Du kendte mit navn

Bidrag til konkurrencen "bag det smukke ydre," så hvis i synes om den, må i meget gerne skrive en kommentar og/eller smide et like. På forhånd tak :-) Amelia er en moderne teenager i hele ordets betydning. Hun lever sit liv i weekenderne, og den eneste grund til at hun går i skole, er så hun kan få lov til at feste i weekenderne. Der er dog en ting ved Amelia, eller måske nærmere Amelias familie, der er anderledes end hos hendes jævnaldrende. Hendes mors alkohol og cigaretforbrug grænser op mod en afhængighed, og et eller andet sted har hun fået plads til at adoptere den unge mand James. James fortid er ikke det eneste, der ikke tales om i huset. Og for Amelia er både hendes adoptivbror og hendes mor mest af alt forhindringer og symbolet på begrænsninger. Men da Amelias teenageliv begynder at indhente hende, viser det sig, at hun skal finde sine venner nye steder. Og nye sider til de mennesker hun kender, viser sig at være afgørende

4Likes
5Kommentarer
700Visninger
AA

1. Velkommen til mit liv - Amelia

 

Fredag aften, det var det eneste mine tanker svirrede omkring. De få tanker, der altså blev tænkt til ende, og som slap igennem den tykke, trykkende tåge, der i øjeblikket var det eneste bevis på, at fredag aften overhoved havde fundet sted.

En flue summede mod mit vindue, og den svage summen synes at give genlyd og få det til at ringle inde i mit hoved.

 

Jeg rakte hånden ud efter det Costume magasin, jeg vidste lå på sengebordet ved siden af min seng, men det eneste mine fingre fandt var ru brædder, der havde en struktur meget lig trægulv.

Sollyset faldt nok så trofast ind ad de store tagvinduer. Min ryg var varm der hvor solstrålerne ramte mig, og jeg vidste, at jeg ville fortryde at vågne op.

Jeg trak vejret dybt en sidste gang og slog øjnene op til det brændende solskin.

Mine hænder skyggede så godt for mine øjne, som de kunne, men alligevel stak lyset, og jeg måtte knibe øjnene næsten lukkede for at kunne holde det ud.

Mit værelse synes ufatteligt stort, og rodet, da jeg næsten i blinde famlede mig igennem det på jagt efter noget tøj, men vigtigst af alt mine solbriller.

Jeg havde netop trukket den sidste strømpe på, da min mor bankede på døren og råbte, at middagsmaden var på bordet. Jeg måtte standse op og tage mig til hovedet, da lyden synes at springe mellem væggene og få selve mit hoved til at brumme.

Jeg åbnede døren og måtte misse med øjnene, da jeg trådte ud i den endnu lysere gang.

Jeg satte et lille smil på læberne inden jeg begav mig ned ad trappen, med min dundrende hovedpine lige i hælene.

Hvor meget jeg end fordømte resten af weekendens tømmermænd, så havde de aldrig, og ville sikkert aldrig, få mig til at fortryde fredag aften, og ej heller de syv ekstra shots jeg tog, bare for at holde rekorden.

 

 

Efter middagsmaden hentede min mor en ny pakke smøger fra skabet i køkkenet og gik tilbage ind i stuen. Jeg kastede et enkelt blik på det rugbrød, der lå på min tallerken, men besluttede mig for, ikke at udsætte min hårdt prøvede mave for mere lige nu.

Jeg smed brødet i skraldespanden og vendte ryggen til køkkenet. Da jeg gik op ad trappen hørte jeg lyden af bestik, der klirrede, og vandhanen, der blev tændt. Jas, den dreng, der boede i mit hus, og som jeg ikke forstod, hvorfor min mor tog sig af, havde taget det som sit personlige job at holde huset præsentabelt.

Han fejlede noget, i mere end en forstand.

 

 

Mit værelse var rodet efter en hel uge, og specielt min mindre tøjkrise dagen før, havde bidraget til det bombelook, det lyse værelse havde antaget i ugens løb.

Jeg lod de mørke rullegardiner falde ned for vinduerne.

Da lyset var blevet en smule mere udholdeligt begyndte jeg at samle noget af tøjet sammen.

Den første favnfuld røg direkte ind i skabet, og den næste fulgte efter. Men da jeg åbnede skabet for tredje gang, gik det ikke længere.

Et bjerg af tøj væltede ud fra skabet, da jeg åbnede lågen, og jeg måtte træde et skridt tilbage for ikke at blive levende begravet.

 

Mit hoved dunkede og jeg havde tømmermænd som sjældent før, men alligevel brød et smil frem på mine læber og jeg brød ud i latter, da jeg fangede et glimt af mig selv i det store gulv til loft spejl. Jeg lignede noget, der kunne være taget direkte ud af en amerikansk realityserie.

Jeg så vurderende på skabet og derefter på det væltede bjerg af tøj. Der skulle ikke meget logisk tænkning til, for at man kunne regne ud, at alt tøjet ikke ville kunne være i skabet.

Jeg skrabede en plads fri på gulvet, og undrede mig kort over, hvor jeg havde opbevaret tøjet tidligere, inden jeg satte mig på gulvet og begyndte at trække tøj ud af bunken.

Jeg sad med et lårkort kunstlæder nederdel i favnen, da jeg hørte trappen knirke og give sig da en hvis ung mand sprang op ad den.

 

Mine hænder standsede deres arbejde og jeg holdt næsten vejret mens jeg lyttede efter Jas´ fodtrin på gulvtæppet ude i gangen.

En dør knirkede på sine hængsler, smækkede derefter og slugte lyden af Jas´ fodtrin.

Jeg talte langsomt, og nåede ikke engang til ti, før jeg hørte den første klare tone fra en perfekt stemt akustisk guitar.

 

Jeg rejste mig fra min skrædderstilling på gulvet og skrævede hurtigt gennem værelset. Jeg sluttede min Iphone til stereoanlægget og skruede lyden op på 80% af fuld lydstyrke.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...