She Don't Like The Lights 2 - (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 sep. 2012
  • Opdateret: 17 okt. 2012
  • Status: Igang
Katrine's bedste ven har lige fortalt at han er forelsket i hende. Det passer så dårligt for Katrine, da hende og Justin er gået hen og blevet forelsket.
Katrine er splittet og aner ikke hvad hun skal gøre. Skal hun vælge den eneste dreng hun nogensinde har elsket eller hendes bedsteven siden 0. klasse?
Samtidig bliver paparazzierne mere og mere opstemte på at få et billede af Justin Bieber's kæreste. Kan Katrine stå under for presset? Eller vil deres kærlighed blive ødelagt?
Følg med i Katrines og Justin's liv
Bemærk: Dette er en fortsættelse på "She Don't Like The Lights"

32Likes
25Kommentarer
3980Visninger
AA

16. Sekstende

 

Ligeså snart jeg kom hjem ringede jeg Justin op. Han skulle vide alt det med Oliver.

- Hey smukke, sagde Justin's charmerende stemme i den anden ende.

- Hej Justin, svarede jeg sødt.

- Hvad så?

- Oliver og jeg er blevet gode venner igen, sagde jeg, spændt på hvad han ville svare.

- Hmm, sagde han og han lød ikke særlig glad.

- Hvorfor siger du det sådan? spurgte jeg undrende og en smule irriteret.

- Jeg ved jo at han er forelsket i dig, sagde Justin og han lød trist.

- Nej han er ej Justin… Du kan sguda stole på mig, sagde jeg ophidset. 

- Jaja, det ved jeg godt, sagde han opgivende.

- Jeg ringede egentlig bare for at sige at hele vores klasse skal til Paris efter jul og Oliver og jeg skal bo på samme værelse, sagde jeg så og ventede bare på en jalouxbemærkning.

- Det lyder hyggeligt, sagde Justin til min store overraskelse.

- Har du ikke noget imod det? spurgte jeg undrende.

- Nej, som du selv sagde, jeg stoler på dig, svarede han og jeg smilede.

- Tak Justin. Kan jeg komme forbi? spurgte jeg.

- Ja selvfølgelig, men jeg skal altså ud og købe ind om lidt,

- Fint nok. Jeg kører nu

- Vi ses smukke

 

Supermarkedet var fyldt med mennesker og det gjorde mig nervøs. Moshe var ikke med os idag da vi regnede med at vi godt kunne klare os selv. Justin havde cap, hætte og solbriller på og jeg havde et par solbriller på, i håb om at ingen ville genkende os. 

- Hvad skal vi købe? spurgte jeg nysgerrigt og kiggede på Justin, mens vi kiggede os lidt omkring i butikken.

- Vi skal have noget slik og sodavand, sagde Justin og grinede da han godt kunne høre hvor usundt det lød.

- Du bliver fed, sagde jeg drillende og nev ham i maven.

- Hey, sagde han og grinede. 

Vi gik mod slikafdelingen og der stod 2 teenagepiger. Da de så os skubbede den ene til den anden og de kiggede begge på os. Jeg prøvede at ignorere dem men pludselig stod de ved siden af os.

- Er du Justin Bieber? spurgte den ene med en rystende stemme. Justin smilede til hende.

- Ja

- Må jeg få et billede? spurgte hun og Justin nikkede.

- Jeg kan tage det, tilbød jeg og tog imod pigens iphone. Begge piger stillede sig op på hver deres side af Justin og jeg tog billedet.

- Perfekt, sagde Justin og de krammede ham farvel. Vi tog det slik og sodavand vi skulle have og gik ned mod kassen.

Rygtet havde selvfølgelig spredt sig så da vi kom ud stod der mænd med deres store kameraer. Justin tog hårdt fat i min hånd og vi gik med faste skridt mod Justin's bil. De fulgte efter os og de samme spørgsmål blev kastet mod os. De begyndte at komme tættere på og jeg følte mig klaustrofobisk. Jeg blev ør oveni hovedet og havde lyst til bare at sparke dem alle sammen væk. Jeg skyndte mig ind i bilen og vi var hurtigt væk derfra. Angsten var der stadig. Det havde jeg ikke prøvet før. Når jeg var kommet væk fra dem plejede angsten at forsvinde men idag blev den der. Jeg kunne mærke tårerne presse på.

- Er du okay? spurgte Justin da han så hvor bange jeg var. Jeg rystede på hovedet og tårer begyndte at løbe ned af mine kinder. Justin lagde en hånd på mit lår og kørte hurtigt ind til siden. Han vendte sig i sædet og kiggede bekymrende på mig. 

- Jeg kan ikke mere, indrømmede jeg. Justin kiggede undrende på mig mens han nussede mit lår kærligt.

- Alle de mennesker, alle de spørgsmål. Jeg kan ikke mere.

Tårene strømmede frem.

- Det er okay. Du skal bare vænne dig til dem, sagde Justin trøstende.

- Jeg kan ikke vænne mig til dem.. Jeg har prøvet, græd jeg og Justin sukkede.

- Hvad betyder det her så? spurgte Justin og jeg kunne høre at han gerne ville have en beslutning.

- Jeg ved godt at jeg er totalt egoistisk når jeg siger det her men… Hvis du virkelig elskede mig, så ville du vælge mig, sagde jeg grædende. Jeg hadede mig selv for at stille ham i det dilemma, men jeg kunne bare ikke mere. Mit bære var flødet over. 

- Jeg elsker jo dig, men jeg elsker også min karriere, og der er ingen af delene jeg ville kunne leve uden. Hvis du virkelig elskede mig, ville du ikke stille mig i et dilemma der ikke kan løses, sagde Justin og han var på randen til at græde kunne jeg se. Jeg fik det virkelig dårligt over det jeg havde sagt.

- Undskyld. Det skulle jeg ikke have gjort, sagde jeg stadig grædende.

- Jeg hjælper dig igennem det hele, okay? Jeg vil altid stå ved din side når det bliver svært, sagde Justin og et lille smil kom frem på mine læber. Justin kiggede forventende på mig. Han ville have jeg skulle fortælle hvad jeg var kommet frem til. I stedet for at svare kyssede jeg ham. Jeg kunne ikke forlade denne fantastiske dreng. Det kunne jeg bare ikke. Han var den eneste jeg nogensinde havde elsket, og at give slip på ham ville være at grave sin egen grav. 

- Jeg elsker dig, og jeg vil aldrig give slip, sagde jeg og Justin lagde sine læber mod mine.

- Jeg elsker også dig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...