Runaway Bride - One Direction

Alle piger har vel en eller anden drøm om, at deres drømmeprins kommer ridende på den hvide ædelganger og får en happily ever after.
Det gælder også 19 årige Sophie fra London. Forlovet er nemlig lige hvad hun er, med sin kommende mand, Simon. Selvom hun er ung, er det kærligheden, der tæller imellem det unge par, og den holder længere med et ægteskabsløfte.
Der var dog én ting Sophie ikke havde tænkt på, da hun sagde ja til at gifte sig med Simon. Og det var konsekvenserne ved at forelske sig i en anden. Hvordan kan man gifte sig med en, som man pludselig slet ikke elsker og hellere vil forlade til fordel for en anden?

711Likes
794Kommentarer
58630Visninger
AA

7. 6

 

"Things are going to chance."

 

Det var en befrielse at træde ind ad døren efter en lang arbejdsdag. Jeg var en smule træt og havde lidt ondt i hovedet, da jeg ikke havde drukket særlig meget i dag. Derfor var det første jeg gjorde, da jeg havde fået mine sko af. Tilfældigvis stod Simon også ude i køkkenet og var i gang med at tale i telefon, imens han lavede mad.

Jeg smilede ved synet af ham, og han gengældte det og mimede to sekunder til mig. Nikkende gik jeg hen til køkkenskabet og fandt et glas. Jeg fyldte det op med vand og bællede det i løbet af ingen tid. Jeg stillede glasset på bordet igen og vendte mig om mod Simon igen.

”Ja, så siger vi det,” sagde han og rørte lidt i gryden. ”Okay. Vi ses. Hej.” Og så lagde han på og kiggede på mig med et stort smil. ”Hej.” ”Halløj,” smilede jeg. Han grinede kort og trak mig ind til et knus, hvorefter han gav mig et kys på munden. Varmen steg i min krop, og jeg følte mig virkelig godt tilpas.

”Hvordan var dagen?” spurgte han interesseret og rørte igen i gryden. Jeg så nysgerrigt ned i den. ”Lidt lang men okay, tak. Er det Chili Con Carne?” Han nikkede og nussede mig lidt på ryggen. ”Jeg skulle sige fra min mor, at vi skal i gang med at lave bordplan,” fortalte han lidt efter. ”Vi mangler jo stadigvæk svar fra nogle,” sagde jeg og lænede mig lidt op ad køkkenbordet. Han trak på skuldrende. ”Så lad os vente til tilmeldingsfristen er udløbet..” Jeg smilede en smule og legede lidt med lommerne i hans jeans, hvilket var lidt af en vane for mig.

”Sophie, du stirrer,” mumlede han. Jeg smilede større og kiggede op på ham igen. ”Skal jeg dække bord?” tilbød jeg. Han nikkede langsomt. ”Kan vi ikke spise i stuen i dag? Der kommer noget fodbold i fjernsynet, jeg gerne vil se.” Han smilede undskyldende og så bedende på mig. ”Jo, selvfølelig,” fastslog jeg hurtigt og gik i gang med at finde tallerkener, bestik og glas. Derefter satte jeg hele ind på bordet og hentede dernæst en liter mælk, som også røg ind på sofabordet.

Efter nogle minutter kom Simon ind med maden og satte gryden på grydelapperne. Vi satte os ned i sofaen, og han tændte fjernsynet, imens jeg øsede mad op til os begge. Det var sådan set blevet rimelig normalt for os. Bortset fra at vi aldrig spiste ved sofabordet i hverdagene, men når Simon gerne ville se noget i fjernsynet, ville jeg ikke sige nej. Desuden nød jeg at sidde med ham uanset hvad, så hvad var problemet ved det?

”Jeg mødte Liam i dag,” fortalte jeg lidt efter og tog en tår af min mælk. ”Liam?” spurgte Simon og så hen på mig med løftet øjenbryn. Jeg nikkede. ”Du ved. Liam Payne?” Han grinede kort og nikkede. ”Selvfølgelig ved jeg hvem Liam er, skat.” Jeg smilede en smule dumt og lænede mig lidt op ad ham.

”Er I ved at blive venner?” sagde han interesseret. Jeg tænkte lidt over episoden, da jeg mødte ham i dag. Vi var allerede venner. Men alligevel ville jeg ikke kalde os dissideret venner. Jeg syntes, vi havde noget mærkeligt. Noget ukendt. Noget nyt. Men noget rart.

”Ja, han er meget flink,” svarede jeg Simon og legede igen med hans jeanslomme. Han lagde en hånd på mit lår og begyndte at nusse den en smule. Jeg smilede drillende og kørte min hånd længere op under hans t-shirt, velviden om at det gjorde ham en smule tændt.

”Ja, han er en fin fyr,” mumlede han langsomt og nikkede i takt. ”Hvor mødte du ham så henne?” spurgte han nogle sekunder efter. Jeg kiggede op på ham, imens jeg aede hans bare hud med mine fingre. ”Han var i butikken. Med resten af bandet.” Simon smilede drillende og løftede øjenbrynene. ”Uhh, du har mødt One Direction,” hvinede han med en pigestemme. Jeg begyndte at grine og daskede ham så blidt på skulderen.

”Men ja. Og Harry Styles smilede til mig,” sagde jeg, som om det betød alt. Simon så udfordrende på mig. ”Harry Styles?” gentog han stille. ”Harry Styles,” smilede jeg. Han kiggede lidt på mig, indtil jeg kunne se blikket i hans øjne ændre sig.

Jeg vidste udmærket godt, hvad han ville nu, og derfor rejste jeg mig hurtigt fra sofaen og løb. ”Næh, glem det du!” råbte Simon smilende bag mig. ”Glem hvad?” grinede jeg og fandt min vej ind på vores soveværelse. Jeg prøvede at lukke døren, men selvfølelig var han meget stærkere end mig og fik den op i løbet af ingenting. Han kiggede sjovt på mig, imens et kærligt, charmerende smil gled hen over hans læber.

”Du gør det ikke,” hvinede jeg, da han skulle til at tage fat om mig. Jeg vidste, at han ville kilde mig, og sådan en tur havde jeg ikke lige brug for nu. ”Simon!” sagde jeg højt, da han lænede sig hen over sengen og tog fat i min arm. ”Sophie?” spurgte han drillende og hev mig ned til ham, så jeg lå ovenpå ham. ”Du må ikke kilde mig,” mumlede jeg bedende. Han grinede hæst og lavt, hvilket resulterede i, at hårene på mine arme rejste sig.

”Tro mig, det havde jeg heller ikke tænkt mig at gøre,” svarede han og kørte mit hår om på min ryg, eftersom det hang lige ned over ham. Jeg smilede lidt og kyssede ham på panden. Han smilede svagt og hev mig en smule længere ned, hvor han pressede sine læber mod mine. Jeg grinede kort og kørte en hånd igennem hans hår. Langsomt udviklede kysset sig, og det hele blev mere intenst og lidenskabeligt.

Simon fik os vendt, så jeg lå nederst og ham øverst. Hans hænder sneg sig op under min top og efterlod brandmærker på min hud. Mit hjerte bankede hårdt i mit bryst, da han kyssede mig ned ad halsen. Han vidste, at jeg elskede det og gjorde det dermed bare for at frembringe en større lyst i mig.

Da et lille suk forlod mine læber, trak han sig forpustet fra mig og satte sig op. Jeg kiggede lidt undrende på ham. ”Hvorfor stoppede du?” spurgte jeg langsomt. Han smilede lidt. ”Jeg skal vel lige spørge, om du har lyst. Husk lige på, at jeg har stået at lavet mad i flere timer til os,” svarede han drillende. Jeg grinede en smule. ”Du har brugt, hvad, en halv time?” Jeg satte mig lidt op, tog i kanten af hans t-shirt og trak den op over hans hoved. ”20 minutter,” mumlede han imens.

Et bredt smil formede sig på mine læber, og jeg smed t-shirten ned på gulvet. Simon skubbede mig ivrigt tilbage og fortsatte, hvor han slap. Jeg smilede bare for mig selv og lukkede øjnene i nydelse.

 

 


”Nej, jeg sagde bare, at jeg ikke syntes, at de kunne være det bekendt,” brokkede Jenna sig. ”Og det blev de sure over?” spurgte jeg undrende. ”Ja. Han gav mig en advarsel,” sukkede hun. Jeg nikkede tavst. ”For fanden, jeg hader ham.” ”Sig op,” svarede jeg, hvilket jeg snart havde gjort for 10. gang. ”Åh, jeg ville gerne. Men jeg har brug for den indkomst,” mumlede hun. Jeg nikkede forstående og så hen på Simon, der stod og så på mig med et undrende blik. ”Jeg skal nok hjælpe dig med at finde noget,” fastslog jeg hurtigt. ”Ej, gider du det?” spurgte hun langsomt. ”Selvfølgelig,” smilede jeg. ”Du er virkelig en skat,” svarede hun lettet. Jeg grinede kort og satte mig ned i sofaen. ”I lige måde. Men jeg smutter altså nu. Skriv senere til mig, så vi kan finde en dag,” sagde jeg. ”Okay. Vi ses.” ”Ses.”

Jeg lagde på og så på skærmen, hvor der stod, at vi havde talt i en halv time. ”Hvad gik det lige ud på?” spurgte Simon og satte sig ned ved siden af mig. Jeg kiggede hen på ham. ”Bare Jenna, der har problemer med arbejdet. Så jeg lovede at hjælpe med at finde noget andet,” fortalte jeg. Han nikkede og kiggede ned på sit ur.

”Jeg må nok også hellere se at komme af sted,” sagde han. Jeg nikkede. ”Hvad tid har du fri?” spurgte jeg nysgerrigt, da han rejste sig. ”6,” råbte han fra gangen. ”Så laver jeg mad,” svarede jeg. Han kom ind til mig og rystede på hovedet, imens han tog sin jakke på. Jeg rynkede panden et smule. ”Vi skal ud og spise med mine forældre i aften.” ”Hvornår er det blevet aftalt?” sagde jeg undrende og rejste mig. ”I går. Jeg glemte at fortælle det. Undskyld.” Han trådte frem mod mig og placerede hurtigt sine læber på mine. Jeg trak mig efter nogle sekunder fra ham og smilede svagt. ”Hav en god dag. Hyg dig på arbejdet.” Han grinede kort og nikkede. ”Det vil jeg have, tak.” Vi gik sammen ud i gangen, hvor vi kyssede endnu en gang og udvekslede de tre, små, magiske ord, hvorefter han gik.

Jeg låste døren efter ham og fortsatte ind i stuen. Da jeg havde fri i dag, var der ikke så meget at lave. Der var en smule rodet, men det var ikke så slemt.

Jeg satte mig i sofaen og tog et bryllupskjolemagasin fra sofabordet, som mor havde købt til mig. Hun havde sagt, at jeg godt kunne begynde at kigge på kjoler, så vi snart kunne få købt en. Jeg glædede mig enormt meget til at komme ud og prøve et par stykker. Det var noget af det, jeg havde set mest frem til.

Jeg bladrede lidt i bladet og kom ikke rigtig frem til nogen konklusion. De var alle flotte, men måske ikke rigtig mig. Det kunne godt være, at jeg stillede for mange krav til kjolen, men jeg ville så gerne have, at den var perfekt. Det var jo kun en gang, jeg blev gift – håbede jeg da.

Jeg rystede på hovedet af mig selv og smed bladet på bordet igen, da jeg tænkte på en eller anden skilsmisse, som jeg vidste Simon og jeg ikke ville få. Vi skulle nok klare os igennem det hele. Han var den, jeg ville leve med. Han var den, jeg ville have børn med. Han var den, jeg var klar til at sige ja til.

Jeg skulle til at tænde for fjernsynet, lige da min telefon vibrerede. Jeg fandt den liggende i sofaen og tog den op til mig. Det var fra ukendt nummer. Jeg rynkede panden en smule og gik ind i beskeder.

Hey Sophie, det er Liam :-)

Et lille smil spillede straks om mine læber. Jeg bed mig lidt i den og lagde fjernbetjeningen tilbage på bordet.

Hej Liam :-)

Jeg kunne se vi begge havde iPhones og kunne derfor også se, at han havde læst min besked og var i gang med at svare. Det gjorde det lidt rart at tænke på, at han var tilstede ved telefonen, i stedet for at svare efter to timer. Imens han svarede, gemte jeg hurtigt hans nummer, og det var en perfekt timing jeg blev færdig.

Hvordan går det? :)

Jeg begyndte at smile igen. Det jeg blandt andet godt kunne lide ved Liam, var, at han lod til at bekymre sig om andre. Og det gjorde han vel, siden han spurgte ind til, hvordan det gik med mig?

Helt fint, tak! Hvad med dig? :-)

Det var tre dage siden, jeg sidst havde set ham, så der var ikke sket så meget. Faktisk var der egentlig ikke sket noget overhovedet. Jeg havde været på arbejde i går, og i forgårs var jeg sammen med Caroline. Vi havde forsøgt at kigge efter nogle brudepigekjoler til hende, Jenna, Kathrine og Alma, men måtte anerkende, at vi skulle finde en rigtig butik og bestille tid derinde.

Lækkert. Samme her tak :-)

Jeg kiggede på klokken oppe i toppen af min telefon og sukkede. Den var kun lidt i 10 om formiddagen. Skulle jeg virkelig sidde herhjemme og kede mig i så lang tid? Medmindre...

Skal du noget i dag? :-)

Jeg sendte beskeden og slikkede mig hurtigt om læberne og pressede dem sammen. Jeg så spændt på skærmen, indtil der dukkede en besked op.

Har et interview her om en halv time, men ellers ikke :-b

Har du måske lyst til at lave noget? :-)

Imens jeg ventede på svar, gik jeg hurtigt ud for at lave mig en kop varm te. Da det var gjort, gik jeg tilbage til stuen og tog min telefon fra sofabordet, da jeg havde stillet min te.

Kan jeg ikke ringe til dig om 10 minutter, jeg skal lige til et hurtigt infomøde?

Jo selvfølelig :)

Jeg lagde min telefon på sofabordet og fandt i mellemtiden en god film, som jeg satte på. Hvis jeg skulle være sammen med Liam, så havde jeg garanteret ikke tid til at se den hele, men jeg havde haft sådan en trang til at se She's the Man her på det sidste, så den satte jeg på og satte mig tilbage i sofaen.

Jeg så nøje på fjernsynet, da reklamerne kom styrtende. Filmtrailers. Ulovlig downloading. Alt det, som man havde set mindst tusinde gang. Jeg tog en tår af min te og kom næsten til at sprutte, da min telefon begyndte at ringe. Hurtigt satte jeg koppen på bordet og tog den op til mig. Liams navn stod på skærmen, og det en mærkelig følelse til at fremstå i min mave. Jeg kneb øjnene sammen af mig selv og svarede så.

Hej, Liam,” smilede jeg. ”Sophiiiøhhh,” lød det i røret, hvilket gav mig et lille chok. Det var i hvert fald ikke Liam. ”Ja..?” Jeg kunne høre et fnis, og det fnis fik mig straks til at tænke på Niall. Selvfølelig var det drengene, som Liam omtalte dem. Hvem skulle det ellers også have været?

Hej, Niall,” sagde jeg og grinede kort. ”Fuck, du opdagede det,” mumlede en, der lød som Harry. Jeg begyndte at grine hektisk, indtil jeg hørte en anden stemme, ”hvorfor har I taget min telefon?” Jeg smilede lidt for mig selv og lænede mig længere tilbage i sofaen.

”Hej, Sophie,” sagde Liam i hans telefon. ”Hej med dig,” svarede jeg og pillede ved mit armbånd af ren vane. ”Undskyld, de tog min telefon..” ”Det er i orden,” grinede jeg, hvilket han fnes en smule af.

”Skulle vi finde ud af noget senere?” spurgte han lidt efter. ”Ja, hvis du har lyst,” nikkede jeg. ”Selvfølgelig. Hvad har du lyst til at lave?” Jeg smilede en smule for mig selv og trak på skuldrende. ”Det ved jeg ikke. Hvad har du lyst til?” Han forholdte sig lidt stille, så jeg gættede på, at han tænkte lidt. Imens benyttede jeg mig hurtigt lejligheden til at starte filmen.

”Måske hjem til dig eller mig? Medmindre du selvfølelig har mod på at blive set sammen med mig.”

Han mente, at der garanteret ville blive taget billedet og startet rygter. Og det vidste jeg ikke helt, om jeg ville have hængende på nakken.

"Så siger jeg, at vi tager hjem til dig,” svarede jeg lidt efter. ”Okay. Skal jeg komme og hente dig eller..?” Jeg smilede skævt, selvom han ikke kunne se det. ”Hvis du vil, må du da gerne,” sagde jeg lidt usikkert. Han grinede kort. ”Det har jeg så. Jeg kan godt huske, hvor du bor. Så hvis du gør dig klar til om en halvanden times tid, så er jeg der cirka. Men jeg skriver lige inden, jeg kører.” ”Okay. Så ses vi,” smilede jeg. ”Ja, vi ses.”

Jeg lagde på og frydede mig lidt over, at jeg havde en aftale med Liam nu. Han virkede virkelig sød og venlig, og jeg var sikker på, han var en rigtig god ven, når det kom til stykket.

Jeg lænede mig tilbage i sofaen og spolede i filmen, så den startede forfra, eftersom jeg ikke havde fulgt med overhovedet. Nu kunne jeg vel bare følge lidt med i den og vente på, at Liam ville komme og hente mig.

 

______________________________________________________________________________

 

A/N:

Jeg ved godt, at kapitlet ikke er helt så spændende, men det fylder tilpas nu, og derfor vil jeg vente med Siam/Lophie-scenen til næste kapitel.

Tak fordi I læser!

Kys

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...