Abandoned ~1D~

Hope Green er en ganske normal britter, på 20 år. Eller næsten da. Hun krydser ofte de store verdenshave for at opvarte kendisser fra hele verden, i deres privatfly. Hun har altid opfattet kendisser som arrogante og højrøvede, men da hun tjener udemærket på arbejdet, har hun aldrig haft i sinde at sige op. Men hvad der syntes at være en ganske normal arbejdstur, mellem Sydney og London, udvikler sig til noget helt andet. Hope skal flyve med det verdenskendte boyband One Direction, inden hun skal hjem til sin meget syge mor, der er indlagt i London. Flyveturen tager dog en uventet drejning, da flyet bliver fanget af turbulens, og styrter ned på en ø. En ø, in the middle of nowhere, som ingen har opdaget. Vil Hope's forhold til kendisser ændre sig nu, hvor hun er strandet på øen, med de fem drenge, og vil nye venskaber og flammer blive skabt?

78Likes
159Kommentarer
7589Visninger
AA

7. Kapitel 6

Hope P.O.V.

”Zaaaaaayn?” sagde jeg hæst, samtidig med jeg gik med langsomme skridt over mod ham. Han havde en cigaret, og jeg havde ikke røget i jeg ved ikke hvor lang tid. Eller jo, to dage. Hvis bare jeg kunne få, ét sug, bare et enkelt, ville det redde hele min dag. I de to dage, havde jeg ikke haft mulighed for at få en smøg, og jeg havde nægtet at bede Zayn om nogen. Selvom han havde pralet højlydt med, at han havde taget en hel karton med til Australien, fordi de ikke solgte hans mærke derovre, havde jeg ikke spurgt ham. Og han havde stadig en del pakker tilbage. Nu kunne jeg dog ikke holde mig mere, så hvis jeg ikke skulle eksplodere, krævede det altså noget nikotin.

Jeg bevægede mig forbi Niall og Harry, der sad og gloede underligt på mig. Tonen i mit stemmelege var ikke til at tage fejl af, da det var meningen den skulle lyde en anelse charmerende. Bare sådan lidt flirtende, så chancen for jeg måtte få et hvæs, var en anelse større. For jeg havde lidt på fornemmelsen, at Zayn ville drille mig, og nægte at lade mig få et sug. Kun fordi han kunne se på mig, hvor trængende jeg var. Det kunne de alle sikkert.

”Hvad sker, Hope?” spurgte Zayn, og skød undrende sine øjenbryn i vejret. Faktisk, kom jeg overraskende godt ud af det med ham. Ja, det kom fra mig, Hope Green der hadede kendisser, bla bla bla... Zayn var anderledes, og for at være ærlig, var alle drengene anderledes. De var virkelig underlige, ligeglade og barnlige, overhoved ikke som normale kendisser plejede at opføre sig. Niall og jeg havde også fået snakket, efter Jen havde tvunget mig til at sige undskyld. Overraskende nok, fortryder jeg intet, jeg mente virkelig alt det jeg sagde til ham. At jeg var ked af at have såret ham, men jeg bare nogen gange havde svært ved at holde min kæft lukket.

”Du ved, ikke så meget” mumlede jeg, og lod mig dumpe ned på en kasse ved siden af Zayn. Vi sad alle ved bålet, og havde lige spist frokoso. Der var næsten ikke mere mad tilbage fra flyet, så vidt jeg kunne forstå på Liam var der kun tre sandwichers tilbage, og så en anelse snacks. Vand havde vi stadig en del tilbage af, til vores alles held. Det var ikke lykkedes nogen af os endnu, at finde en kilde med rent vand, trods vi ledte hver evig eneste dag. Denne er ø, var virkelig større end man lige skulle tro.

Jennifer prikkede mig lidt i siden, så jeg gav et lydløst hvin fra mig. Irriteret vendte jeg mig mod hende, og sendte hende et irettesættende blik. ”Hvad?” spurgte jeg, med sammentyggede tænder, så de andre ikke ville høre det. Hun kiggede kun på mig, så på Zayn, og så tilbage til mig. Hendes øjenbryn fløj op og ned i panden på hende, mens et stort smil bredte sig på hendes læber. Irriteret skulede jeg til hende, og rystede lidt på hovedet.

”Jeg tænkte bare, om du ikke giver en? Jeg er selv løbet tør, og for din egen skyld, ville jeg give mig nogen. Jeg er ikke rar at være sammen med, når jeg slet ikke overhoved har røget!” fik jeg endelig spurgt Zayn om, og nikkede mod hans hånd der holdt cigaretten. Han sendte mig et skævt, alt for kækt smil, og trak lidt på skulderen. De andre var i mellemtiden blevet helt stille, som om Zayns og min samtale, var en eller anden forestilling der netop skulle til at gå i gang. Jennifers blik hvilede ubehageligt på min nakke, selvom jeg ikke kunne se det, kunne jeg mærke det.

”Tjo, denne her er jo ligesom færdig, men der ligger nogen oppe i min taske” han smed cigaretten på jorden, og trådte på skoddet så det blev sukket. Et lille vift gjorde han også med hånden, i retning af hvor hans taske var. Jeg nikkede lidt for hurtigt, og fik hurtigt stablet mig på benene. Nu skulle der fandme ryges, for er du gal, hvor var jeg trængende. Det var som om, der var et stort hulrum i mit bryst, og jeg var virkelig rastløs.

Endelig kom jeg op til teltet, hvor jeg faldt på knæ foran hans ting. Til mit held havde han kun en lille taske med, og en stor kuffert, så jeg regnede med han havde dem i den store. Ivrigt lynede jeg den op, men mødte kun en masse tøj, der lå sammenfoldet.

Jeg rodede hele hans taske igennem. Virkelig, den hele. Ud med hele lortet, tøj, sko, toiletting som han havde overraskende meget af, og hvad der nu ellers lå i hans taske. Der var ingen smøger, at se nogen steder, så jeg løftede frustreret armene, og sukkede opgivende. ”ZAYN MALIK, KOM HER! NU!” skreg jeg ned til ham, og jeg let kunne høre de andre grine en smule af mig. Fuck dem, jeg skulle have cigaretter.

”Hvad nu?” grinede han, idet han langt om længe var kommet herop. Det føltes som om, at han var hundrede år om at gå det korte vej, mellem bålet og teltet. Mit blik fløj op til ham, og noget tydede på det virkelig ikke var et rart blik. Zayn slog i hvert fald en underlig latter op, og løftede uskyldigt sine hænder. Jeg undlod at svare ham, men skulede i stedet bare til ham. ”Hope?” spurgte han, stadig grinende, og sænkede sine hænder.

”Hvad er der?” vrissede jeg, og fik rejst mig op. ”Hvorfor står du, med mine boxers i hånden?” mumlede han, og pegede ned mod min hånd. Hurtigt smed jeg dem på jorden, og trådte et skridt væk fra ham. Fuck, det skete bare ikke. Det var virkelig typisk, af alt der lå i Zayns kuffert, vælger mine hænder at finde hans undertøj. Du virker ikke underlig, nej nej slet ikke, det er normalt at stå med en verdenskendt sangers underbukser i hånden.

Gosh… *Trangen til at gemme sit hoved i jorden, og lade som om man er en struds.*

”Det ved jeg ikke,” svarede jeg flovt, og bed mig selv i læben. Zayn stod bare og grinede lidt, men kiggede så over på sin kuffert med løftede øjenbryn. Alle hans ting lå, spredt ud på teltbunden, og der var absolut ingen orden i det. ”Hvad fanden…?” mumlede han, og kløede sig i nakken. Hans blik landede på mig, men jeg kunne ikke få mig selv til at kigge op fra mine fødder. ”Jeg kunne ikke finde smøgerne, så du ved… Jeg gik lidt i panik” mumlede jeg svagt, og trådte mig selv lidt over tæerne. Pludselig var trangen til at ryge, nærmest forsvundet. Den var druknet i flovhed. Det måtte være det.

”For fanden Hope!” grinede han igen, og gik med få skridt over til hans ting. Hurtigt smed han det hele op i kufferten, og trak den mindre taske han havde, hen til sig. Det var typisk, at det var den taske, jeg ikke havde vendt bunden i vejret på, der indeholdt smøgerne. Virkelig typisk. Jeg burde give mig selv et mentalt skulderklap, for at være så dygtig.

Endelig fik jeg kigget over på Zayn, og som sædvanlig var han gudelækker. Hans hår havde intet voks i, så det så helt blødt, og kært ud. Selvom hans blik lå på tasken, han ivrigt rodede i, kunne jeg fornemme hans brune øjne og de lange øjenvipper. Flere gange havde jeg taget mig selv i, bare at sidde og kigge på ham, og falde i staver over hans smil. Selvfølgelig uden han opdagede det, for det ville virkelig være pinligt hvis han gjorde. Det var aldrig meningen jeg skulle glo sådan på ham, det skete ligesom bare. Jeg mener, hvordan kunne man ikke falde i staver over ham? Og hans krop, var virkelig… Altså, virkelig… Jeg havde set ham, og nogen af de andre drenge plaske lidt rundt i vandet, og jeg kunne ikke ligefrem brokke mig. Zayn, Harry og Liam var helt klart dem, der var mest muskuløse, men de så alle fem virkelig godt ud. På hver deres måde. Det var hvad Jen og jeg havde fundet frem til, da vi havde ligget i vandkanten og savlet over deres måde at være så lækre på.

Zayn rejste sig pludseligt, og hev mig ud af min alt for intense tankegang. Fandtes der tankerehab, sådan hvor man kunne komme ud af en afhængig tanke? For det virkede lidt som om, at jeg var afhængig af at tænke på Zayn. Han poppede bare op i mit hoved, i tide og utide. Det var virkelig til at få flip af, at jeg ikke kunne være i fred, i bare to minutter uden han dukkede op. Om ikke andet, så i mine tanker.

Med enormt charmerende skridt, kom han gående hen imod mig. Spørg mig ikke hvordan skridt kunne være charmerende, men Zayn formåede at gøre alting, en anelse mere sexet. Bortset fra hans lyse highlight, den var virkelig forfærdelig… Mit blik faldt på hans hånd hvor der var, en firkantet hvid pakke, der kun kunne indeholde en ting. Cigaretter.
Før Zayn nåede hen til mig, sprang jeg ham i møde, og nærmest kastede mig og halsen på ham. Han var virkelig min gud. Hvad var chancerne for at styrte ned med et fly, være afhængig af at ryge, og så er der en der har en halv karton smøger med? C’mon, what are the odds…

”Tak, tak, tak!” hvinede jeg, idet jeg tvang pakken ud af hans hånd. Han grinede underligt, og slap den, men han placerede i stedet sine hænder på mine skuldre. Overrasket spjættede jeg lidt, og kiggede forsigtigt op på ham. Hans brune øjne strålede i solskinnet, og nervøst bed han sig i læben. Hvorfor bider han sig i læben? Det var et tegn på enten usikkerhed, eller hvis han prøvede at forføre nogen.

Gisp! Han prøvede vel ikke…? Nej, det kunne ikke passe. Han havde en kæreste. Perrie, og hun var sikkert sød! Sødere end mig! Hvorfor skulle han også….? Altså, det var bare mig? Jeg stopper mine tanker om ham nu…

”Kun fordi, det er dig” mumlede han, og blinkede til mig. Forvirret vristede jeg mig ud af hans greb, men jeg fastholdt øjenkontakten. En underlig følelse begyndte at brande i mig, og besværliggjorde min vejrtrækning. Jeg nikkede, og skyndte mig over til de andre, der sad og snakkede lystigt. Men de tav så snart jeg kom derhen, og kiggede bare på mig med et alt for spørgende blik. Uden et ord, lod jeg mig dumpe ned i sandet, og stak den lange ventede smøg i munden.

***

Mine virkelig upraktiske sko, var grund til, at jeg næsten snublede igen. Bag mig kunne jeg høre Zayn undslippe endnu et fnis, over min virkelig klodsede motorik. Det var helt vildt, hvordan de andre altid sendte mig og Zayn ud og hente brænde sammen. De planlagde det sikkert med vilje, og Jennifer havde med garanti en finger med i spillet. Hun var nok den eneste der vidste 100%, at jeg syntes Zayn var rimelig flot. For det var han virkelig, han var en af de mest sexede personer jeg længe havde set.

”Hvaaaaa, kører det?” spurgte Zayn, og sendte mig et skeptisk blik. Jeg vendte mig om mod ham, så jeg nu gik baglæns, og kiggede på ham med løftede øjenbryn.

”Er du dum? Kan du ikke se, at det bare kører derud af?” svarede jeg ham, med en kæk undertone. Han grinede kort af mig, men hans mund blev hurtigt forvandlet til et ”o”, og han øjenbryn skød op i hans pande. Forvirret rakte ham armene ud efter mig, mens jeg bare fortsatte med at gå baglæns. Hvad fanden ville den knægt, var han ude på noget?

Og så skete det, der ikke måtte ske. Selvfølgelig skete det, der ikke måtte ske, der var jo for helvede mig vi snakkede om.

Et højt skrig undslap mine læber, lige idet jeg mærkede tyngdekraften tage fat i mig, og en gren vikle sig ind i min fod. I hvad der føltes som tusind år, hang jeg i luften, inden jeg faldt ned på jorden. Zayn spruttede af grin, og jeg fandt også hurtigt ud af hvorfor. Med et forvrænget ansigtsudtryk, trak jeg hænder op foran mit hoved, for at studere dem lidt nærmere. De var helt brune af mudder, som det viste sig jeg var landet i. Jeg var freaking landet i en mudderpøl, lige foran freaking Zayn freaking Malik!

”Luk!” hvæsede jeg, da jeg kunne se Zayn skulle til at komme med en spydig kommentar. Han tav hurtigt, men der gik ikke mange sekunder, før han igen begyndte at sprutte af grin. Irriteret prøvede jeg at rejse mig fra mudderet, men det resulterede kun i jeg gled, så hele min krop nu var syltet totalt ind i mudder. Kun mit hoved havde det lykkedes mig at holde rent, men da jeg ubevidst tog hånden op til hovedet, var det ligesom ikke så rent mere.

”Skal du have en hånd?” spurgte Zayn endelig, da han havde fået nogenlunde styr på sine lattermuskler. Afventende rakte han sin hånd ned til mig, men jeg stirrede bare flabet på den.

”Oh, what makes you think that?” spurgte jeg sarkastisk, med en anelse irritation i stemmen. Alligevel greb jeg hans hånd, og kom til at undslippe et grin, da hans ansigtsudtryk kun udviste væmmelse. At dømme ud fra alle hans toiletting, gik han rimelig meget op i renlighed og sådan. Han havde også været nede og tage bad hver eneste dag, siden vi landede her. Ikke at jeg havde været nede og kigge, det må i ikke tro om mig! Så gusten var jeg altså heller ikke…. Jeg havde bare set ham gå med et håndklæde og sådan noget, ned til en bugt lidt væk fra lejren.

Han kiggede med et forvirret blik på mig, da jeg ikke gjorde noget for at komme op af mudderet. Lige inden jeg skulle til at udføre min plan, gik det langsomt op for ham, hvad jeg ville gøre. Han prøvede ihærdigt at trække sin hånd til sig, men jeg var hurtigere, hvilket betød, at Zayn landede med et ordentlig plask ved siden af mig. ”Hvad fanden laver du, Hope? Det er fucking mærkevare det her tøj!” skreg han, og kiggede med et forarget blik over på mig. Han var sød når han var sur…

”Det skal du få betalt!” råbte han vredt, dog stadig med en sjov undertone. Et hvin undslap mine læber, idet han fik skubbet til mig, så jeg faldt på ryggen. Han tog en klat mudder i hånden, og satte sig tungt oven på min mave. ”Zayn, du vejer!” brokkede jeg mig, men han flyttede sig ikke en meter. Forgæves prøvede jeg at skubbe ham af mig, ved at vride mig under ham, og skubbe til ham med hænderne, men da han tog fat om mine håndled, og pressede mine arme ned langs siden, gav jeg op. For at kunne holde mine arme nede (for så stærk var jeg), måtte han læne sig rimelig meget fremover mig, så hans hoved var lige ud for mit.

Hans mørke øjne fangede mit blik, og denne gang tillod jeg mig selv, at falde dybt ind i dem. At han pludselig lod sit hoved komme helt tæt på mit, kom ikke rigtig som nogen overraskelse for mig. Men at han valgte at presse sine læber mod mine, og at jeg med det samme kyssede igen, overraskede mig. Det var lang tid siden, jeg havde kysset med nogen intenst, og aldrig havde nogen givet mig den følelse i maven, som Zayn gav mig lige nu.

Fuck you, Zayn Malik, for making me feel this way!

__________________________________________________________________________

Hej mennesker! Hvad syntes i indtil videre, hvordan kan det være at Zayn vælger at kysse Hope selvom han har Perrie? Vil det udvikle sig, eller er det bare ét enkelt kys?

Og btw, hvad sker der for at der er 22 favoritlister, men kun 11 likes?O: Liiiiike mennesker, please! 

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...