Fix you ~ (1D) ((2))

~ Dette er 2'eren til Fix you - (1D). Læs helst den først. (-: ~

Katerina Summer er en 18 årig pige der var igennem store prøver, på få måneder. Nu er hun tilbage i London, klar til at stå ved verdensstjernen Harry Styles' side. One Direction er rejst til USA igen, så derfor er der kun Katerina, Gemma og Harry tilbage i England. Harrys familie er ved at sætte stopklodsen. Harry er blevet ubehøvlet, rastløs og fester meget mere end han burde. Teknisk set er han sunket tilbage til den Harry som Katerina så første gang - en ting er dog ændret - Han har hende nu. Katerina prøver ihærdigt at bremse ham, men han lytter ikke til noget. Selvom Harry ikke siger det, så ved Katerina at han sørger over en ting - hans beslutning om at forlade One Direction.
følg med Katerina, Harry og resten af gruppen igennem kærlighed, sorg, prøvelser og had, i kampen om at få Harry tilbage i One Direction.

363Likes
534Kommentarer
42119Visninger
AA

12. History Repeating?

Jeg hører få stemmer i værelset. Hvad sker der? Pludselig tæller én til tre, og så begynder det. "Happeh Birthday to youuuu. Happeeeh Birthday to yooooou! Happeh Birthday, Dear Katerina.... Happpeeeeeeeeh Birthday to yoooou!!" Jeg slår øjnene op og griner lidt. Foran mig står min mor, Gemma, Anne og Julie. Jeg gnider mig i øjnene og gaber. "Meget smukt.." mumler jeg og sætter mig op i sengen. Jeg er hjemme hos Anne stadig. Sengen minder mig om Harry og det er hyggeligt med Gemma omkring mig. Jeg får placeret en gave foran mig og jeg griner op til dem. "Det skulle i ikke have gjort!" udbryder jeg men inderst inde er jeg ved at springe. Jeg fucking elsker gaver! 

"Den er fra Julie. Hun er desværre nødt til at smutte lige efter det her.." Jeg ser på Julie og hun nikker. "Jeg har skole endnu, remember? Vi har et eller andet klippe klistre dag fordi det er 1. December.." griner hun og jeg smiler. Så sandt! Det er endelig tid til julehygge! Jeg pakker forsigtigt gaven op, som er rimlig stor. Indeni er der en lille gave mere, og en stor hættetrøje. Jeg folder hættetrøjen ud, og indeni er der en Harry Styles hættetrøje. Jeg løfter et øjenbryn og ser på hende. "Det er min yndlings. Den er 1 år gammel. Det føles forkert at have den nu hvor jeg ligsom er veninder med hans kæreste. Så nu har du ham ligemeget hvor du er!" griner hun og jeg smiler stort. Sød tanke. "hvor er det sødt af dig! Tak Julie! Men det gør mig skam ingenting at du har ting med min kæreste på.. Det lidt kært!" fniser jeg og hun rødmer. Jeg ser på den lille pakke der var med. "Ja det er din rigtige gave.." siger hun og blinker. Jeg pakker den forsigtigt op, og afslører en sort boks som jeg åbner. "Oh, wow!" siger Gemma og jeg i munden på hinanden. "Tjah.. Kan du lide det?" spørger Julie og jeg ser beundrende på det armbånd i æsken. Det er sølv med et lille 'J' og 'K' vedhæng. "Det står for vores venskab.." siger hun og jeg smiler stort. "Det er fantastisk!" 

Jeg lægger det blidt på sengen og rejser mig op. Jeg har pyjamas bukser og top på så det gør ingenting. Jeg krammer hende blidt og ler. "Jeg elsker det! Tusind tusind tak!" mumler jeg og kysser hendes kind. Hun krammer mig tilbage og ler også. "Så lidt babe.." smiler hun og trækker sig. Jeg placerer forsigtigt armbåndet på sengebordet og tager hættetrøjen op. Jeg griner lidt af Harrys smilende ansigt, og hans navn nedenunder. Jeg hiver den over hovedet, og griner igen. "Fantastisk!" hviner jeg og Gemma og Anne ler. "Weeeird!" siger Gemma, og Julie udbryder en protesterende lyd. "Der er INTET weird i det!" siger hun og vi ler alle sammen. Jeg går hen og krammer min mor - jeg så hende godt nok igår.. Og foregårs.. og dagen før det. Hende og Anne er vidst blevet ret gode venner.

"Tillykke skat.." hvisker hun og jeg smiler. "Tak mor!" Vi taler stadig engelsk - eftersom min mor ikke er for god til dansk. Vi går alle sammen ud af værelset for at gå nedenunder og spise den morgenmad Anne og min mor har forberedt. Gemma og Julie snakker mens jeg ser ned på hættetrøjen. Det er 5 dage siden han rejste. Jeg har talt med ham hver dag, og han fortæller at det går så godt. Han elsker at være tilbage, og drengene har slet ikke været akavet ved ham. Alt er bare det samme. Han kan tale flere timer når først han går igang og det gør mig så lykkelig. Jeg lytter med glæde, og kommer med de rette kommentarer på de rette tidspunkter. Jeg savner ham så forfærdelig meget, og han savner mig. Han fortæller mig hver gang hvor højt han elsker mig og hvor meget han glæder sig til at se mig igen. Han har også undskyldt flere gange for at vi ikke kan ses på min fødselsdag, men han har lovet at ringe. Og det er helt fint for mig, jeg ved hvor travlt han har. 

En duft af pandekager og røræg og bacon river mig ud af mine tanker og jeg ser op da vi træder ind i køkkenet. "Mums!" udbryder jeg og griner. Gemma griner også og krammer Julie farvel. Jeg krammer hende også farvel og takker en ekstra gang for gaven. Vi sætter os rundt om bordet og jeg øser noget op på min tallerken. Ved siden af mig står en stak gaver og jeg ser lidt på dem. Min mor griner og nikker. "Ja, du må gerne åbne dem nu!" Jeg hviner og Gemma griner. Jeg tager den øverste og smiler lidt. "Den er fra mig.." Siger min mor og jeg åbner den forsigtigt. Indeni lægger der en skopakke og jeg smiler spændt. Jeg åbner den og afslører et par sindssygt flotte støvletter. "Ulala!" udbryder jeg og smiler. De er omkring 12 cm høje og er korte støvler med tyk hæl. De er sorte, men hælen er fyldt med guldglimmer. Sindssygt flot! "Tusind tak mor!" siger jeg og smiler stort til hende og hun nikker blot med et stort smil.

Jeg tager pakken under og ser op. "Den er fra mig," mumler Anne og jeg smiler igen. Jeg pakker den op, og gisper da jeg ser 4 bøger lægge deri. "Ja, du fortalte mig at du altid gerne har villet læse Twilight, så jeg skaffede dem.." siger hun med et smil og jeg nikker ivrigt. "Det er fantastisk! Tusind tak!" hviner jeg og Anne smiler. "Det var så lidt søde!" Jeg tager den sidste pakke og ser på Gemma. "Fra dig?" gætter jeg og hun nikker. "jup!" siger hun og popper 'p' et. Jeg pakker den langsomt op, og afslører en kjole. Jeg holder den oppe og ser den er stropløs og stram foroven og går ud i noget der minder om tyl i flere lag. Jeg gætter mig til den stopper midt på mit lår. Den er sort men igen er overdelen helt fyldt med guldglimmer og jeg ser op på Gemma og løfter et øjenbryn. "Vi koordinerede." siger min mor for hende og jeg ler. "Tusind tak, jeg elsker den!" Gemma trækker på skuldrene. "Det vidste jeg du ville!" 

Jeg smiler og ser på den æske der også var der. "Mere?" spørger jeg og Gemma nikker. "Jup!" siger hun på samme måde som før. Jeg åbner den og gisper - for anden gang idag. "Seriøst? Den er sindssygt flot!" siger jeg og holder en sølvhalskæde op. Den er enkel og har en stjerne som vedhæng. "Jeg elsker den, TAK Gemma!" siger jeg og smiler stort. Jeg lægger det alt sammen på en stol og smiler rundt. "Tak alle sammen! I havde virkelig ikke behøvet at gøre det her!" De ryster på hovedet. "Selvfølgelig! Du fortjener det!" siger Anne og jeg smiler varmt og begynder at spise. "Hey Kat?" Gemmas stemme lyder og jeg ser op. Hun holder sin mobil oppe. "Smil til twitter!" griner hun og jeg smiler stort og ved at mit hår sikkert sidder af lort til og min makeup er fra dagen før. Men jeg vil gerne have twitter skal se min flotte Harry trøje! 

Jeg griber min mobil fra bordet og venter til Gemma giver et nik fra sig med at gå ind og tjekke. Der er utrolig mange mentions - det har der været siden Harry og jeg begyndte at komme sammen i offenligheden, men idag er det vildt. Jeg tror at folk ved det er min fødselsdag - og jeg finder hurtigt ud af hvorfor. Et helt specielt mention som er skrevet klokken 12 i nat præcist fanger min opmærksomhed. "@Harry_Styles: Happy Birthday to my baby @Kat_Summer - can't wait to call you later today! Hope you have a great day! Love you. xx p.s I really hope I got the timezone right - it's afternoon over here!;) Jeg ler og de andre ser på mig. "Harry har tweetet klokken 12 i nat.." svarer jeg og læser det op. De griner sammen med mig og min mor nikker. "Ja han ramte rigtig - lige præcis!" Jeg smiler og nikker og trykker på repley; "@Kat_Summer: @Harry_Styles thank you Love! Can't wait for you to call! Hope you're well over there - and yes, you got the timezone right, excactly! Love you too, and miss you! xx"

Jeg sender det og scroller videre. Det er utorligt så hurtigt det går. Alle skriver søde lykønskninger, og der er slet ingen hate idag. Herligt! Selvom Haten over twitter aldrig har rørt mig alligevel - det er mere når de siger det til mit ansigt, som dengang i lufthavnen for lang tid siden. Jeg når det jeg vil og smiler stort og trykker ind på det. Billedet af en smilende mig med morgenhår(som ikke er SÅ slemt igen) og kun med makeuppen fra igår møder mig. Men det er trøjen der fanger mit blik. Harry smiler nemlig også til Gemmas kamera og jeg ler. "Flot billede Gemma!" hun fniser og jeg læser det hun har skrevet. "@GemmaAnneStyles: Happy Birthday to this very special girl! And even though we might not have @Harry_Styles with us in person, we sure got a replacement here! Lots of love @Kat_Summer and I can't wait to spend the day with you! xx"

Jeg smiler stort og trykker repley igen; "@Kat_Summer: @GemmaAnneStyles @Harry_Styles aw, thanks babe! Yes he's a pretty good replacement, I might even keep this and get rid of the real one, aye? - I really look forward to spend the day with you too! Love you! x" Jeg sender den og smiler. Det her er helt perfekt. Snakken går mellem dem mens jeg er begravet i min mobil. Jeg tjekker nogle af hilsnerne og smiler lidt. Det er sødt af dem de gider. Mange tilføjer endda at jeg er smuk, og alt så noget. Og der er kommet MANGE kommentarer på billedet. Allerede. Og på det tweet jeg lige har sendt. Folk skriver at de godt kan forstå jeg vil bytte Harry ud med trøjen. Jeg smiler og danner et helt nyt tweet; "@Kat_Summer: Thank you, thank you, thank you for all the sweet birthdaywishes! I'm having a great day already with @GemmaAnneStyles @AnneFoxyCoxy and my mom! Got woken up with a song and a present from @JulianneLee it's all very nice! You guys are the best! xx"

Jeg sender det med et smil på læberne, og ser så op og spiser lidt. "Så Kat, har du planer for idag?" jeg ryster på hovedet og smiler lidt. "Hvorfor?" Gemma trækker på skuldrene. "Kan vi så ikke alle sammen tage på restaurant?" spørger hun og jeg ser på Anne og min mor. De nikker ivrigt. "det synes jeg lyder som en god ide!" Jeg smiler stort. "Så kan jeg tage mit nye tøj på!" siger jeg og de nikker alle sammen. Jeg spiser op og ser på Gemma. "Har du lyst til at se film med mig?" spørger jeg og hun nikker. "JA! Meget gerne." vi rejser os og jeg går hen og krammer min mor og Anne bagfra. "Tusind tak for den lækre morgenmad og gaverne. I er de bedste!" smiler jeg og de griner blot lidt. Jeg går ind i stuen, hvor Gemma allerede har været oppe og hente vores dyner. 

Jeg smider mig på den ene sofa og peger advarende på Gemma. "Jeg har fødselsdag så DU skal sætte film på!" hun griner og nikker mens hun går hen til filmene. "Hvilken en?" spørger hun og jeg tænker lidt. "Ligemeget!" hun hiver en ud og sætter den på. "Hvilken er det?" spørger jeg og hun trækker på skuldrene. "Grease, tror jeg!" Jeg smiler og lægger mig under dynen. Min mobil lægger på stuebordet og jeg skæver til den en gang imellem. Jeg kan ikke vente til han ringer!

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Klokken har rundet 16:00 og jeg står foran spejlet og tjekker mig ud. Kjolen sidder som malet på min krop og glimmeret glæder mig faktisk. Mit lyse glatte hår er krøllet i slangekrøller og hænger løst ned over mine skuldre og min ryg. På trods af årstiden er mine ben bare. Jeg har de korte støvletter på og de tykke glitterhæle gør mig en del højere. Men jeg ville stadig ikke være højere end Harry.. Harry.. Hvorfor har han ikke tinget endnu? Jeg kaster endnu et blik hen mod min mobil men ingenting er sket. Ikke engang de andre 4 drenge har skrevet. Hverken på mobilen eller twitter. Okay, jeg KRÆVER ikke at de skriver, men det gør mig bare lidt nervøs. Klokken må være 9 derovre? Måske endda 10. 

Jeg sukker og tager min stjernehalskæde fra Gemma på, og mit armbånd fra Julie. Jeg kaster et blik over på hættetrøjen på sengen og griner lidt. Døren bag mig går op og jeg ser på Gemma der kommer ind. Hun har en grøn kjole på, som går hende til knæene, og over den en sort cardigan. I hånden har hun endnu en, som hun rækker til mig. "Du ser godt ud," komplimenterer hun, og jeg smiler. "I lige måde babe!" siger jeg med et blink og tager imod cardiganen. Hun ser lidt afventende på mig men jeg ryster på hovedet. "Har han stadig ikke ringet?" "nope.." svarer jeg og griber min mobil og lægger den i min taske. "Lad os smutte.." Vi går nedenunder hvor min mor og Anne står. De ser begge to fantastiske ud! Jeg smiler og krammer dem begge. "Lad os få noget og æde!" siger jeg sultent og de griner. 

Vi går udenfor hvor det allerde er halvmørkt men det er klart - det er 1. December og mørket falder på ved en 4 tiden om eftermiddagen. sindsygt! Jeg skal til at sætte mig ind i bilen da min mobil vibrerer. Jeg griber ned i min taske og ser hurtigt på den. Navnet "My Love" lyser op og jeg smiler stort og Gemma griner lidt. Hun hopper ind i bilen da hun sikkert fryser ligeså meget som jeg - men det er ligemeget nu. Jeg tager mobilen og fører den op til øret. "HEY BABE! Endelig, hvad sker der?" spørger jeg og venter på svar. En person rømmer sig og jeg rynker pande. "Kat?" Simons stemme lyder og jeg synker en gang. "Hvorfor ringer du fra Harrys mobil?" spørger jeg bekymret. "Kat, jeg ved godt at det... Det er din fødselsdag men.." Jeg synker igen. "Men hvad, Simon? Hvad er der sket?" spørger jeg mellem sammenbidte tænder og Anne ser nu uroligt på mig. Jeg spotter en fotograf lidt længere henne som tager nogle billeder.

"Harry er forsvundet. Da vi vågnede i morges var han væk. Der var en besked.." Mit hjerte stopper. "Hvad stod der?" spørger jeg og kan mærke tårene presse sig på. Han skrev til mig i går... Eller i nat. What ever.. "At han tog til fest. Vi ved alle hvad det betyder.." mumler Simon og jeg snøfter. "Og i kan ikke finde ham? Hvorfor ringer du fra hans mobil?" spørger jeg med rystende stemme. Anne lægger nu en hånd på min arm men jeg ryster på hovedet til hende. "Nej. Klokken er halv 11 herovre nu, vi skulle være igang klokken 10. Det ved han da.. Han havde efterladt den herhjemme. Kat, jeg har brug for du kommer herover nu." Jeg nikker for mig selv men kommer i tanke om han ikke kan se det. "Hvornår kan i have et fly klar?" spørger jeg, ligeglad med hvor blærerøvsagtigt deres egne fly er. "Vi har et reserve fly i Heathrow airport. Jeg ringer til piloterne og lufthavnen og informerer dem om du kommer. Kan du tage nogle med dig så du ikke er alene?" spørger jeg og jeg mærker mig selv ryste nu. "J... Ja.. " svarer jeg og snøfter. "Godt Kat. Der vil være en chauffør i LA. Lufthavn og tage imod dig. Kat.. Vær nu stærk okay? Og tillykke.." siger han og jeg bider mig i læben. "Ja ok. Vi ses. tak." jeg lægger på og Gemma er nu steget ud af bilen. Hende og min mor og Anne ser bekymret på mig. "Hvad så?" spørger de. "Det er Harry. Han er forsvundet. Vi må til Heathrow, nu." siger jeg alvorligt, og sætter mig ind i bilen. Det sidste jeg hører er Gemmas snøft som ændrer sig til et hulk, inden hun sætter sig ind ved siden af mig. 

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Flyet er kæmpe stort. Gemma lægger på en beige lædersofa og sover ligenu. Hendes mascara er under hendes øjne, hvilket jeg gætter på min også er ligenu. Min mor og Anne sidder og snakker og drikker kaffe. Jeg har også en urørt kaffe foran mig, og mine ben er samlet op under mig. Der er godt nok varme i flyet men jeg ryster alligevel lidt en gang imellem. Mine fødder er nøgne, da skoene er upraktiske at have på, når mine fødder er på sædet. men min krop er kun dækket af mine nye kjole og Gemmas cardigan. Det var ikke sådan her jeg forstillede mig min fødselsdag skulle gå. Jeg er så bekymret for ham, men alligevel kan jeg ikke lade være med at føle en hvis vrede. Han vidste jeg har fødselsdag. Han tog sig endda den frihed at skrive tillykke på twitter. Og alligevel går han ud og fester. 

Jeg gemmer mit ansigt ved mine knæ og begynder at hulke. Jeg er så bange - tænk hvis der er sket noget slemt. Jeg vidste jeg burde være taget med til USA. Tænk hvis han gik ud og festede fordi han havde det dårligt med han ikke var sammen med mig på min fødselsdag? Jeg kan ikke klare tanken. En person sætter sig ved siden af mig og nusser min ryg. "Det skal nok gå Kat.. Du skal se, han er nok i sikkerhed igen.." siger hun, og jeg ser op på min mor. "Nej. Så ville Simon have ringet.." siger jeg og sukker. "I et fly?" spørger min mor og jeg ler, men uden lykke. "Mor, det her er One Directions privatfly. Tror du ikke de har fikset den del med dækning?" spørger jeg og min mor ler. "Nårh jo..."

Vi sidder lidt i stilhed. Vi har fløjet i godt og ved 5 timer nu. Hjemme i England er min fødselsdag snart forbi. Men i USA vil det kun være eftermiddag når vi ankommer om en time. Jeg ser ned på min kjole. "Der var slet ingen grund til at tage den her på.." mumler jeg og retter lidt på nogle folder. Min mor sukker og det samme gør Anne. "Du har da ALTID grund til at se ekstra smuk ud!" siger Anne opmuntrende, men jeg ser bare på hende med et ulykkeligt ansigtsudtryk. "Er du slet ikke bange?" spørger jeg, og annes blik ændrer sig straks. Hun nikker langsomt. "Jeg er skrækslagen. Men Harry er en stor dreng. Han kan passe på sig selv." mumler hun og jeg sukker. Hun har ret - men Simon ville ikke kalde mig over til USA hvis ikke det var vigtigt. Jeg lukker mine øjne, og mærker søvnen tage over lidt efter.

"Kat.. Kat skat, vi er der nu.." jeg åbner øjnene og ser Gemma ved min side. Hendes øjne er røde, og jeg ser mig langsomt rundt. Annes øjne er også halvrøde og min mor sidder nu ved siden af hende - hun ville ikke græde foran mig, men hun har grædt. Jeg rejser mig op og tager mine støvletter på. "Okay.. Lad os komme afsted." mumler jeg hæst, og al træthed er forsvundet. Jeg går ud af flyet og ind i lufthavnen. Den er propfyldt men det forstår jeg godt. Det er den 1. December og klokken er 16:30 i USA. Folk er på vej på juleferie og andet sjov. Jeg haster af sted, med Gemma lige bag mig. Vi kommer ud foran hvor vejret er helt anderledes end i England. Det er så varmt at jeg må smide cardiganen. Jeg ser rundt og får øje på en mand der kommer hen imod mig. Han har solbriller på og ser på os. "Mrs Summer og ledsagere?" spørger han alvorligt. Jeg nikker hurtigt og retter på mine krøller. "Kom med mig. Vi har travlt!" siger han og mit hjerte springer et slag over. Jeg følger med, med rynket pande. "Hvad mener du?" spørger jeg og han ser på mig. "De har en ide om hvor han er. Men de vil ikke tage afsted før du kommer." svarer han og jeg hopper ind i den store sorte bil. 

"Det er da pjat! Hvis de ved hvor han er så skal de tage afsted!" mumler jeg og Gemma kommer ind ved siden af mig. Anne og min mor sidder på sæderne bagved. "Hotellet ligger 10 minutter herfra. Jeg kan nå derhen på 5, Mrs. Summer. Spænd selen!" siger han og træder sømmet i bund.

Ganske rigtig, 5 minutter senere holder vi ude foran hotellet og Gemma og jeg spurter ud af bilen og ind i lobbyen. Synet der møder mig er forfærdeligt. Lobbyen er blevet tømt for mennesker, og kun 6 velkendte personer er derinde. Simon, Paul, Liam, Niall, Zayn og Louis. Der er et par security folk og så et par medarbejdere fra hotellet. Niall springer op da han ser os, og det samme gør Zayn. Jeg styrter hen imod dem, og Niall lægger armene om mig og snøfter ned i min skulder. "Det er forfærdeligt Kat! Han har været væk hele dagen!" siger han og mit hjerte springer et slag over. Det er altså sandt - i må ikke hade mig, men et øjeblik troede jeg det var en eller anden skodplan de havde for at få mig til et eller andet sygt supriseparty - jeg håbede i hvert fald det var falskt. Jeg ser ud af øjenkrogen Zayn lægge armene om Gemma og hun snøfter ned i hans skulder. Niall slipper mig og jeg ser på Louis som kigger ned. Jeg går hen til ham. "Louis.. please fortæl mig det her er en syg joke..?" Han ser op på mig og han er lidt rød rundt om øjnene. "Desværre, Kat.." hans stemme er hæs og jeg mærker tårene igen. 

Louis lægger armene om mig og sukker. "Du ser godt ud.. Tillykke med fødselsdagen søde.." mumler han og jeg skubber lidt vredt til ham. "GLEM NU DEN SKIDE FØDSELSDAG ET ØJEBLIK!" skriger jeg og alle ser forskrækket på mig. Jeg sukker og smiler undskyldende. "Undskyld.. Men kan vi ikke bare tage ud og finde ham? Chaufføren sagde i havde en anelse om hvor han var?" Louis nikker overrasket og tager min hånd. "Lad os komme afsted.." Vi bliver eskorteret ud ved hjælp af security. Først nu bemærker jeg de mange piger, og jeg tørrer mine øjne hurtigt. De skriger da alle drengene kommer ud, og mange spørger hvor Harry er. De fleste råber tillykke til mig og jeg smiler anstrengt tilbage. "Tak.. mange tak... tak." gentager jeg om og om igen. 

Vi kommer ud til to store biler og Louis, Niall, Liam, Paul og jeg sætter os ind i den ene, mens Zayn, Gemma, Anne, Simon og min mor er i den anden. Jeg tripper nervøst med benene mens bilen sætter igang. "Hvor er det i tror det er?" spørger jeg og prøver at kontrollere min stemme. "På en nat klub ikke langt herfra. Vi fik et tip om at han var gået omkuld der for en halv time siden, men vi ville vente på dig." svarer Niall og jeg sukker. "Det var dumt! Tænk hvis han er der?!" sukker jeg og de ser alle ned. Jeg bider mig i læben. "Hvorfor har du egentlig så pænt tøj på?" spørger Liam og jeg ser på ham. "Vi var på vej ud og spise da jeg fik opkaldet.." forklarer jeg. "Åh.. Undskyld." Mumler han men jeg ryster på hovedet. "Det er ikke din skyld." forklarer jeg og ser ud af forruden igen. 

Hvad der føles som en evighed efter, stopper bilen op ude foran en stor mørk natklub. Den er mørk fordi klokken er 5 om aftenen og jeg gætter på den ikke har åben endnu. Jeg stiger ud af bilen og det samme gør resten af drengen. Dem i bilen bag os gør også, og mens Louis har en arm om mig, går vi hen mod klubben. Jeg kaster et blik på den og sukker lidt. "Fancy.. Har han røven fuld af penge eller hvad?" mumler jeg irriteret, og Louis griner hæst men trist fordi han ved det er min måde at prøve og lette stemningen på. Jeg håber virkelig Harry er derinde. Jeg håber sådan han er ok. Måske har han bare drukket ALT for meget? Måske var han ikke høj? Jeg synker en gang mere, og der kommer en securityvagt og åbner døren for os. Det jeg gætter på er ejeren af klubben står og tager imod os, og giver hånd til Simon og mumler noget til ham. Simon nikker og vender sig mod os. Jeg holder vejret. This is it. "Harry er her.." Jeg ånder lettet ud. "Han lægger på en seng i baglokalet. Han er vidst rimlig udslået. Vi skal igennem selve klubben for at komme dertil."

Jeg går med hastige skridt efter ham ind i den meget mørke klub, og lige da jeg træder ind bliver et lys tændt og alt for mange mennesker skriger af deres lungers fulde kraft "SUPRISE!" Jeg skriger lige så meget og hopper tilbage i en person, hvis brystkasse vibrerer af grin. Jeg mærker tårene presse sig på igen da jeg ser Harry stå forrest i flokken med et kæmpe smil klistret på læberne, og ser helt frisk ud. En stemme jeg genkender som Louis' lyder ved mit ører, og den er nu meget meget munter. "Suprise, babe!" Jeg løber frem mod Harry og kaster armene om hans hals, mens tårene løber ned af mine kinder. "DIN IDIOT!" råber jeg og mange mennesker griner og jeg snøfter mens Harry stryger mig over håret. "Schyy babe. Jeg er ok.." Jeg kan mærke hans brystkasse vibrerer fordi han griner. Jeg synes ikke det er spor morsomt. "Det er ikke sjovt! Jeg troede jeg havde mistet dig!" hulker jeg og føler mig ekstremt barnlig ligenu. Han ler stadig og kysser mig på håret mens jeg stryger mig over det. "Never. Men det var den eneste måde vi kunne få dig herover på.." siger han og jeg trækker mig lidt fra ham og kan nu ikke lade være med at le lidt. "Jeg hader dig, Harry Styles!" siger jeg med et smil på læberne. "Jeg elsker også dig, Kat.." siger han og bukker sig ned for at kysse mine læber.

Da chokket har lagt sig lidt, efter noget tid i Harrys arme, vender jeg mig om og møder rigtig mange smilende ansigter. "I vidste det her!" siger jeg og Louis nikker. "Jup!" siger han og jeg ser forbløffet ud. "I burde virkelig overveje at blive skuespillere! Men hvad med dine røde øjne, Louis?" spørger jeg og Louis smiler skævt. "Har jeg præsenteret dig for Louise, vores Stylist?" spørger han morsomt og nikker mod en person bag mig. Jeg vender mig mod en ung lyshåret kvinde med en baby på armen der vinker. Jeg smiler stort og vinker tilbage. Jeg ser på dem igen. "Men du Niall. Du græd!" siger jeg og Niall trækker på skuldrene. "hvad skal jeg sige.. Jeg er en fantastisk skuespiller!" siger han og jeg ler. Jeg ser så på Gemma, Anne og min mor. "vidste i det også?" De nikker. "Vi har aldrig haft reservationer på nogen restaurant. Alt var timet og tilrettelagt." siger Gemma stolt jeg og kører en hånd igennem mit hår. "God, jeg føler mig så dum!" siger jeg og Harry lægger sine arme om mig så hans hænder lander på min mave. "Du kunne ikke vide det. Alle spillede så godt med.." hvisker han og jeg fniser. Lidt efter begynder noget musik og snakken mellem folk er begyndt. "Er alle de her kommet for min skyld?" spørger jeg og Harry nikker. "Hver og én!" siger han og jeg smiler stort.

En halv time efter har jeg fået rettet på min makeup og tøj og står foran et kæmpe gavebord. Folk har mikset sig, og er begyndt at drikke, og snakke rigtig meget sammen. Harry står ved min side og kysser mig på halsen. "Mh, jeg har savnet dig.." mumler han og jeg smiler stort og vender mig hovede så jeg kan kysse ham. "Og jeg har savnet dig babe.." siger jeg og smiler stort. Louis kommer springende hen og jeg får et lille chok. "Hader du miiiiig?" spørger han barnligt, og Eleanor som står ved hans side griner lidt. "Nej Lou. Jeg hader dig ikke. Jeg elsker dig for at hjælpe Harry med det her!" siger jeg og krammer ham. Jeg krammer også Eleanor. Liam og Danielle kommer også over og jeg smiler til dem. Zayn og Gemma kommer over. Niall kommer over, og ved hans side er.. OMFG! "REBECCA!" Skriger jeg og kaster armene om hende. Hun ler og krammer mig hårdt. "KAT! Jeg har savnet dig! Tillykke med fødselsdagen!" siger hun og jeg smiler stort. Jeg slipper hende og Harry lægger en arm om mig. Det samme gør Niall med hende.

Her står vi så. Alle sammen lykkeligt. Louis fisker en pakke frem og rækker den til mig. "Fra Eleanor og mig.." siger han og jeg smiler til dem. "Det behøvede i altså ikke.." siger jeg sukkende og pakker den op. Indeni er der et strikhalstørklæde og en superfed jakke som er grøn med sorte læderærmer. Vildt lækker. "Wow tak!" siger jeg og Louis griner. "Det er koldt i England," siger Eleanor og jeg krammer dem begge to. Liam og Danielle rækker mig også en. "her. Fra os," siger Danielle, og jeg smiler stort. Indeni lægger der en.. NO WAY. "Fuck, den her tager jeg ikke imod!" siger jeg og Danielle ler. "Årh hold op! Vi tjener begge en del penge!" siger hun og blinker. Jeg smiler stort og ser ned på den iPad 3 jeg står med. "Tusind tak!" siger jeg og krammer dem. "Zayn var med i min.." tilføjer Gemma og jeg smiler stort og krammer Zayn. "Tak! Jeg elsker den." siger jeg og drejer en gang rundt med kjolen på. "Den ser godt ud på dig," komplimenterer Zayn og jeg smiler. "Tak.." 

Niall og Rebecca rækker mig også en pakke og jeg smiler. "Ih altså i er for søde!" siger jeg. Jeg pakker den op og spærrer øjnene op. "Seriøst? Nu holder i altså op!" siger jeg og Niall griner blot. "Jeg ved du vil have den," siger Becs og blinker. Jeg ser ned på min nu nye iPhone 5 og sukker. "Tak!" siger jeg og smiler lykkeligt og krammer dem begge. Harry lægger armene om mig, og smiler stort. "Du får min senere.." tilføjer han og jeg nikker. "Okay.." mumler jeg og kysser hans læber. Ligenu er han alt jeg har brug for. Jeg er så glad for han er okay!

Lidt senere står jeg og snakker med deres Stylist Louise. Hun er super sød, og virkelig smuk! Jeg misunder hende. Hun rører let ved mine krøller og smiler. "Er de ægte?" spørger hun og jeg ryster på hovedet. "Nej, mit hår er VIRKELIG glat!" siger jeg og smiler stort. "Jeg glæder mig til en dag at style dig når du skal med til et awardshow eller så noget," siger hun og jeg smiler stort. "Tror du nogensinde jeg bliver inviteret til det?" spørger jeg og hun nikker kraftigt. "Selvfølgelig..." siger hun sikkert og jeg smiler beæret. Harry kommer hen til os med en baby på armen og jeg smiler skævt. Han er så kær! "Det er min datter Lux," præsenterer Lou, og jeg smiler stort og tager Luxs hånd. "Hey søde!" siger jeg og hun udbryder en lyd der minder om 'hej' der får mig til at le. "ååårw!" siger jeg og Harry smiler stort. "Jeg er hendes gudfar.." siger Harry og jeg ser overrasket på ham. "Seriøst?" spørger jeg og han nikker. "Hendes første ord var 'Harry'" tilføjer han stolt og Lux ser op på ham ved det ord. "Arry!" udbryder hun og jeg ler igen. "Hvor er det kært!" siger jeg og Harry kysser mig på munden inden han skal til at gå igen. Lux protesterer og læner sig frem mod mig. Jeg smiler og giver hende et kys på munden mens Harry og Lou ler, og Harry smutter igen.

"I elsker virkelig hinanden, hva?" sprøger Lou og jeg nikker. "Jeg elsker ham af hele mit hjerte. Jeg hadede ham i starten. Jeg hjalp ham kun fordi jeg så hvordan det ødelagde Gemma at han var sådan. Men jeg faldt bare for ham. Og jeg tror selv på at jeg har set hans værste sider nu, så intet skal skille os ad," siger jeg og piller nervøst ved min drink. Lou smiler stort. "Hvor er det sødt! Han har også talt RIGTIG meget om dig, de sidste 5 dage. Kat mig her, og Kat mig der!" siger hun og jeg ler. Vi fortsætter snakken, og lidt efter kommer en rødhåret fyr, som præsenterer sig som hendes kæreste og Lux's far, Tom Atkin. 

Lyset bliver pludselig dæmpet i hele salen, og lyden af en mikrofon kommer. Jeg ser op og ser Harry stå på scenen med spotlightet på sig. Han rømmer sig. "Kan jeg bede fødselsdagsbarnet om at komme herop?" spørger han og jeg smiler let, men dog også nervøs for hvad han vil. Hvis han begynder at synge for mig, tror jeg at jeg rødmer liiiidt for meget til at det ikke er flovt. Jeg går med faste skridt op mod scenen, og på vejen ser jeg Louis stå med armen om Eleanor og sende mig en tommelup. Jeg rynker panden og går helt op på scenen hvor Harry kysser mig blidt på munden.

"Katerina." siger han i mikrofonen, mens han ser på mig. "Jeg elsker dig. Det ved du. Og jeg ved du elsker mig. Jeg tror på at vi to er skabt til at være sammen. Du har set det værste af mig. Du har prøvet det værste. Du er gået igennem så meget kun for min skyld. Jeg mener selv at det er et bevis på ægte kærlighed. For ligemeget hvor meget jeg kvajer mig om og om igen, vil jeg aldrig kunne elske andre end dig. Du er simpelthen det bedste der er sket for mig, og uden dig, tror jeg ikke jeg ville står her idag.." Han pauser og jeg mærker mit hjerte hamrer afsted. Han fumler lidt efter noget i sin lomme. "Jeg ved godt vi er unge. Jeg ved at vi knap nok er begyndt på vores liv endnu. Men jeg vil ikke begynde på et liv uden dig. Jeg vil ikke leve uden dig. Jeg tror ikke jeg kan." Pludselig går han ned på knæ, og jeg gisper mens jeg mærker en klump i halsen. No way man! "Så Katerina Mira Summer.... Vil du eventuelt se bort fra alle mine fejl, og gifte dig med mig?" spørger han og jeg hulker lavt mens jeg trækker efter vejret. Jeg er ikke et sekund i tvivl. Jeg ved at det er ham jeg vil vokse med. Ham jeg vil lære med, og ham jeg vil danne en familie med. Jeg ser ind i de funklende grønne øjne og snøfter lavt, mens mit hovede langsomt bevæger sig op og ned. Min mund åbner sig og ordet kommer langsomt og hakkende ud. "J...Ja...." 

_____________________________________

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...