Love of a psycho

Kan man elske nogle så meget, at man kan blive syg i hovedet af det? Besat, og ligeglad med alt andet? Det gjorde Jason, Maias ekskæreste, da hun ikke længere ville have ham. Sindsyge-hospitalet holdt ham bag lås og slå. Men hvad sker der, da hun en dag modtager et opkald fra ham, og breve begynder at fylde postkassen? Trusler og kommanderinger tvinger Maia og hendes søn David til at flygte. Men vil det hjælpe dem væk fra problemerne, eller bare gøre dem endnu værre? Da dette er en del af konkurrencen med billedeudfordring, ville det gøre mig lykkelig, hvis i ville give den et like, og følge den hvis i kan lide den. På forhånd tak.

43Likes
99Kommentarer
3110Visninger
AA

18. All eyes on you

Som vi gik ned af Hawaiis gader, i krøllede og kreative pyjamaser, rodet morgenhår og med en lækkert morgenånde, vækkede vi stor opsigt hos de lokale. Men vi var ligeglade. Jeg kunne lige så godt lære David, at det var okay at se ud, præcis som man vil. At man skulle være ligeglad med hvad folk tænkte. 

Jeg tog fat i hans arme, og svingede ham op på mine skuldre. Han klamrede sig desperat fast til mit hoved, imens den sødeste latter lød i mine ører. Jeg grinede selv med, og lavede bølger med hans arme, så det lignede han dansede. 

Vi nåede hen til det store kræmmermarked, og jeg løftede ham ned fra mine skuldre, så han kunne se de mange kreative ting der fint var sorteret i hjemmelavede kasser. Pludselig var han ikke så opsat på at finde noget mad, men mere fascineret af alle de specielle ting. 

En hånd rørte blidt min skulder, og sendte et jag igennem mig, som jeg vendte mig om. Foran mig stod Scott, med et blik fyldt med smerte. Jeg gik med det samme i panik, vendte mig hurtigt om, og satte af for at løbe, da han tog hårdt fat i min skulder og stoppede mit hop.

Han rev mig i et fast greb ind til sig, og vores læber mødtes i en lidenskabelig dans. Det var, som om fyrværkeri tændtes inde i mig. Det føltes som om min glæde var ved at boble over, som om jeg ikke kunne holde til det hele. Langsomt blev jeg blødere i hans greb, og stoppede mit modspil. 

Det var som en drøm. En drøm der endelig gik i opfyldelse. Det var, som havde jeg længtes efter det så længe, at jeg ikke kunne slippe det igen. Men blidt afsluttede han kysset, og efterlod mig mundlam. Med munden åben ledte jeg efter mine ord, men jeg havde ingen kontrol over mit ordforåd. 

Han tog blidt fat med sin ene hånd omkring min hage, og kørte sin tommelfinger hen over mine læber. Med den anden hånd strøg han mit uglede hår væk fra mit ansigt, og smilede skævt og charmerende til mig. 

"Jeg kan ikke undvære dig Maia, ikke mere. Ikke igen. Det bliver du nød til at forstå, og stoppe med at kæmpe imod. Det er os. Det er sådan det skal være." nærmest hviskede han insisterende og overtalende, imens han kiggede mig dybt i øjnene. Hans øjne så flotte, kunne jeg ikke længere modstå. Jeg kunne ikke sige nej til ham mere. I det øjeblik mærkede jeg det sidste af min viljestyrke forsvinde, og det sidste af min kontrol gav jeg til ham.

Endnu engang pressede han sine læber imod mine, først blidt, men derefter mere insisterende. Hans ene hånd knugede om mit hår, og pressede mit ansigt om muligt endnu tættere til hans, imens den anden holdt et fast greb om min hofte. Jeg sukkede stille, og kunne mærke ham smile. 

"DET ER MIN KONE DU STÅR OG KYSSER MED DIN SPADE!" råbte en pludselig stemme, som dræbte alle folks samtaler. Jeg sprang ud af Scotts arme, og stirrede skrækslagne på den hysterisk vrede Jason der stod kun få metre fra os. 

"Kone.. Hvad? Er du gift?!" Scotts overraskede og smertende spørgsmål var rettet imod mig. 

Pludselig var ikke blot alle menneskerne på hele markedets øjne rettet imod mig, men også et par lynende vrede øjne tilhørende en psykopat, og et par sårede og frustrerede øjne fra mit livs kærlighed nedstirrede mig afventende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...