Since the first time - (1D)

Eloise er en pige på 17 år. Eloises mor er englænder, hvilket vil sige, at Eloise er halv englænder, og hun kan derfor flydende engelsk. Da hun var 15 flyttede hun til England med hendes mor. Eloise hadede hendes mor for det. Hun skulle flytte væk fra alt, hendes veninder, hendes kæreste og der hvor hun var vokset op. Første dag i England går Eloise på opdagelse. Hun finder et smukt sted. - En masse træer, en lille sø og det hele er bare perfekt. Fra den dag af er det Eloises sted. Hun går altid derhen når hun er ked af det, eller hun bare har brug for at være alene. Der kommer aldrig andre end hende. Men hvad sker der den dag der pludselig dukker en anden op? Hvem er denne fremmede person, og hvad laver personen der? Vil Eloise få sin første rigtige ven?

8Likes
19Kommentarer
982Visninger
AA

2. The a team.

”Jeg går lige en tur” Råber jeg til min mor, som sidder i køkkenet, mens jeg selv sidder i stuen. Inden jeg når at få et svar har jeg fået mine sorte converse og min militærjakke på og som et lyn, så er jeg på vej ud af døren. Jeg går som sædvanligt ned af stien, som fører ind i skoven. Jeg ville kunne gå den vej i søvne, så mange gange har jeg været der. Mit sted. Det har det været siden første dag i England. Jeg gik på opdagelse med det samme, og jeg fandt stedet, som er det smukkeste jeg nogensinde har set. Der kommer aldrig andre end mig og derfor er det der, jeg altid går hen. Det ligger gemt inde midt i skoven. Midt i skoven er der en lille åbning, et par kvadratmeter græs og den bedste udsig til en solnedgang.

Jeg drejer til højre, og jeg er nu på vej ind i skoven. Jeg går nogle hundrede meter før jeg når til ’mit sted’. Jeg stopper op, mens jeg betragter stedet. Det gør jeg altid. Det er ikke til at beskrive hvor smukt det er, og det er utroligt, at der aldrig kommer andre end mig. Jeg går over til en busk, og tager min guitar frem. – ja, min guitar. Jeg har den altid til at ligge her ude, så kan jeg tage den frem når jeg har lyst. Jeg elsker at synge, men jeg har bare aldrig sunget for nogle. Derfor synger jeg altid herude, hvor ingen andre er.

Jeg sætter mig ned på det lille stykke græs der nu er. Jeg tænker det hele igennem. Hvordan jeg første dag i England gik på opdagelse og fandt dette sted. Det har altid hjulpet mig. Jeg har siddet her ude i timevis. Grædt og grint. – Af mine egne vitser. Måske lyder det lidt underligt, hvilket det egentlig også er. Jeg er ret ensom. Siden jeg kom til England har jeg ikke rigtig haft nogle venner. Jeg har selvfølgelig nogle stykker, men jeg har bare haft svært ved at finde nogle, og det har jeg altid haft. Jeg har selvfølgelig stadig lidt kontakt til Melissa og Caroline, men vores trekløver er ligesom gået i opløsning efter jeg flyttede. Jeg snakker ikke med så mange, men det gør mig ikke så meget. Så længe jeg har stedet her og min guitar, så kan intet gå galt.

Jeg begynder lige så stille at spille melodien til The A Team af Ed Sheeran. Det er min yndlingssang, og det har det været siden jeg hørte den første gang. Det er bare sådan en smuk sang. Mens jeg lukker øjnene begynder jeg lige så stille at synge.

White lips, pale face
Breathing in snowflakes
Burnt lungs, sour taste
Light's gone, day's end
Struggling to pay rent
Long nights, strange men

And they say
She's in the Class A Team
Stuck in her daydream
Been this way since 18
But lately her face seems
Slowly sinking, wasting
Crumbling like pastries

And they scream
The worst things in life come free to us
Cos we're just under the upperhand
And go mad for a couple of grams
And she don't want to go outside tonight
And in a pipe she flies to the Motherland
Or sells love to another man
It's too cold outside
For angels to fly
Angels to fly

Ripped gloves, raincoat
Tried to swim and stay afloat
Dry house, wet clothes
Loose change, bank notes
Weary-eyed, dry throat
Call girl, no phone
And they say
She's in the Class A Team
Stuck in her daydream
Been this way since 18
But lately her face seems
Slowly sinking, wasting
Crumbling like pastries

And they scream
The worst things in life come free to us
Cos we're just under the upperhand
And go mad for a couple of grams
But she don't want to go outside tonight
And in a pipe she flies to the Motherland
Or sells love to another man
It's too cold outside
For angels to fly
An angel will die
Covered in white
Closed eye
And hoping for a better life
This time, we'll fade out tonight
Straight down the line

And they say
She's in the Class A Team
Stuck in her daydream
Been this way since 18
But lately her face seems
Slowly sinking, wasting
Crumbling like pastries
They scream
The worst things in life come free to us
And we're all under the upperhand
Go mad for a couple of grams
And we don't want to go outside tonight
And in a pipe we fly to the Motherland
Or sell love to another man
It's too cold outside
For angels to fly
Angels to fly
To fly, fly
Angels to fly, to fly, to fly
Angels to die

“Det lyder smukt” Siger en stemme bag mig. Jeg får et chok. Jeg sidder som lammet. Der kommer aldrig nogle, så hvorfor nu? Jeg drejer langsomt hovedet. Med det samme fanger hans blik mit, og jeg kigger ind i et par krystalklare blå øjne. Og jeg mærker med det samme, at han er min nye ven. Jeg kan bare mærke det.

 

Undskyld for dette korte kapitel, men jeg synes lige i fortjente at få det, selvom det måske ikke blev så godt. Det er min første novelle, så det kan ikke undgåes, at der er nogle fejl i starten. Jeg håber i vil følge med i den. :-).

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...