She Don't Like The Lights 2 - (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 sep. 2012
  • Opdateret: 17 okt. 2012
  • Status: Igang
Katrine's bedste ven har lige fortalt at han er forelsket i hende. Det passer så dårligt for Katrine, da hende og Justin er gået hen og blevet forelsket.
Katrine er splittet og aner ikke hvad hun skal gøre. Skal hun vælge den eneste dreng hun nogensinde har elsket eller hendes bedsteven siden 0. klasse?
Samtidig bliver paparazzierne mere og mere opstemte på at få et billede af Justin Bieber's kæreste. Kan Katrine stå under for presset? Eller vil deres kærlighed blive ødelagt?
Følg med i Katrines og Justin's liv
Bemærk: Dette er en fortsættelse på "She Don't Like The Lights"

32Likes
25Kommentarer
3899Visninger
AA

9. Niende

 

Alfredo, Moshe, Justin og jeg var på vej hjem fra studiet. Justin var begyndt at indspille hans nye plade, og indtil videre lød det som om det ville blive et fantastisk album.

Scooter skulle et andet sted hen efter vi havde været i studiet så vi andre havde aftalt at tage et smut forbi McDonalds. Moshe kørte og Justin sad på forsædet mens Alfredo og jeg var blevet placeret på bagsædet. 

- Justin sagde at du ville starte i skole igen, sagde Alfredo og jeg nikkede.

- Ja, har virkelig brug for ikke bare at være derhjemme konstant, svarede jeg og Alfredo smilede.

- Det kan jeg godt forstå, svarede Alfredo. Jeg smilede. Han var simpelthen så flink. Moshe og Justin var i gang med at diskutere et eller andet om noget Justin havde læst, kunne jeg høre. Deres arme fløj vidt omkring og Justin prøvede virkelig at forklare noget. 

- Dit og Justins forhold er ved at blive ret seriøst, hva? sagde Alfredo lige pludselig og han kiggede drillende på mig. 

- Ehm, det tror jeg, svarede jeg usikkert.

- Jeg tror virkelig han kan lide dig, sagde Alfredo så og jeg kiggede nysgerrigt på ham.

- Han er bare blevet så glad siden i mødte hinanden, fortsatte han og jeg rødmede en smule. 

 

Jeg kiggede hen på Justin og beundrede ham lidt. Hvor var der egentlig mange piger der gerne ville have den dreng som jeg havde fået. Mange tusinde piger græd når de så ham og der var endnu flere piger der aldrig havde mødt ham. På en eller anden måde følte jeg mig virkelig heldig. Heldig over at jeg havde fået job i min mors teater og heldig over at Hailey løb ud foran min bil, fordi hvis det ikke var sket, havde jeg aldrig mødt Justin. Justin vendte sit hoved mod mig og så at jeg kiggede på ham. Han smilede til mig og jeg smilede igen. Han kunne godt se på mig at jeg sad og tænkte, så med læberne formede han: Er du okay? og jeg nikkede stille og smilede sødt til ham. Han smilede igen og vendte så hovedet tilbage for at fortsætte diskutionen med Moshe. 

 

Moshe parkerede ude foran McDonalds og vi steg alle ud. 

- Lad os få nogle burgere, halvråbte Alfredo og vi grinede alle sammen. Justin kom hen til mig.

- Er du okay? spurgte han sødt og kiggede mig dybt i øjnene.

- Ja, det er fint, sagde jeg men det virkede ikke som om jeg havde overbevist ham.

- Er du sikker? spurgte han om og kærtegnede min kind.

- Ja, Justin, sagde jeg og kiggede ham dybt i øjnene for at overbevise ham. Et eller andet sted havde jeg det jo fint. Jeg følte mig bare ikke som mig selv for tiden. Alle de paparazzier irriterede mig bare så meget, men det fulgte med Justin, og jeg var så forelsket i ham at jeg ikke kunne bukke under for paparazziernes og fansenes pres. 

- Godt, sagde han så og kyssede min kind. 

- Kom nu turtelduer, råbte Alfredo efter os. Justin tog min hånd og vi gik mod McD. 

Restauranten var halvtomt men der sad stadig nogle teenagepiger rundt omkring og jeg blev en smule nervøs for at de ville begynde at skrige når de så Justin. Justin lagde også mærke til det og hev sin cap længere ned og tog sine solbriller på. Vi fik bestilt uden at nogen havde opdaget Justin endnu. Vi satte os ned ved et bord bagerst og nogle begyndte at vende ansigterne mod os. Jeg følte mig igen som et dyr i et bur. Justin, som sad ved siden af mig tog min hånd og gav den et klem. Jeg kiggede op på ham og han smilede. Jeg smilede igen og vi fortsatte med at spise vores burger. 

Da vi næsten var færdige stod der pludselig en pige på de cirka 14 år og kiggede på os.

- Kan jeg få et billede? spurgte hun så og det lignede hun skulle lige til at græde. Justin smilede og nikkede.

- Ja selvfølgelig, svarede han så og rejste sig op fra bordet, stadig med en halv burger i munden. Pigen tog sin iphone frem og tog et billede af dem sammen.

- Kan jeg få et billede sammen med både dig og Katrine? spurgte hun og det gippede helt i mig da hun sagde mit navn. Det havde jeg ikke lige regnet med, men jeg vidste hvor meget Justin's fans betød for ham så jeg nikkede smilende og rejste mig også fra bordet. Jeg stilte mig klar til posering ved siden af pigen. Hendes smil fik mig til at smile endnu mere. Jeg fik det godt over at kunne lade en piges drøm gå i opfyldelse. 

- Kan du tage det Alfredo? spurgte Justin om og Alfredo rejste sig nikkende.

- Smiiil, sagde Alfredo og vi smilede alle tre da blitzen gik af. 

- Tusind tak. Jeg elsker jer, sagde hun så og krammede os begge farvel. Vi satte os tilbage på vores pladser og så nu at episoden havde vækket opsigt. Næsten hele restauranten kiggede hen mod os og et par stykker havde taget deres mobiler frem og tog billeder af os. 

- Vi skal gå nu, inden rygtet spreder sig, sagde Moshe så og var kommet helt i arbejdermode. Han kiggede sig koncentreret omkring og vi rejste os alle fra bordet. Alfredo gik forrest og førte os ud af restauranten mens Moshe gik bagerst. Justin tog min hånd på vej ud og jeg kunne høre hvisken rundt omkring.

- Hvor er de søde

- Gid det var mig

- Åh, Justin er så lækker!

Det var alle pigestemmer og jeg begyndte at smile af det. Det var så vildt at der var så mange der var vild med Justin. Hvis du havde spurgt mig for en måned siden havde jeg ikke kunnet forstå hvorfor, men nu kan jeg virkelig se hvorfor. Han er så kærlig mod sine fans.

Da vi kom ud af McDonalds var der et par enkle paparazzier som tog billeder af os. Jeg lod mit løse hår falde ned foran mit ansigt og kiggede ned i jorden, som jeg efterhånden var blevet vant til. De fulgte efter os hele vejen over til bilen og Moshe fik skubbet os alle ind i bilen. 

Jeg følte en frihed da Moshe trykkede speederen i bund og kørte væk.

Uanset hvad Justin har sagt, kommer jeg aldrig til at vænne mig til paparazzierne.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...