Not A Primadonna Girl. (1D) 12+

En pige som hader opmærksomhed, shopping, og elsker computerspil, og mad. Passer ikke lige ind i en konkurrence som miss beauty. Men da hun tabte et væddemål, havde hun ikke noget andet valg end at tage sin konsekvens og at stille op som miss beauty. Jackie White mener det er livets undergang at hun skal stille op til det show, og udstille sig selv som en dukke. Men bliver det nu os verdens undergang, når det er fem specielle drenge som skal være dommer? Det er nemlig One Direction som har fået æren for at være dommer i miss beauty.

*I denne historie kan der komme stødene ord og scener, derfor er den 12+. Husk i læser den på eget ansvar.*

718Likes
766Kommentarer
66869Visninger
AA

14. Back to hell

 

Da Kim sagde de 15 magiske ord, blev der skyllede en flod af glæde hen over mig.

Jeg skulle væk, hjem, og leve som en panda i en slik butik. Minus panda delen, for jeg skal hjem og æde slik!

Hehe.

Jeg kunne ikke lade hver med at smile, for jeg var så glad at lige meget hvad, kun intet fjerne mit smil nu.

Intet.

Jeg rettet mit blik mod Kim og smilede stort, ”Elsker dig bamsebjørn” Og med det løb jeg hen til ham. Slog ham i maven, og så løb jeg hen mod mit værelse.

Det med at jeg skulle slå ham i maven, var bare en del af mig. Han har en stor mave, og det var som om at der stod med stort skrift på hans mave: SLÅ MIG JEG ER EN TYK MAVE! Så jeg gjorde som der stod. Selvom der ikke stod noget.

Men jeg gjorde det alligevel.

Slemme mig.

Men det var lige meget nu, for jeg skulle og pakke, og så skulle jeg væk her fra. – Og aldrig komme tilbage.

 

                                                                  ***

Harrys synsvinkel:

Jackie havde en meget underlig reaktion på det, for hun slog Kim i maven. Hvilket jeg faktisk også havde lyst til at gøre. Han kan sku da bare ikke sende hende hjem nu! Og slet ikke efter vi endelig fik kysset, hvis det ikke var for Kim vil jeg smile af helveds til nu. ”Kim kan vi ikke snakke om det?” Tiggede jeg, mens jeg gik hen mod ham. – Jeg skulle lige have en snak med ham. ”Nej, intet er på talefod. Jackie har brudt reglerne, og nu skal hun sendes hjem. Hun høre alligevel heller ikke til her” Jeg himlede øjne af det han sagde, for igen. Det kan han bare ikke mene! ”Kim, Jackie høre til her! Tro mig” Jeg vidste godt selv at det var løgn. Jackie høre ikke til her, hun er ikke ligesom de overdrevet makeup piger. Faktisk var jeg i tvivl, om hun overhoved gik med makeup. ”Nej Harry” Og med det, drejede han om på hælene og gik sin vej.

Hvad skal jeg stille op? Jeg kan ikke lade Jackie blive sendt hjem på grund af mig, jeg må virkelig få fikset det her.

Jeg gjorde det samme som Kim, bortset fra at jeg løb så hurtigt jeg kunne tilbage til mig og drengens hytte/hus/ting.

Jeg kom hurtigt ind, og skyndte mig ind i stuen. ”Drenge hjælp mig” Sagde jeg forpustede, mens min puls stadig var på fuld gir. ”Med hvad?” Spurgte de alle sammen i munden på hinanden, jeg fægtede bare med armene. Sig mig var det ikke indlysende?..

”Jeg kyssede med Jackie, kim så det, nu skal hun hjem, en eller anden hjælp mig med at få det stoppede” Sagde jeg hurtigt. Som om der kun var nogle få sekunder til at hun vil være væk. ”Jeg har en idé” Jeg stirret bare på Louis med et løftet øjenbryn. – En Louis idé ender aldrig godt.

 

                                                             ***

 

Jackies synsvinkel:

Jeg smed seriøst alt ned i min kuffert, det skulle bare ned, og jeg skulle væk.

Lige nu så elsket jeg ordet væk, for jeg skulle væk!

Hehe, væk.

Men jeg kunne ikke komme væk, hvis det ikke var for Louis og Harry. Jeg skylder dem en is, en dag.

Eller nej det gider jeg ikke.

Jeg vil selv spise den.

Nu har jeg faktisk lyst til en is.

 

Da jeg fik pakket færdigt, tog jeg hurtigt min kuffert og træk den med mig ud af værelset.

Farvel vandseng, du er den eneste jeg kommet til at savne.

”Jackie White, du bedes at komme op til receptionen” Sagde den mystiske stemme. – Og seriøst, hvem var den person?

Jeg ville finde du af det, selv om det ikke kommer til at ske forløbelig.

Men det er helt fint med mig.

Jeg gik hen til receptionen, og kan i gætte hvem der stod der??

Nej det kan i nok ikke, så jeg siger det bare.

Det er nemlig Kims Direction, eller Kim og One Direction. Men Kims Direction, lyder nu ikke så værst. Bortset fra at Kim er indblandet.

 Men hvis man sletter kim står der kun Direction, og det lyder jo slet ikke godt…

Jeg må finde på noget andet, på et andet tidspunkt.

”Jackie du skal ingen steder nu” Sagde Kim højt, hvilket fik mig til at stoppe op.

Af hvad?

”Jo” – ”Nej” Afbrudte Kim, hvad var der galt med ham?

”Skal jeg så gå om fem minutter?” – Please sig nu ja, jeg vil virkelig ikke være her.

Har jeg nogle sinde nævnt, at jeg hader det her sted?

Det tror jeg ikke..

Når men, jeg hader det her sted!

”Nej du skal blive, blive til konkurrencen er slut”

Sig mig, hvad var det Kim sagde!

Mente han det?

For hvis han ikke gør, er det ikke en sjov joke.

Det er os kun mig der fortæller sjove jokes. INGEN ANDRE!

”Hvorfor” Spurgte jeg endelig, mens jeg så direkte ind i Kims øjne. Og de var klamme, så jeg så væk igen.

”Fordi det var en del af den der konsekvens du fik af drengene den ene dag, men du havde bare ikke udført den ” Sagde Kim, som om det hele var lige gyldigt.

Hvilket det ikke var! For jeg skulle ikke blive her!

Never!

Og lad hver med at tænke Never Say Never, for vi gider ikke at have Bieber indblandet. – Det er nok med One Direction.

Jeg skulle lige til at protestere, men Harry satte hurtigt en hånd på min mund så jeg ikke kunne sige noget.

”Du kan godt pakke ud igen” Og så gik Kim.

Fuck ham!

Han skulle have endnu en fuck finger, direkte i fjæset.

Jeg slikkede Harrys hånd så han vil fjerne den, og det virkede.

”Føj” Sagde han mens han, tørrede mit savl af i sin trøje.

”Hvorfor gjorde du det?!” Råbte jeg, og tro mig det var meningen jeg skulle råbe.

For nu skulle jeg blive her, fuck Kims Direction!

”Det var Louis idé” Sagde Harry hurtigt, og pegede hen på Louis.

”Det var Harry der sagde at jeg skulle” Og så pegede Louis hen på Harry.

De skulle begge få slag!

På engang!

Og så dø!

Og jeg vil grine!

Jeg sendte dem bare et ondt blik, inden jeg traskede tilbage til værelset med vandsengen.

Lort… Nu er der  faktisk noget der kan fjerne mit smil..

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

I giver mig virkelig lyst til aldrig at stoppe denne her historie!!

Elsker jeres kommentar, likes, og bare det at i læser den :D

Når men jeg tager til tyrkiet i dag, og jeg skal være der i en uge, så jeg ved ikke helt hvornår der kommer mere.

Men i må have det godt i mens!. :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...