Fix you ~ (1D) ((2))

~ Dette er 2'eren til Fix you - (1D). Læs helst den først. (-: ~

Katerina Summer er en 18 årig pige der var igennem store prøver, på få måneder. Nu er hun tilbage i London, klar til at stå ved verdensstjernen Harry Styles' side. One Direction er rejst til USA igen, så derfor er der kun Katerina, Gemma og Harry tilbage i England. Harrys familie er ved at sætte stopklodsen. Harry er blevet ubehøvlet, rastløs og fester meget mere end han burde. Teknisk set er han sunket tilbage til den Harry som Katerina så første gang - en ting er dog ændret - Han har hende nu. Katerina prøver ihærdigt at bremse ham, men han lytter ikke til noget. Selvom Harry ikke siger det, så ved Katerina at han sørger over en ting - hans beslutning om at forlade One Direction.
følg med Katerina, Harry og resten af gruppen igennem kærlighed, sorg, prøvelser og had, i kampen om at få Harry tilbage i One Direction.

364Likes
534Kommentarer
41429Visninger
AA

11. Back to the states

Forrige kapitel "Af jord skal du atter genopstå":

Harrys bedsteven William er død af en overdosis, og begravelsen skal finde sted. Harry har været indelukket og har slet ikke snakket de sidste tre dage. Han har undgået ALT øjenkontakt, og har kun klistret sig op af Katerina. Dagen derpå, åbner han op for hende, men ingen andre. Louis har ringet efter resten af One Direction, som kommer og støtter Harry på den svære dag. Det samme gør Simon Cowell. Begravelsen er stille, og Harry fortrækker ikke en mine. Først da de kommer udenfor, og skal sige rigtig farvel, bryder ham sammen i armene på Williams mor. Anne kommer dog og overtager der, og Gemma omfavner sin bror. 

Det slutter med han kysser Katerina kun på grund af kærlighed. 

___________________________________________

25. November. 1 måned til juleaften. 5 dage til min 19 års fødselsdag(jep, 2 måneder ældre end Harry, præcist!). 1 måned siden begravelsen. Ikke meget er sket siden da. Drengene rejste tilbage til USA dagen efter begravelsen - inklusiv Louis. Men det er ok. For Harry har været stille og rolig. Han har ikke været ude og feste - han siger han ikke er i humør til det. Han har egentlig bare forholdt sig rolig. Uden for medierne, og inde døre. Han er stadig som en magnet til mig - det er dog ikke lige så slemt. Han kan sagtens gøre sine egne ting, og han bruger meget tid på at sidde med en guitar i skødet og synge og skrive sange. Jeg går på arbejde som altid. Ikke fordi jeg har brug for det - ifølge Harry vil han gerne give mig alt - men fordi jeg føler for det. Jeg elsker roen omkring arbejdet, og jeg elsker at bruge tid med Julie og Gemma der. 

Ligenu sidder jeg i Harrys OnePiece i sofaen og zapper rundt på kanalerne. Gemma og Anne er på arbejde, og Harry sidder ovenpå og synger. Jeg har smidt mig godt til rette med en pose chips på maven og fjernbetjeningen i hånden. Mine tæer vipper i takt til det guitarspil der kommer oppefra. Jeg slår hen på MTV og ser noget South Park. Blæsten pisker udenfor, og det er klart frostvejr. Der er tændt op i pejsen ovre i hjørnet og hyggen er klart til stede selvom det kun er mig der ligger her. 

Min hygge bliver afbrudt af en banken på døren, og jeg går irriteret ud i gangen. Personen banker endnu engang, og jeg sukker. "JAJAJA kommer jo nu!" brummer jeg surt, og åbner døren hurtigt. Udenfor står der en høj mandeskikkelse og jeg sukker rimelig højt da jeg ser hvem det er. "Hvad laver du her?" Simon ler sit irriterende bedrevidende grin og jeg ruller med øjnene. "Jeg er her for at tale med Harry." siger han og jeg træder til side så han kan komme ind. Mest fordi det er hundekoldt at stå her i døren. "Du ser godt ud som altid.." siger han til mig da han står i gangen. Jeg smiler bare skævt, da jeg ved jeg ser sjusket ud. Mit hår er oppe i en rodet hestehale og det eneste der dækker min krop er Harrys OnePiece og hyggesokker. 

"Jaja.." mumler jeg og ser op af trapperne. Guitarspillet kører stadig, og en hæs stemme følger det. "Han øver stadig?" Simons stemme lyder bedrevidende, men på den gode måde. "Ja. Han lever og ånder for musikken." svarer jeg kort og Simon nikker og mumler noget. "Harry!" Min stemme er skinger men det er den bare når jeg hæver den. Guitarspillet stopper og en dør åbner ovenpå. "Yes, babe?" svarer han og jeg kan høre roligheden i hans stemme. Sådan lyder han altid efter han har sunget og spillet. Efter begravelsen har han været indelukket overfor sin familie. Han har talt med dem, og smilet nogle gange, men han er indelukket. Det er aldrig det samme som når det kun er os to. "Du har.... Gæster," råber jeg tøvende, og kort efter høres en dør der bliver lukket. "Følg mig.." siger jeg til Simon, og går ud i køkkenet.

Simon er lige bag mig, og jeg ved han er vant til at være her, så han sætter sig bare på en stol ved køkkenbordet. Jeg står lidt og føler jeg er fruen i huset, eftersom Gemma og Anne ikke er her, så jeg rømmer mig. "Vil du have noget? Te? Kaffe?" spørger jeg usikkert, og husker på at det er sådan min mor plejer at sige til gæsterne. "Te, tak.." svarer Simon med et smil, og jeg nikker og sætter vand over til det. "Du bliver en god værtinde en dag..." siger Simon komplimenterende, som om han ved hvad jeg tænkte på. Jeg ler kort og nikker. "Tak.." svarer jeg og tager nogle kopper frem til teen. Lidt efter træder Harry ind i køkkenet, og han stopper op da han ser hvem hans gæst er. "Simon... Hvad laver du her?" spørger han hæst, og sætter sig hen overfor ham. Det ser rigtig forretnings agtigt ud. Jeg står bare og betragter dem mens jeg venter på teen bliver færdig. "Jeg er her for at tale om bandet.." siger Simon og jeg får en knude i maven. Han vil tale om det jeg frygtede. 

"Bandet?" svarer Harry usikkert og jeg hælder kogende vand op i to kopper med teblade i og stiller den ene foran Harry og den anden foran Simon. Jeg gør det lydløst mens Simon fortsætter. "Det hele går amok. Har du været på nettet den seneste måned?" spørger Simon og Harry tøver lidt inden han ryster på hovedet langsomt. "Jeg har holdt mig fra det.." Jeg sætter sukker og mælk på bordet, og sætter mig ved siden af Harry med min egen kop som er færdig. Det ene ben trækker jeg op på stolen, og jeg sidder lænet roligt mod bordet mens jeg følger med fra sidelinjen. Simon ordner sin Te, mens han kort smiler til mig. "Ser du Harry.." fortsætter han og kigger på Harry. Harry placerer en hånd på mit lår, mens hans anden er knuget fast om hanken på tekoppen. "Deres fans er ved at blive utålmodige. De troede du kun holdt en lille pause.. Væk fra det hele.." Simons stemme er pludselig far agtig og alvorlig. Harry stirrer på ham. "Det gjorde jeg jo også.." svarer Harry og lægger tryk på 'gjorde'. "Stod det til mig var jeg tilbage for længe siden." siger han og Simon sukker. "Jeg tror stadig ikke du har forstået min beslutning da jeg sagde du ikke kunne komme tilbage." siger han.

Harry ryster på hovedet, og jeg skal til at gøre det samme da jeg minder mig om det ikke er min samtale det her. Jeg er bare værtinden. "Men så lad mig forklare det.." fortsætter Simon og jeg venter spææændt. "Du er en helt igennem fantastisk dreng Harry. Du behandler piger med respekt, og du er alletiders gentleman. Da jeg så dig på scenen første gang, var du ikke andet end en bagerdreng fra Cheshire. Men du bar det med stolthed. Ja du var faktisk ret stolt af at være bagerdreng.. For du nøjedes med det du kunne få, og du tilbad det, som var det det vigtigste du kunne få i dit liv. Alt ved dig var bare perfekt. Du elskede din familie højere end dig selv..." Jeg bider mig i læben og ser ned. Den her Harry har jeg ikke hørt om før. Jeg mener, jeg ved han har været en stor gentleman, men var det virkelig SÅ vildt. Simon fortsætter; "Jeg ødelagde det. Jeg puttede dig i et boyband. Hvem skulle have vidst hvad i 5 drenge blev til. I er så store. Jeg er stolt af jer - men jeg er ikke stolt af mig selv. Da du begyndte at gå ned med flaget blev jeg fortvivlet. Hvor var den stærke bagerdreng jeg så på scenen første dag? Han var væk. Og tilbage var Harry Styles - en selvoptaget og berømt fyr, som pigerne ville dø for en nat med.."

Jeg ser chokeret på Simon, og Harry gør ligeså. Harry sidder lænet afslappet tilbage men hans blik siger alt andet - det fortæller at han ved Simon har ret. Berømmelsen ødelagde ham. "Jeg ville ikke smide dig ud af bandet af frygt for at det ville være sidste skridt til at du ødelagde dig fuldkommen. Og da Katerina kom ind var der atter håb. Noglegange tror jeg faktisk at jeg så den gamle Harry komme frem i dig - bagerdrengen. Men jeg tog fejl. Du blev værre og værre og til sidst droppede du selv ud. Du var overalt i medierne, og da du ringede og snakkede med mig om at komme tilbage var min eneste mulighed at sige nej. Jeg ville simpelthen ikke kunne leve med mig selv, hvis jeg vidste at jeg ville være grunden til du gik helt ned. Jeg mente du havde brug for en pause.. En længere pause end den du selv mente..." Simon stopper og ser vuderende på Harry. Harry sukker tungt og klemmer mit lår. "...Og du havde ret." hans ord overrasker mig og jeg ser på ham.

"Du havde fuldkommen ret. Da jeg ringede til dig, var jeg overhovedet ikke klar til at komme tilbage. Jeg ville flygte. Flygte tilbage til livet som superstjerne og stoffer. Fordi, hvis jeg var med i One Direction MENS jeg tog stoffer, ville jeg have en god grund, right? Men da du sagde nej, blev jeg jo nød til at gøre det alligevel. Denne gang havde jeg bare ikke nogen grund." Det gør ondt på mig at høre ham sige det. At han hele tiden havde planlagt at fucke sig selv op. "Men så... D... døde William. Og alt forandret sig. Den sidste måned har været en følelsemæssig karrusel tur for mig. Jeg har det forfærdeligt..Jeg har været en nar. Overfor drengene. Overfor dig.. Overfor min mor og Gemma.. Og ikke mindst overfor Katerina.." hans ord er kun mumlen nu, så jeg placerer min hånd ovenpå hans på mit lår og giver den et klem. Bare for at vise det er ok. 

Simon nikker og ser på ham. "Du er vokset Harry. Du er blevet et meget større menneske efter den forhindring livet lavede til dig. Men du kæmpede dig over den. Du er parat.." siger han og jeg ser op på ham. Harry ser nervøst på Simon. "Tror du godt jeg kan klare det?" Hans stemme er ustabil. Jeg nusser blidt hans hånd. "Ja. Jeg tror du er parat. Jeg har ødelagt dig en gang. Jeg ville aldrig gøre det her, hvis ikke jeg vidste du var klar.." siger Simon og en tåre glider ned af Harrys kind. Jeg ser overrasket på ham, men han ryster på hovedet. "Jeg kan ikke fatte det.. Jeg skal tilbage?" Simon nikker og smiler stort. "Ja du skal. Du er klar.. Du vil aldrig blive den samme dreng som vi kendte før - du har fået ar som ikke kan heale ordenligt. Men du er en ny og forbedret person - du er klar til at komme hjem." siger Simon og Harry rejser sig hurtigt op og det samme gør Simon. De omfavner hinanden, og Harry snøfter. "Tak.." hvisker han og Simon nikker med et smil. "Jeg er så stolt af dig..."

Harry trækker sig og pludselig pryder et smil hans ansigt. Han smiler så stort at jeg tror hans kæber går af led. Han ser på mig, og griner lidt. "Jeg skal tilbage!" Jeg nikker og rejser mig op. "I know, I know..!" griner jeg og Harry omfavner mig og svinger mig rundt en gang. Da han sætter mig ned smiler jeg stort. Mit hjerte truer med at hoppe ud af mit bryst. "Jeg er også stolt af dig Harry. Du fortjener det.. Tillykke.." siger jeg og han bukker sig ned og kysser mig. Jeg lægger armene om halsen på ham og kysser med mens jeg griner mod hans læber. "Jeg elsker dig så høøjt, Kat!" mumler han mod mine læber og jeg smiler stort. "Jeg elsker også dig.." Vi ser hinanden i øjnene lidt og jeg sukker. Det her er hvad han har kæmpet for. Det er så fantastisk. Jeg stryger ham over kinden og bider mig i læben. "Okay, børn!" Simons stemme lyder alvorlig og jeg slipper ikke Harry da jeg ser over mod ham. "Du burde gå op og pakke Harry.. Du kan tage med mig nu. Og Katerina, kan jeg så lige snakke med dig?" 

Harry ser på mig, med et forvirret blik. "Kommer du ikke med?" spørger han og jeg ler lidt. "Harry, jeg har jo et liv her, ikke?" siger jeg og jeg kan se hvordan hans glæde ændrer sig. "Men jeg tror ikke jeg kan gøre det uden dig.." svarer han alvorligt. Jeg ryster på hovedet af ham. "Selvfølgelig kan du det. Du er stærk. Og vi skal jo ikke undvære hinanden for evigt. Desuden har du drengene." Harry ser bekymret på mig. "Men.." Jeg ryster på hovedet. "Op og pak!" siger jeg bestemt. Han nikker og går ud af køkkenet og op af trapperne. Jeg kan hører han nynner hele vejen og det får mig til at le lidt. Jeg ryder kopperne af bordet og ser på Simon. "Ja?" Han ser på mig med et smil. "Tak Kat.. For alt du har gjort." 

Jeg læner mig op af køkkenbordet og smiler skævt. "Det er ingenting. Det er min hverdag. Jeg elsker ham.." siger jeg og føler ingen flovhed ved det. Simon nikker. "Det kan jeg se. Og han elsker dig.." Jeg smiler skævt og bider mig i læben. "Jeg er bare bange for Harry har ret.." siger han og jeg rynker panden. "I hvad?" Simon ligner en der tænker lidt. "I at han ikke kan klare sig uden dig.." jeg nikker. "Men han skal have lov at prøve. Hvis det er for stort et pres lige i starten, så ring efter mig. Så står jeg der på ingen tid, okay?" Simon nikker. "Vi sender bare flyet efter dig.." siger han med et grin. Jeg ruller med øjnene men griner også. Han ved hvor meget jeg hader det der luksusnoget. "jaja, gør i det!" Vi griner og Harry træder ud i køkkenet med sin pakkede kuffert. Jeg løfter et øjenbryn, mens Simon ler. 

"Harry, vi bliver alligevel nødt til at vente lidt." siger han og jeg ler da Harry ser skuffet ud. "hvorfor?" Spørger han og jeg sukker. "Tror du ikke din mor og søster vil ELSKE at få lov og sige farvel?" Harry nikker så, og kommer hen og lægger armene om mig. Jeg kommer til at savne ham så forbandet meget. Efter jeg er vant til at han hænger op af mig hver dag, bliver her utrolig stille og tomt. Som om han kan læse mine tanker kysser han blidt min næstetip og smiler. "Jeg kommer til at savne dig, love.." siger han stille og jeg nikker. "Jeg kommer også til at savne dig..." Jeg lægger hovedet mod hans brystkasse og kan høre hans rolige hjerterytme. "Lover du at ringe hver dag?" spørger jeg og han nikker kan jeg mærke. 

"Selvfølgelig.. flere gange om dagen!" siger han bestemt og jeg smiler skævt. "Hvornår ses vi igen?" spørger jeg og Harry ser over på Simon, som svarer; "Jeg ved ikke hvornår i får fri. Et par dage før jul gætter jeg på." Harry nikker og jeg sukker. "Der er laaaang tid til!" surmuler jeg og Harry kysser mig på håret. "Du gør det ikke let at forlade dig.." griner han og jeg ser op på ham og smiler skævt. "Sorry baaaabe, det bare så svært at sige farvel til de krøller." driller jeg og roder i hans hår. Han smiler og jeg stryger ham over kinden igen. "Jeg elsker dig Harry. Husk på det. Og husk du kan ringe til mig ligemeget hvad, ligemeget hvilken tid på døgnet. Jeg har altid tid til dig, okay?" Han ser beroligende på mig og nikker så. "Jeg ved du kan klare det her.." fortsætter jeg og ham smiler varmt. "Tak Katerina.. Din mening er alt der betyder noget for mig. Når bare jeg ved jeg har dig.." jeg nikker. "Altid." siger jeg og kysser ham blidt på munden. 

Jeg kan høre døren gå op, og kort efter træder Anne og Gemma grindende ind i køkkenet. De stopper op da de ser Simon, og kufferten, og Harry og jeg der står med armene om hinanden. "Hvad forgår her?" spørger Anne og Harry løsriver sig fra mig og går hen til sin mor. "Gæt hvem der skal tilbage til One Direction!" siger Harry, og Gemma hviner og kaster armene om ham. "Hvor er det fedt for dig!" udbryder hun og Harry griner og nikker og krammer hende. Anne ser på Simon. "Er det nu klogt?" spørger hun bekymret og Simon nikker. Anne flytter blikket til mig. "Skal du med til Amerika?" Jeg ryster på hovedet og fugter mine læber. "Harry kan godt klare det. Jeg har arbejde at klare her.." siger jeg og smiler. Anne ser dog lidt urolig ud, så Harry går hen og krammer hende ind til sig.

"Jeg elsker dig mor.. Og undskyld for alt. Men jeg er klar til det her... Jeg er klar til at starte forfra.. Stol på mig." siger han hæst og Anne krammer ham tilbage. "Selvfølgelig stoler jeg på dig.. Jeg elsker dig.." siger hun og jeg smiler stort og krammer Gemma. "Og jeg er stolt af dig, min dreng.." siger hun og kysser Harry på kinden. Han smiler og Simon klapper i hænderne. "Nå, son, er du klar til at indtage USA igen?" spørger han og Harry nikker ivrigt. "Så kom. Vi har et interview og nå!" siger han og gør gestus mod døren. Harry nikker og vi går alle sammen ud af køkkenet og ud af hoveddøren hvor der holder en sort bil. Fotografer er overalt, og jeg smiler kort. Dette er en glædens stund. Jeg er så lykkelig over Harry endelig opnåede det han ville, men alligevel har jeg lyst til at græde. 

Pludselig mærker jeg et par arme om mig, og jeg bliver helt overrasket. "Jeg elsker dig.." hvisker han hæst og jeg lægger armene om ham også. "Og jeg elsker dig Harry..." Han kysser mig hurtigt og ser mig i øjnene. "Du er sikker på du ikke vil med?" spørger han og jeg nikker. "Ja... Men jeg vil savne dig forfærdeligt.." svarer jeg og han sukker. "Jeg vil også savne dig..." Jeg burde være ulykkelig over han rejser, men jeg er så lykkelig. Han smiler endelig igen. Han pludselig fyldt med en hel ny og frisk energi - en energi jeg havde glemt han havde. Han giver mig 20 små kys på munden inden han smiler til mig. "Ring når du lander, okay?" siger jeg og han nikker. "Selvfølgelig.. Vi ses babe.." siger han og kysser mig en sidste gang inden han går med Simon ind i bilen. Den triller langsomt væk og vi står og vinker efter den. Da den er ude af syne ser jeg på Gemma og Anne med et smil. "Det lykkedes.." De nikker, og vi går sammen ind i huset igen. Min mave er fyldt med sommerfugle og smilet er ikke til at fjerne fra mit ansigt - der er ingen tvivl. Jeg er så stolt af ham. 

________________________________________

Her er det så! Et kapitel i har ventet længe på! (igen, undskyld.)

Men så skete det! Harry er tilbage i 1D! Hvad synes i om det? Var det en ok reaktion han havde? Kan i overhovedet stadig lide historien? Det er nok ikke svært for jer at se at historien runder mod en slutning nu. Det gør den fordi jeg synes den kører død. Ikke på den dårlige måde, men på den gode. Jeg er FULDT ud tilfreds med hvad der er sket, og hvad der fortsat skal ske. I skal nok forberede jer på der kun kommer ét kapitel mere. Håber i er ligeså tilfredse som mig, og kan se tilbage på den, og dens slutning med et smil på læben:-D 

Tak for alle de søde kommentarer. I er de bedste læsere i verdenen, og jeg HÅBER inderligt i vil følge med hvis jeg vælger at lave en ny movella. Jeg elsker jer, og i er grunden til jeg overhovedet gider det her. Tak til jer der har været med fra starten, og jer der er kommet hen af vejen. Tak til alle jer der har reklameret for denne movella. TAK! xx

xoxo - Lærke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...