Fix you ~ (1D) ((2))

~ Dette er 2'eren til Fix you - (1D). Læs helst den først. (-: ~

Katerina Summer er en 18 årig pige der var igennem store prøver, på få måneder. Nu er hun tilbage i London, klar til at stå ved verdensstjernen Harry Styles' side. One Direction er rejst til USA igen, så derfor er der kun Katerina, Gemma og Harry tilbage i England. Harrys familie er ved at sætte stopklodsen. Harry er blevet ubehøvlet, rastløs og fester meget mere end han burde. Teknisk set er han sunket tilbage til den Harry som Katerina så første gang - en ting er dog ændret - Han har hende nu. Katerina prøver ihærdigt at bremse ham, men han lytter ikke til noget. Selvom Harry ikke siger det, så ved Katerina at han sørger over en ting - hans beslutning om at forlade One Direction.
følg med Katerina, Harry og resten af gruppen igennem kærlighed, sorg, prøvelser og had, i kampen om at få Harry tilbage i One Direction.

364Likes
534Kommentarer
41429Visninger
AA

2. Never ever getting back.

Jeg vender mig om i sengen, ude af stand til at sove videre. September himlen lyser gråt udenfor. Det er også midt i September. Der er gået 3 uger siden brylluppet, og endnu engang sover jeg ved Harry. Og endnu engang går jeg i seng uden ham, og vågner op uden ham. Siden One Direction tog tilbage til USA har jeg ikke set ham meget. Om aftenen tager han i byen med sine venner, og ofte overnatter han ude. Sådan har det stået på i 2 uger. Den første uge efter de rejste brugte han med mig. Vi var klistret sammen i alt vi gjorde. Men efterhånden begyndte han at gå længere og længere ned. Til sidst troede jeg han havde en depression. Nu er han bare ude hver aften, og om dagen sover han som regel. Han siger han bare nyder teenagelivet, men jeg ved det ikke er sandt. Jeg ved han savner livet i One Direction, og jeg ved han vil tilbage. Problemet med Harry er bare at han ikke vil stoppe. Hans misbrug af både alkohol og forbudte sager er ved at tage overhånd. Han er på forsiden hver dag næsten, altid med de samme dumme overskrifter. "Harry Styles set omtåget - igen!" Gemma er ved at gå ud af sit gode skind, og Anne har fuldstændig opgivet. Jeg har ikke prøvet endnu. Jeg ville lade hans familie komme til, og prøve at få ham på rette spor, men det ser ikke ud til at hjælpe. Det var bare en nat for meget Harry Styles var ude og feste. Nu begynder jeg altså at snakke med ham.

Jeg rejser mig op og strækker mig, mens jeg finder kører en hånd igennem mit hår og sætter det op i en knold. Mit nattøj består af pyjamasbukser og en sort top. Jeg hiver en af Harrys hættetrøjer over hovedet og begiver mig ned af trapperne. En ting er sikkert omkring Harrys natterenderi - han har ikke med nogle piger at gøre. Jeg har forhørt mig hos William, som jeg er blevet rimelig gode venner med. Han fortæller mig at Harry danser med pigerne, men der er aldrig mere action imellem dem. Det gør mig glad at vide at jeg kan stole på ham på det punkt. Han siger at han ikke vil såre mig, men han skulle bare vide hvor meget det sårer mig at se ham ødelægge sig selv på den forfærdelige måde. Jeg har prøvet at snakke med Lou om det, men hvad skulle han gøre? Han kan intet gøre over fra USA, andet end at tale med Harry. Og vi ved alle at det ikke vil hjælpe.

Jeg kan høre stemmer ude fra køkkenet og går træt derud. Anne og Gemma stopper deres snak og ser på mig. Jeg smiler skævt og går hen til køleskabet. "Morgen..." mumler jeg, og modtager stille svar. Jeg åbner køleskabet og tager en juice ud og tager et glas. "Han er inde i stuen." siger Gemma og jeg ser overrasket på hende. "Er han hjemme?" spørger jeg og løfter et øjenbryn. Hun nikker og sukker. "Han er fuldkommen væk, Kat. Han kom hjem klokken 5 i morges, og ville op til dig. Men jeg bad ham lade være. Der var ingen grund til du skulle se ham sådan.." forklarer hun og Anne ser væk. Jeg sukker og stiller glasset med juice. "Det er jeg ked af Gems.. Du skulle have vækket mig." Hun ryster på hovedet. "Han er ikke dit ansvar." snerrer hun mellem sammenbidte tænder, men jeg ved det ikke er til mig. Det er til hende selv. "Nej, men han er heller ikke jeres. Drengen er fandme 18 år..." jeg kan mærke vreden begynder at rive i mig, så jeg tager en dyb indånding. ".. Han burde vide hvordan man opfører sig." Jeg ser på Anne og så Gemma. "Jeg tager over." mumler jeg og Gemma løfter et øjenbryn. "Hvad mener du?" spørger hun og nu ser Anne også på mig.

"Jeg har stået og set passivt til mens han de sidste 14 dage har ødelagt sin krop på alle tænkelige måder. Nu er det nok. Enten så tager han sig sammen, ellers så rejser jeg!" sukker jeg, og Gemma ryster på hovedet. "Nej, det kan du ikke!" siger hun og jeg ryster på hovedet. "det har jeg sku da heller ikke tænkt mig. Men det behøves han jo ikke at vide," siger jeg med et blink. Anne snakker for første gang. "Du behøves ikke at blive Kat. Du har allerede gjort nok. Jeg tror bare ikke der er mere at gøre.." sukker hun og jeg ser på hende. "Jeg elsker ham. Jeg forlader ham ikke ligemeget hvad han går igennem. Men jeg har heller ikke tænkt mig bare at se til mere." forklarer jeg og vender om på hælen for at gå ind i stuen. Derinde ligger en sovende Harry, fuldt påklædt med et tæppe over sig. Han ser så fredsfyldt ud, når han ligger der, men jeg kan se at han har taget noget. Hans næse er rød, og han har sorte render under øjnene. Med et suk går jeg hen og dasker ham en på siden af hovedet. "Harry! Vågn op." snerrer jeg. Han smasker et par gange men åbner ikke øjnene. "HARRY!" Han åbner langsomt øjnene og ser dovent på mig. "hvad?" snerrer han, og jeg griner falsk. "Du skal ikke snerre af mig, jeg er IKKE din søster!" min stemme er vred. Hvor gør han mig vred ligenu! "Gå op og få et bad og skift til træningstøj. Vi løber en tur!" kommandere jeg og han ser forvirret på mig. "Hvorfor?" spørger han og tager sig til hovedet. "På grund af det der," siger jeg og peger på hans næse. "Du skal ikke tro jeg er dum. Se så at komme i sving, så vi kan løbe en tur. Hvornår har du sidst motioneret?" spørger jeg og han ser bare snerrende på mig, og rejse sig for at traske op af trapperne. Selv nu kan jeg se hvordan han svajer.

En halv time efter sidder jeg i køkkenet i joggingbukser og træningstrøje. Jeg trommer med fingrene i bordet og sukker. Hvor lang tid kan den knægt være om det? 10 minutter efter kan jeg endelig høre hans slæbende trin ned af trappen. Han stopper op i køkkenet og stirrer på mig. Han er klædt i jogging bukser og en træningstrøje ligesom jeg. Jeg rejser mig smilende op og går hen og kysser hans kind. "Perfekt. Lad os så komme afsted.." Han brummer noget, og lægger hurtigt en hånd om mit liv inden jeg smutter igen. Uden tøven presser han sine læber mod mine, og smagen af alkohol møder mig, og giver mig kvalme. Jeg trækker mig og rynker panden. "Hørt om en tandbørste?" Han ser forvirret på mig. "Jeg har børstet tænder 2 gange?" forklarer han med en meget hæs stemme. Jeg sukker, da hans stemme tydeligt afslører han ikke har sovet noget af det ud. "Jaja.." mumler jeg bare og går ud i gangen og ud på gaden, med Harry lige bag mig. 

Vi er lige nået ud, da lys og blink og spørgsmål bliver råbt til os. "Harry, vild nat?!" "Katerina, hvorfor er du aldrig med?!" "Er i uvenner?" "hvad skal i?" og sådan fortsætter det. "Harry holder en hånd oppe, for at skærme sit blik mod blitzene. "Ondt i øjnene, Harry?" spørger jeg køligt og han ser undrende på mig. "Måske. hvorfor?" jeg griner ironisk og ser på ham. "Et af de mange symptomer for at tage stoffer. Nice job." mumler jeg og slår ham en gang på armen før jeg sætter i løb. Han brummer igen noget, inden han sætter i løb ved siden af mig. Jeg sukker og forholder mig i et roligt tempo. Jeg vil helst ikke slå ham ihjel. "Kat... Lyt nu til mig...." puster han og jeg ryster på hovedet. "Nej. Vi kan snakke når du har løbet din fucking brandert ud!" snerrer jeg og sætter farten lidt op så han ikke har luft til at snakke. Han sukker men følger med. Resten af løbeturen foregår i stilhed. 

"Kan vi ikke stoppe her og få en smoothie?" spørger Harry da vi er ved at være tilbage, men er ved en 'milkeshakes'. Jeg stopper op og nikker. "Selvfølgelig." siger jeg med et smil, og han tørrer sin pande og går ind. Jeg følger efter og sætter mig ved et ledigt bord. Harry sætter sig overfor mig og bestiller hurtigt en redlight smoothie. Jeg tager bare det samme og ser så på ham. "Okay, superstar. Forklar." mumler jeg og læner mig tilbage. "For 2 uger siden lige da drengene rejste, snakkede jeg med Simon.." forklarer han og jeg rynker panden. "Ja?" Han ser ned på bordet og vrider sine hænder. Først nu forstår jeg at der er noget galt. "Harry?" siger jeg og lægger min ene hånd oven på hans. Han ser op på mig. "Han fortalte mig at..."

Jeg nikker igen. "At?" Jeg håber virkelig ikke det er så slemt som det ser ud. "..At jeg ikke kan komme tilbage." Jeg løfter et øjenbryn og læner mig tilbage og bider mig i læben. Vores smoothies kommer, og vi smiler begge hurtigt til den unge pige. "ikke kan komme tilbage?" han nikker og jeg tænker lidt. "Hvad er det du siger?" Han ser på mig med et forpint blik. "One Direction er udelukket for mig." mumler han. "Sludder." siger jeg hårdt. Han ryster på hovedet. "Han sagde jeg var dårlig for dem. At jeg ikke var et forbillede for tusindvis af teenagere..." Jeg ser ned. Jeg forstår det egentlig godt Simon, men One Direction var alt Harry havde og se frem til. No wonder han har sniffet sin hjerne ud. Jeg sukker og klemmer hans hånd og ser ham i øjnene. "Harry. Vi får dig tilbage, okay?"

Han ryster på hovedet. "Jeg gider ikke mere." siger han blot og ser væk fra mig. Det irritere mig faktisk lidt. "Synes du selv det er fair mod din familie? Harry de skal ikke stå og se til mens du smadrer dig selv." Harry bider sig i læben og lytter tydeligvis ikke til hvad jeg siger. Jeg må bruge andre metoder. "Jeg elsker dig." Endelig fanger jeg hans opmærksomhed. "Derfor kan jeg ikke give dig lov til at ødelægge dig selv. Du er det vigtigste for mig." Han synker tungt og jeg ser på min smoothie. "Har du snakket med drengene om det?" Han ryster på hovedet. "Jeg har ikke talt med dem i 2 uger." Jeg løfter et øjenbryn. "Måske kan de hjælpe dig. Harry, One Direction er alt du brænder for!" udbryder jeg og han griner lidt. Jeg sukker. "Hvad er det der er så morsomt?" spørger jeg. "At du ikke kan se det?" Jeg sukker igen. "Se hvad?" Han ser mig i øjnene, og tager fat om min hånd. "At alt jeg brænder for, er dig."

Jeg rødmer og ser væk. "Hold nu op..." mumler jeg og han ryster på hovedet. "Du er alt jeg vil have.." siger han og nusser min håndryg. Jeg sukker for tredje gang. "Vil du ikke være sød og snakke med Louis om det? Eller måske Liam?" spørger jeg. Han ligner en der tænker lidt, inden han nikker. "Jeg giver Lou et opkald senere.." siger han og jeg sukker lettet. "Tak.. Og vil du ikke godt blive hjemme i nat?" Han løfter et øjenbryn og ser spørgende på mig. "Jeg savner dig.." mumler jeg flovt. Han smiler skævt. "Så tag med?" Jeg ryster på hovedet. "Kan ikke.." Han ser undrende på mig. "hvorfor?" Jeg trækker på skuldrende. "Gider ikke.." retter jeg det til og han nikker. "Jeg har brug for at være ude med gutterne, Kat.." siger han tøvende. Jeg ser op på ham. "Bliv nu hjemme. Din mor har brug for dig. Din søster..." Han ryster på hovedet. "Jeg er 18 år, hvad forventer de?" Jeg sukker. "Hold nu kæft! Se på dig selv. Din næse lyser rød, og dine øjne kører rundt i bolden på dig! Tror du ikke vi kan se du misbruger!" Han ser væk fra mig og slipper min hånd. Jeg sukker og rejser mig op. "Seriøst, Harry? Du er for langt ude ligenu." mumler jeg og forlader 'milkshakes'.

Fotografer skriger spørgsmål til mig om hvad der er sket, og hvor Harry er. Jeg ignorere dem, og sætter i løb hjemad. Jeg håber fandme snart fornuften falder ind i ham. Hvor ville jeg ønske at Louis var her nu. For jeg gider fandme ikke stå model til det en dag længere! Han er ved at slette min gamle personlighed. Jeg har svært ved at finde den søde, forstående og positive pige frem. Han gør mig sur, og irriteret. Hvorfor kan han ikke forstå at han betyder for meget for os, til at ødelægge sig selv. Forbandet drama! Jeg tror jeg vil ringe til Simon. Få ham til at forklare mig hvad han mener. Hvad Harry kan gøre for at komme tilbage til One Direction. For ligemeget hvad han siger, ved jeg at alt han vil, er at komme tilbage til sine drenge. 

______________________________________

Første kapitel! Undskyld det er rimelig dårligt! Jeg har ikke rigtig kunne skrive for tiden, men synes i fortjener et alligevel. (-:

Kommenter gerne hvad i synes om toeren. Hele toeren vil jo primært handle om Harrys afhængighed, og hans kamp om at komme tilbage til One Direction. Har i nogle forslag, ændringer eller andet?

Og så er der RIGTIG mange favoritlister allerede, og jeg er super glad for i vil læse med igen! Er i søde at huske og like også, måske? (-:

TAK fordi i læser, og tak for alle jeres søde kommentarer! Glæder mig til at komme ordentlig igang med den her!

xoxo - Lærke.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...