Justin Bieber - Born to die

Alexandre Joile er en amerikansk pige på 18 år. Men Alexandre er ikke en helt normal pige, nej. Hun er rejser nemlig rundt i verden som arkæolog og agent for sin mors firma. På vejen møder hun sin gamle kæreste Justin Bieber, som lige er stukket af fra fængslet, Justin vil gerne hjælpe Alex og derfor vælger hun ikke at anmelde ham. (Justin er ikke kendt)

4Likes
0Kommentarer
742Visninger
AA

2. It is impossible

Jeg kiggede hen af gangen. Der var ikke et øje at se. Jeg listede hen ved siden af det lille glasvindue hvor jeg nem kunne se fingreaftryk. Jeg log noget klistrebånd fra min lomme og satte det på aftrykket, så det kom på båndet. Pludselig kunne jeg høre en masse fodtrin på vej mod mig, så jeg skyndte mig at lægge båndet i en lille pose, og så gemte jeg mig bagved en stor blomst hvor bladene var så store at man ikke kunne se mig. "Vi må skaffe os af med ham, eller sladre han bare." Jeg lagde øret mod væggen. Hvem, hvem måtte de skaffe sig af med? Jeg måtte vide det. Jeg listede mig stille hentil glasvinduet og skimmelede nogle personer. Den første jeg fik øje på, var min far. Jeg havde på fornemmelsen han havde opdaget mig men jeg var ikke sikker, så jeg tog fat op mine to pistoler og holdt en finger på aftrækkerne. Man får det virkelig dårligt når ens far er en slags skurk. Han har dræbt millioner af mennesker, og måske tror du jeg gør det samme. Jeg gør det modsatte, jeg er agent og arkæolog for min mors firma. Selvfølgelig blev mine tanker afbrudt af en telefon der ringede, og en mand rejste sig og gik mod glasdøren. Jeg hoppede hurtigt om bag blomsten og trak vejret stille. "Er han sluppet fri, det er umuligt." Stemmen var hæs og gammel. Han trådte ind i rummet og jeg kunne høre alle stole blev trukket ud. Tydeligvis var de på vej ud, og de kunne jo se mig hvis de gik forbi og kiggede tilbage. Jeg bed mig i læben og kiggede op af væggen. Loftet! Jeg stillede mig på vasen hvor blomsten var i. Det var lidt svært fordi man skulle have balance og koncentration. Jeg greb fat i den store lampe og trak resten af min krop op af. Nu hang jeg så oppe i loftet og nu kunne jeg kun håbe på de ikke så mig. De trådte alle ud af døren og den sidste mand lukkede. Jeg blev der oppe lidt længere hvis nu der var en der gik tilbage. Da jeg var sikker hoppede jeg ned, det gav en tryk i benene men nu handlede de om den juvel. Jeg tog mine hansker på også listede jeg forsigtigt ind af døren. Det var nogle flotte vægge, gulvfarvet men røde striber. Jeg kiggede hurtigt op i hjørnerne og der var et kamera. Øjeblikket hvor man tænker shit. Jeg kiggede nøje på den lille røde lampe som blev tændt og slukkede i fire sekunder var den tændt og i syv var den slukket. Da knappen skiftede fra rød til grå løb jeg hen og om bag kameraet. Så smart jeg var havde jeg også en saks til at klippe den røde ledning over. Jeg gik hen til det lange bor hvor der lå en computer. Jeg skimmelede skærmen og slog øjnene op. Min gamle kæreste Justin Bieber var sluppet fri. Han var lejemorder så ja hvem ved hvad han kunne finde på at gøre mod mig? Jeg kunne nærmest ryste af bare skræk. Men nej jeg burde ikke være bange for ham. Pludselig hørte jeg døren gå op, så jeg gled hurtigt ind under det lange brune bord. "Jeg glemte mine papirer." Min fars stemme. Jeg kunne se hans brune hyttesko og de lange sorte bukser. Efter de var gået trak jeg vejret dybt og sukkede. Aldrig har jeg vært så nervøs for han skulle opdage mig. Jeg gik ud fra bordet og kiggede videre på hans computer. Intet om julven. Jeg sukkede dybt og gik stille mod døren. Jeg kravlede op af skakten hvor jeg kom fra og kravlede gennem en masse tuneler. Lige da jeg sprang ud slog det mig at jeg ikke var alene. Ud fra træet trådte en dreng frem. Jeg kunne tydeligvis se hvem han var. "Hvad laver du her Bieber?" Spurgte jeg og trådte forsigtigt imod ham. "Jeg vil hjælpe dig.." Mumlede hans hæst. Jeg blev faktisk blød i knæene. "Hvorfor vil du det?" "Jeg skylder dig det.." Han trådte ud i lyset, så man tydeligt kunne se de blå mærker over alt. Jeg sank en klump og kløede mig i nakken. "Fint, men ingen pistoler eller noget, og jeg har ret til at anmelde dig hvis du gør noget." Jeg begyndte at rode i min lomme hvor jeg trak en nøgle op og rakte ham den. "Nøglen til dit hjerte?" "Nøglen til mit hus, jeg bor på hotel lige nu." Han sukkede og gik et par skridt hen imod mig. "Vi mødes på mit hotel imorgen klokken 6." Jeg kiggede koldt og satte mig ind på min knallert og kørte mod mit hotel

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...