Fix you ~ (1D) ((2))

~ Dette er 2'eren til Fix you - (1D). Læs helst den først. (-: ~

Katerina Summer er en 18 årig pige der var igennem store prøver, på få måneder. Nu er hun tilbage i London, klar til at stå ved verdensstjernen Harry Styles' side. One Direction er rejst til USA igen, så derfor er der kun Katerina, Gemma og Harry tilbage i England. Harrys familie er ved at sætte stopklodsen. Harry er blevet ubehøvlet, rastløs og fester meget mere end han burde. Teknisk set er han sunket tilbage til den Harry som Katerina så første gang - en ting er dog ændret - Han har hende nu. Katerina prøver ihærdigt at bremse ham, men han lytter ikke til noget. Selvom Harry ikke siger det, så ved Katerina at han sørger over en ting - hans beslutning om at forlade One Direction.
følg med Katerina, Harry og resten af gruppen igennem kærlighed, sorg, prøvelser og had, i kampen om at få Harry tilbage i One Direction.

363Likes
534Kommentarer
41865Visninger
AA

9. Life ends with death.

Katerinas synsvinkel:

Det er en halv time siden Harry brød sammen foran mig - og jeg har det elendigt. Jeg stod bare der, og gloede, mens han brød fuldstændig sammen. Det var det hårdeste jeg nogensinde har været igennem. Jeg rejser mig op og går ud på gangen. Nede fra stuen kan jeg høre Eleanor og Gemma tale sammen. Meget lavmælt. Jeg går ned af gangen og stryger hånden igennem mit hår. Jeg synker en ekstra gang inden jeg begynder at gå ned af trapperne lydløst. Jeg kan nu høre en oprevet stemme ude i køkkenet. Louis' stemme. Men han får intet svar, hvilket undrer mig. Måske har han virkelig fået Harry til at holde kæft? Men hvorfor skulle han råbe sådan af Harry en halv time efter showet?

Jeg lister mig ud i køkkenet, hvor Louis står med ryggen til, og Harry står bag Louis men også med ryggen til. Louis står med en telefon i hånden og lige da jeg kommer ind springer han nærmest. "HVAD FANDEN MENER DU MED DET ER UDELUKKET! HARRY ER FANDME FAMILIE! DET KAN DU IKKE SIMON!" Jeg lytter chokkeret med. Indeni jubler jeg. Harry har endelig fortalt det til Louis, og nu begynder kampen rigtigt. Og jeg er glad for at Louis har den holdning. Jeg vil elske at have Harry sendt til Amerika inden længe.

Louis sukker. "JEG RINGER FANDME TIL DE ANDRE DRENGE OG SIGER DET! OG JO, JEG KAN GODT TILLADE MIG BARE AT REJSE! DET KRAFTEDDEME DIN SKYLD ALT DET HER!" han lyder virkelig oprevet. Så oprevet at det gør mig bange. Dog ikke lige så bange som jeg var for Harry for lidt siden. Louis fjerner hidssigt mobilen fra øret og lægger på. Han smækker den ned i køkkenbordet, og Harry står bare helt stille. "Hvad så?" min stemme lyder hæs og ødelagt. Det er pokkers som jeg græder. Både Harry og Louis vender sig overrasket om og ser på mig. Harry er helt mørkerød ved næsen og under øjnene. Det gør rigtig ondt og se, han har aldrig set så ødelagt ud før. Hvis fotografer fik et billede af ham nu ville der ikke være nogen tvivl - han er på stoffer. Og nogle hårde af slagsen.

"Uhm.." Louis rømmer sig. "Ikke noget." siger han og ser undskyldende på mig. "så han skal ikke med dig tilbage til Amerika?" spørger jeg, og kulden i min stemme overrasker selv mig. Jeg kan også se Harry rykker ubehageligt på sig, og ser til siden. "Katerina..." Louis' stemme beder mig inderligt om at snakke med Harry, men han forstår det bare ikke. Han forstår ikke hvordan jeg åbnede mig selv og sagde at jeg ikke var klar til kærligheden. Og hvordan Harry højt og helligt lovede han var den rette. Jeg fnyser ved den tanke. "Hør, bare få ham med tilbage ikke? Han ødelægger alt her." siger jeg til Louis og vender om på hælen for at gå ud af køkkenet.

Jeg hører skridt efter mig men jeg går hurtigt ind i stuen hvor Eleanor og Gemma ser op. Jeg smiler skævt, og de smiler tilbage med et skævere smil. Jeg slår mig ned i sofaen overfor dem og stirrer ind i fjernsynet. På hvad, ved jeg ikke, men jeg stirrer bare for ikke at virke akavet. Og alligevel ender det akavet. Jeg sukker og ser over på dem, fordi de stirrer. "Piger.." mumler jeg men de bliver ved med at kigge. Begge blikke er fyldt med omsorg og rolighed. "Hvad hvis vi leger jeg er ok, et øjeblik! Gider i? For så vil jeg få det meget bedre, meget hurtigerer...." Eleanor rømmer sig. "Kat vi kan jo ikke..." hendes stemme bliver afbrudt af Louis' som kommer og sætter sig ned ved siden af mig. "Lege du er ok? Okay, lad os lige det!" siger han, og jeg kan høre på hans stemme han er irriteret. Han ser gennemtrængende på mig og jeg ser nervøst over på Eleanor som hurtigt trækker på skuldrene. Hvad har Louis gang i?

"Så, Katerina, hvordan går det egentlig med Harrys og dit forhold?" spørger Louis og jeg kan mærke det løber koldt ned af ryggen på mig. "Jeg mener, lad os nu lige lege du er ok. Så er du vel også sammen med Harry ikke sandt?" Jeg stirrer bare på ham. Min mave snører sig sammen og Eleanor hoster én gang. "Lou... Babe?" siger hun forsigtigt, men Louis har lukket hende ude. "Åh, og hvad med jeres sexliv. Er det perfekt i sengen, eller er en af jer lidt for dårlige?" Jeg åbner forbavset munden og betragter Louis' ansigt. "G.. Gør du grin med mig, Lou?" Spørger jeg med rystende stemme. "Lad os nu lige lege du er OKAY!" siger han hårdt, og lidt højere end han normalt taler. Jeg hopper lidt hvor jeg sidder pga. chokket. "Louis, så er det altså nok.." siger jeg lavt og ser på ham. Han sukker. "Jeg er klar over hvad han gjorde mod dig.. Men du så ham selv lige før. Hans krop lystrer ham ikke. Forhelvede Katerina, kig på mig.." Siger han og peger på sin læbe. Jeg ser på såret der, og synker lidt. Louis har ret, men det er ikke god grund. 

"Du ved hvordan jeg havde det.. Du ved godt jeg ikke var klar til at åbne op for ham.." siger jeg spydigt og sukker. "Du ved jeg kun rejste pga. jeg var så bange for kærligheden.." jeg synker igen og Louis rykker helt hen ved siden af mig. Han lægger sine arme om mig og trækker mig ind til sig. Jeg snøfter, men nægter mig selv at græde igen. "han lovede mig jeg var den eneste for ham. Han lovede mig det..." Louis stryger mig over håret og kysser mig på det. "Jeg ved det Katerina.. Men han løj ikke. Han elsker dig, så højt.. Du er den eneste pige for ham endnu.." Jeg snøfter igen og lukker min øjne. "Jeg ved det Louis.. Jeg ved det.." min stemme er hviskende og hæs. Jeg ved jo godt Harry elsker mig. Jeg ved godt at han elsker mig... Men elsker jeg stadig ham?

"Hvad er så problemet søde?" spørger Louis blidt og jeg synker og trækker mig lidt tilbage for at se ham i øjnene. "D... Han var mig jo utro? to gange?" Louis griner hæst. "Og det er et problem. Og han skal ikke tro han slipper udenom. Det er godt du piner ham lidt. Men har du tænkt dig at lade ham lide forevigt?" spørger Louis og jeg ser ned og bider mig i læben. Selvfølgelig elsker jeg stadig Harry. Mit hjerte tilhører ham. Men Louis har ret - han får ikke lov at slippe let. Han skal lide som han fik mig til at lide. Harry træder ind i stuen, med vådt hår og kun iført sweatpants. Jeg læner mig sukkende væk fra Louis, og ser ind i tv'et. Der bliver stille i stuen. Alt for stille. Louis rykker lidt så Harry kan sidde ved siden af ham. Så nu er der kun en sjæl mellem os. "Hvordan har læben det?" Jeg kigger ikke eftersom Harry tydeligvis snakker til Louis.

"Det går," svarer Louis. "Jeg overlever jo.." siger han og smiler. Det banker på døren, og jeg er den første der rejser mig inden de andre kan nå det. Jeg går ud til døren og åbner den, og spærrer øjnene op. "Andrew?" spørger jeg måbende. Andrew er en ud af de 3 Harry normalt fester med. De to andre er James, og Harrys bedste barndomsven, William. "Katerina.." Hans stemme er grødet og jeg løfter et øjenbryn. "Hvad sker der?" Han ryster på hovedet. "Er Harry hjemme?" Jeg nikker og træder til siden så han kan komme ind. Det bekymrer mig lidt, og jeg lukker døren efter ham og følger efter ham ind i stuen. Harry rejser sig op, og det samme gør Louis og står lige bag Harry. Han ligner ikke en der bryder sig om personen der lige er trådt ind i stuen. "Andrew. Hvad så?" spørger Harry med et skævt smil og går hen og mandekrammer Andrew. Andrew smiler anstrengt.

"Harry der er sket noget.." siger Andrew og jeg står lidt bag ved Andrew og følger med. Eleanor og Gemma sidder endnu på sofaen. "Hvad?" spørger Harry og jeg kan se hans ansigt bliver bekymret. "Det er William.." jeg bider mig i læben. Hvad er der dog sket? "Hvad?" siger Harry afventende, men hårdt. "Det blev lidt for vildt igår.. Vi fik lidt for meget... af det forkerte.." mumler han og ser skævende over på Louis som lægger armene over kors. Harry lægger hænderne på Andrews skuldre. "Andrew forhelvede, hvad sker der?!" Andrew synker. "Han tog en stribe og så faldt han bare om. Og lå stille. Helt stille.." Andrews kinder er nu fyldt med tårer. Jeg får det dårligt, da jeg godt ved hvad der er sket. Men jeg vil høre ordene først. Harry ryster på hovedet. "N...Nej.." hvisker han men Andrew nikker. "Harry. William.. Han er død. Han døde.." Nu bryder Andrew sammen på sofaen, mens Harry bare står  og stirrer ligeud.

Gemma græder igen. Det klart, hun har kendt ham siden forevigt. Jeg mærker mit hjerte springe et slag over. William var personen der hjalp mig da Harry og jeg havde sex første gang. Dengang vi var fulde. Jeg ser på Harry som står og ser på mig med store blanke øjne. Hans underlæbe bæver, og han ligner en der bare beder mig om at holde om ham. Han er ødelagt. Han har lige mistet sin bedste ven, og så endda til stoffer. Eleanor har sat sig ved siden af Andrew og Louis prøver at få Gemma ned. Han sender mig et sigende blik og jeg nikker. Jeg småløber hen til Harry og kaster armene omkring ham. Jeg lægger blidt en hånd på hans baghovede og trækker ham ned til mig og stryger ham over ryggen. Hans hulk gennemryster mig. Jeg må synke et par gange for at kontrollere mig. Harry arme lander om mig, og han hulker igen. Jeg tysser blidt på ham og mærker hvordan jeg har savnet hans nærvær. "Harry.. Det skal nok gå.. Det bliver okay igen.." Jeg ved hvordan han har det. Han er knus. Hans bedste ven gennem hele hans liv er død. Men han er også bange. Han er bange fordi det kunne have været ham. Uden tøven kunne det have været hans liv der blev taget og ikke Williams. 

Jeg får Harry ned på sofaen, og sætter mig på hans skød, mens jeg lægger mit hovede på hans skulder. Jeg mumler rolige ord i hans øre, mens jeg om og om igen stryger ham over ryggen. Hans sidder bare og hulker hjerteskærende. "Harry.. schyy. Træk vejret.." mumler jeg og snøfter en gang. At se ham sådan her ødelægger mig. Jeg har set ham sådan her for længe nu. Og jeg er ødelagt. "Harry se på mig.." beder jeg, og hans grønne, våde øjne kigger op i mine. Jeg lægger begge mine hænder på hans kinder. "Vi kommer igennem det her, okay? Jeg er her for dig..." mumler jeg og hans blik bliver forvirret. Han græder endnu, men det er lydløst. "Jeg elsker dig.." mumler jeg og læner mig frem og kysser nogle tårer væk. De smager salt og jeg sukker lavt. "Jeg elsker dig jo..." mumler jeg. Hans hænder finder vej om mit liv og han trækker mig ind til sig. 

Og så begynder han igen. Han hulker som var det hans sidste dag på jorden. Jeg sidder bare stille og lader ham, mens jeg stryger ham over håret. Andrew er gået igen - han skulle videre til James som også var blevet hjemme i aftes - og fortælle det. Vi har siddet sådan her i en time nu, og Harry er ikke stoppet med at græde. Gemma er gået udenfor for at få frisk luft. Jeg kan godt forstå hun ikke kan klare det mere. Jeg kysser igen Harry på halsen. Jeg tror det er 50'ende gang inden for den time, men hans hulk stopper ikke. Jeg sukker og stryger ham over ryggen igen, mens jeg lavt tysser på ham. Louis og Eleanor sidder ude i køkkenet. Louis havde sendt mig et sidste opmuntrende smil inden han forlod stuen. Jeg havde blot nikket til ham. Og nu sidder vi her i stilhed. Jeg kan høre døren gå op, og tænker over om det mon er Anne eller Gemma. Harry lægger ikke mærke til noget. Han er efterhånden ved at stilne af. Jeg ved heller ikke hvor meget længere mit hjerte kan holde til det. 

Døren til stuen går op og jeg ser op på Annes ulykkelige blik. Hun må have talt med El og Louis. Jeg fugter mine læber og lægger læberne mod Harrys hals. "Harry.." min stemme er hæs og jeg mumler mod hans hals. "Din mor er her.." Dette får Harry til at se op, endelig. Jeg rejser mig og lader Anne tage over ved siden af ham. Han læner sig op af hende, og hulker videre og hun gør hvad en mor nu engang gør. Jeg forlader stuen for at gå ud i køkkenet. Sandheden er efterhånden gået op for mig, og den giver mig kvalme. Så meget kvalme at jeg skal kaste op. Det kunne lige så godt have været Harry. Harry der døde af stoffer. Jeg ser på Louis og Eleanor, og Louis rejser sig og skal til at sige noget til mig. Men jeg stopper ham ved at løfte en hånd og småløber ud i gangen og ud på badeværelset derude. Jeg smækker døren i, og knækker sammen over toilettet. Alt mad jeg har spist idag ryger ud. Jeg kaster så meget op at det kun er mavesyre til sidst. Louis kommer ud og lukker døren efter sig. "Katerina.." jeg hulker, men kun fordi jeg kaster op - jeg græder altid når jeg kaster op.

Han kommer hen og holder mit hår og stryger min hals. "Ro på søde.. Han er stadig i live.." Jeg smiler skævt, ved tanken om at han ved hvad jeg tænker. Jeg har det bedre nu efter alt er kommet op. Jeg nikker og trækker vejret en gang tungt. "Ja han er.." siger jeg hæst og rejser mig op for at gå hen til vasken og skylle min mund. Jeg ser på Lou gennem spejlet som smiler varmt til mig. "Du kunne ikke vælge noget bedre tidspunkt at begynde og støtte ham igen.." mumler Louis. Jeg rynker panden. "Jeg har aldrig set ham sådan. Det er forfærdeligt. Jeg kan bestemt ikke lade ham gå igennem det alene. Hans bedste ven side børnehaven er død." siger jeg hæst og ser ned i vasken. "Jeg er såret Louis.. Men jeg er ikke ond." siger jeg med et lille smil. Louis ryster på hovedet. "DU er et godt menneske Katerina. Og jeg er glad for Harry har dig.." siger han.

Vi går sammen ud, og jeg går ud i køkkenet. "Er du okay?" Eleanors stemme er forsigtig, og jeg nikker og sender hende et smil. "Jeg har det bedre nu.." Jeg går hen til hende, og trækker hende ind i et uventet kram. "Tak Eleanor.. For at du var her indtil Louis kom. For at du rent faktisk var min veninde.." mumler jeg og hun ler tørt, og uden lykke - tydeligvis også mærket af situationens alvor. "ER din veninde Kat.. Du kan altid komme til mig." mumler hun og jeg smiler skævt. "Tak.." siger jeg og sukker. "Og ligeover.." Hun nikker og jeg går hen til vasken for at få et glas vand. Louis går hen og sætter sig ved siden af Eleanor og holder om hende. Nok for at berolige dem begge. "DET VAR SÅ LIDT!" råber han og jeg ser over på ham og smiler varmt. "jaja. Tak Louis.. For alt. Tak fordi du overhovedet gider komme hele vejen fra USA for at hjælpe.." siger jeg og han smiler stort, men overhovedet ikke med den samme Tommo glød. "Selvfølgelig KAterina..." siger han og jeg nikker. Jeg tømmer glasset og sukker. Inde fra stuen kan Harrys ubarmhjertige hulk høres. Og jeg ved der kan gå timer før han stopper - jeg har jo selv mistet en bedste veninde, så jeg ved hvad han går igennem. Jeg ved det bedre end nogle andre. 

_______________________________________________

SÅ for søren! DRAMMMMMMAAAAAA på skemaet!

Hvad siger i? Hvis i synes det er lidt overdrevet så tro om igen - dette er konsekvenserne(NOGLEGANGE) af stofmisbrug. Og reaktionen harry giver.. Er det ikke ret normalt?:) Dog vil jeg alligevel godt vide hvis i synes det er LIIIDT for vildt, okay? Giv mig jeres mening i det hele taget! Og så blev Harry og Katerina okay igen. Han er nok ikke tilgivet, men hun støtter ham i det her! Hvad synes i om det? Bemærk nu endelig at fyren IKKE er tilgivet. Han går bare igennem en tid hvor han har brug for Katerina ved hans side. 

Tak for alle kommentarer, likes og Favoritlister! Det varmer virkelig!! 

Og på 1'eren! Wow, den går bare op hele tiden! I er de mest fantastiske læsere i verdenen, både dem der har været med fra starten, og dem der er kommet med hen af vejen! Love you!

xoxo - Lærke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...