Fix you ~ (1D) ((2))

~ Dette er 2'eren til Fix you - (1D). Læs helst den først. (-: ~

Katerina Summer er en 18 årig pige der var igennem store prøver, på få måneder. Nu er hun tilbage i London, klar til at stå ved verdensstjernen Harry Styles' side. One Direction er rejst til USA igen, så derfor er der kun Katerina, Gemma og Harry tilbage i England. Harrys familie er ved at sætte stopklodsen. Harry er blevet ubehøvlet, rastløs og fester meget mere end han burde. Teknisk set er han sunket tilbage til den Harry som Katerina så første gang - en ting er dog ændret - Han har hende nu. Katerina prøver ihærdigt at bremse ham, men han lytter ikke til noget. Selvom Harry ikke siger det, så ved Katerina at han sørger over en ting - hans beslutning om at forlade One Direction.
følg med Katerina, Harry og resten af gruppen igennem kærlighed, sorg, prøvelser og had, i kampen om at få Harry tilbage i One Direction.

363Likes
534Kommentarer
42141Visninger
AA

10. Af jord, skal du atter genopstå.

Det er tre dage siden nyheden kom. Eftersom det er en hurtig planlagt begravelse, står jeg lige nu foran spejlet iklædt en sort kjole. Kjolen er stram på min krop, og stopper lige over knæene. Det er en langærmet kjole som har en dyb udskæring i ryggen, så jeg har ingen BH på, for det er indbygget i kjolen. Jeg har en ubehagelig fornemmelse. Sidst jeg stod i denne kjole er snart et og et halvt år siden, og det var af samme årsag. Dengang var det bare min bedste veninde, og ikke Harrys bedsteven. Apropos Harry. Han har ikke rigtig snakket de sidste par dage. Han har hængt ved siden af mig hele tiden, og jeg har været der i stilhed med ham. Både Louis, Eleanor, Gemma og jeg har prøvet at få ham til at sige noget. Han har ikke snakket overhovedet. Og jeg hader det. De eneste ord jeg har hørt ham sige er når han taler i søvne. Han har mareridt hver gang han lukker øjnene, og hver gang vågner han op i tårer. Han er så begravet i sorg at det snart tager livet af ham - lol, ikke et godt ordsprog når man står og gør sig klar til begravelse, I know.

Harry græder også hele tiden. Ofte har jeg bare siddet og vugget ham frem og tilbage, mens han hulker som et lille barn. Mange gange har jeg måtte få frisk luft eller kaste op bagefter. Det lyder overdrevet i jeres ører, men se det sådan her; Harry tiggede mig om at tale til ham. Han tiggede mig om at se ham i øjnene. Han var knust. Men han græd ikke - mere end en gang - og han snakkede konstant. Nu er han fuldkommen stille. Næsten ikke et ord, og så græder han konstant. Det gør så ondt at se. Anne har prøvet at snakke med ham men han lytter ikke. Han foretrækker at vi er på værelset. Men hvis jeg rejser mig og går følger han efter. Han er hvor jeg er. Og selvom vi er sammen døgnets 24 timer, er det uden ord og øjenkontakt. Harry har ikke set mig i øjnene en eneste gang. Han undgår det. Vi har heller ikke andet kropskontakt, end når jeg vugger ham blidt i søvn, eller til ro. Vi er bare sammen. Som magneter. 

Ligenu er han i bad. Jeg befalede det. Han kunne ikke tage til begravelsen uden i det mindste at se ordentlig ud. Jeg lægger den sidste præg på min lette makeup da døren til badeværelset går op, og Harry kommer ind i underbukser. Hans øjne er lidt hævet og jeg ved at han har grædt i badet. Jeg ved det, både pga. hans øjne, men også fordi han ikke sang som han plejer. Jeg betragter hans krop lidt og bider mig i læben. Den er fantastisk. Jeg sukker og han går hen til sengen og hiver sine sorte selskabsbukser på. Han skænker ikke mig et eneste blik. Uden et ord og med et tomt blik hiver han skjorten på. Han har knappet den første knap da hans ansigt fortrækker en mine jeg ved hvad betyder. Og ganske rigtigt. Ikke mere end 2 sekunder senere kommer tårene. Jeg sætter hurtigt den sidste ørering i øret og går hen til ham. Jeg placerer mine hænder på hans brystkasse mens jeg nusser den.

"Harry.." siger jeg hæst, men hans bøjer sig bare fremover og hulker ned i min skulder. Jeg sukker og stryger ham over nakken, og kysser hans kind. "Det skal nok gå.." siger jeg. Jeg tror jeg har brugt den sætning mindst 5 milliarder gange de sidste par dage. Harry snøfter, og jeg lader forsigtigt mine fingre glide ned over hans mave. Jeg kan mærke han spænder, og hulker en gang mere. Forsigtigt begynder jeg at knappe hans hvide skjorte. Jeg ryster selv lidt, men jeg bider det i mig. Selvom det er Harrys bedste ven, er det også min sorg. For alt der får Harry til at se sådan her ud, er min sorg. Alle Harrys bekymringer burde være mine. Og det havde jeg glemt i et øjeblik. Jeg glemte det store billede, og jeg var en bitch der kun tænkte på mig selv. Det er først gået op for mig nu, at hvis det havde stået på et par dage længere - hvis jeg havde ignoreret Harry et par dage mere - kunne det meget vel være ham der havde taget en overdosis.

Jeg bliver færdig med Harrys skjorte, og han drager et sidste suk. Han retter sig op, og for første gang i lang tid kigger han mig i øjnene. Han har ellers undgået al øjenkontakt. Ved synet af hans grønne øjne, bliver mit hjerte skåret i småstykker. De viser ikke andet end sorg og ødelæggelse. De er røde og blanke, og han stirrer på mig med al følelse sat udenpå. Han blotter sin sjæl for at jeg skal komme og gribe den. Og det er lige hvad jeg gør. Jeg placerer mine hænder på hans fugtige kinder, og stiller mig på tæer mens jeg holder hans blik fast i mit. Denne gang er min stemme fyldt med kraft, selvom det kun er en svag hvisken. "Jeg er her for dig. Jeg elsker dig. Det skal nok gå." Og med de ord presser jeg mine læber mod hans, i et kys der smager rimelig meget af salt. Efter 10 sekunder bevæger Harry sig endelig. Han løfter sine arme og lægger dem om livet på mig. Han krammer mig ind til sig, som om jeg havde tænkt mig at gå. Jeg føler en lille fryd ved dette længe ventet kys. Ved at han giver respons. Han er ikke helt fortabt. Der er håb..

Jeg trækker mig og Harry ser mig stadig i øjnene. Dog, under al sorgen og håbløshende, er der nu et svagt glimt af ro i de grønne øjne. Jeg stryger ham en sidste gang over kinden, inden jeg tager det sorte slips på sengen og snor det rundt om hans hals. Jeg binder det rolige, men stadig med lidt rystende bevægelser. Harry løfter armene og griber fat om mine hænder. "Jeg elsker også dig.." Hans hæse stemme indikerer at han ikke har talt i lang tid. Jeg ser overrasket op på ham, og kan mærke tårene presse sig på. Jeg smiler til ham inden jeg binder slipset færdigt, og strammer det blidt ind og retter på hans krave. Jeg ser ham i øjnene igen, og placerer en hånd på hans kind. Jeg smiler, men mærker mine øjne blive slørret af tårer. "Hvorfor græder du?" spørger han mig hæst og jeg griner lidt. "Jeg elsker dig, Harry Styles." siger jeg og sukker inden jeg samler hans blazer op og holder den oppe. "Lad os gøre det her sammen, okay?" 

Vi træder ud fra værelsesdøren, og nedenunder kan vi høre flere stemmer snakke. Først tænker jeg det er Harrys andre venner. Vi fortsætter ned af trappen, og Harry griber min hånd. Han er bange for at se de andre. Han stivner helt, og den måde han åbnede sig op på ligefør er væk. Han er nu ikke længere blottet, men er låst fast i sig selv. Kun jeg fik lov at tage plads i hans sjæl. Jeg fletter mine fingre ind i hans, og klemmer den blidt. Vi fortsætter videre ind i stuen, hvor jeg får det største chok længe. 4 drenge og 3 piger står derinde og venter. Harry stopper op, og jeg stopper automatisk med ham. Han vender hovedet langsomt mod mig, for at sende mig et spørgende blik, men jeg kan ikke andet end at trække på skuldrende. Louis vender sig langsomt om og smiler til os. Hans smil er trist, og også han er klædt i sort - ligesom de andre. "Harry.." Hans stemme er hæs, og straks vender de 3 andre drenge sig om. 

Harrys mund er let åben, og jeg kan se hans underlæbe bævre. "Harry.." Nialls stemme er den første til at bryde igennem, og han suser hen og giver Harry et kram. Jeg kan høre Harry bryde sammen igen, men hans slipper min hånd for at omfavne sin blonde ven. Jeg smiler skævt og tårene baner sig vej frem i mine øjne igen. De er kommet her, for at støtte ham idag. For at være der for ham, som bedste venner er det. Som brødre er det. Jeg træder lidt væk og inden jeg ved af det havner jeg i armene på Louis, og begynder at hulke. Ikke højt og ikke voldsomt. Ikke fordi jeg er meget ked af det, men jeg er lykkelig. Lykkelig over at de er her. Alt føles bare lettere så. Louis stryger mig over ryggen, mens de sidste 2 drenge skiftevis krammer Harry og han græder i armene på dem alle. Liam er den der holder ham længest, og han er den Harry klamrer sig mest til. Jeg ser på på Louis, som smiler stort til mig.

Han ved jeg ikke græder fordi jeg er ked af det. Han ved jeg er lykkelig over at se dem. "Hvordan?" mumler jeg og tørrer mine kinder da det værste er ovre. "Jeg ringede til dem. De var klar med det samme.." siger han og jeg smiler stort og ser over på Harry og Liam. Jeg ser over på de tre piger og farer derhen. "Danielle!" udbryder jeg og smider armene om hende. Hun ler og krammer mig tilbage. "Hey søde.. " Jeg snøfter. "Men.. Er du ikke på tour med Pixie?" spørger jeg og hun nikker. "Men jeg fik et par dages fri.." Jeg smiler stort. og ser på Eleanor og Gemma - de to sidste. Jeg går hen til Gemma og lægger en arm om hende. "Er du ok?" Hun nikker og smiler lidt lykkeligt og nikker over mod Zayn som står og gnubber Harry på ryggen. Jeg forstår. Hun er også mere rolig nu hvor hun har Zayn her ved sin side. Zayn kigger på os og sender os et strålende smil. Jeg smiler tilbage og ser så over på Louis med et taknemmeligt smil.

"Katerina.." Harry hæse stemme skyder igennem, og den er fyldt med gråd. Både Louis, Gemma og Eleanor ser overrasket ud - det er første gang de hører ham tale i 2 dage. Jeg går roligt hen til ham og tager over for Liam. "Jeg er lige her.." hvisker jeg og lægger armene om ham. Han lægger også armene om mig, og placerer hovedet på min skulder. Han snuser ind og jeg stryger ham over ryggen. "Det var en glædelig overraskelse, hva?" hvisker jeg til ham, og han nikker mod min skulder. "Du ved godt hvem du skal takke, ikke?" spørger jeg og Harry nikker igen, mens han snuser en sidste gang ind og ser op. Han ser mig i øjnene, og jeg sender ham et smil og nikker forsigtigt. Han træder med usikre skridt væk fra mig og hen mod Louis. Louis går det sidste stykke og de omfavner hinanden. Jeg betragter dem med et suk, og det samme gør de andre piger. 

"Tak.." hører jeg Harry hviske grådkvalt, og Louis stryger bare sin bedste ven over ryggen. "Selvfølgelig.. Du ved jeg elsker dig Harry.. Du ved vi alle sammen står her når noget er galt." siger han alvorligt, men blidt og Harry snøfter en gang og nikker. Han stoler ikke på sin stemme. Anne træder ind i rummet sammen med en person jeg ikke havde regnet med at se - en person jeg havde håbet ville holde sig væk. "Hvad laver han her?!" Jeg kan ikke forstå det kom ud af min mund, men jeg er vred. Anne ser forskrækket på mig, men Simon forholder sig rolig. "Han har brug for os alle, Katerina.." siger Simon roligt, og jeg tænder fuldstændig af. "NÆ GU FANDEN! Han havde brug for DIG og dine meninger for flere uger siden! MEN DA VALGTE DU AT CUTTE HAM AF!" råber jeg og ser ham i øjnene. Han er dog stadig irriterende rolig, og jeg skal til at træde frem mod ham da en person griber min hånd bagfra, og fletter sine fingre ind i mine. 

Jeg ser over skulderen på Harry, hvis øjne lyser af indelukkelse atter en gang. Jeg sukker og bider mig i læben. Det var ikke min mening at flippe ud - ikke idag. Han klemmer min hånd og går helt op på siden af mig inden han synker en gang. "Det er okay.." hans stemme er stadig præget af flere dages stilhed. Simon ser på Harry, og faktisk kan jeg næsten se medlidenheden lyse ud af ham. Jeg tager min frie hånd og lægger den på Harrys overarm der er tættest på ham. Altså den der tilhører den hånd der holder mig i hånden. Jeg lægger mit hovede på hans skulder og sukker. Jeg har svært ved at lade være med at springe på Simon og flå hovedet af ham - men jeg gør det, for Harry.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Vi sidder i kirken. Klokkerne udenfor ringer William til fred. Vi sidder næsten forrest, Harry, jeg, Louis og Eleanor. Williams familie sidder lige foran os. Jeg har fat i Harrys hånd under det hele. Harry trykker den en gang imellem, bare for at sikre sig at jeg er her. Jeg placerer vores hænder på hans lår og ser på ham. Han er fuldkommen tom i blikket. Han trækker ikke en mine. Jeg bider mig i læben, og ser på Louis ved siden af mig. Han har fat i Eleanors hånd. Rækken foran os græder. Hans far, mor, lillesøster og storebror. Det er hårdt at se. Præsten afslutter ceremonien, og Harry rejser sig op sammen med Williams storebror, hans far, og nogle andre venner. De skal nemlig bære kisten ud til der hvor den skal sænkes. Alle i kirken rejser sig op og Harry skal til at gå, men så vender han sig mod mig. Frygt er malet i hele hans ansigt. "Gå med.." hvisker han hæst og jeg nikker, og går med ham hen til kisten. Han griber kisten med den ene hånd, mens han holder fast i min med den anden. 

Jeg klemmer den blidt, og holder mit åndedrag under kontrol. Jeg går med ham langsomt ud af kirken, mens orgelmusikken spiller. Folk bag os går med efterhånden som vi passerer dem. Jeg fokuserer ikke på andet end Harry. Han er så tæt på at bryde sammen, men han holder det. Jeg giver hans hånd et klem, hvilket får ham til at stirre på mig. Jeg smiler opmundrende, men jeg ved hvor lidt det hjælper. Jeg slipper Harry lidt før hullet, og snart kommer Gemma og Zayn op på siden af mig. Zayn holder Gemma ind til sig, og hun hulker. Jeg sender ham et anstrengt smil. 

Kisten bliver sænket ned, og omkring mig står nu alle sammen. Louis, Eleanor, Liam, Danielle, Niall, Simon, Anne, Zayn og Gemma. Harrys ansigt er fuldkommen smadret. Da kisten er blevet sænket ned, krammer han hurtigt Williams familie. Og der ryger tårene. Williams mor står længe og holder Harry ind til sig, og han mumler noget med undskyld om og om igen. Jeg forstår det ikke lige nu, men jeg skal nok forstå det en dag. Anne går hen til dem, og Gemma går med. Jeg bliver tilbage. Dette er ikke min sag. Ligenu skal Harry indse at det er hans familie, og de hader at se ham sådan. 

Anne krammer Williams mor - de må jo også have kendt hinanden længe. Gemma lægger armene om sin bror og han tøver lidt inden han placerer sine arme om hende. Jeg smiler skævt ved det syn, og Zayn lægger roligt en arm om mig. "Er du ok?" hvisker han i mit øre og jeg nikker. "Ja.." svarer jeg og ser på Gemma og Harry. "Nu er jeg.." Harry trækker sig, inden Gemma og ham bevæger sig hen imod os. Han stopper lige foran mig, og jeg kan se han trækker vejret meget roligere nu. Jeg smiler blidt til ham og han ser bare på mig. Så lægger han hænderne på mine kinder og kysser mig blidt. Det kom ud af ingenting, så det overrasker mig en del. Jeg kan også høre Niall, Danielle og Liam grine i baggrunden. Jeg gengælder hurtigt kysset inden jeg trækker mig. "Hvad skulle det til for?" spørger jeg og Harry smiler meget meget lidt. "Jeg elsker dig.." siger han og så vender han sig så vi står ved siden af hinanden og ser på kisten der bliver fyldt med jord. Han lægger armen om mig, og de sidste ord præsten siger er ord jeg aldrig glemmer. Ord der altid har siddet i min hjerne, lige siden Camillas død.

Af jord er du kommet - til jord skal du blive - og af jord, skal du atter genopstå. 

_______________________________________________

så kom der mere. Jeg beklager virkelig ventetiden. Hader mit net, det driller stadig en del. (-:

Tusind tak til søde Julie som gad og opdaterer jer på min situation! Har i husket at tjekke hendes movella 'Don't be afraid of the dark' - den er lige afsluttet, men vi håber på en 2'er!:-D tusind tak søde! 

Og mange tak for klapsalven, haha! Hvor er i søde! Jeg har de bedste læsere i verdenen! I gør min dag god (-:

Hvad synes i om begravelsen? Jeg overvejede om Harry skulle synge, men jeg fandt det for klassisk. Og han ville heller ikke kunne klare det, så sårbar som han er. Skriv i en kommentar hvad i mener om det!

Jeg har indset at mine skriveevner ikke er hvad de plejer at være. Jeg kan godt se der mangler den ekstra gnist - det synes jeg i hvert fald! Jeg er ked af hvis det skuffer nogle... sorry!

Like eller favoritiser gerne - ellers rigtig gerne begge!:-D

xoxo - Lærke!

undskyld længden af kapitlet, og evt. stavefejl. Har en engelsk stil for til imorgen, men i skulle have det her, da det var et lovet kapitel! x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...