Sparks Fly | Justin Bieber

Vaneltina Ines Montez bor i Florida med sin mor & storebror. Hendes familie er spansk, som du nok allerede har fundet ud af. Vaneltinas familie har ikke specielt mange penge, man kan egentlig godt kalde dem fattige. Men Vaneltina har sparet penge siden hun var i 5 lange år for at komme på en sang summercamp, i Canada. Hun møder en meget speciel dreng, som hun bliver forelsket i som lynet. Men Vaneltina har også en forfærdenlig fortid, som ingen har hørt om. Men måske kan hun ikke holde på hendes stærke følelser mere?

**JUSTIN ER IKKE KENDT**

15Likes
18Kommentarer
1873Visninger
AA

4. Bade turen.

"Justin! Op nu!" Råbte jeg panisk. Klokken er nemlig 8:05 og morgenmaden slutter klokken 8:45, så nu er det altså tid til at komme op. Han rullede om på maven og  mumlede at han bare skulle have 5 minutter mere. "Justin, det er nu hvis du skal have morgenmad!" råbte jeg igen. "Og der er altså først frokost klokken 14:00!" Han mumlede et eller andet som nogen umuligt noglesinde ville kunne høre.

"Ugrh Justin, du selv uden om hvad der kommer til at ske om lidt, men jeg gør det egentlig bare for at hjælpe dig." Sagde jeg, imens jeg gik med hastige skridt ud mod badeværelset. Jeg fandt en spand og fyldte lidt vand i og så gik jeg tilbage ind på værelset. Jeg stilede mig foran hans seng. "Det er sidste chance nu, min ven," Sagde jeg imens jeg holdte spanden over hans hoved. Han mumlede noget meget utydelig  "5, 4, 3, 2, 1... Nu sker det altså Justin!" Sagde jeg selvom han ikke engang vidste hvad jeg talte om. Men jeg vendte hurtigt bunden i vejret på spanden og lod det kolde vand ramme Justin's baghoved. Han skreg højt, og fór hurtigt op af sengen, og blottede en flot overkrop. Hallelujah, jeg er i himlen! Han havde en meget, meget flot overkrop må man da sige. Hans arme så da også meget muskelløse ud! Dejligt at have en ven der ser sådan ud, eller vi er ikke helt venner endnu, men næsten da! "Hvad fūck laver du?" Råbte han højt, og så muggent på mig "Du kan sgu' da ikke bare klaske vand på mig!" råbte han igen meget surt, og rettede lidt på sine joggingbukser. 

"Undskyld, men det er ikke min skyld at du ikke vågner." Sagde jeg og kiggede ned i gulvet. Der samlede sig tårer i mine øjne, okay nu tænker du helt sikkert WTF at jeg næsten begynder at græde, men jeg kan ikke klare at få kritik, og bare i det hele taget når folks råber ad mig, og bliver sure på mig. Jeg kunne mærke en tårer lige så stille glide ned af min kind. Oh hell to the no! Det sker bare ikke? Her står jeg og græder foran Justin, fordi at han råbte af mig? Jeg er bare for lam! Og nu røg der enda mange tårer ned af min kind. "Er du okay?" spurgte Justin. Jeg rystede stille på hovedet, jeg kunne se at han var på vej over til mig på den anden side af sengen, men jeg løb hurtigt ud på badeværelset. Jeg gled langsomt ned af døren og begyndte at stor tude. Justin hev ned i håndetaget og sagde at jeg skulle låse op, men det har jeg ikke tænkt mig at gøre foreløbelig.

"Kom nu Vanny! Undskyld, hvis det var mig der gjorde noget! Undskyld!" Det lød nu som om at han var oprigtig, men jeg har stadigvæk ikke tænkt mig at åbne døren. "Så sparker jeg bare døren op!" Sagde han, og begyndte at banke hårdt på døren. Okay, det skal helst ikke ske at døren går i stykker, så jeg må vel hellere åbne døren nu? Jeg tog en dyb indånding og rejste mig op. Jeg låste stille døren op, og åbnede den langsomt med lukkede øjne

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...