Fix you ~ (1D) ((2))

~ Dette er 2'eren til Fix you - (1D). Læs helst den først. (-: ~

Katerina Summer er en 18 årig pige der var igennem store prøver, på få måneder. Nu er hun tilbage i London, klar til at stå ved verdensstjernen Harry Styles' side. One Direction er rejst til USA igen, så derfor er der kun Katerina, Gemma og Harry tilbage i England. Harrys familie er ved at sætte stopklodsen. Harry er blevet ubehøvlet, rastløs og fester meget mere end han burde. Teknisk set er han sunket tilbage til den Harry som Katerina så første gang - en ting er dog ændret - Han har hende nu. Katerina prøver ihærdigt at bremse ham, men han lytter ikke til noget. Selvom Harry ikke siger det, så ved Katerina at han sørger over en ting - hans beslutning om at forlade One Direction.
følg med Katerina, Harry og resten af gruppen igennem kærlighed, sorg, prøvelser og had, i kampen om at få Harry tilbage i One Direction.

363Likes
534Kommentarer
41913Visninger
AA

7. Superman at your rescue.

Dette kapitel er dedikeret til min søøøde veninde Julie! Hun har hjulpet mig med en del i dette kapitel, og hun er en super god forfatter! Læs gerne hendes movella "Don't Be Afraid of the Dark" - jeg linker den i kommentarerne! :) Tak, søde Julie for hjælpen! <3

God læselyst!

__________________________________________

Der er stille i køkkenet. Måske fordi jeg er den eneste der sidder her. Lyden af radioen er det eneste der høres. For jeg spiser ikke. Jeg sidder her bare og stirrer. Gemma sov endnu da jeg stod op. Jeg gætter på Harry enten er hos en dulle, eller sover. Anne har været og sige godmorgen, og så tage på arbejde. Hun spurgte mig ikke hvordan det gik, men det er også indlysende. Jeg ved min knold sidder rodet og igen er jeg bare hoppet i min OnePiece. Der sidder mascara rester under mine øjne og jeg stirrer bare ligeud. Jeg har egentlig ikke lyst til andet end at ligge under dynen og sove. Men jeg bliver ved med at sige til mig selv, 'det nytter ikke noget, Katerina. Du skal op af sengen.' - Og her sidder jeg så. Fuldkommen uden mål, og intentioner. 

"Katerina." Hans morgenhæse stemme får mig til at vende mig langsomt om. Jeg stirrer bare på ham. "Jeg savnede dig i nat.." siger han, og uden et ord rejser jeg mig op. Jeg går hen til ham og stiller mig foran ham, og stirrer ham i øjnene et par sekunder. Bare de sekunder føles som helvede. Det føles som at blive stukket igen med en kniv. Derefter går jeg lige forbi ham og op af trapperne. "Katerina?" hans forvirret stemme giver mig en snert af sejrsrus, men da han følger efter mig går det væk. "Vær sød at tale til mig?" siger han men jeg bider mig i læben og går videre. Han er lige bag mig. "Kat? Babe, come on!" siger han desperat, men jeg forholder mig tavs. Den nydelse skal han ikke have. Han skal ikke tro at jeg har tænkt mig at tale til ham igen - for det har jeg ikke. Det vil jeg ALDRIG igen. 

Jeg træder ind på Harrys værelse hvor mit tøj er, og går hen til kommoden. Han er lige bag mig, mens jeg roligt finder rent undertøj frem. "Kat, jeg er så ked af det. Vær nu sød.." Hans blødende stemme giver mig en utrolig lyst til at bukke under. Men jeg forholder mig tavs, mens jeg finder et par sorte bukser og en rød sweater frem. Jeg skal være på arbejdet om en time, så jeg må hellere tage mig et bad. Jeg tager tingene i mine arme og ser igen over på Harry. Han står og ser måbende på mig, og jeg kan se at hans øjne er røde og hans underlæbe bæver. Han har grædt lige så meget som jeg har. Men jeg er ligeglad. Han har ingen ret til at græde. Han har ingen ret til at ynke sig selv. Jeg er færdig med ham, men jeg er nødt til at blive i huset. Gemma holder den aldrig ud, uden mig. Og det gør Anne heller ikke. De har brug for min støtte, men jeg har intet til over for Harry. 

Jeg ser væk igen, da jeg ikke kan klare det. "Kat, du må ikke skubbe mig væk.. Jeg kan ikke.. Du må ikke.." hans stemme knækker men jeg ser ned i jorden, og går med rolige skridt ud af værelset. "Kat, NEJ!" hans råb er ingenting for mig, og jeg går langsomt ind på Gemmas værelse. Hun står og ser sig i spejlet, men hun smiler ikke. "Gemma.." min stemme er hæs, på grund af al den gråd jeg har holdt inde mens Harry var i nærheden. Hun vender sig om og ser på mig. Hun ser på tøjet i min favn. "Er han vågen?" jeg nikker og peger på hendes badeværelse. "Må jeg låne det?" hun nikker stille og følger mig med øjnene mens jeg går derud. 

Jeg klæder mig af og lader mit hår falde ned. Med et suk tænder jeg bruseren og går ind under det varme vand. Lige så snart jeg træder derind begynder jeg at hulke igen. Jeg kan ikke huske sidste gang jeg hulkede så meget som nu. Jeg kører hidssigt mine hænder gennem mit hår og banker hånden ind i fliserne på væggen. Det får mig bare til at hulke endnu mere. Jeg føler mig som et 5 årigt barn der ikke får sin vilje. Jeg hulker lige indtil min krop føler sig så ør at den ikke kan presse flere hulk ud. Derefter græder jeg bare stille og bader færdigt. Jeg står under brusen 5 minutter ekstra for at slappe af i kroppen og få mine røde øjne til at hæve ned. Nu har jeg vidst også grædt nok.

Da jeg kommer ud på værelset i mit undertøj er Gemma der ikke. Jeg klæder mig på, og fletter mit lange lyse hår. Makeuppen bliver intet specielt og skoene bliver mine røde Vans. Jeg har et kvarter til at nå på arbejde så jeg småløber ned af trapperne, og ind i køkkenet hvor Gemma og Harry sidder overfor hinanden og spiser. Jeg stopper op og ser på dem og de ser begge op på mig. Jeg ser på Gemma og fugter mine læber. "Gemma. Vil du være sød at køre mig på arbejde?" spørger jeg bedende og Harry retter sig op - nok ved lyden af min stemme. "Jeg kan da også gøre det?" foreslår han, men jeg svarer ikke. Jeg ser ikke engang på ham, holder kun mit blik på Gemma. Hun ser tøvende på Harry og så mig. "Jo, selvfølgelig." svarer hun lavt og jeg smiler meget hurtigt, bare for at vise min taknemmelighed.

"Katerina det er for barnligt.." sukker Harry, hvilket får mig til at flytte mit blik til ham med et ryk. Jeg skal lige til at snerrer af ham, da jeg husker mig på at han ikke skal have den fornøjelse. Derfor ser jeg tavst på ham, med øjne der klart lyser af vrede og ulykkelighed. Gemma rejser sig hurtigt og er henne ved mig. "Kom, lad os køre," siger hun og går ud i gangen. Jeg vender om på hælen og følger med, helt ud af døren. Vi sætter os begge tavse ind i bilen, og begynder at køre. 

Gemma sukker. "Har du tænkt dig at ignorere ham?" spørger hun og jeg nikker. "Han fortjener ikke fornøjelsen af hverken at snakke eller skændes med mig." siger jeg koldt og ser ud af vinduet. "Måske skal du tale med ham...." siger hun tøvende. Jeg ser hurtigt på hende, og hun krymper sig lidt sammen under mit blik. "Aldrig. Aldrig igen." siger jeg. "Hvis det ikke var for dig og Anne var jeg ude af det hus for længst.." siger jeg og ser ud af vinduet igen. Gemma sukker. "Du skal ikke blive for vores skyld.." jeg skærer hende af. "Jo. I har brug for den ekstra støtte. Jeg har ikke tænkt mig at sidde og have ondt af mig selv. Jeg er ikke svag. Jeg er her for dig og din mor når i har brug for det. Jeg har grædt nok." siger jeg og Gemma svarer ikke. Jeg er glad for hun ikke svarer for jeg har ikke brug for at høre det. 

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Arbejdsdagen går alt for hurtigt. Klokken er allerede 12, og Julie(som jeg har fået lov at kalde Julianne) og jeg sidder og snakker ved et bord. Vi har en halv times pause mens Pattie tager over. Pattie har flere gange krammet mig idag, og fortalt mig alt bliver ok igen. Jeg gætter på hun enten kan se på mig jeg er ked af det, eller har set ugebladende. Jeg sipper til min kaffe og ser på Julie. "Jeg er nødt til at ringe til en.. Kan du vente 5 minutter?" hun ser trist på mig og nikker. Selvfølgelig har jeg fortalt hende alt. Hun er blevet en virkelig god veninde, og det er svært at gøre hende sur på Harry så ofte, fordi jeg ved hvor meget hun ser op til ham. Men jeg har brug for en der IKKE er i familie med ham og tale med. 

Jeg rejser mig op og hiver min iPhone frem. Jeg går ind under kontakter og stopper ved én bestemt. Jeg smiler skævt ved navnet som han selv har indtastet og ringer ham op. Jeg håber virkelig ikke jeg forstyrrer med noget. der går 10 sekunder så bliver telefonen taget. "Louis' telefon det er Liam.." lyden af hans stemme får mit hjerte til at gøre ondt. Jeg savner dem så forfærdeligt meget, og jeg ville virkelig ønske de var her nu! "Liam?.." igen er min stemme hæs. "Det er Katerina.. Har du ikke Louis der?" spørger jeg og prøver at lyde så normal som muligt. "Kat! Hey sunshine! Han er lige inde i boksen og optage noget.. Vi sidder lige i studioet. Er du ok?" Han lyder straks bekymret og jeg må synke en ekstra gang. Jeg er færdig med at tude!

"Ja.. Jeg har det fint, skal bare lige spørge ham om noget.." mumler jeg og Liam sukker. "Og Harry?" hans spørgsmål får mig til at bide mig i læben. "Han har det også fint." siger jeg bare og ser rundt. Jeg sidder ude foran Starbucks ved et af de borde jeg sad ved da jeg snakkede med Simon for første gang. "Okay.." mumler Liam og jeg ved han rynker panden. "Jeg håber du ved du kan snakke med mig hvis der er noget galt ikke?" Jeg nikker men kommer i tanke om han ikke kan se det. "Selvfølgelig.." mumler jeg og lidt efter kan jeg høre Louis stemme i baggrunden. "Hvem snakker du med?" "Katerina.." der er lidt skrammel og kort efter lyder Louis' stemme igen, bare i røret.

"babe.. Hvad så?" spørger han og jeg snøfter en gang. Nej, jeg sagde slut med at græde. "Han.." Jeg kan høre Louis forlade rummet da der bliver mere ro i baggrunden. "Hvad har han gjort, Katerina?" spørger han hårdt. Jeg bider mig i læben. "Han har været mig utro.." mumler jeg og da ordene forlader mine læber går den hårde sandhed op for mig. Harry Styles, drengen jeg elsker af hele mit hjerte, har haft sex.. Har elsket med andre piger end mig MENS han har gået og bildt mig ind han elsker mig ih og åh så højt. Louis sukker. "Hvordan fanden kunne han.." mumler han vredt for sig selv. "Jeg ved det ikke Louis.. Jeg er vel ikke nok." siger jeg og Louis fnyser. "Gu' er du nok!" snerrer han og jeg sukker. Han sukker også. "Undskyld Katerina.. " jeg bider mig i læben. "Det ok Lou.."  Han tænker lidt. "Hvorfor ringer du ikke til Eleanor?" spørger han og jeg sukker. "Det kan jeg ikke tillade mig, Lou.. Jeg kender hende jo ikke så godt." forklarer jeg og han sukker. "Hvem har du overhovedet?" spørger han.

Jeg tænker lidt. "Julie.." mumler jeg og han rømmer sig. "Hende fra Starbucks? din kollega?" jeg sukker som svar. Han tøver lidt. "Jeg kommer." siger han beslutsomt. Jeg rynker panden. "Hvad?" siger jeg forvirret. "Jeg kommer. Jeg tager det næste fly hjem, så er jeg der i aften." siger han og jeg sukker. "Sludder Lou! Du har din karrierer og tænke på.." Louis sukker. "Ærlig talt Katerina, så har jeg kun dig og Harry og tænke på nu. Så kan jeg være lidt sammen med Eleanor også.. Vores næste koncert er først om 4 uger, så de kan undvære mig her." siger han og jeg snøfter igen. "Vil du virkelig komme?" spørger jeg. "Hør, jeg elsker dig. Du er min bedste veninde, og Harry er min bedste ven. Det er på tide det her ender.." siger han og jeg smiler skævt. "Tak.." siger jeg hæst. Han griner lidt. "Hold dig frisk til i aften! Jeg er nødt til at løbe nu.. Vi ses smukke.." jeg griner falskt. "Ikke så smuk ligenu.." mumler jeg og Louis sukker. "Du er altid smuk. Gider du give Eleanor et opkald og sige jeg ankommer i aften?" Jeg smiler skævt. Han elsker hende virkelig. "Selvfølgelig.. Elsker dig, ses!" siger jeg og han griner inden han lægger på. En varm følelse spreder sig i min krop. Han kommer. Alt skal nok blive godt igen - det vil sige.. næsten alt. For Harry og jeg er fortid.

Jeg går ind under kontakter og finder Eleanor. Jeg trykker hurtigt og der går ikke lang tid før den bliver taget. "Det Eleanor?" lyder en sød og rolig stemme. "Hey Eleanor, det er Katerina... Summer?" siger jeg får at være sikker på hun ved hvem det er. "Jeg ved hvem Katerina er, fjolle!" ler hun og jeg smiler let. Hun virker så sød. "Hvad så?" spørger hun. "Louis bad mig ringe og fortælle dig han kommer i aften. Hjem til Harry.." forklarer jeg, og hun hviner. "Seriøst? I aften! Jamen.. FANTASTISK!" jeg kan høre hun er tæt på at græde, og det gør mig lidt gladere. "ja.." siger jeg og hun griner lykkeligt. "Hvorfor dog? Jeg troede først han kom om 2 måneder.." jeg smiler skævt. "Det bare.. Harry." siger jeg og jeg kan høre hun gearer lidt ned. "Åh... Hvad sker der?" spørger hun forsigtigt. "Han... Hør jeg skal arbejde nu Eleanor.. Kommer du over i aften så?" spørger jeg og skifter hurtigt emne. Jeg har en kvarters pause endnu. "Ja.. Jeg kommer. Er du okay? Har du brug for jeg kommer over før?" spørger hun og jeg smiler let. "Gider du hente mig fra arbejde? Så kan vi jo tage sammen hjem, og så kan jeg forklare dig det hele.." spørger jeg, og føler at jeg er klar til at få et bånd med denne fantastiske pige, som knap kender mig men stadig er klar på at hjælpe mig.

"Selvfølgelig! Hvad tid har du fri?" spørger hun og jeg smiler skævt. "klokken 5.." hun bladrer i noget før hun svarer. "Super! jeg er der 5 minutter i 5 så! vi ses søde.." siger hun og jeg smiler lidt igen. "Ses, Eleanor.." siger jeg og lægger på. Jeg rejser mig op og går ind til Julie igen. Jeg fryser også rimelig meget nu. Patties blik lander på mig da jeg træder ind, og jeg sender hende et forsigtigt smil. Jeg har egentlig ikke lyst til at smile, da jeg ingen grund har til det, men jeg tvinger mig alligevel til at gøre det. Jeg sætter mig ned foran Julie og sukker mens jeg placerer mine hænder om kaffekruset for at få varmen. "Hvad så?" spørger hun og jeg ser på hende. "Louis kommer." Hun spærrer øjnene op. "Hvad? Men de er jo i Amerika?" siger hun uforstående. Jeg nikker. "Men han sagde han havde tiden.. Han er her i aften.." 

Julie fnyser. "Jeg kan også bare tæve ham..." siger hun vredt og jeg smiler blidt til hende. "Nah, det går nok.." siger jeg. Jeg har ikke lyst til at hun ynker mig. "I will kick his sorry ass if I see him!" siger hun, og jeg griner for at gøre hende glad. Jeg sluger resten af min kaffe og sukker. Min mobil ringer og jeg ser på skærmen. 'Gems' står oplyst og jeg tøver lidt, bange for det er Harry. Jeg ender dog med at trykke grøn og fører den op til øret. "Kat her." siger jeg og sukker lettet da Gemmas stemme lyder. "Hey Kat.. Tænkte på om jeg skal hente dig igen?" Jeg smiler skævt, glad for hun tænkte tanken. "Nej det ok, Eleanor henter mig.." Jeg kan se Julie spærrer sine øjne op. Jeg ved hvad hun tænker. 'DEN ELEANOR?!'. Gemma tøver lidt. "Hvorfor?" spørger hun. Jeg sukker. "Louis kommer hjem." siger jeg kort og Gemma sukker. "Hvorfor?" spørger hun igen og jeg tøver lidt. "Det er kørt af sporet for mig, Gemma. Jeg har brug for backup. Det har vi alle." forklarer jeg. Hun sukker. "Du har ret. Skal jeg sige det til Harry?" jeg tænker over det. "Nej. Lad hellere være.." Hun sukker igen. "Vi ses, så.." jeg siger en 'mhh' lyd og lægger på.

Julie ser på mig. "Kommer Eleanor her?!" hviner hun og jeg smiler skævt og halvhjertet over at hun fangirler. "ja..." svarer jeg og hun trækker vejret tungt. "Det for vildt.." jeg nikker igen, og rejser mig op for at smide min kop ud. Jeg ser på Pattie og går derhen. "Jeg tager over nu.." siger jeg og hun nikker og smiler blidt til mig inden hun går ud bagved.

Klokken runder hurtigt de 5 uden der sker det store. Klokken lyder, og ind træder den mest fejlfrie pige jeg nogensinde har set. Det er overhovedet ikke første gang jeg ser El, men hun overrasker mig hver gang. Hun er så forbandet udstrålende! Jeg smiler da hun kommer hen til mig og krammer hende. "Tak.." mumler jeg og hun krammer mig tilbage. "ingen årsag, søde.." Hun slipper mig lidt men kun så hun lige kan se mig. "Du ser... træt ud. Er det så slemt?" jeg ser hende i øjnene og føler lidt hun er min storesøster. "Ja.." hvisker jeg hæst. Hun nikker og rynker panden. "Vi taler om det i bilen. Smut du om og skift.." siger hun med et lille smil. 

Ti minutter efter sidder jeg på passager sædet i Eleanors bil(som egentlig er Louis' men hun nakker den mens han er i Amerika) og lytter til radioen. "så?" siger hun og ser på mig. "Han var mig utro." siger jeg ligeud. Jeg er efterhånden vant til at sige det. Men det skærer lige så hårdt i hjertet hver gang. "ahva?" Eleanor er lige ved at kører galt og jeg ser hurtigt på hende. "El! Se hvor du kører!" udbryder jeg og hun smiler undskyldende. Der går lidt tid før hun taler igen. "Det er jo helt forfærdeligt, Kat.." mumler hun og jeg nikker. "Jeg har også grædt meget." siger jeg bare. Hvorfor lyve, det er der ingen grund til. Vi sidder lidt i stilhed. Det må være svært for Eleanor og hjælpe mig efter som hun ikke kender mig så godt. Jeg sukker og ser på hende. "Så.. Lou kommer hjem. Hvad siger maven?" spørger jeg, og hun ler blidt. "Jeg glæder mig enormt.." siger hun ivrigt, og jeg nikker.

Vi holder ind ved Styles huset og går op mod døren. Eleanor er lige så vant til at være her som jeg er. Jeg åbner døren og går ind og stiller mine sko. Eleanor er lige bag mig, men beholder hendes stiletter på. Gemma kommer hurtigt ud i gangen og krammer Eleanor. "Hej søde!" smiler Eleanor, og jeg fornemmer allerede den gode energi der spreder sig. Jeg går først ind i køkkenet - jeg er sulten og tørstig. Harry sidder der - selvfølgelig - og han rejser sig hurtigt da han ser mig. Ikke bare hans øjne, men også hans næse og under øjnene er røde. Jeg lukker kort mine øjne da jeg VED hvad det betyder. "Katerina vær nu sød.." hans stemme er bedende, og den er langt væk. "Ja, jeg fandt ham sådan der." Gemmas stemme bag mig får mig til at gå helt hen til Harry. Han står helt stille, men da jeg fanger hans øjne er de overalt. Han kan ikke holde dem stille. Jeg fnyser og går hen til køleskabet.

Hvis han har lyst til at ødelægge sig selv, skal jeg ikke stå i vejen. "Katerina, hvorfor vil du ik.." han stopper der og læner sig forover mod bordet og stønner. "God Damn it.." siger han og jeg ser på ham med et løftet øjenbryn. Gemma er hurtigt henne ved ham og lægger en hånd på hans ryg. "Harry?" Han vifter hende irriteret væk og Eleanor gisper. "Harry Styles, hvad har du gang i?!" Jeg blamer hende ikke. Det er første gang vi har set Harry reagerer sådan her på stoffer, og det gør selv mig nervøs. Jeg er hurtigt henne ved ham. "Harry?" min stemme er højere end jeg troede den ville være. Han retter sig straks op og ser på mig med et smørret smil - er du gal han er væk. "Se! Du kan jo tale med mig!" siger han til mig, som om jeg er 5 år. Jeg gisper og løfter min hånd og svinger den så den lander på hans kind med et højt klask.

Han tager sig forfærdet til kinden og ser på mig. "hva.." jeg fnyser igen. "Har du lyst til at skræmme livet af din søster noget mere! Forhelvede du er sunket lavt din nar.." hvæser jeg og tramper irriteret ovenpå. Gemma er lige bag mig, og hendes hulk er ikke til at tage fejl af. Jeg havde ret, hun blev skræmt. Jeg stopper op og lader hende komme op på siden af mig. Jeg nusser hendes ryg og vi går mod hendes værelse. Nedenunder kan jeg hører den stille og smilende Eleanor råbe højt af Harry. Little does she know. Det vil ikke hjælpe for han lytter ikke. Han er i sin egen verden, og i den verden er alt godt. Vi sætter os på Gemmas seng. Eller jeg sidder, hun lægger sig med hovedet på mit skød. Jeg stryger hende over håret og tysser på hende. "Jeg ved det Gemma.. Det var så ondt, men han er ikke i fare.. Han er bare en nar.." hvisker jeg og ser på hende. Hun snøfter og hulker igen.

Lidt efter kommer Eleanor ind, og lukker døren efter sig. "Han er på sit værelse.." siger hun og jeg nikker. Hun sætter sig ned og løfter Gemmas ben op så de ligger i hendes skød. "Hey søde.. Han skal nok blive ok igen.." siger hun blidt og skæver over til mig. Jeg ryster langsomt på hovedet. Med mindre Louis kan gøre noget, bliver han aldrig ok igen.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Jeg mærker nogle ruske blidt i mig. Hvad? Jeg vil ikke op endnu. Mumlende vender jeg mig om og personen griner og det får mig til at spærrer øjnene op. "LOUIS!" skriger jeg og rejser mig hurtigt op. Hans varme smil møder mig og jeg kaster mig om halsen på ham. Jeg smækker benene om hans hofter og klamrer mig til ham. Han ler igen og lægger armene om mig så han holder mig godt fast. Jeg ved ikke om det er glæden af at føle mig sikker igen, eller om det er fordi at jeg blev overrasket over at blive vækket af en smilende Louis, men jeg begynder ukontrolleret at hulke igen. Jeg begraver ansigtet i hans skulder og hulker som et lille barn. Han sætter sig ned på sengen, stadig med mig omkring ham så jeg nu sidder på hans skød, med armene klamret om hans hals og hulker. "Heyhey, Katerina.. Det er okay.. Jeg er her nu." Han må have set forvirret på Eleanor som åbenbart er i rummet for jeg hører hende sige; "det er ikke sket før nu. Hun virkede så optimistisk."

Louis stryger mig bare gentagende gange over håret, og jeg nyder følelsen af hans rolige bevægelser. "Jeg.." et til hulk undslipper mine læber. "med TO piger Louis!" mumler jeg ned i hans skulder og hulker endnu engang. Louis tysser igen på mig. "Jeg ved det Katerina.. Det er noget rod.." siger han med en trist stemme og jeg snøfter og trækker mig lidt tilbage så jeg kan se hans øjne. "Jeg forstår det ikke, Louis.." hulker jeg og Louis ryster på hovedet. "Det gør ingen af os.. Du er fantastisk, Katerina. Vi forstår ikke hvad der har fået ham til det.." Jeg snøfter. "Er jeg grim?" spørger jeg sårbart, og Louis ler roligt og varmt. Han placerer sine hænder på mine kinder og ser mig dybt i øjnene. "Nej. Du er den smukkeste pige jeg kender.." siger han og jeg griner lidt, men græder alligevel. Jeg grinegræder. "Hvad med Eleanor?" spørger jeg dumt, og Louis smiler varmt. "Hun kommer på en flot andenplads," siger han og slipper kort mit blik for at blinke til Eleanor som bare ler blidt. "Sølv klæder mig også bedre.." siger hun og jeg griner lavt igen med noget gråd indblandet.

"Jeg prøvede virkelig at.. At få ham til at stoppe med at feste.. Jeg gik i seng med ham og alt virkede så.." jeg stopper mig selv og hulker igen. "Alt virkede så idyllisk.. Han ville gøre os offentlige.. Han sagde jeg var den eneste pige i hans liv.. Han lovede det!" jeg har ikke mere luft nu så jeg trækker vejret tung en gang. "Kat hør. Jeg er sikker på Harry elsker dig så højt.. Jeg er sikker på han har en fornuftig forklaring. Har du snakket med ham om det?" Jeg skal til at svare men en stemme bag mig gør det. "Hun har ikke snakket med ham siden igår.." Jeg vender hovedet og ser Gemma og Eleanor stå der. Jeg vidste godt El var her, men ikke Gems. "Kat.." Louis' stemme lyder anklagende og jeg ser på ham. "Jeg ved det godt.. Barnligt.." mumler jeg og Louis nikker. "Ja. Du er så stærk og selvstændig.. Du kan klare det her, ligesom du klarede alt det andet." Jeg fugter mine tørre læber og fjerner mig fra Louis så jeg sidder ved siden af ham istedet. Jeg smiler undskyldende til Eleanor da jeg nærmest overfaldt hendes kæreste, men hun ryster blot på hovedet med et stort smil.

"Jeg kan huske da jeg så dig første gang.." siger Louis og jeg ser på ham. "I flyet, på vej til London. Du kom hen til os, og du ænsede ikke engang at vi var One Direction." han griner hæst. "Der blev sagt en del ting om Harry og dig allerede der. Men du fejede dem væk med en håndbevægelse, for folk skulle bestemt ikke sige ting om dig som ikke passer.." Louis klukker lidt og jeg ser interesseret på ham. "Resten af turen hørte du musik. Og du lod ikke engang mærke til at på hele turen så Harry på dig. Han fjernede ikke sit blik en eneste gang.." jeg ser ned og bider mig i læben. "Da vi så lærte dig ordenligt at kende og du gik med til at hjælpe ham blev vi alle henrykte! Harry forandrede sig hurtigt. Han var virkelig faldet denne gang." forklarer Louis og jeg sukker en gang. "Men du må forstå, at ligemeget hvor meget han forsøger vil det gode altid drukne i det dårlige. Han har været så langt nede at han ikke har kunnet finde sig selv igen. Og han har stadig svært ved det.." Louis' sætninger begynder at give mening.

"Jeg har snakket med Gemma. Hun fortalte hvordan hun i de seneste dage fik et glimt af den Harry Styles vi alle kendte.. hun fik et indblik af den rolige dreng, der vil gøre alt for dem han elsker.. Selv fortælle dem en sandhed der måske kan ødelægge alt.." Louis ser mig i øjnene, og jeg nikker forstående. "siger du jeg skal tilgive ham?" spørger jeg med hæs stemme. Louis ryster på hovedet. "Så absolut ikke! Jeg siger du skal lytte til hans grund.." Jeg nikker igen og smiler til Louis. "Tak fordi du er her.." mumler jeg og han tager min hånd. "Selvfølgelig..." smiler han og så ser han op på pigerne. "Nå. Nu til den tungere part. Hvor er min værste halvdel?" spørger han med et smil og rejser sig op. Gemma åbner munden for at svarer, men før hun når det går døren op og Harry træder ind. Hans næse er knaldrød nu, og det er ikke svært at se at han lige har taget noget. Det er slemmere end noglesinde før. Selv Louis rolige og varme ansigt ændrer sig. Harry stopper overrasket op og åbner munden. "Louis.. Me.. hvordan?" Louis stikker hænderne i lommerne og sukker utilfredst. "Hej Harry."

__________________________________________

HERE! :) Et til kapitel på samme weekend! :)

Som sagt vil jeg rigtig gerne takke Julie for inspiration til dette kapitel! :) Husk at læs hendes novelle "Don't be afraid of the Dark" (Linker den i kommentarene) - og giv hende en kommentar eller et like, okay? :)

OG kommenter gerne den her, med jeres mening om det der foregår! DRAMA DRAMA DRAMA! Harry er længere ude end noglesinde før! Hvad siger i?

Giv den et like, og sæt den på favoritlisten så i kan følge med, okay? :)

TUSIND TAK FOR ALT I GØR! I ER FANTASTISKE! MØSMØS *-:

xoxo - Lærke

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...