She Don't Like The Lights 2 - (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 sep. 2012
  • Opdateret: 17 okt. 2012
  • Status: Igang
Katrine's bedste ven har lige fortalt at han er forelsket i hende. Det passer så dårligt for Katrine, da hende og Justin er gået hen og blevet forelsket.
Katrine er splittet og aner ikke hvad hun skal gøre. Skal hun vælge den eneste dreng hun nogensinde har elsket eller hendes bedsteven siden 0. klasse?
Samtidig bliver paparazzierne mere og mere opstemte på at få et billede af Justin Bieber's kæreste. Kan Katrine stå under for presset? Eller vil deres kærlighed blive ødelagt?
Følg med i Katrines og Justin's liv
Bemærk: Dette er en fortsættelse på "She Don't Like The Lights"

32Likes
25Kommentarer
4012Visninger
AA

8. Ottende

 

Jeg vågnede ved at solen skinnede mig i øjnene. Jeg kiggede sløvt på min mobil og så at klokken var 11. Det var torsdag og jeg skulle rigtig have været i skole men vi havde stadig ikke fundet ud af hvad vi gjorde med skolen efter Oliver havde sagt til alle at det var mig. 

Jeg strakte mig og satte mig op i min seng. Min iphone vibrerede og jeg så at det var en ny besked fra Justin. 

"Tak for igår. Vil du med i studiet? Kan bedst koncentrere mig når du er i nærheden. Møs fra mig."

Beskeden fik mig til at smile og jeg skyndte mig at svare.

"Ja selvfølgelig. Skal bare lige have snakket med mine forældre om skolesituationen. Møs tilbage."

Jeg trykkede send og gik ud på mit badeværelse for at tage et bad. Badet var forfriskende og jeg fik kastet lidt mascara på mine vipper. Jeg hoppede i et par stramme jeans som jeg faktisk havde formået ikke at lave huller i og en stram sort top ned i dem. Jeg hoppede ned af trapperne og gik ud i køkkenet hvor jeg fandt min far siddende med avisen foran sig. Han havde taget fri fra arbejde i dag fordi han var blevet en smule forkølet. 

- Hej far, sagde jeg og åbnede køleskabet for at tage mælken. 

- Hej skat. Jeg har snakket med skolen, sagde han så og lod ikke sit blik falde væk fra den meget spændende avis. 

- Hvad sagde de? spurgte jeg spændt og drak af mit glas mælk.

Endelig lagde han avisen og kiggede på mig.

- Du har to muligheder. Enten kan vi få en privatlærer hjem og undervise dig, ligesom almindelig skole, bare herhjemme. Eller også kan du komme tilbage til skolen hvor du får lov til at have en med som kan styre dine såkaldte "fans". Desuden har inspektøren også fortalt alle, at de bliver suspenderet hvis de prøver på noget som ikke er passende, sagde min far.

Jeg nikkede og tænkte mig om. Den første mulighed var virkelig fristende, da jeg ikke havde allermest lyst til at se Oliver igen, men på den anden side havde jeg virkelig brug for at komme ud.

- Jeg vil gerne i skole igen far, sagde jeg så og han nikkede.

- Det er i orden. Jeg tager med for at beskytte dig, sagde han så og jeg begyndte at fnise.

- Du har arbejde far, og desuden kan Kenny komme med, sagde jeg så og begyndte at sætte boller i risteren. 

- Og hvem er så Kenny om jeg må spørge? spurgte han meget alvorligt.

- Det er en af Justin's bodyguards. En virkelig rar mand! sagde jeg og prøvede at overbevise ham.

- Jasååå? sagde han, tydeligvis ikke overbevist.

- Kom nu far. Han er proffesionel og det er ligesom også hans arbejde, sagde jeg og kiggede sødt på min far.

Han sukkede.

- Jamen, okay så, overgav min far sig endelig og jeg smilede stort.

- Fedt! Jeg skal lige ringe til Justin og fortælle det, sagde jeg tilfredst og løb op på mit værelse for at ringe til Justin.

 

- Hej smukke.

Justin stemme fik mig til at smelte.

- Hey. Kan du huske at du tilbød mig at Kenny kunne tage med mig i skole for at beskytte mig? spurgte jeg om.

- Ja. Skal du da i skole igen? spurgte han ivrigt om.

- Ja, jeg har brug for at komme ud af det her hus, sagde jeg og Justin grinede.

- Selvfølgelig. Kenny vil helt sikkert gerne tage med dig i skole, men skal vi ikke lige vente til mandag før du tager i skole igen? spurgte han så om og jeg sukkede.

- Jo måske… tøvede jeg.

- Okay, men kan jeg komme forbi og hente dig på vej til studiet? spurgte han så om og jeg smilede da jeg blev mindet om den sms Justin så sødt havde skrevet.

- Ja da, hvad tid? spurgte jeg.

- Hvad med om en time? spurgte han så og jeg nikkede.

- Det er perfekt, svarede jeg.

- Jeg glæder mig til at se dig igen, sagde han sødt og jeg smilede.

- I lige måde og tak for smsen. Den gjorde mig glad, svarede jeg sødt tilbage.

- Vi ses smukke, sagde han og lagde på. 

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...