Fix you ~ (1D) ((2))

~ Dette er 2'eren til Fix you - (1D). Læs helst den først. (-: ~

Katerina Summer er en 18 årig pige der var igennem store prøver, på få måneder. Nu er hun tilbage i London, klar til at stå ved verdensstjernen Harry Styles' side. One Direction er rejst til USA igen, så derfor er der kun Katerina, Gemma og Harry tilbage i England. Harrys familie er ved at sætte stopklodsen. Harry er blevet ubehøvlet, rastløs og fester meget mere end han burde. Teknisk set er han sunket tilbage til den Harry som Katerina så første gang - en ting er dog ændret - Han har hende nu. Katerina prøver ihærdigt at bremse ham, men han lytter ikke til noget. Selvom Harry ikke siger det, så ved Katerina at han sørger over en ting - hans beslutning om at forlade One Direction.
følg med Katerina, Harry og resten af gruppen igennem kærlighed, sorg, prøvelser og had, i kampen om at få Harry tilbage i One Direction.

363Likes
534Kommentarer
42143Visninger
AA

3. A Call.

Jeg træder ud af det dejligt forfriskende bad med en bedre følelse. Badet har helt klart fået mig til at slappe af, og jeg hiver undertøj og min grønne One Piece på. Mit hår lader jeg bare hænge vådt, og derefter går jeg ud på Harrys værelse igen. Jeg griber min iPhone fra sengen og går nedenunder. Der er ingen hjemme ligenu - Gemma er vel på arbejde, som jeg skal imorgen. Anne er vel... Også på arbejde? Hvad ved jeg. Harry er ikke kommet tilbage endnu, og gud ved hvor den dreng er skredet hen. Ups, jeg må virkelig stop med de grimme ord. Det er blevet slemt på det seneste.

Uden at tøve går jeg ind under mine kontakter og finder "Simon Cowell". Jeg fik det lige før Harry og jeg forlod Amerika. Hvis der nu skulle blive problemer. Lidt mere tøvende trykker jeg på ring op, og fører mobilen op til øret. Der går noget tid, inden den bliver taget. "Simon Cowells mobil, det er Niall?" siger en klar irsk accent. Jeg smiler lidt ved lyden. "Hey, Niall. Det er Katerina.." Der er stille lidt, og jeg rynker panden. "Kat.. Er der noget galt?" Jeg kan høre nogle stemmer i baggrunden ved lyden af mit navn. Jeg kan hører mobilen bliver rakt videre. "Kat? Hvad sker der? Hvorfor ringer du til Simon?" Louis. Jeg bider mig i læben. "Fordi jeg skal tale med ham, Lou.." mumler jeg og der er stille igen. "Hvorfor?" spørger han og jeg sætter mig på sofaen med et suk. "Rager ikke dig, Tommo." siger jeg med en munter stemme, og håber jeg har skjult trætheden i min stemme. Han griner hæst, men falskt. "Du lyder træt?" siger han og jeg gentager mit suk. "Ting har været.. travle herhjemme for tiden." mumler jeg.

Louis gentager mit suk. "tell me?" siger han og jeg bider mig let i neglen. "Nah, kan jeg ikke. Du skal ikke tænke på det - hvad laver Simon?" spørger jeg for at skifte emne. "Du er ikke gået fra ham, vel? - Han er nede og hente kaffe." siger Louis og jeg smiler skævt. "Nej Lou. Jeg elsker ham ligemeget hvad han gør. Jeg er stærk nok til at blive ved ham.. Men han gør mig bare så bange.." mumler jeg og kan høre Louis sætte sig. "Hvad sker der?" Jeg bider mig i læben og overvejer om jeg bare skal svare ligeud. Han har sikkert nok at tænke på i forvejen, og jeg kan sagtens klare Harry selv. Jeg vil ikke friste ham til at rejse tilbage til UK. "Det er ingenting, Lou.. Du har nok at tænke på med Touren og sådan.. Hvordan går det egentlig?" Igen skifter jeg emne.

"Kat.. Du ved du kan fortælle mig det.. Er det blevet værre?" spørger Louis sukkende. Jeg ryster på hovedet selvom han ikke kan se det. "Jeg har styr på det." fastslår jeg, og Louis sukker for 45ende gang mens vi har snakket sammen. "Hvordan går touren?" spørger jeg. Jeg kan hører han tøver lidt, for at tænke over sit svar inden han begiver sig ud i det. "Det er svært uden Haz.. Hans soloer er nogle af de vigtigste i vores optrædener.. Directioners har ikke den samme kampgejst mere. Jeg ved ikke om du har tjekket twitter for nylig?" Jeg ryster igen på hovedet men husker at han ikke kan se mig. "Nej. Jeg har ikke haft tid.." mumler jeg og Louis griner lavt, og sarkastisk. "Der er ingen trends mere om One Direction. Folk har mistet lysten.. Hvis en af os dropper ud, hvad stopper så de andre for at gøre det, right?" siger han trist og nu er det min tur til at sukke. "Det er jeg ked af at høre..." siger jeg oprigtigt og kan fornemme Louis' triste blik. "Det er ikke det samme uden ham, Kat.. Hvornår kommer han tilbage?" Der fik jeg mit svar. Louis og de andre ved IKKE at Harry er blevet forbudt at komme tilbage. Hvor er det bare strengt af Management og lade være at fortælle dem det.

"Jeg ved det ikke.." svarer jeg, for ikke at gøre Louis oprørt. "Snart håber jeg," tilføjer jeg. Jeg kan fornemme Louis' smil, og får det dårligt med mig selv. "Hvornår kommer Simon?" spørger jeg undrende. Det har taget ham reeeet lang tid at hente kaffe. "Han er skam kommet tilbage..." griner Louis, og jeg ruller med øjnene. "Hvorfor, har du så ikke givet ham røret?" spørger jeg irriteret. "Savnede at høre din stemme, sweetcheeks." griner han og jeg hører han rejser sig op. Jeg smiler skævt. "Årw loveeee.." griner jeg tilbage og føler mig afslappet igen. "Jeg elsker dig Louis.." mumler jeg, med al venskab i stemmen. Jeg fornemmer et smil igen. "Jeg elsker også dig Kat.." mumler han tilbage, og jeg ved at vores hjerter banker for det samme - for den samme. 

"Hey, har du hørt fra El?" spørger han med begejstring i stemmen, mens jeg kan høre han går ned af en gang. "Nej?" svarer jeg undrende. "Nå.. Hun ringer nok senere så. Du skal ikke sige at jeg har sagt det, men hun har tænkt sig at invitere dig og Dan til sleepover, så i kan lære hinanden bedre at kende.." Jeg smiler skævt, og føler mig lykkelig over hun gider. "Det er meget venligt af hende," svarer jeg oprigtigt. Jeg har aldrig været meget til de tøsesleepovers, men det er meget venligt at hun gider holde en til ære for mig! "Jeg skal nok lade være at sladre.. måske." griner jeg, og han griner tilbage. "hun river hovedet af mig hvis du gør, Kat!" Jeg griner igen. "Nå men.. Jeg har Simon her. Snakkes vi ved snart igen? LOV mig at ring noget oftere.." siger han, og jeg sukker. "Ja okay. Jeg skal nok... Vi ses, Lou.." Han griner. "Ses Kat!" siger han, og igen bliver røret givet videre.

"Katerina?" Simons mørke stemme lyder, og mit smil forsvinder. "Jeg foreslår at du fjerner dig fra drengene. De skulle nødig vide noget," siger jeg spydigt og hører han sukker, og siger noget til drengene, der minder om 'kommer omlidt'. Jeg kan hører en dør åbne og lukke, og så Simons stemme igen. "Katerina det er ikke til diskussion..." siger han hurtigt, men undskyldende. Jeg griner falskt. "Jeg ringer ikke for at diskutere med dig Simon. Jeg ringer for at få af vide hvad det kræver af Harry at komme tilbage?" Simon tøver lidt. "Det går ikke Katerina.." siger han alvorligt men jeg er stædig. "Du ved godt drengene ikke kan fortsætte ude  ham." siger jeg hurtigt og strengt. Simon sukker igen og jeg sukker tilbage. "De kan forsøge." siger han bestemt. "De mister fans." siger jeg og han tænker lidt. "De får nye." svarer han. "Hør, Simon. Der er fem drenge i One Direction! Ikke fucking 4!" Jeg trækker vejret hurtigt. "Undskyld." mumler jeg. Det nytter ikke noget at hidse mig op. "Jeg står ved min beslutning Katerina. Harry er ikke et forbillede." Jeg knurrer næsten. "Hold nu k... op man!" snerrer jeg og Simon skynder sig at sætte mig på plads. "Katerina, du er 18 år! Du er ung, og forstår ikke livet ordenligt."

Jeg snerrer igen. "Jeg har været mere igennem de sidste måneder end enhver anden 18 årig! Jeg har lært at leve, og hvad det betyder! Harry har kæmpet for at komme ordenligt på benene, og når det endelig er sket får han af vide han ikke kan komme tilbage, og bom - tilbage til start!" råber jeg, og læner mig hidssigt frem i sofaen. "Hvad forventer du jeg gør?" spørger han roligt, og jeg mærker vreden boble op i mig. "Det der forventes af dig fra alle af! Tag ham tilbage!" snerrer jeg højt. "Nej. Kan jeg ikke. Jeg står ved min beslutning!" siger han og nu kan jeg hører han også hidser sig op. "Har du overhovedet set på drengen! Han er ødelagt, og det er fucking din skyld, Simon Cowell!" skriger jeg, og mærker klumpen i halsen. Der er stille i den anden ende. "Du forstår ikke hvor svært det er, at skulle se ham rive sig selv ned om og om igen. Du forstår det ikke. Mit hjerte bliver revet ud af mit bryst om og om igen.." Min stemme er lav og hæs og jeg kan mærke tårene presse sig på, og forbander mig selv min svaghed for den dreng.

"Jeg kan ingenting gøre, Katerina.. Jeg er ked af det." siger han og jeg sukker men tier stille. Hvis jeg siger mere, begynder jeg sikkert bare at tude, og det har jeg ikke lyst til. Jeg har ikke lyst til at være svag. "Vil du snakke med drengene?" spørger Simon og jeg rømmer mig, og rytter halsen for al gråd. "Nej. Tell them I said Hey.." siger jeg, og venter på svar. "Skal jeg nok.. Jeg er ked af det Katerina." siger han og jeg fnyser. "Gu er du røv." siger jeg hårdt og lægger på uden at tøve. 

Jeg sidder og stirrer på iPhonen i min hånd og stryger mine fingre over den en gang. Jeg trækker vejret tungt et par gange inden jeg ser op på fjernsynet og sukker. "Så.. Havde jeg ret?" siger en stemme bag mig som får det til at løbe koldt ned af min ryg. Jeg vender hovedet og ser Harry stå og smile skævt, men trist. Jeg synker ved synet af de lugeglade grønne øjne, som plejede at skinne så klart. "Jeg er ked af det," mumler jeg og holder hans blik fanget i mit. Jeg er ked af det. Ked af jeg ikke kunne ændre Simons holdning og få ham tilbage til bandet. Ked af jeg flippede sådan ud og ked af at jeg sårede ham på det groveste. Jeg kan nu mærke tårene for alvor presse sig på, og forbander endnu engang jeg har svært ved at finde den stærke pige frem jeg var engang. 

Harry er i to store skridt henne ved mig og sætter sig ved siden af mig. "Du prøvede.." mumler han. Jeg snøfter. "Hvor meget hørte du?" spørger jeg hæst og ser ned på mine hænder. "En del. Jeg vidste ikke du havde det sådan med mig.." siger han og hans ene hånd finder vej til min og giver den et klem, så jeg ser op på ham. Jeg nikker. "Du ødelægger ikke blot din egen krop Harry. Du ødelægger min.." forklarer jeg og lægger mit hovede på hans skulder. Han lægger sin arm om mine skuldre og nusser den blidt. "Undskyld.." mumler han og jeg sukker. Undskyld er ikke nok. Da den tanke skyder igennem mig, husker jeg sidste gang jeg sagde det, de konsekvenser det havde. Så jeg holder det inde. "Det ok.." siger jeg hæst, og en tåre falder ned af min kind. "Jeg ville bare ønske.." snøfter jeg. Nu falder flere tårer, og Harry presser mig ind til sig. "Jeg ville bare sådan ønske at du ikke gjorde det.." hulker jeg og frygten for at miste ham kommer for alvor op i mig. Han sukker. "schyy.." siger han og kysser mig på håret, mens han nusser min skulder. "Schyy, Kat..." mumler han, men mine tårer er ukontrolleret. 

Vi sidder sådan i stilhed et stykke tid, mens han blidt tysser på mig. Alt omkring os står stille. I dette øjeblik er det kun Harry og jeg, og intet kan afbryde. Efter 10 minutter tager jeg mig sammen. "Vi finder ud af det..." siger jeg og han ser overrasket ned på mig. "Finder ud af hvad, søde?" spørger han og kysser mig igen på håret. "Vi finder ud af at få dig tilbage.. Du er ikke færdig med One Direction, og de er ikke færdige med dig." siger jeg bestemt og han sukker. "Du hørte ham selv.." begynder han men jeg ryster på hovedet. "Jeg er stædig..." siger jeg og han griner mens han nikker. "Åh ja.." Der er lidt stilhed igen, inden jeg retter mig op og ser på ham. "Louis savner dig.." Harrys øjne bliver forskrækket og han ser bedende på mig. Jeg smiler skævt fordi jeg godt ved hvad det blik betyder. "Selvfølgelig fortalte jeg ham ikke noget. Det er en sag mellem Louis og dig." forklarer jeg og Harry ser taknemmeligt på mig. "Jeg elsker dig.." siger han og jeg smiler skævt. "Det ved jeg." siger jeg, og læner mig frem, og lader vores læber kollapse i et lidenskabeligt kys.

Harry læner mig tilbage i sofaen og jeg lægger mig ned, med ham over mig. Jeg smiler lidt, inden han udvikler kysset. Jeg lader mine hænder glide ned af hans krop og rynker så på næsen. "Du stinker.." mumler jeg mod hans læber og han griner hæst. "Det din skyld, babe." mumler han tilbage og jeg sukker. Han lader sin hånd hvile på min hofte, mens den anden holder ham lidt oppe. Jeg sukker nu, og skubber ham blidt væk. "Jeg mener det, Harry. Du stinker. Gå op og tag et bad.." griner jeg og sukker. Han ruller med øjnene og kysser min næsetip. "Gå du med?" spørger han forførende, og jeg ryster på hovedet. "Jeg har været i bad." Han smiler som et lille barn. "Men jeg har brug for selskab.." mumler han surt og jeg ruller med øjnene. Sandheden er at Harry og jeg ikke har haft Sex siden den gang jeg var fuld, så det er stadig nyt for mig. "Jeg ved ikke.." mumler jeg nervøst og ser til siden. Hans fingre finder vej til mit ansigt og vender det så jeg kan se ham i øjnene. "Er du nervøs?" spørger han. Jeg nikker og rødmer. "Det er bare.. Vi har ikke... siden jeg var fuld.. øh."

Harry griner ømt. "Jeg elsker dig babe," griner han og kysser min hals blidt. Jeg sukker og læner mit hovede tilbage. "Okay.." mumler jeg og han ser overrasket på mig. "Seriøst?" jeg ser ham i hans øjne, der har fået deres gnist tilbage, og kan ikke lade være at smile lidt. "Ja.. Jeg elsker også dig. Jeg er klar."

___________________________________

UNDSKYLD UNDSKYLD UNDSKYLD, for at i først får et kapitel nu! Men har haft 3 afleveringer i denne uge, det er helt vildt så mange lektier jeg får!

Her har i dog et kapitel, som jeg håber i kan lide selvom det er lidt kedeligt.. måske:-D

Kommenter hvad i synes, og giv den gerne et like! Tak til alle der læser med, og alle de fantastiske personer der har sat den på favorit eller liket! Den er allerede på side 2 over mest populære denne måned! Kan vi få den på side 1? (-:

ADVARSEL: Næste kapitel vil starte med et laaaangt og varmt bad hvis i forstår hvad jeg mener. Jeg vil lave disse tegn "~~~~~~~~" når den scene slutter, og den er til at springe over hvis i ikke har lyst til at læse sådan noget. Det vil være fyldt med følelser og sådan, men intet i ikke kan springe over hvis det keder jer, ELLER hvis i ikke gider læse sådan noget. Bare så i ved det! :-D

Glæder i jer til næste kapitel?

xoxo - Lærke.

IKKE NOVELLE REALATERET:

LWWY! WOWWOWOW siger jeg bare! Smækre drenge! Er dog stadig skuffet over at de blev presset ud i at udgive den før tid! :-D men jeg elsker den! Hvad er jeres mening?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...