She Don't Like The Lights 2 - (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 sep. 2012
  • Opdateret: 17 okt. 2012
  • Status: Igang
Katrine's bedste ven har lige fortalt at han er forelsket i hende. Det passer så dårligt for Katrine, da hende og Justin er gået hen og blevet forelsket.
Katrine er splittet og aner ikke hvad hun skal gøre. Skal hun vælge den eneste dreng hun nogensinde har elsket eller hendes bedsteven siden 0. klasse?
Samtidig bliver paparazzierne mere og mere opstemte på at få et billede af Justin Bieber's kæreste. Kan Katrine stå under for presset? Eller vil deres kærlighed blive ødelagt?
Følg med i Katrines og Justin's liv
Bemærk: Dette er en fortsættelse på "She Don't Like The Lights"

32Likes
25Kommentarer
3899Visninger
AA

7. Syvende

 

Efter en halv time stoppede limousine igen og den her gang var der ingen larm da chaufføren steg ud. Justin havde været hemmelighedsfuld hele aftenen, så jeg var meget spændt på hvad han havde fundet på. Jeg prøvede at kigge ud igennem vinduerne men det var så mørkt at jeg slet ikke kunne se noget.

- Du skal have det her på, sagde han og jeg vendte mit hoved imod ham. Han sad med et sort tørklæde og rakte det frem mod mig. Jeg smilede forventningsfuldt og lod Justin binde det om mine øjne. Jeg kunne intet se. 

Jeg kunne høre at døren bagi blev åbnet og Justin begyndte at føre mig afsted.

- Bare stol på mig, hviskede han i mit øre så jeg fik gåsehud. Jeg nikkede bare men var ellers tavs fordi jeg var så spændt. Jeg kunne mærke en kølig vind mod mig da vi havde forladt bilen. Der blev pludselig fuldstændig stille. Det eneste jeg kunne høre var vinden og knaset fra vores fødder når vi betrådte grusstien. Pludselig stoppede Justin op og begyndte at binde tørklædet af.

- Luk øjnene, hviskede han og gav mig gåsehud endnu en gang. Jeg lukkede dem som han havde sagt da han tog bindet væk fra mine øjne. 

- Okay. Nu må du kigge, sagde han og jeg åbnede langsomt mine øjne.

Den smukkeste udsigt jeg nogensinde havde set strakte sig frem foran mig. Vi var på et bjerg af en slags og stod nu med front mod en by der var lyst op af tusinde lamper. Havet glinsede i baggrunden og solen var lige på kanten til at gå ned. Det var det smukkeste jeg nogensinde havde set.

- Wow, var det eneste jeg kunne sige. Det var så fantastisk smukt at man ikke engang kunne kalde det smukt. Jeg kunne høre at Justin begyndte at smile og han tog sine arme om mig så han krammede mig bagfra. Vi stod sådan lidt og beundrede den flotte solnedgang og nød hinandens selskab.

- Der er aldrig nogen dreng der har gjort sådan noget for mig, indrømmede jeg og Justin kyssede min kind, stadig med armene om mig. 

- Du fortjener det bedste, hviskede han og jeg drejede mig rundt og lagde mine arme over hans skuldre. Vores ansigter var helt tætte.

- Vil du høre en hemmelighed? sagde Justin ligepludselig, og jeg nikkede stille.

- Jeg har aldrig nogensinde været så forelsket i en pige, som jeg er i dig, sagde han og jeg kunne ane en smule rødme i hans kinder. Jeg smilede og blev også en smule forlegen.

- Vil du høre en hemmelighed? efterabede jeg og Justin nikkede smilende.

- Jeg har aldrig været forelsket før, sagde jeg så, og det var en sandhed. Den følelse jeg følte indeni havde jeg aldrig nogensinde følt før. Der var noget inde i mig der hele tiden holdte mig glad og hele tiden mindede mig om at det hele nok skulle gå. Når jeg ikke var sammen med Justin savnede jeg ham. Det måtte da være forelskelse.

Justin plantede sine læber på mine med et smil og vi kyssede lidenskabeligt.

Da vi trak os fra hinanden var solen gået ned og blæsten var taget til.

- Skal vi tage hjem? sagde Justin og jeg nikkede. Hånd i hånd traskede vi hen til limousinen som ville køre mig hjem..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...