The forgotten girl

Xenia er en lille pige på 13. Hun har været ude for noget som hver 3 klasse i hele danmark bliver udsat for. Nemlig mobning. Hendes forældre er aldrig hjemme og når de endelig er det. Ja så er de oppe i deres soveværelse og laver nogle sjove lyde. Det synes hun selv. da hun prøvede at få en snak med dem sagde de bare at hun var en fejl i deres liv. Lige siden har hun holdt sig fra dem. Hun havde grædt. Deres klasse havde lige fået af vide at de skal have en ny dreng i deres klasse. Xenia vil så prøve at se om de kunne blive venner. Det er da hendes mål.

- Der kan komme "stødende" eller "ubehagelige" sener i jeres hoveder når i læser denne movella :D

2Likes
1Kommentarer
535Visninger
AA

1. Frygt

Xenia vågnede ved et sæt. Hendes øjne flakkede rundt for at se hvor hun nu var endt. Sportspladsen. Hun var alene og frøs. Hun have næsten ikke noget tøj på (selvfølgelig havde hun tøj på, men det var bare revet. Revet i stykker) Benene under hende rejste sig op. Stjernerne på himlen var tydelig for at vise at det var nat. Hun var alene. Som sagtfør. Xenias ben kunne næsten ikke bære hende hjem. Hendes forældre var ikke meget hjemme og det gjorde hende. Ja lad os sige trist. Skolen var ikke en fest som hun havde hørt andre sige. I hendes hoved var skolen. Et mareridt. Værre end uhyret under sengen eller i skabet. Det man har set et mareridt for sig som barn eller mindre. Xenias ben kunne lige klare det. Hun lå nu på sin seng. Helt udmattet efter en lang tur. Eller den var ikke særlig lang, men det føltes sådan. Hendes øjenlåg blev tunge. Og hun faldt i søvn med det samme. Efter 2 sekunder (i hendes hoved) ringede hendes vækkeur og Xenia følte stadig en let smerte over hele sin krop. Hun pakkede til skolen tog et stykke brød og gik krybende til skole. Klokken ville snart ringe og Xenia ville ikke komme forsent. Så hun satte sig på hendes plads bagerst i klasse lokalet. Drengene sad forrest og gikkede nogle gange underligt på Xenia. Pigerne snakkede bare om "make-up" eller som Xenia kaldte det, svineri. Hun havde selv prøvet det engang. Det så hæsligt ud, men hvem tænkte over det? Ingen. For Xenia var alene. Det har hun været allerede den første skoledag. Hun blev drillet og skubbet til fordi hun var "anderledes." Nogle af de større elever prøvede at stoppe drillerierne, men så holdte de op og gik med de andre og imod Xenia. Xenia har opgivet håbet for mange år siden. Klokken ringede og læren kom ind med en ny dreng. Han så rundt i klassen. Hans blik faldt på Xenia, det fik hende bare til at synke mere ned i sædet. Læren fortalte han var den nye dreng i deres klasse. Han var ikke noget grimt. Han var faktisk det modsatte. lækker i normale pigers øjne, men det var Xenia ikke. Hun er jo ikke normal mere vel? Nej så hun deffinerede ordende "lækker." Hun sagde i sit hoved han var "køn, smuk, tiltrækkende," Eller mere. Xenia var bare noget for sig selv, men ikke speciel på en god måde. Speciel på den dårlige, hvis i kan følge med? Læren fortalte han hed Daniel og han bare skulle finde en plads. Det skulle man ikke fortælle ham to gange for efter 20 sekunder sad han ved siden af Xenia. De andre piger så måbende på ham. De tænkte sikkert at det var fordi Xenia var heldig eller at der ikke var andre pladser han havde set.. Xenia så ud af øjenkrogen at han så på hende. Hun så igen på tavlen, men fjernede blikket og så på ham. Daniel så stadig på hende. Xenia kunne endelig så ham ordenligt. Han havde brunt fyldigt hår. Grønne øjne og små søde fregner på næsen. Han havde en hvid t-shirt med grå striber på. Løse jeans, med et lille kæde hængende ned af siden. Hans ansigt er lidt ubeskriveligt. Man kan sige han ser rigtig køn ud. Han støttede sit hoved til hans håndflade og så på hende. Han formede nogle ord som Xenia hurtigt kunne fornemme. "Dig, mig, efter skole?" havde han //hvisket// Det var helt nyt for Xenia. Hun havde aldrig været sammen med nogle efter skole. Eller jo på en måde. Drengene fra hendes klasse og dem fra de større klasser. De havde så revet og flået i hende. Givet hende buksevand og "rørt" hende steder som hun ikke tør tænke på. Uanset hvor højt hun havde skreget så. Ja så havde ingen alligevel hørt det. Hun har altid... Været alene. Ingen til at beskytte eller hjælpe hende. Nogle gange var pigerne også med til det. Frygten kom Xenia til hovedet. Hun var bange. Ja Xenia har lært at blive bange for næsten alt. Hun græder sig i søvn når hun kan komme til det. Andet og meget mere. Hun tør. Ikke fortælle (mig) om det. Hun er indelukket. Alene og hjælpeløs. Bange og uvidende. Derfor har hun valgt at tage imod tilbuddet og nikkede til ham. Prøvede at følge med i timen. Ja meget mere...

 

-----------------------------------------

Dette er så en sand historie. Bortset fra denne person vil være anonym har jeg valgt at skifte navnene ud. Personen her har haft en hårdt liv. Hun har følte sig indelukket meget af sit liv. Hun har været bange og uvidende. Hun har aldrig nogensinde følt kærlighed. Hun har valgt at fortælle sin historie til mig og jeg har så valgt at skrive dette til jer. Jer som læser dette lige nu.

Jeg lyver ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...