Abandoned ~1D~

Hope Green er en ganske normal britter, på 20 år. Eller næsten da. Hun krydser ofte de store verdenshave for at opvarte kendisser fra hele verden, i deres privatfly. Hun har altid opfattet kendisser som arrogante og højrøvede, men da hun tjener udemærket på arbejdet, har hun aldrig haft i sinde at sige op. Men hvad der syntes at være en ganske normal arbejdstur, mellem Sydney og London, udvikler sig til noget helt andet. Hope skal flyve med det verdenskendte boyband One Direction, inden hun skal hjem til sin meget syge mor, der er indlagt i London. Flyveturen tager dog en uventet drejning, da flyet bliver fanget af turbulens, og styrter ned på en ø. En ø, in the middle of nowhere, som ingen har opdaget. Vil Hope's forhold til kendisser ændre sig nu, hvor hun er strandet på øen, med de fem drenge, og vil nye venskaber og flammer blive skabt?

78Likes
159Kommentarer
7495Visninger
AA

10. Kapitel 9

Hope P.O.V.

”Du Harry?” mumlede Zayn hæst, og bed sig lidt i læben. Jeg skævede lidt op til de to drenge, og lod mit blik flakke fra den ene til den anden. Harry kiggede op fra sin mad, med et spørgende blik. Forsigtigt tog jeg en bid af min fisk, men jeg stadig observerede de to. De andre så også ud til at følge nogenlunde med i deres samtale, da Zayn lød ret alvorlig. George og Paul var her ikke, da de var ude og hente brænde, og fange nogen flere fisk. Normalt hadede jeg fisk, men der var ikke rigtig andet og spise, så jeg var lidt tvunget til at spise det.

”Du Zayn” efterabede Harry, og sendte ham et lille smil, der afslørede alt maden han havde i munden. Jeg vendte med det samme mundvigene ned af, som protest til Harry’s, for en gangs skyld ucharmerende, smil. Han opdagede ikke noget, andet end han blottede endnu mere gennemtygget mango. Og ja, det lyder måske underligt med fisk og mango sammen, men det smagte faktisk ikke værst. Mango var en af mine yndlingsfrugter, så ifølge mig, er alt lækkert sammen med mango.

”Uhm, der er noget jeg gerne vil snakke med dig om,” mumlede Zayn nervøst, og kløede sig lidt i håret. Vi kiggede alle intenst på ham mens han snakkede, og de andre drenge så faktisk også ret overraskede ud. Mit blik lod jeg glide hen til Jennifer, men hun så mindst ligeså blank ud, som jeg gjorde. Ergo, vidste hun altså heller ikke noget.

”Kom dog ud med det, lad!” smågrinede Harry, og tog sig tydeligvis ikke af de mange blikke der lå på ham, eller Zayn’s alvorlige undertone. Han var også kendt, det var sikkert derfor, han ikke tog sig af os andre.

”Jo, jeg har taget en beslutning, som påvirker dig rimelig meget. Jeg har fortalt det til de andre,” Zayn nikkede mod Niall, Liam og Louis, der sad og lignede tre store spørgsmålstegn. De lignede på ingen måde nogen, som der havde fået noget at vide. Igen, kløede han sig i baghovedet, inden han fortsatte, ”og altså. Den 30. februar 2013, har jeg altså valgt at gå mine egne veje.” han slog blikket i jorden, og satte sin tallerken med mad fra sig.

”Hvad mener du med, at gå dine egne veje?” spurgte Harry forbavset, og rettede sig med det samme lidt mere op. De andre drenge var gået fra, at se spørgende ud, til at have et lumsk smil over læben. Selv jeg, havde regnet den ud, og jeg var altså ikke altid lige skarp. ”Forlader du os?” fortsatte Harry fortvivlet, og spærrede hans øjne ufatteligt meget op. Jennifer så til gengæld ligeså skræmt ud som Harry, men hun var også blondine, så hun havde en undskyldning for at være dum.

”Jo, altså, på en måde. Jeg vil gerne prøve kræfter, med en solokarriere, hvis du forstår,” mumlede Zayn flovt, og kiggede forsigtigt op på Harry. Harry sad bare med åben mund, og stirrede ind i ilden, der knitrede. De andre drenge sad og legede uskyldigt med noget sand, ved at tage det op i en hul hånd, og lade det glide ud mellem fingrene. Ingen af dem så på noget tidspunkt op, sikkert fordi de ikke kunne lade være med at bryde ud i grin. Det skal lige siges, at jeg var ved at koge over indeni. Jeg måtte ligefrem bide mig selv, utroligt hårdt i læben, for ikke at grine højlydt. Jen sad stadig, og lignede en femårig, der havde fået en gryde i julegave.

”Så… Ikke mere os?” Harry pegede forfærdet rundt på de fire drenge, og lod til sidst hans pegefinger lande midt på sit eget bryst, hvor han lod den være. Samtidig så han ufattelig dum ud, fordi lille Hr. Styles, ikke havde fattet brik af, hvad der foregik omkring ham. Den dreng burde virkelig få sine skolepenge tilbage.

Zayn nikkede langsomt, og kastede en forvildet kvist ind i bålet. Jeg måtte sige, at de drenge var virkeligt gode skuespillere. Ikke en af dem, så meget som trak i mundvigen, da de alle kiggede op på Harry. Det var dog ikke svært at se, at Niall havde ufatteligt svært ved at holde masken. Han lignede ærlig talt en, der havde fået stukket noget lidt for stort op, i noget lidt for småt. – Nej, jeg siger ikke Niall er bøsse, men bare at hans ansigt viser noget rimelig klamt.

”Hvorfor lige den 30. februar?” mumlede Harry såret, og hvis jeg ikke tog meget fejl, var hans øjne blanke. Okay, måske gik denne her prank lidt for langt, men at se Harry så uvidende, og ufatteligt dum, var altså rimelig sjovt. Hans ansigt lå i triste folder, men hans mundvige hang en anelse nedad. Ikke meget, bare så han så helt enormt såret ud.

”Det føltes bare, som den rigtige dato at gøre det,” svarede Zayn hurtigt, og lod igen, igen en hånd lande i hans hår, som han ivrigt kløede i. Måske havde den dreng lus? Eeew, så skulle jeg i hvert fald ikke i nærheden af ham. Der var et eller andet over mig, der altid havde tiltrukket blodsugende bæster, som myg og lus. Men på den anden side, var det vel næsten et kompliment, til min blodtype? Eller hvad?

”Hey, wait a sec…” mumlede Harry pludseligt, og hev mig tilbage til situationen. Han kneb sine øjne sammen til smalle streger, og det samme gjorde han med hans mund. ”Den 30. Februar, er det ikke der, hvor vi skal spille den første koncert, på vores World Tour?” spurgte han undrende, og slikkede sig om læberne. Oh god, jeg havde ondt af ham. Tænk han rent faktisk troede, at der var noget der hed den 30. Februar. At han ikke havde regnet noget ud, beviste bare, at han i den grad skulle have sine skolepenge tilbage. Og at han oven i købet troede, at drengene skulle spille koncert på den dato, gjorde bare hele situationen meget sjovere.

”Lad? Tænk over den,” mumlede Zayn så, og rejste sig fra sandet. Han klappede lidt på Harry’s skulder, mens Harry sad og lignede en der ikke fattede noget, at noget som helst. Hvilket han heller ikke gjorde. Han så kun endnu mere forvirret ud, da Zayn klappede ham på skulderen, og lagde sit blik på mig. ”Skal du med ud og gå?” spurgte han, og bed sig lidt i læben.

”Mig?” udbrød jeg dumt, da det ærlig talt kom ret meget bag på mig. Først da han holdt en cigaretpakke op ved siden af sig, gik det op for mig, at vi skulle ryge. Jeg nikkede, nok lidt for hurtigt, og fik stablet mig på benene. Ivrigt fulgte jeg efter Zayn, mens jeg stadig kunne høre de andre snakke bag mig. Harry’s stemme skar igennem, som skinger og helt enormt høj. Noget sagde mig, at han virkelig var blevet såret. Tænk, at han rent faktisk troede på, at Zayn ville forlade One Direction. Og at der var noget der hed den 30. Februar.

”Tror du ikke, at du gik lidt for langt?” spurgte jeg Zayn om, og gjorde et kast med hovedet i retning af lejren. Zayn grinede bare lidt, trak på sin skulder, og rakte mig en smøg. Hurtigt tog jeg imod den, og stak den ind i den flamme fra lighteren, som Zayn holdt oppe foran mig. Gentleman.

”Tak,” mumlede jeg svagt, da jeg tog det første hvæs af smøgen. Den kendte, men stadigt utroligt dejlige, følelse landede i min krop, samtidig med en urolig. Hvorfor jeg var urolig, var jeg ikke helt sikker på, men først nu gik det op for mig, at de var ved at blive mørkt, jeg var i en skov, alene med Zayn. Ikke at det var en dårlig ting, langt fra, det var næsten en alt for god ting. Når Zayn og jeg var alene sammen, endte det altid i akavet stilhed, eller forkerte situationer.

”Såe, savner du det derhjemme?” spurgte han så, og brød den larmende stilhed der var imellem os. Jeg kunne kun svagt se ham, præcis som jeg kunne den nat i teltet, men han var stadig så gudesmuk. Jeg kunne ikke sætte en finger, på noget som helst. Hans øjne var store og brune, og hans øjenvipper var lange og fyldige. For at være ærlig, var jeg skide misundelig på hans øjne, og ikke mindst hans glødende hud. Jeg havde altid haft et eller andet, for drenge fra mellemøsten eller syden. Indtil jeg mødte Zayn, havde en sommerflirt fra Frankrig været den pæneste dreng, jeg nogensinde havde mødt. Men der var bare et eller andet over Zayn, der var så forbandet charmerende. Så tiltrækkende og mystisk.

”Hope?” Zayn’s hånd viftede foran mine øjne, så jeg glippede et par gange med dem. ”Du har det med at stirre,” grinede han, og tog selv et sug af sin cigaret. Yndefuldt, men alligevel maskulint, pustede han røgen ud af munden, og lod sin tunge fugte sine læber. Selv når han røg, var hans så fandens charmerende.

”Sorry. Men ja, selvfølgelig savner jeg det,” svarede jeg ham, efter en grundig tænkepause, hvor jeg prøvede at genkalde hans spørgsmål. Til sidst var det lykkedes mig, men det var da et dumt spørgsmål. Hvem ville ikke savne det derhjemme, når man var fanget på en øde ø? ”Hvorfor? Gør du da ikke det?” spurgte jeg, og tog en tot hår om bag mit øre. På intet tidspunkt fjernede jeg mit blik fra Zayn, selvom han selv kiggede ned i jorden. Hvis jeg ikke tog meget fejl, bed han sig i underlæben, inden han undslap en eller anden underlig form for lyd. En blanding mellem et grynt, et fnis, og et host.

”Jo, det gør jeg da. Men altså, det er også rart at komme væk, fra alt det stress der er i England,” mumlede han, og tog et sidste hvæs af smøgen. Jeg fulgte hans eksempel, slukkede derefter gløderne, og proppede filteret i min lomme. Zayn sukkede højt, før han fortsatte hvor han slap, ”derhjemme er der hele tiden pres på en, vi skal snart udgive vores nye album, og der ligger en verdensturne lige om hjørnet. Selvfølgelig savner jeg min familie, god mad og hygiejne, for ikke at nævne Perrie. Men alting er så fredeligt og urørt her. Hvis du forstår?” han løftede sit hoved over mod mig, så hans øjne et kort øjeblik glimtede i den lille smule lys der trængte ned til os, igennem træernes kroner. Forsigtigt nikkede jeg, og bekræftede på den måde, at jeg forstod.

Men da han nævnte Perrie, var det som om, hele min mave blev flået i stykker indefra. Som om, der var en der havde kravlet ned i min mavesæk, med en støvsuger, og så sat sig til at suge forskellige steder. Min hals brændte, og jeg havde en underlig trang til at være alene. Hvad fanden havde jeg regnet med? Perrie var hans kæreste, han elskede hende, og hun elskede ham. At Zayn og jeg fjollede lidt rundt, betød ingenting for ham. Han var forfanden et verdenskendt teenage-idol, og jeg var bare endnu en af hans mange dukker, som han sikkert legede med, når Perrie ikke var i nærheden.

En pludselig vrede steg op i mig. Ikke en voldsom vrede, nok nærmere en irritation, der ikke helt kunne beskriver ordentligt. Jeg var irriteret på mig selv, over jeg hele tiden tænkte på Zayn, og endnu værre, tænkte jeg på Zayn og jeg. Som om, at jeg regnede med vi ville have noget kørende, når vi kom tilbage til England. Selvfølgelig ville vi ikke det.

Zayn stoppede op ved et kæmpe, virkelig kæmpe, stort træ, hvor han casual lænede sig op af stammen. Hans ene ben hvilede han på, mens han havde det andet trukket lidt op over sig, så hans fod støttede på træet. Jeg kunne skyde mig selv for, at syntes han var så charmerende. Selvom jeg var en dukke for ham, og selvom han sikkert ville glemme mig når vi kom hjem, eller hvis vi kom hjem, havde jeg lyst til ham. Bare mærke hans så fandens bløde læber mod mine, blot en enkelt gang. Eller to, hvis det kunne lade sig gøre.

Jeg stoppede op ved siden af Zayn, for at vente på ham. Vi havde en lille rute vi gik, en gang imellem når vi skulle ryge, fordi de andre var trætte af vi røg i lejren. Derfor kunne jeg let genkende stedet, og den lille sti vi efterhånden havde fået trampet. Der var nok omkring ligeså langt hjem til lejren, som det stykke vi havde gået. Altså, vi var nået omtrent halvvejs på turen.

”Men ved du hvad det bedste, ved det her sted er?” mumlede Zayn lavt, og skubbede sig væk fra træet. Med langsomme skridt, gik han over mod mig, uden på noget tidspunkt at fjerne sit blik fra mig. En helt specielt gnist hvilede i hans blik, en gnist jeg kun mindes at have set en gang før. ”Nu stirrer du igen, babe,” han grinede hæst, og lod endnu en gang hans tunge fugte hans læber.

Mit hjerte bankede med 24750249 slag i sekundet, overdrivelse fremmer forståelse, og truede hvert øjeblik med at springe ud af min brystkasse. Hvis jeg ikke tog meget fejl, flirtede Zayn for groft med mig, i dette øjeblik. Lidt overrasket over hans humør, rystede jeg på hovedet, så jeg blev nød til at føre den samme tot hår, om bag mit øre igen. Jeg prøvede dog at gøre det så charmerende som overhoved muligt, og kunne heller ikke dy mig for, at køre en tunge hen over mine fortænder. Rimelig klassisk, eller billigt hvis man ville, men det virkede overraskende godt når man var i byen. Der havde drengene til gengæld også alkohol indblandet i blodet, det kunne jo have noget med sagen at gøre.

”Er du sikker?” brummede han hæst, og tog blidt fat om mine hofter. Jeg nikkede, og holdt øjenkontakten med ham, hele vejen igennem hans lille seance. Jeg havde ikke haft sex i rimelig lang tid, og Zayn var skide lækker, så jeg så ingen grund til at spilde den chance. Godt nok, havde jeg det rimelig stramt over, at han næsten lige havde nævnt hans kæreste overfor mig, og derefter flirter på livet løs med mig. Men som sagt, går Hope Green ikke glip af et godt knald.

”Dig,” jeg kunne næsten ikke høre det, så lav og hæs hans stemme var. Et rimelig kikset smil, blev bredt over mine læber, da han sagde det. Jeg nåede dog ikke at smile meget, før Zayn pludselig stod enormt tæt på mig. Hans varme ånde kildede mod min bare hud, om fik frembragt gåsehud. Aldrig havde jeg prøvet at få gåsehud, blot ved en fyr snakker til mig. Men der var meget som Zayn fik mig til, jeg aldrig havde drømt om skulle ske. Slet ikke med ham. 

”Din øjne,” han plantede at blidt kys på min hals, mens han førte sine hænder om til min lænd. Forsigtigt nussede han min hud, med sine tommelfingre, der var krøbet lidt op under min trøje. ”Dit hår,” fortsatte han, og lod sine hænder lande på min røv. Han klemte blidt til, men ikke noget voldsomt. Alt i alt, var han blid. Forsigtigt, stadig ved at plante små kys på min hals, havde hans læber på min kæbe. ”Og –” han gav mig små kys langs kæbelinjen ”dine-” langsomt lod jeg mine hænder glide op til hans hår, hvor de før havde ligget på hans skuldre, ”Læber,” sluttede han, og placerede sine læber på mine.

Et væld af sommerfugle, fyrværkeri, og dansende klovnefisk eksploderede inden i mig, og jeg havde mest af alt lyst til at skrige. Det føltes så perfekt, alt for perfekt til at være sandt. Men det var sandt, og jeg stod netop nu, og kyssede med Zayn Malik.

Kysset udviklede sig hurtigt, og vores tunger legede ivrigt med hinanden. Egentlig kunne jeg ikke fordrage at snave, det var så vådt og vammelt, men jeg kunne ikke lade være. Mit underliv kildede, faktisk kildede det i næsten hele min krop, og at snave var blot, at fortælle Zayn hvor meget jeg havde lyst. Zayn havde i den grad også lyst, for han kunne ikke lade være med at stønne blidt mod mine læber, da jeg hev drillesygt i hans nakkehår.

Pludselig fjernede han sine hænder fra min bagdel, og tog i stedet fat i mine overarme. I starten blev jeg forskrækket, næsten bange, men da det gik op for mig hvad han ville, lod jeg mig rive med. Han skubbede mig lidt bagud, så der ikke gik lang tid før jeg kunne mærke træets ru bark, mod mine bare arme og ben. Zayn pressede sig lidt op ad mig, men ikke for meget, hvorefter hans hænder hurtigt fandt kanten af min top. Han krængede den op over mit hoved, og af en eller anden underlig grund, dækkede jeg forlegent mine bryster til, med mine arme. Det var ikke noget jeg havde gjort, siden jeg var 16 år, og enormt uerfaren indenfor sexområdet. Der var bare noget over Zayn, der gjorde mig nervøs, og fik geleen til at bævre faretruende i mine knæ.

”Lad vær’ med det, Hope. Du er perfekt,” mumlede han mod min læber, og tog blidt fat om mine håndled. Forsigtigt lod jeg ham fjerne mine arme, og føre dem op over mit hoved, hvor han holdt dem fast med sine hænder. Blidt lod han sin ene hånd massere mit ene bryst, samtidig med den anden stadig hold mine hænder. Forsigtigt knipsede han min BH op, og lod den falde lydløst til jorden, sammen med min top, og Zayns T-shirt, som jeg havde fået af ham. Han flyttede sine læber fra mine, og fortsatte derefter med at kysse mig, bare på min barm. Han sugede sig lidt fast omkring min brystvorte, så jeg ikke kunne lade være med at stønne højt. Zayn grinede blot, og valgte at kysse mig ned langs min mave, men inden han nåede længere, fik jeg hevet ham op.

Jeg lod hurtigt mine læber strejfe hans, men jeg trak ned i hans joggingbukser. Han var i den grad påvirket, og bulen i hans boxershorts syntes større end som jeg huskede den. Min hånd lod jeg blidt massere den, inden jeg lod mig dumpe ned på knæ, så hans skridt var ud for min hovedhøjde. Et kort øjeblik fangede jeg Zayns øjne, der ligefrem lyste af begær. Hans boxershorts fik samme tur som T-shirten, hvorefter jeg plantede små kys på den. Allerede ved første kys, begyndte Zayn at stønne, hvilket jeg kun frydede mig over.

”Op, op!” stønnede Zayn, efter jeg havde kørt mit hoved frem og tilbage, et par gange. Jeg gjorde som der blev sagt, og lænede mig igen op af træet. Zayn fik resten af min beklædning af, hvorefter han placerede sine hænder på lår, og jeg forstod straks hentydningen. Med et lille hop, kom jeg op og sidde på hans hofter, men han pressede mig stadig op mod træet. Barken føltes forfærdelig mod min bare hud, men alligevel nød jeg det fuldt ud.

Zayn førte sig hurtigt ind i mig, så jeg kom til at bide ham i skulderen, af ren nydelse. Det så dog kun ud til at tænde ham endnu mere, da han stønnede idet jeg gjorde det. I starten gjorde det ondt, da Zayn egentlig ikke havde startet mig op, hvis man kan sige det sådan, men efter et på stød kunne jeg ikke lade være med at nyde det. Mine negle borede jeg ind i hans ryg, mens jeg kom med regelmæssige støn, i takt med Zayns rytme. Det samme gjorde han, men da han begyndte at sænke tempoet, og derimod støde hårdt ind i mig, var jeg ikke i tvivl om han snart ville komme.

Mine øjne kneb jeg hårdt sammen, da det gjorde en anelse ondt, men det var ikke på nogen måde uudholdeligt. Vores kroppe smeltede sammen, og alt blev omdannet til et virvar at støn og nydelse, da Zayn stødte de sidste gange op i mig. Godt nok, var det ikke lykkede ham, at få mig til at nå mit højdepunkt, men alligevel var det noget af det bedste sex jeg nogensinde havde fået.

Jeg sad stadig på ham, og han var stadig inden i mig, også selvom vi var færdige. Hans tunge vejrtrækning lød i mit øre, efterfulgt af et lavmælt ”wow”. Forsigtigt smilede jeg for mig selv, og kunne ikke lade være med at rode ham lidt i håret.

Ja, Zayn Malik. Wow.

____________________________________________________________________________

Man kan vidst roligt sige, at Zayn og Hope kom en del tættere på hinanden nu (; Hvad syntes i om det, og hvorfor vælger Zayn at gøre det, når han har Perrie? Og hvad syntes i om hans prank?

Tuuusind tak for kommentare, favoritter og likes, men som jeg efterhånden har skrevet nogen gange, ville det virkelig betyde meget, hvis de sidste også gad smide et like ^^

//Freja xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...