Beautiful (JDB&CO.)

Finder man nogensinde rigtig kærlighed? Kan man vælge mellem to mennesker som har vidt forskellige følelser for en... Og bliver man nogensinde lykkelig. Læs om Kaliee og de sidste år af hendes teenage liv. Findes der overhoved ægte kærlighed? Hvordan er det at voksne op, og skal begynde at tage ansvar..Hvordan klarer man sig når alt falder ned om hoved på en, og bliver man nogensinde lykkelig.. Min Movella, om kærlighed til to specielle personer, om at voksne op og om at miste..

15Likes
32Kommentarer
2001Visninger
AA

2. Speciel boy...

 

Mit navn er Kailee, og jeg er sytten år.

En helt normal pige er jeg...En kristen pige. Jeg har altid vokset op med kristendommen, også siger det jo sig selv. Jeg er kristen. 

Lige nu er jeg på vej hjem. Jeg har været i L.A. for første gang, og der var hammer fedt! Godt nok havde jeg intet internet, så jeg har en masse at tjekke når jeg kommer hjem. Specielt Tumblr. Også har jeg også en masse videoer der skal ud på nettet fra L.A. turen. Jeg ser ud af det lille fly vindue. Det var en gave jeg fik til min fødselsdag. Det er ret lang tid siden jeg havde det, flere måneder, men det er først i denne her måned jeg bestemte mig for at bruge turen hertil. Det var endelig et ret godt valg jeg havde taget der. Så kunne min veninde Sarah også komme med. 

Jeg ser over på hende, altså Sarah. Hun sover. Hendes lange lyse hår er sat op, og det er kun hendes pandehår der dækker hendes ansigt lige nu. Hun er smuk. Alle drenge elsker hende, hun har tit kærester, hun er bare meget fremme i skoene. Så er der mig. Jeg ser væk fra Sarah og ud af vinduet igen. Jeg kan lige spejle mig selv i det. Jeg har aldrig prøvet rigtig kærlighed. Og jeg venter stadig på det. Det er lidt mærkeligt sytten år og aldrig haft en rigtig kæreste. Kun i børnehaven hvis jeg huskede rigtigt, men det var nu mere venner end kærester, så det gælder endelig ikke. 

Jeg bider mig svagt i læben. Mit brune hår som er ret langt efterhånden kan ikke være i det lille flyrude, så stort er det..Eller også er det bare mig der er for stor..Okay, lad os bare sige det er vinduet der er for lille. Jeg er jo endelig ret godt tilfreds med mig selv, men altså jeg mangler ligesom bare noget for at fylde resten ud. Jeg har jo alt hvad jeg behøver...Sådan næsten da. Økonomien går ihvertfald rundt så vidt jeg ved. Sarah bevæger lidt på sig. Sarah kommer fra en rig familie, hun mangler intet. Hun går ikke i det samme tøj mere end en dag.. Det gør jeg. Selvom jeg har massere, men jeg prøver at spare så meget som muligt..Det har jeg altid gjort, så det er der ikke noget forkert i fra min side. Sarah forstår det ikke. Men alligevel er vi bedste veninder. Jeg elsker hende jo, og jeg ved jeg også betyder noget for hende. Vi siger det bare ikke rigtig til hinanden, bare at vi er sammen er nok.

-Flyet er landet, og så pinlig som min familie er så står de med skilte og det hele, en af de grunde til at jeg elsker dem. De er pinlige, og det er ulideligt nogen gange, men ja, de er bare noget for sig selv. Jeg tager en dyb indånding og omfavner så min far, og giver ham et stort bjørne kram. Ham har jeg nok savnet mest af alle. Han er den der er der mest for mig, og han forstår mig bare mere end vores pap-mor gør. Når ja..Så er der min mor. Hende har jeg aldrig mødt, jeg ved ikke hvem hun er, og det er endelig helt naturligt for mig. Jeg har set et par billeder af hende en gang, og jeg ved at hun stadig findes der ude et sted..

Jeg ender med at give min pap-mor et kram, men det er kun fordi min far er der..Jeg ville jo ikke virke i dårligt humør, nu når jeg ved at han ved hvor meget denne tur har betydet for mig. "Når skatte pige, var det godt i L.A" Jeg nikker og fjerner blikket fra min pap-mor og ser over på mig far, hvorefter jeg sender ham et stort smil. "Jeg har så meget at fortælle" Svarer jeg og ser over mod Sarah. Jeg går over til hende. Hun står med hendes mor og far. Hun er enebarn.. "Vi ses senere Sarah" siger jeg til hende, hvorefter hun trækker min ind i et kram. "Skype mig i aften" Smiler hun, hvorefter jeg trækker mig ud af krammet. "I will Baby!" Siger jeg, og griner kort.

"Okay, okay, okay! Også var vi i den her vildt fede butik, med så billigt tøj, jeg fik så meget nyt, og det hele var så fedt, så spiste vi på starbucks, og så.." Jeg bliver afbrudt af min far der kigger på mig i bakspejlet "Starbucks?" Siger jeg og hæver øjenbrynene, sådan en underlig vane han har. Jeg nikker "Du ved, sådan en cafe ikke" Smiler og jeg fortæller videre. Det er endelig utrolig så meget jeg har at fortælle, og det er ikke engang det hele, vi oplevede så mange fede ting, og gosh, i L.A har de lækre drenge, ikke ligesom her i byen, her er slet ingen.. Nej, en kedelig by hvor alle kender alle. Og med alle mener jeg de voksne. Der er næsten ingen børn her i Atlanta..Eller måske..Jeg har i hvert fald ikke opdaget dem endnu. 

Der går hvad to sekunder også er jeg oppe på mit værelse, hvor jeg allerede er i gang med at åbne min computer. Jeg har så meget der skal tjekkes! Jeg går nedenunder og henter mine tasker. Min computer er ikke den nyeste, det vil sige den ikke er specielt hurtig, så jeg har massere tid. Jeg tager mine to store tasker over armen og begynder at slæbe dem ovenpå. Jeg må godt nok have købt meget, for jeg er sikker på at mine tasker vejer dobbelt så meget, som før jeg tog til L.A. Da jeg endelig har fået dem op på mit værelse smider jeg mig i min seng. Jeg har kun lige lagt mig ned da min computer siger den der starts lyd, og lige så hurtigt som jeg lagde mig ned, lige så hurtigt er jeg oppe igen. Jeg sætter mig hen på min hjemme designet kontor stol. Jep, du hørte rigtigt, den er hjemme designet. Det er ret mange ting her på mit værelse. Min familie og meget gør det selv mennesker, og det samme er jeg. Det er nu endelig ret fedt at kunne lave sine egne ting, det gør ligesom det hele mere personligt. Jeg kigger rundt i rummet. Jeg burde da endelig også få ryddet op..Her er møgbeskidt, en ting jeg ikke kan klare er hvis folk har meget beskidte værelse, indelukkede, mørke og beskidte. Det kan jeg bare ikke. Det er ikke fordi jeg er et rengørings menneske, men jeg kan bare ikke klare hvis det ikke er ordenligt.. 

Jeg får hurtigt logget ind på tumblr. Der popper den første meddelse op på skærmen. Det er en pige fra Californien, langt væk herfra. (June hedder hun)  Vi har skrevet sammen i et år eller sådan noget. Hun er super sød! Og vi er nærmest som tvillinger, vi har skypet ret mange gange efter hånden, og jeg faktisk gerne møde hende.. 'Hey Baby!!! Velkommen hjem!' Står der i meddelsen. Hun har sikkert spist slik...Hun er altid hyper når hun spiser slik. 'Yo tulle!' Svarer jeg tilbage og smiler for mig selv. To nye ansøgninger. Woop, woop..Lidt populær måske? Ej okay, man for hurtigt mange venner her inde. Jeg acceptere dem begge, helt uden at tjekke profilen eller noget. Det orker jeg virkelig ikke. 

Jeg er i gang med at ligge billeder ind på min computer da det igen giver en pop lyd fra tumblr. Jeg smiler lidt, det er sikkert June. Jeg åbner hjemmesiden op, men til min overraskelse er det ikke June. Men en helt ny bruger. 'Hey, tjekkede lige din profil, er det virkelig dig på billedet?' Jeg læste den engang tid, og læste så hans navn 'CB-Speciel Boy' Var hans navn.. Jeg tjekkede hans profil, hvor der var billeder ude af den samme person. Sikkert ham. Damn han var da en flot dreng! Jeg åbner meddelses vinduet igen.. 'Hej..Ja det er det...Er det dig på billederne på din profil..?' Jeg sender den, også sender jeg også lige en smiley bag efter. Han skulle jo nødig tro jeg var kold. Der kommer hurtigt svar 'Haha, ja det er det da..(-:' En smiley har også fundet sig vej på hans meddelse. 'Kender jeg endelig dig, ikke for at lyde sur eller noget men..' Jeg sender meddelsen afsted lidt usikkert.. Jeg sætter et stik til mit camera da der igen kommer svar. Jeg begynder at læse 'Nej..Men jeg er sammen med en ven..Han syntes lige jeg skulle ansøge dig (-;' Jeg griner kort for mig selv og kort efter kommer der igen en besked. 'gfyeao' står der.. Jeg ser lidt på det da det går op for mig at jeg også engang har gjort det ved Sarah. Du ved, når nogen skriver noget man ikke vil have og man så vil trykke en masse taster, og det så bliver sendt afsted. Jeg bider mig i læben. Dårlig vane jeg ikke kan komme af med. 

Resten af den aften skriver jeg med de to ukendte drenge som jeg har fundet ud af...Eller ham den ene hedder Christian, det er ham der har brugeren, ham den anden skal jeg bare kalde J.. Han vil vidst ikke ud med sit navn.. De bor her i Atlanta..Hvilket endelig gør mig lidt nervøs. Men ja, de virker nu helt okay. Jeg har også fået mine billeder ind, og soteret dem. 

Jeg har børstet mine tænder og springer ind i min seng. Hvor har jeg savnet den! Godnat...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...