Love of a psycho

Kan man elske nogle så meget, at man kan blive syg i hovedet af det? Besat, og ligeglad med alt andet? Det gjorde Jason, Maias ekskæreste, da hun ikke længere ville have ham. Sindsyge-hospitalet holdt ham bag lås og slå.
Men hvad sker der, da hun en dag modtager et opkald fra ham, og breve begynder at fylde postkassen? Trusler og kommanderinger tvinger Maia og hendes søn David til at flygte. Men vil det hjælpe dem væk fra problemerne, eller bare gøre dem endnu værre?

Da dette er en del af konkurrencen med billedeudfordring, ville det gøre mig lykkelig, hvis i ville give den et like, og følge den hvis i kan lide den. På forhånd tak.

43Likes
99Kommentarer
3149Visninger
AA

1. Prolog

På trods af blodet der pumpede alt for hurtigt rundt i min krop, og mit syn der forsvandt hver gang min puls dunkede, så jeg ham stadig. Jeg vidste ikke længere om skriget der rungede i rummet, kom fra min paniske åbne mund, eller den lille dreng han holdt i sine arme.

Hans blodsprængte øjne stirrede lettere sindsygt og indtrængende på mig. Bølger af angst og ubehag spredte sig i mig, som hans blik gled op og ned af mig, studerede hver eneste del af min halvnøgne krop, som så han på noget spiseligt.

"Du ved jeg elsker dig..." hans øjne var nu fyldt med tårer, og han kiggede ømt på mig. Men som skete der noget indeni ham, ændrede hans blik sig fra ømt til koldt, og han rev hurtigt den skarpe og skinnende kniv op af lommen. Jeg hev ferbrilsk efter vejret og forsøgte ikke at besvime. 

"MEN DU VIL JO IKKE HAVE MIG!" råbte han af hans lungers fulde kraft, så råbet længe rungede i mine ører. Kniven nærmede sig barnets hals, min lille Davids bløde og fine hals. Han holdt ikke engang øje med den, men stirrede blot indtrængende på mit paniske ansigt. Jeg prøvede at stoppe ham, men noget i min hals stoppede ordende fra at komme. 

"Du elsker mig ikke længere.. Du har dræbt mig, indvendigt.." Endnu engang var det, som om kontakten inde i ham blev tændt, kontakten til hans følelser, hans fornuft. Han stemme var blot en hvisken, men sendte alligevel rystelser igennem min krop. I  et par sekunder var det, som så jeg den Jason jeg kendte, den Jason jeg engang elskede. Et håb tændtes i mig, som et lys i det endeløse mørke.

"SÅ DERFOR SKAL HAN OGSÅ DØ!" Hans råb skar igennem stilheden, og mørklagde hvert eneste håb. Kniven nærmede sig endnu engang Davids hals, og som den første blodstribe viste sig, blev de to skrigende stemmer forenet til ét skingert og smertefuldt skrig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...