My decision

Kathrine er en helt almindelig pige på 18 år der lige har fået sommerferie. Kathrine tror at denne ferie bliver meget bedre end sidste år, for sidste år var hendes far på arbejde i Australien og sælge computere til et stort firma som tog 8 uger så han var væk i helle sommerferien. I år håber hun at få en meget bedre ferie, men lad os nu bare se.......... God læse lyst beklager i forvejen for taste fejl/ stave fejl ;)

3Likes
3Kommentarer
678Visninger
AA

4. Why are we here?

Hvad skulle vi her, det er jo vores eget hotel. Vi gik lige så stille ind mod en sal der lagde et par døre væk fra spisesalen ''Hvorfor er vi her?'' ''Velkommen til festen'' lød det fornemt fra min højre side hvor Lukas kom fnissende frem ''Tak, min herre'' lød det hurtigt fra min mund. Vi begyndte begge, at fnise og gik ind i salen.

Der var ikke kommet særlig mange, men man kunne tydeligt høre nogle drenge stemmer der kom tættere og tættere på. Bag ved os kom fire drenge ''Lukas!'' råbte de i munden på hinanden og overfaldt ham ''Drenge!'' svarede han lige så stille fra mængden ''Hvor er det godt at se dig igen'' lød det fra en af drengene, han havde brunt hår, og grønne eller blå øjne. Ja, ja nu tænker i nok ’Kan hun ikke se det, er hun farveblind’, men nej han stod bare lidt væk så jeg kunne ikke ordentligt se det.

Men, ja, hvor kom vi fra?....

Nåårrhhh ja, jeg må indrømme man bliver altså lidt, ja, du ved, nemlig, sådan lidt, ja, du ved,
det er lige meget du ved hvad jeg mener, og hvis ikke, så var det bare synd.

''Kathrine, Kathrine'' ''Ja, det er mig'' ''Jeg har prøvet at kontakt til din hjerne'' ''Ved du det ikke?'' ''Ved hvad'' ''Min hjerne er taget på ferie, helt lige som din'' jeg kunne høre nogle fnis omme bag ved mig så jeg regnede med at det var drengene fra før ''Hvad sagde du? '' ''Er din hørelse nu, også taget på ferie? Jeg sagde at ‘min hjerne er taget på ferie, lige som din’ og ja, nu hvor du har fået min hjerne hjem til sin plads, hvad vil du så?'' han kiggede lidt mistroisk på mig og løftede øjn brynet ''Er det en hentydning til noget'' ''nej, slet ikke men kan du ikke snart komme til sagen?'' ''Okay, jeg tænkte på om du ville med til vores bord?'' ''Selvfølgelig'' ''Godt, så kom'' han tog fat i min hånd og trak mig med bag sig.

Jeg kunne se at vi var på vej hen til et bord hvor drengene fra før sad rundt om det, men der var også to andre drenge som ikke var der før. Den ene havde helt lyst hår og den anden havde helt rødt hår, eller rettere sagt orange, men når det er hår kaldes det rødt, se lige hvor klog jeg var og vide det. Da vi nærmede os bordet kiggede ham med det helt sorte hår, hen mod os han smilte og sagde et eller andet til de andre så de også kiggede på os. ''Hej i to'' lød det fra ham den brun hårede dreng der også snakkede før ''Hey Lou'' sagde Lukas smilende ''Vil du ikke sige hej til mig?'' Spurgte ham den lys hårede og så skuffet op på Lukas ''Og nu skal du sige ’Selvfølgelig vil jeg det søde Niall’ og komme og give mig et stort kram'' sagde han fnisende. Lukas gik over og gav ham et kram og hviskede et eller andet til ham.

''Og nu hvor vi er i gang med at kommandere med dig er det så ikke på tide at præsentere din smukke veninde'' lød det pludseligt fra ham med krøllerne.

Hvorfor skulle han lige ligge presset på veninde?

Det gjorde mig virkelig irriteret.

''Jo, selvfølgelig Harry, så kan du måske score hende, eller hvad har du tænkt dig'' de andre drenge begyndte at små fnise og det samme gjorde jeg ''Ja, måske'' svarede han virkelig overraskende ''Nåh, så skal jeg ikke stå i vejen… Dette er Kathrine hun er en pige, hvis i nu ikke havde gættet det. Hun er 19 og går på samme skole som jeg'' Drengene begyndte at fnise mens ham jeg har fundet ud af der hed Harry sad bare og kiggede bare på mig han vågnede op da jeg kiggede på ham ''Ej, øv, jeg troede lige du var en dreng'' sagde han og prøvede på at lyde skuffet, men lykkedes ikke helt for ham for i samme øjeblik begyndte han at grine. Han har seriøst den sødeste latter, eller sagde jeg det for hurtig?

For lige bag efter, flækkede alle drenge af grin og man kunne tydeligt høre en lige så sød latter som Harrys, nemlig Nialls, den var så perfekt og nuttet på samme tid.

 Det var som at flere hundrede engle sang i kor.

Og ærligtalt er han da også lidt af en engel.

Eller.

Han ligner en.

Har jeg ret?

Ja, selvfølgelig har jeg det.

Efter noget tid snakkede vi alle sammen, som at vi havde kendt hinanden lige siden fødslen, selv om Louis bliver 21, Lukas bliver 20, Harry som er 18 i år, Zayn, Niall, Liam og jeg bliver alle 19 i år (Niall og Liam har ikke haft fødselsdag endnu) og til sidst men ikke mindst Ed som er 22. Men i forstår hvad jeg mener, ikk’? ellers er det bare synd.

Vi sad og snakkede i flere timer før Ed skulle til at rejse sig ''Hvad skal du? '' lød det nysgerrigt fra Niall ''På toilettet hvis det er lovligt'' ''Nej, det er det ikke'' kom det meget bestemt ovre fra Louis der lige var færdig med at diskutere med Zayn om hvor vidt de skulle i byen bag efter, eller ej. Jeg kunne høre et fnis ovre fra Zayn som hvist ikke kunne holde maske længere, det kunne Liam og Harry hvist heller ikke og til sidst forlod Ed det grinene bord med et smil på læben.

På et tidspunkt efter ca. 10 min. Begyndte vi at se de fleste gæster var kommet og vi kunne se nogen oppe på scenen ved at gøre et eller andet klar. Jeg kiggede kort der op og kunne se en ’’lille’’ rødtop omme bag ved, det må betyde han nok snart skulle optræde. Jeg kiggede tilbage på drengene og så at Liam og Louis var begyndt at finde flere og flere argumenter for at de ikke skulle i byen, mens Zayn, Harry og Niall fandt flere og flere for at de skulle.

Jeg kiggede undrende på Lukas der rystede på hovedet af dem, jeg kiggede tilbage til Harry ''Hey, Lukas og Kathrine, vil i ikke med? I kan holde øje med os, eller, Kathrine kan. Jeg stoler ikke nok på Lukas'' Vi begyndte alle at grine undtaget Lukas ''Hvad skal det så lige betyde? '' Sagde han skuffet og vi grinte bare af ham indtil jeg fik stammet ''ååårrrrr, stoler dine venner ikke på dig?'' ''Nej, jeg er skuffet'' sagde han og vente sig om på stolen. Lige idet han vender sig om, begynder musikken at spille og vi fik hvist alle et lille chok efter fulgt af nogle små fnis mens Ed begyndte at synge…..

’’White lips, pale fcce, breathing in
snowflakes, burnt lungs, sour taste...
light's gone, day's end, struggling to
pay rent, long nights, strange men
.’’

''Wow, han synger godt'' ''Ja, gør han ikke? '' kom det hurtigt fra Niall, der koncentrerede sig i at lytte. Han så helt vildt sød ud, hængene over bordet med et så stort et smil, at man kunne se hele hans bøjle.

Jeg kiggede rundt på alle drengene og så at alle drengene stirrede op på scenen undtaget Liam han sad, dykket ned i telefonen, og havde over hovedet ikke tid til at lytte. Han kiggede op fra den og rejste sig fra bordet, vi kiggede nu alle på ham med undrende blikke. Hvad skulle han? Hvorfor gik han? Og hvorfor var han så optaget af sin mobil?

Alle drengene kiggede efter ham, indtil han forsvandt ud af døren. Jeg kunne mærke at alles blikke vendte hen på mig, som om jeg vidste noget. ''Hvad skete der? '' hørte jeg nogen hviske ind i mit øre det var Louis der havde rykket sig over på Liams plads, jeg træk på skulderen og kiggede hen mod døren igen og håbede inderligt at det var Liam der åbnede den, men i stedet var det bare en lille unge der hen til sine forældre.

Jeg kunne høre Ed skiftede sang og begyndte at synge noget helt andet.


 

’’You’re just a small bump unborn and in 4 months
your brought to life.
You might be left with my hair but you will have your mother's eyes.
Hold your body in my hands I will be as gentle as I can
now your scans and unmade plan a small bump.
In 4 months you’re brought to life.


I whisper quietly, I will give you nothing but truth.
If you’re not inside me I will put my future in you.
 

Cause you are my one, and only. You can wrap
your fingers round my thumb and hold me
tight.’’

 

 

________________________________________________________________________________

 

 

 

 

Nialls synsvinkel


''Hvor bliver han af? '' ''For 28. gang, og ja, jeg har talt dem, det ved vi ikke, han kan være ude og snakke me-'' mere nåede jeg ikke at sige før Louis afbrød. ''med Daniel, i behøver ikke at være så bange, det er Liam han plejer altid at snakke med Daniel på det her tidspunkt'' ''Tak Lou, lige det jeg ville have sagt'' kom det pludselig bag os. Det var Liam der var kommet tilbage, han stod med telefonen i hånden som om vi skulle se et eller andet, jeg lagde mærke til at klokken var 8.20 det betød der ikke var langt tid før vi skulle på scenen. Vi rejste os hurtigt og ’’løb’’ næsten om bag scenen og forlod Kathrine og Lukas ved bordet.
 

 Vi stod nu klar, nu var det vores tur, selv om jeg er nervøs så glæder jeg mig til at fyre den af, især for Kathrine. Hun kender os ikke i forvejen, også første gang hun skal høre os, er endda live, sådan har jeg aldrig haft det før, jeg tror måske jeg er lidt vild med hende.

 

Altså, bare når man ser hende første gang uden at snakke med hende stråler hun af skønhed, selvsikkerhed og intelligens, nogen af de mange ting Harry tænder på. Det gør mig bange, for ingen har valgt mig i stedet for en anden dreng, jeg står altid uden en date hvis det er for dem jeg tænker på eller bare ser på gaden, har Harry allerede snakket med.

 

Han kender jo også alle piger i verden og hvis han ikke kender dem vil han gerne lære dem ’’lidt’’ bedre at kende og det ender altid med enten han har et knust hjerte eller også kommer de sammen i nogle måneder og så var det, det også er det da lidt kikset hvis jeg kommer sammen med en af hans eks’er.

 

Nåh, men tilbage til Kathrine, hun må også have noget med Lukas ellers ville hun jo ikke komme med her hen, vel?

 

Nej.

 

Eller, Måske

 

Nej, det tror jeg heller ikke, ellers har han måske taget hende med til en af os.

 

Nej, vel?

 

Nåh, endelig vores tur til at fyre den af på scenen. Ed var taget af sted da han i morgen tidligt skal til Australien og holde nogle koncerter. Så ved vores bord, sad nu kun Lukas og Kathrine. Og en eller anden dreng der sidder med ryggen til.

 

Hvem er dog det?

 

Kan det være en fra deres skole?

 

Kan det være en af Lukas’ venner?

 

Eller hvem er det?

Okay, mysteriet er opklaret, det er bare Justin. Justin skulle vel også optræde så det giver vel god mening….

 

''Hvad kigger du på? '' CHOK! Jeg tog mig til brystkassen og så det bare var Zayn ''Undskyld, det var ikke meningen at forskrække dig'' lød det lidt fnisende fra ham. Jeg skulle lige til at svare da resten af drengene kom ''Er i klar? '' Ja, selvfølgelig er vi det, ikk’ Niall? '' ''Jo, jo. Det burde faktisk være os der spurgte jer om det'' sagde jeg lidt selv glad nu hvor jeg endelig fik lov til at være den første til at være færdig.

 

Nu gik tæppet op og alle klappede, jeg kiggede ned til vores bord hvor Lukas, Justin, Kathrine, Selena og Demi sad. De sad helt opslugt da Liam begyndte at synge.

 

’’I'm broken
Do you hear me
I'm blinded
Cause you are everything I see
I'm dancing, alone
I'm praying
That your heart will just turn around

And as I walk up to your door
My eye turns to face the floor
Cause I can't look you in the eyes and say

When he open his arms
And holds you close tonight
It just won't feel right
Cause I can love you more than this, yeah
When he lays you down, I might just die inside
It just don't feel right
Cause I can love you more than this
Can love you more than this
.’’

Og selvfølgelig, det jeg glædede mig allermest til, nemlig at jeg skal synge.
 

’’If I'm louder
Would you see me?
Would you lay down in my arms and rescue me?
Cause we are, the same.
You saved me, but when you leave it's gone again
.’’
 

And then I see you on the street
In his arms, I get weak
My body feels I'm on my knees
Praying
.’’
 

When he lays you down, I might just die inside
It just don't feel right
Cause I can't love you more than this
Can love you more than this
.’’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...