xylofon spillet

det handler om en pige der blir jagtet på en borg

0Likes
1Kommentarer
274Visninger
AA

1. xylofon spillet


"Hjælp Hjælp" jeg kunne høre hvordan skrigene rungede i den store borg. Jeg styrtede op af trapperne der gik rundt og rundt så jeg blev rundtosset ualmindeligt hurtigt, mens det store våde tåre trillede ned af mine røde kinder, jeg græd meget, så meget at jeg næsten kunne glide i det. Jeg kunne mærke varmen fra dem i mit allerede overkogte ansigt jeg var ildrød, i hovedet som hvis man var solbrændt. Alt var tåget og uklart som gik jeg i en sky, man kunne kun lige skimte de gamle revnede grå slots mure i det lilletårn.
Det føltes som en evighed at nå enden, som at løbe op af en rulletrappe der går ned af, men endelig var jeg der.
Det var en blindgyde, hvad skulle jeg gøre, jeg farede rundt som en lille forvildet mus og prøvede at finde en hemmelig gang eller noget, ligesom man høre fra eventyrene som barn, forskelen på den gang og nu var bare her var ingen, jeg var fanget, fanget som en rotte i en osteklokke.
Der var stille, det eneste man kunne høre var mine tænder der klaprede forsigtigt, jeg kunne lugte en svag anelse af blod jeg havde bidt mig i tungen, det smagte, ja underligt, hvis du selv har smagt det ved du hvor svært det er at forklare smagen.
Der var meget mørkt i det lille rum man kunne kunne lige ane det, det eneste lys der var kom fra et meget lille revnet vindue over i den anden ende af rummet.
"find hende" Det var manden der forgæves og alligevel ikke prøvede at slå mig ihjel, han sagde det vel til hans hund, hunden begyndte og gø helt vildt og det bekræftede min teori, jeg kunne høre hvordan vær og en af de små lydbølger blev kastet ind og ud mellem borgens mange vægge.
Jeg havde hovedpine det føltes som om der sad tusindsmå mænd og bankede mig i hovedet med deres hammer.
Jeg kunne høre hvordan den blanke knivspids blev trukket op langs lammeleerne, det lød lidt som et xylofon spil bare med meget mørkere toner, der gav genlyd i hele borgen "Hvad vil du mig" Det overraskede mig så meget jeg havde kræfter til at tale at jeg helt tabte pusten. Hvad skulle jeg gøre, jeg kunne høre hvordan trinene kom tættere og tættere på "16 17 18" Jeg havde talt hvor mange trin han var gået op "28 29 30".
Der stod han en kraftig mand med sorthættetrøje som om han skjulte sit ansigt, cowboybukser der var lasede, og et par store sorte klodsede støvler, hans hund stod ved hans side, den var sort havde skarpe tænder og var på størrelse med en lille pony.
"hvor er mit barn" Var de eneste ord jeg kunne fremtvinge men kun som en lille hvisken "hvor"
Jeg skimtede hurtigt kniven der dryppede langsomt med blod, " Nej Nej" Jeg rystede stille på hovedet tårene piblede frem fra mine våde øjne igen, og billeder blev kastet rundt i mit hoved så jeg blev helt ør, "Nej" Hulkede jeg en sidste gang, jeg afskyede den mand der havde dræbt min datter og måske også snart mig og så på hendes fødselsdag, det var som om alt glæden blev trukket ud af mig ligesom da far døde jeg var fortabt.
Det eneste jeg kunne mærke og føle lige nu var hundens store tænder der borede sig dybt i min skulder, og det sidste jeg hørte inden jeg faldt bort var lyden af sirener. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...