Runaway Bride - One Direction

Alle piger har vel en eller anden drøm om, at deres drømmeprins kommer ridende på den hvide ædelganger og får en happily ever after.
Det gælder også 19 årige Sophie fra London. Forlovet er nemlig lige hvad hun er, med sin kommende mand, Simon. Selvom hun er ung, er det kærligheden, der tæller imellem det unge par, og den holder længere med et ægteskabsløfte.
Der var dog én ting Sophie ikke havde tænkt på, da hun sagde ja til at gifte sig med Simon. Og det var konsekvenserne ved at forelske sig i en anden. Hvordan kan man gifte sig med en, som man pludselig slet ikke elsker og hellere vil forlade til fordel for en anden?

711Likes
794Kommentarer
59014Visninger
AA

14. 13

 

”All I can think about is you.”

 

Sophies synsvinkel

 

Der havde været så tomt de seneste par dage i lejligheden. Simon var jo ikke hjemme, jeg havde ikke særlig meget at lave, og jeg følte mig egentlig bare... alene.

Selvfølgelig var jeg sammen med folk rundt omkring, men om aftenen, når jeg sad og så fjernsyn eller spiste aftensmad for mig selv, følte jeg virkelig, at der manglede et eller andet.

Det var også grunden til, at jeg havde skrevet til Liam. Han havde tilbudt mig at komme over og sove hos ham, og uden tøven havde jeg selvfølgelig svaret ja. Den gjorde mig så frustreret, at jeg var så ivrig overfor ham. Men jeg kunne ikke styre mig. Jeg havde bare sådan en stor trang til at se ham, selvom vi så hinanden for blot to dage siden.

Han havde inviteret mig med til koncert, hvor Ed Sheeran spillede. Det var dog ikke kun os to, der var der, Louis og hans kæreste, Eleanor, var også dukket op, samt Niall og Harry. Vi havde alle haft en skøn aften, selvom jeg nu mest var sammen med Liam.

Men vi havde også haft en skøn aften.

Han var virkelig.. rar. Han var så sød og omsorgsfuld, og så var det som om, at han bekymrede sig mere om mig, end om ham selv.

Og fordi jeg netop var sådan en person selv, kunne jeg ikke lade være med at få varme følelser spredt rundt i kroppen.

Jeg vidste, at det var dumt, at jeg begyndte at føle sådan omkring ham. Men det var som om, at det ikke gik op for mig, og jeg bare tog tingene, som de kom. Jeg prøvede at se bort fra de dårlige ting, når jeg bare ville nyde de gode. Og så måtte jeg vel tage den derfra.

Det velkendte lejlighedskompleks lå lige foran mig, og som altid gik jeg hen til døren til opgangen og ringede på.

”Hallo?” lød det i højtaleren fra Liam. ”Hallo,” gentog jeg med et sjov stemme, der fik ham til at grine dæmpet. Kort lød en irriterende, brummende lyd fra døren, der indikerede, at den var åben. Så jeg skyndte mig at åbne den og fandt min vej hen til elevatoren, som jeg tog op til den sædvanlige sal.

Døren var åben, da jeg nåede den. Jeg trådte derfor bare ind i lejligheden og meldte min ankomst ved at lukke døren lidt for hårdt i. Derefter tog jeg mine sko og min jakke af og forsatte ind i stuen, hvor Liam stod og var i gang med at folde et tæppe sammen.

”Halløj,” hilste jeg, så han vendte sig om og så på mig. ”Hej,” smilede han og lagde tæppet på sofaen. ”Hvad laver du?” spurgte jeg nysgerrigt og så mig omkring. ”Rydder lidt op,” fortalte han, og jeg kunne tydeligt fornemme smilet i hans stemme. Smilet, der gav mig kuldegysninger.

”Det trænger her vist også til,” jokede jeg og så tilbage på ham. Han himlede med øjnene og trådte frem mod mig. ”Bare fordi jeg ikke har rengøringsvanvid,” sagde han, inden han trak mig ind til et kram.

Jeg lukkede øjnene og nød det lidt for meget, før jeg trak mig protesterende tilbage. ”Jeg har ikke rengøringsvanvid!” fastslog jeg, hvilket fik ham til at smile stort. ”Nogle gange har du, Sophie,” konstaterede han og fortsatte ud i gangen.

”Nej, jeg har ej,” blev jeg ved og fulgte efter ham. Han grinede og nikkede, inden han gik ind på sit rodede soveværelse. Jeg kiggede rundt og bed mig lidt i læben. Der flød virkelig tøj overalt.

Hvordan kunne han bo her?

”Liam, her er virkelig..” begyndte jeg, men stoppede for at finde det rette ord. ”Rodet? Jeg ved det. Jeg kunne ikke finde noget tøj i morges.” Han smilede skævt og undskyldende til mig, før han gik i gang med at samle sit tøj sammen. Jeg nikkede langsomt og begyndte derefter at hjælpe lidt.

”Du behøver ikke at hjælpe,” fik han hurtigt sagt og skævede til t-shirten og bukserne, som jeg stod med i hånden. Jeg nikkede protesterende og smilede svagt. ”Det er da hyggeligt,” sagde jeg dumt, hvilket fik ham til at hæve øjenbrynene undrende. ”Er det hyggeligt at rydde op?” spurgte han skeptisk med et grin.

Jeg grinede dumt og endte så med at sukke. ”Okay, nej,” mumlede jeg. Han grinede af mig og kom hen for at give mig et klap på skulderen.

”Vi skal ud og købe ind bagefter, hvis ikke det gør noget,” sagde han så og lagde noget af tøjet ind i sit klædeskab. Jeg nikkede roligt og foldede et par bukser sammen. ”Den er jeg med på,” fastslog jeg og sendte ham et stort smil.

Vi hjalp hinanden med at rydde op i lejligheden. Liam virkede lidt overrasket over, at jeg var så frisk på det, og så begyndte han selvfølgelig at sige, at jeg virkelig havde rengøringsvanvid, og til sidst måtte jeg bare trække på skuldrende. Jeg kunne bare ikke bo i rod, og sådan var det.

Nu var vi så på vej ud ad døren, fordi vi skulle ud og købe ind til noget aftensmad, morgenmad og lidt ekstra. Der lå et supermarked et par hundrede meter fra Liams lejlighed, og i stedet for at køre gik vi, i håb om at ingen ville opdage os. Eller, Liam.

”Nogle idéer til aftensmaden?” spurgte han, da vi var kommet ind i supermarkedet. Jeg så mig tænksomt omkring og endte med at trække på skuldrende. ”Hvad syntes du?” sagde jeg, imens vi begyndte at gå rundt og kigge på de mange madvarer.

”Tja, vi kunne lave noget..” han kiggede hen mod en køledisk, ”lever?”

Jeg rynkede panden og kiggede lidt mistroisk på ham, hvilket fik ham til at grine. ”Det var bare for sjov,” forsikrede han mig. Jeg nikkede langsomt og grinede kort. ”Du får aldrig mig til at spise lever,” fastholdte jeg. Han smilede stort.

”Hvad med noget Chicken Curry?” foreslog jeg, da jeg fik øje på noget kylling. Han så i min retning og tog pakken. ”Godt forslag,” nikkede han og sendte mig et smil, før vi gik videre hen til køleskabene, hvor vi fandt mælk, noget yoghurt og nogle andre varer.

Til sidst fik vi betalt og pakket varerne ned i poserne, inden vi gik udenfor igen. Vi satte kursen mod lejligheden og snakkede næsten på livet løs.

Det var virkelig rart. Jeg havde det virkelig som om, at jeg havde kendt Liam i meget længere tid, at jeg egentlig havde. Jeg kunne være mig selv hundred procent, og jeg kunne drille og gøre grin med ham, uden han bar nag.

Og så frembragte han bare så mange små elektriske impulser inde i min krop.

”Jeg har en idé,” sagde han pludselig, da vi stod omtrent 50 meter fra døren til lejlighedskomplekset. Jeg nikkede og så nysgerrigt på ham. Han smilede drillende, ”hvem kommer først hen til døren?”

Og så var han løbet.

Jeg gloede lidt efter ham, indtil det faktisk gik op for mig, hvad han havde sagt, og så satte jeg ellers selv i gang. Jeg kunne ikke lade være med at grine, og fordi jeg var så ukoncentreret om min gang, gik der ikke længe, før jeg lå på jorden.

En smerte skød igennem mit knæ, men jeg ignorerede den, fordi jeg grinede så forfærdelig meget. Jeg så hen mod Liam, der havde nået døren og så langsomt tilbage på mig, og da han opdagede, at jeg lå på asfalten, skød panikken straks frem i hans øjne.

Han stillede hurtigt poserne på risten og kom løbende hen til mig. ”Er du okay?” spurgte han bekymret. Jeg grinede dumt og nikkede. ”Men det tror jeg ikke, at mit knæ er,” fortalte jeg og blev liggende. Han kiggede ned mod mit ben og lagde forsigtigt sine hænder på min hofte for at skubbe mig lidt om på siden.

Jeg lavede en grimasse og bed mig i læben for ikke at grine igen. Det her var virkelig for dumt.

”Det bløder rimelig meget, så vi må nok se at komme op,” sagde Liam og kiggede på mig. Jeg nikkede roligt. ”Jeg havde nu heller ikke tænkt mig at blive liggende her..” Han smilede skævt og skævede lidt til mit knæ.

”Kan du godt komme op og stå?” Jeg tøvede lidt og prøvede så at komme op, men det gjorde forfærdelig ondt. ”Lad mig hjælpe,” mumlede Liam og i løbet af ingen tid, havde han præsteret at få mig op at stå. Jeg børstede nogle småsten af mine bukser og så på mit knæ, så en bølge af kuldegysninger gik igennem mit knæ. Der var gået hul på mine bukser, og det blødte ikke ligefrem lidt.

Liam støttede mig, da vi gik hen til døren. Vi tog en pose hver i hånden og trådte så indenfor og hen til elevatoren.

”Har du plaster?” spurgte jeg lidt dumt. Han nikkede. ”Men jeg ved ikke lige, om et plaster er nok. Det ser rimelig slemt ud,” svarede han roligt og kiggede på mit ben. Jeg trak på skuldrende og kørte en hånd igennem mit hår. Han så på mig med løftet øjenbryn, hvilket fik mig til at se usikkert på ham.

”Hvad er der?” sagde jeg langsomt. Han rystede lidt hovedet. ”Du har slået dit knæ, og du virker så lige glad med det,” forklarede han stille. ”Havde du forventet, at jeg ville lægge mig ned på jorden og hyle?” grinede jeg.

Et smil gled hen over hans læber, imens han rystede på hovedet. ”Egentlig ikke,” mumlede han og fangede kort mit blik, før han valgte at se væk fra mig igen.

Vi kom med besvær ud fra elevatoren på den rette etage og hen til Liams lejlighed. Jeg bed smerten i mig, da vi gik, selvom det var en smule svært. Det gjorde virkelig ondt. Men det ville ikke nytte noget at stoppe op og græde, selvom jeg egentlig overvejede at gøre det nu.

Til sidst kom vi da ind i hans lejlighed, og jeg åndede lettet op.

”Kan du godt selv få tøjet af?” spurgte Liam og stillede hurtigt poserne med varerne ud i køkkenet. ”Det går nok,” hørte jeg mig selv sige, da jeg lynede min jakke op. Han var hurtigt henne ved mig og tog imod jakken for at hænge den op på knagerækken. ”Tak,” mumlede jeg og skulle til at tage mine sko af, hvis ikke det var fordi, at det gjorde så forfærdeligt ondt.

Jeg kunne føle Liams blik på mig, og det fik mig til at se på ham. ”Okay, det gør virkelig ondt,” sagde jeg, som om jeg var på randen til at græde. Han så bekymret på mig, og af en eller anden grund fik det bare følelserne til at løbe løbsk rundt i min krop.

”Tag min hånd og klem smerten i den,” fastslog han, og før jeg nåede at protestere, havde han grebet fat i min hånd. Jeg bed mig lidt i læben, imens varmen i min krop steg en del. Hans hånd var så blød og varm.

Lige som jeg havde forestillet mig.

Jeg tog hans ord til mig og prøvede med held at få mine sko af. Jeg havde modvilligt klem smerten ud i Liams hånd, men han sendte mig bare et smil til sidst.

”Du har godt nok nogle kræfter i de hænder,” fastslog han drillende. Jeg rystede på hovedet og grinede kort.

”Hvad gør vi nu?” spurgte jeg langsomt og kiggede ned ad mig selv. Der var en stor, rød plet omkring mit knæ, og jeg var ikke rigtig i tvivl om, at det var blod. Derfor så jeg også hurtigt op på Liam. Han satte sig på hug og så på mit knæ, indtil han så op på mig igen.

”Jeg tror, du bliver nødt til at tage dine bukser af, så blodet ikke størkner og stoffet sætter sig fast i dem,” fortalte han og rejste sig op igen. Jeg sukkede lydløst og nikkede.

”Så finder jeg lige tingene til at rense såret med,” fortsatte han og sendte mig et opmuntrende smil, før han gik ud i køkkenet.

Jeg tog en dyb indånding og begyndte at tage mine bukser af. Det gjorde ikke ondt, indtil jeg skulle have dem ned over mit knæ. Blodet havde allerede størknet et smule og gjorde det derfor mere smertefuldt, da jeg fjernede cowboystoffet fra knæet.

Til sidst fik jeg dem dog af og åndede hermed lettet op. Jeg hørte Liam rumstere rundt ude i køkkenet og humpede derfor ud til ham. Han drejede automatisk opmærksomheden hen mod mig og skævede kort til mit knæ, selvom jeg var lidt overbevist om, at han tænkte over, at jeg lige var gået ud til ham iført ingenting.

Jeg havde kun et par trusser og en t-shirt på, og det var ikke det helt store. Det var i hvert fald ikke det, som jeg gik og viste mig frem for alle i. Men jeg følte mig tryg ved, at det var ham, der kunne kigge på mig. Han virkede også helt cool ved situationen, og det fik mig til at ånde endnu mere lettet op.

”Leger du doktor?” jokede jeg, da han havde fundet en førstehjælpskasse frem. Han smilede skævt og placerede kassen på køkkenbordet. ”Det kan vi godt sige,” sagde han med et smil. ”Sæt dig op på køkkenbordet,” insisterede han kort efter, og uden tøven havde jeg gjort det.

Han var i gang med at finde sprit og vat frem, og allerede nu gav det mig kuldegysninger. Men det var egentlig ikke så slet, da han kom den våde, kolde væske på mit knæ og fjernede blodet.

Jeg bed smerten i mig, men kunne ikke undgå at klynke lidt, da Liams finger ved et uheld ramte det åbne sår. ”Sorry,” undskyldte han og smed det ulækre vat i skraldespanden. ”I orden,” svarede jeg, imens han vaskede sine hænder rimelig hurtigt.

Han fandt et plaster i førstehjælpskassen og pakkede det op, hvorefter han forsigtigt og elegant fik det sat på mit knæ. ”Sådan,” hørte jeg ham mumle, inden han rettede sig op og så på mig med at svagt smil.

”Tak,” sagde jeg stille. Han nikkede. ”Hvad skulle jeg ellers have gjort?” spurgte han og placerede langsomt sine hænder på bordpladen ved siden af mine lår. ”Tja,” mumlede jeg med et skuldertræk.

Ingen af os sagde rigtig noget. Som et par gange før var det som om, at alting gik i stå, og at det kun var mig og ham i dette øjeblik. Vores øjne var låst fast, og de små elektriske impulser i min krop gik amok.

Det var egentlig også grunden til, at jeg ubevidst lænede mig frem mod Liam. Hans blik flakkede kort ned til mine læber, inden han endelig tog initiativ til at gøre det samme.

Og så skete det.

Hans læber ramte mine, og selvom det var et lille kys, eksploderede følelserne i min mave. Det var det her, jeg havde drømt om. Længtes efter. Ville. Og fordi jeg havde lagt det til side, havde jeg ikke indset, hvor meget jeg egentlig havde villet det. Men nu da det skete, fandt jeg ud af, at det var alt jeg havde brug for.

Det var virkelig rart.

Tanken forsvandt dog straks, da Liam pludselig trak sig tilbage og så fra mig til gulvet. Hans hænder spændte om bordkanten, imens han virkede så usikker over hele situationen.

”Jeg må nok hellere rydde op,” sagde han kort og vendte sig om for at gå væk fra mig.

Men jeg overraskede mig selv ved at hiv fat i hans hånd, som han var ved at tage til sig. Og uden tøven trak jeg ham tilbage til mig og fik presset mine læber beslutsomt og fast mod hans.

Til min lettelse tvivlede han slet ikke på mig, og hurtigt gengældte han kysset, imens hans arme i et fast tempo lagde sig om min ryg og trak mig længere ind til sig.

En fortryllende fornemmelse skød op i min mave, da hans parfume borede sig ind i mine næsebor. Følelserne tog overhånd, og derfor valgte jeg at vikle benene om Liams lår og trække ham længere ind til mig.

Det føltes som om, at jeg havde ventet på, at det alt det her ville ske. At jeg havde regnet med, at Liam ville løfte mig op fra køkkenbordet og gå forsigtigt med mig ind på hans soveværelse, hvor han smed sig i min seng og kravlede op på toppen af mig. Mit hjerte bankede hårdt i mit bryst, da hans øjne mødte mine og så rimelig tøvende ud. Derfor var jeg også hurtig til at tage fat hans t-shirt og trække ham ned til mig, så hans læber forholdsvis hurtigt ramte mine.

Jeg vidste udmærket godt, hvad dette her ville føre til og gjorde ikke noget for at stoppe det. Det føltes bare så rigtigt, og det var egentlig også grunden til, at jeg gjorde det. Jeg havde aldrig haft nogen intentioner om at være Simon utro, men lige nu var han bare ligegyldig og eksisterede slet ikke i mine tanker.

Alt jeg kunne tænke på lige nu, var Liam.

 

_________________________________________________________________________________________

A/N:

JEG ELSKER MIRAH OG MIRAH ELSKER MIG OG VI ELSKER AT SOPHIE OG LIMSE HAR SEX OK

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...