det siger du ikke,” mumler jeg. ”Vil den ærkeagtige del af jer have noget i mod at danse?” spørger han galant. Jeg hæver øjenbrynet og siger koldt: ”Med glæde.”

Jeg følger ham med ud på dansegulvet. ”Hvornår kommer det næste store kup fra dig?” hvisker han. Jeg griner. ”Jeg skal bare lige være fuld nok, så tager jeg et smut til Paris og stjæler Mona Lisa,” mumler jeg. ”Seriøst, jeg har hørt rygter om Tate Modern,” siger han. ”Min mund er lukket,” siger jeg og undgår hans øjne. ”Hvordan er du blevet sådan her?” spørger han. ”Det hele startede, da jeg blev født ind i denne prægtige familie, hvor selv den mest synlige og fantastiske tøs, forvinder i mængden. Så bliver man sendt på kostskole og ens mor dør og så falder man i dårligt selskab, læser en masse krimier og laver et væddemål,” er mit svar. ”Wow!” siger han. Jeg trækker på skulderen. ”Det gør livet lidt mere spændende,” indrømmer jeg og kan høre suk helt nede fra den anden ende af lokalet.

Åh nej! tænker jeg. Nu er festen nået til det punkt, hvor far har fået så meget at drikke, at han begyndt at fortælle historien om manden med 8 børn, hvis kone døde da børnene var helt unge. ”Om lidt kommer delen, om hvad jeg sagde og gjorde, for at få ham og mine søskende til at smile igen,” himler jeg. ”Og om hvordan han gjorde sin come back og blev endnu mere stinkende rig, end allerede,” griner min fætter. ”Christian, jeg mener det seriøst. Den historie er rent blær,” siger jeg. Jeg får det dårligt af den historie og den giver mig lyst til at løbe væk.

Jeg er lettet, da sangen slutter og min første tanke er at komme væk. Jeg finder vejen op på fars kontor og bryder ind i hans minibar. ”Jeg tror, jeg ved hvad du mener med, når det hele går i opløsning,” siger han. ”Hvorfor er du så ikke hos min søster?” spørger jeg undrende. ”Måske fordi jeg hellere vil være hos dig,” siger han flirtende. ”Nej, fordi min søster har drukket sig i hegnet og du kan ikke finde hende,” retter jeg. ”Men det er også ok.” Jeg har lyst til at tilføje, at han måske skulle tjekke Dinas værelse, eller måske finde ud af hvor min storebrors bedsteven er… Typisk samme sted. ”Jeg kan lide dig lige meget hvad.” Han griner og ligger armene omkring mig og trækker mig ind til sig og stikker sin tunge langt ned i min hals. Jeg kan kun sige, at jeg gør  det samme. Det hele bliver mere og mere hedt, men da han finder ud af, hvordan min kjole åbnes river jeg mig løs. ”Ikke i aften,” blinker jeg og tager flasken med vodka og trasker ud af kontoret.

Jeg tager store slurker af den tørre væske, mens jeg korrigerer mig selv ned af gangene. ”Mary Angel dog! Det havde jeg ikke regnet med af dig!” lyder det bag mig. ”Nej, det havde du ikke onkel,” siger jeg sarkastisk. ”Hvor mange skoler er det du er blevet smidt ud af?” spørger han. Jeg blinker. ”5 kostskoler og 3 universiteter,” siger jeg. Han griner, som om jeg har fortalt ham en joke. ”Ja, det er det jo. Hvad var det nu du gjorde? Påsatte en brand? Holdte fester, hvor folk endte på hospitalet? Smuglede stoffer?” ””Noget derovre af,” indrømmer jeg. ”Det startede nu bare med noget så uskyldigt som at ryge.” Det er på tide, at komme væk herfra! Den sætning kører rundt i mit hoved. ”Puh! Det er nu noget af det værste,” rynker han på næsen. ”Har du været på rehab?” Jeg ryster på hovedet. ”Jeg har aldrig selv taget stoffer. Jeg har kun ladet som om.” Han kigger uoverbevist på mig. ”Må jeg få den flaske?” spørger han. Jeg rækker den til ham og han tager en stor slurk og vandrer væk.

Jeg kigger efter ham, før jeg skynder mig ind og begynder at rive tøj ned fra hylderne og fylde mine kufferter, mens jeg gentager et ord: ”Fuck!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...