Abandoned ~1D~

Hope Green er en ganske normal britter, på 20 år. Eller næsten da. Hun krydser ofte de store verdenshave for at opvarte kendisser fra hele verden, i deres privatfly. Hun har altid opfattet kendisser som arrogante og højrøvede, men da hun tjener udemærket på arbejdet, har hun aldrig haft i sinde at sige op. Men hvad der syntes at være en ganske normal arbejdstur, mellem Sydney og London, udvikler sig til noget helt andet. Hope skal flyve med det verdenskendte boyband One Direction, inden hun skal hjem til sin meget syge mor, der er indlagt i London. Flyveturen tager dog en uventet drejning, da flyet bliver fanget af turbulens, og styrter ned på en ø. En ø, in the middle of nowhere, som ingen har opdaget. Vil Hope's forhold til kendisser ændre sig nu, hvor hun er strandet på øen, med de fem drenge, og vil nye venskaber og flammer blive skabt?

78Likes
159Kommentarer
8006Visninger
AA

18. Kapitel 17

Lidt konfus glippede jeg et par gange med øjnene, og strakte mine arme op over hovedet. Jeg lå i en seng, en seng, som i hvert fald ikke var min egen. Forvirret kiggede jeg til min venstre side, men da der ikke var andet end en væg, kiggede jeg i stedet mod højre, hvor jeg så en mørk skikkelse ligge med ryggen til mig – vel og mærke en bar ryg. Hans hår sad pjusket i nakken, og lagenet dækkede kun fra midten af lårene og lige op over hans bagdel.

Langsomt kom det hele tilbage til mig – det var Zayn, som der lå ved siden af mig. Aftenen inden, hvordan han havde kommet op til mig i baren, vi havde snakket, fulgtes hjem til ham, og endt sammen. Et skævt smil spillede over mine læber, inden jeg rullede om på ryggen, og studerede det nøgne loft.

Det havde føltes så godt. Så perfekt, og så anderledes end sidste gang. Han havde været blid, men samtidig mere hårdfør og dyrisk end jeg nogensinde havde oplevet noget andet hankønsvæsen før. Mine fingre gled over min hals, hvor han havde efterladt adskillige, brændende kys, og garanteret også et par sugemærker hist og her i løbet af natten. De fortsatte mod mine læber, som om det, at han lå lige ved siden af mig, ikke var nok i sig selv. Frygten for, at det havde været sidste gang i nat, fik min mave til at vende sig, og et suk til at flyve igennem mine læber.

”Godmorgen,” en hæs stemme lød fra min side, og hurtigt drejede jeg hovedet over mod ham. Han kiggede træt på mig over hans skulder, og sendte mig et skævt, charmerende smil. ”Sovet godt?” spurgte Zayn sødt, og lod, ligesom mig, sin krop rulle om på ryggen, uden at fjerne sit blik fra mig.

”Ja, jeg har sovet ganske udmærket,” svarede jeg kækt, og kørte en hånd igennem mit hår, der var blevet godt og grundigt uglet efter nattens begivenheder. Noget sagde mig, at Zayn på ingen måde fortrød det – ellers ville han ikke opføre sig sådan. Han ville ikke spørge ind til, hvordan jeg havde sovet, men i stedet ville han have ignoreret mig fuldkommen. Og det gjorde han ikke, hvilket fik min selvtillid til at ryge et hak eller to op.

Han lagde sig videre om på siden, så han lå med front over mod mig, og rettede kort på hans pude. Jeg selv lå halvt på ryggen, halvt på siden, for da jeg drejede hovedet, fulgte noget af min overkrop med. Til mit held havde jeg fået undertøj på, inden jeg lagde mig til at sove, hvilket jeg – af gode grunde – vidste, at Zayn ikke havde nået. Jeg smilede for mig selv, og lukkede øjnene i, ved lyden af hans tunge åndedræt.

Hvis bare vi kunne stoppe tiden – fryse dette øjeblik, og blive i situationen, uden på nogen måde at skulle tænke på, at det hele snart ville være ovre. Det ville snart være ovre, når jeg spurgte om mit spørgsmål, for jeg blev nød til at vide det. Før havde jeg troet, at Zayn så på det hele som en fejl, men nu vidste jeg bedre, og jeg vidste, at Zayn hverken fortrød det dengang, og heller ikke fortrød nu.

”Godt,” mumlede han, og lod sin hånd hvile på min kæbe. Det gav et spjæt i mig, da hans kolde hånd ramte min hud, men jeg prøvede så vidt muligt at nyde det. ”Tak for i går,” klukkede han lavt, og nussede mine kindben med hans tommelfinger. Jeg smilede, men stoppede smilet ved at bide mig i læben i stedet for. Jeg havde troet, at han ikke ville kunne huske noget, og ville benægte at det nogensinde havde fundet sted. Men han huskede alt, det kunne jeg nemt fortælle ud fra hans blide berøringer, og salige vejrtrækning.

”I lige måde.” Min stemme var lavere, end hvad jeg havde forberedt, og derfor stoppede Zayn af en eller anden grund med at nusse min kind. Jeg åbnede langsomt øjnene, og mødte med det samme hans helt mørkebrune øjne, der var omkranset af det smukkeste øjenvipper. ”Men…” startede jeg nervøst, og kiggede ned mod min negle, der pillede fraværende ved hinanden. ”Hvad med Perrie?” sukkede jeg, og kiggede igen op på ham, hvor jeg mødte hans blik. Hans bryn trak sig sammen, og han spændte hårdt i kæberne, så hans kindben blev endnu mere markerede end de i forvejen var. 

”Hvad mener du?” spurgte han hårdt, og spændte med det samme i kæbe igen, da han havde sagt det. Jeg trak på skulderen, og rullede helt om på siden, så jeg lå med front mod Zayn. Mit lagen havde jeg trukket op over min barm, og så havde jeg mine arme uden på det – en ting, som jeg slet ikke kunne klare, var at blive overbegloet fra morgenstunden af.

”Zayn, i slog op i går, og vi to gik i seng sammen.” Et nervøst suk undslap min mund, inden jeg fortsatte. ”Og du er verdenskendt, så hvis vi på nogen måder blev set sammen i medierne, vil dit ry enten være helt ødelagt, fordi folk tror, at du er Perrie utro, eller også vil de sige, at du er en player, når nu i lige har slået op,” mumlede jeg lavt, uden at fjerne mit blik fra Zayns øjne. Han nikkede lidt, og kiggede tænksomt ud i rummet, inden han satte sig op i sengen.

”Det ved jeg godt, Hope. Men…” han gik i stå, og kørte en hånd igennem hans helt mørke hår. ”Jeg fortryder ingenting. Denne her aften og nat, har været den bedste lige siden vi kom hjem. Bare det at se dig igen, fik mig til at indse noget.” Langsomt drejede han hovedet over mod mig, så han kunne kigge på mig igen. Afventende bed jeg mig i underlæben, og puttede mig lidt længere ned i den store seng.

”Og hvad indså du da?” spurgte jeg nervøst, og krummede mine tæer ind i hinanden. Zayn drejede hele sin overkrop, og tog fat i min hånd.

”Jeg tror… jeg tror, at jeg er forelsket i dig, Hope.” han undslap et lille grin, og lagde sig halvt ind over min krop, ved at hvile en håndflade på væggen bag mig, og den anden lod han ligge på min kind. ”Det gik op for mig, da jeg så Perrie. At jeg ikke længere var forelsket i hende, men at det var dig.” Jeg smilede dumt, og fnisede ved hans ord. Alt det han lige havde sagt, betød mere end han nogensinde ville havde troet, og det fik en stor sten til at flytte sig fra min mave. Jeg havde på ingen måde set den komme – måske havde jeg troet, at han var vild med mig, men ligefrem forelsket? Not a chance.

”I lige måde,” fnisede jeg lavt, og kiggede ham dybt i øjnene. ”Jeg tror også sådan lidt, at jeg er forelsket i dig,” mumlede jeg bagefter, hvilket fik Zayn til at smile større, end jeg nogensinde havde set før. Jeg løftede mit hoved lidt, og Zayn lod hans falde lidt nedad, så vores læber kunne nå hinanden.

Kysset var anderledes end fra i går. I går havde det været som om, at Zayn kun tænkte på sex, og på at komme over Perrie. Men nu var det som om, at han lagde så mange følelser i det, at jeg virkelig troede på ham. Jeg troede på, at han virkelig var forelsket i mig, og at Perrie ikke længere var noget han interesserede sig for. Som om, at han var fuldkommen ligeglad med hende, de andre drenge, og generelt hele omverdenen. Det var hvad jeg kunne føle i det kys, og aldrig havde jeg kysset nogen mere dybt.

Gispende trak jeg mig væk fra ham, og hev en smule efter vejret. Jeg kluklo en smule, og lagde mine hænder om bag Zayns nakke, så jeg var helt sikker på, at han ikke ville forsvinde lige pludselig. Ikke, at jeg troede, at han bare ville forsvinde, men jeg blev nød til at røre ved ham – til at mærke ham, og være helt sikker på, at han rent faktisk lå halvt oven på mig. Han kyssede min næsetip ømt, og kiggede varmt på mig. De skægstubbe som han havde haft da vi var på øen, havde han barberet væk, og hans hår så langt mere velplejet ud, end hvad jeg var vant til at se ham med. Alt i alt, så var han ufatteligt pæn.

”Du er smuk,” mumlede jeg lavt, og begyndte blidt at nusse hans nakke med mine fingre. Zayn grinede smørret, og løftede øjenbrynene ved mine ord. ”Smuk, ligefrem?” grinede han, og førte en tot af mit hår om bag mit øre. Jeg nikkede bekræftende, for han var virkelig smuk. Hans ansigtstræk var helt synkrone med hinanden, hans læber var perfekt formede, og aldrig havde jeg set smukkere øjne end hans. Måske var det ikke hvad end dreng ønskede at høre, men jeg var fuldkommen ligeglad, for det var sandheden. Zayn smilede skævt, og blottede et par af hans tænder. ”I lige måde, babe.”

Jeg rødmede svagt, og smilede, desværre alt for stort, til Zayn, som stadig lå halvt inde over mig. Var det ikke for det lagen, som jeg havde over mig, ville jeg sagtens kunne mærke ham mod mit bare skind, da Zayns lagen for længst var gledet af. Om han på en eller anden måde havde formået at gøre det med vilje, fordi det ville ligne ham, det måtte guderne vide. Men noget sagde mig, at han i hvert fald var en anelse påvirket fra kysset før.

”Jeg går lige i bad, du kan tage noget mad i køkkenet,” mumlede han hæst, og hostede en enkel gang for at få hans stemme ordentlig på plads. Jeg nikkede langsomt, og observerede ham grundigt, da han stod ud af sengen, og trak hans boxershorts på, for derefter at bevæge sig ud af værelset, mod noget, som jeg regnede med var badeværelset.

Et let støn kom ud fra min mund, efterfulgt at en virkelig underlig lyd, da jeg strakte min krop ligeså lang jeg var. Det var ikke helt gået op for mig, at Zayn var forelsket i mig. At han rent faktisk gengældte mine følelser, var virkelig underligt for mig, for jeg havde på intet tidspunkt regnet med det. Jeg havde håbet, ja, men aldrig rigtig troet på det. Det eneste der bekymrede mig var, hvad medierne ville sige – for medmindre at Zayn ville holde vores forhold, eller hvad det nu var, hemmeligt, så ville vi jo havne overalt i verden – i blade, aviser og på nettet.

Jeg rejste mig fra sengen, og trak Zayns T-shirt over hovedet, da jeg ikke orkede at skulle tage min kjole på igen. Med det samme indhyllede den beroligende duft af Zayns cologne mig, og jeg smilede svagt da jeg tænkte på ham igen. Et eller andet sted i huset, kunne jeg høre, at noget vand løb, men jeg kunne ikke huske hvorhenne badeværelset lå, da jeg ligesom ikke havde været her før. Derfor traskede jeg en smule håbløst ud af Zayns værelse, og endte så med at stå midt i en lang gang.

I den ene ende af gangen lå der en dør, hvor i den anden ende var der en åbning, hvor jeg lige kunne ane en sofa i rummet man kunne se. Derfor tænkte jeg, at køkkenet sandsynligvis lå derovre, så jeg bevægede mig mod stuen. De små detaljer fra i går, som hvordan vi var havnet i hans værelse, og hvordan hans hus hang sammen, var slørede for min hukommelse, men jeg kunne dog nemt kende sofaen, da jeg trådte ind i rummet.

Jeg smilede skævt for mig selv, da jeg så ølflasken stå på sofabordet, og den gullige plet fra det jeg spildte på sofaen, som havde udviklet sig selv i løbet af natten. Altså, pletten var blevet tydeligere, og havde udviklet sig, det var ikke sofaen. Det var jo ikke fordi, at den pludselig havde fået ben, og kunne snakke, eller noget i den retning.

Min mission med at finde køkkenet, blev hurtigt fuldført, da jeg trådte igennem en buegang, og havnede i et kæmpe stort køkken, hvor væggene var sorte, og møblerne var hvide – nærmest modsat end fra stuen. Der stod en stor kogeø i midten, med tre barstole foran sig, og et kæmpestort amerikansk køleskab fangede straks min opmærksomhed. Min mave knurrede højt, og beviste, at jeg i den grad var sulten. Jeg havde ingen anelse om, hvad klokken var, men den måtte være over 11, for solen stod meget højt på himmelen, og der var allerede godt gang i byen udenfor.

Jeg trak en bakke smør ud, samt noget pålægschokolade, som jeg så puttede over på kogeøen. Derefter tog jeg noget brød, som til mig held var skåret i skiver, og jeg begyndte så at smøre mig en mad. Var der en ting jeg elskede efter jeg havde været i byen, så var det i hvert fald et stykke toastbrød med pålægschokolade, og et glas juice til. Desværre var Zayn ikke i besiddelse af noget juice, hvilket blot beviste min teori om, at han var underlig. Det havde jeg længe haft på fornemmelsen.

Grådigt tog jeg en stor bid af min mad, og slog min røv ned i en af de barstole der var til rådighed. Vandet løb stadig ude fra badeværelset, og en lav nynne afslørede, at Zayn lige nu sang i badet – og det var sødt. Alt hvad han gjorde var fucking sødt, fordi det var fucking ham, som jeg var fucking forelsket i. Ham, som fik min mave til at vende sig, bare ved lyden af hans stemme, og ham, som fik min hud til at brænde, bare det at han rørte ved den. Ham, som hed Zayn Malik.

En banken på døren fik mig tilbage til den virkelig verden, hvor jeg undrende rynkede på brynene. Hvem fanden kunne komme anstigende på denne tid af døgnet? Jeg lagde min mad fra mig, børstede krummerne af mit hænder, og begik mig ud mod entreen. Zayn kunne ligesom ikke åbne, nu hvor han var i bad, og jeg regnede ikke ligefrem med, at det var Perrie der kom, efter hun lige havde droppet ham.

Jeg tog et godt greb om dørhåndtaget, og svingede døren op, mens jeg gemte mig lidt bag den, da jeg absolut ikke ville have, at personen skulle se mig halvnøgen. Forsigtigt stak jeg hovedet væk fra døren, så jeg kunne se hvem der stod på Zayns dørmåtte. Og selvfølgelig var det hende. Hendes lyse hår var sat op i en stor knold, hendes tøj var enkelt, og hun var som altid fandens smuk. Et stik af jalousi ramte mig, da hendes blå øjne rettede sig mod mit blik.

”Uhm, hej Perrie,” mumlede jeg, en anelse pinlig berørt over, at hun skulle se mig sådan – og så havde jeg ondt af hende. Selvom hun droppede Zayn, så havde jeg været en bitch overfor hende, og havde i princippet nakket hendes kæreste fra hende. Jeg ville personligt blive skide ked af det, hvis det nogensinde skete for mig.

Perrie rynkede kraftigt på hendes optegnede bryn, og trådte perpleks et skridt tilbage på verandaen, som hun stod på. Jeg bed mig i læben, og kiggede ned mod mine bare tær, der allerede var blevet utrolig kolde af vinden udefra. ”Zayn er lige i bad, såe, jeg kan sige du har været her,” prøvede jeg nervøst, og kiggede igen op på hende. Hun rystede gentagne gange på hovedet, og blinkede forvirret med øjnene.

”Hv-hvad laver du her?” stammede hun febrilsk, og tog en så dyb indånding, at hendes bryst hævede sig gevaldigt. Jeg sank en klump spyt, og vippede lidt med døren, da jeg ikke anede hvad jeg skulle svare. Jeg har såmænd bare knaldet med din ekskæreste, som blev single så sent som i går. Det er ingenting. Nej vel? Denne her situation, var værre end jeg nogensinde havde regnet med, jeg ville komme til at stå i. ”Du har været sammen med ham, ikke?” spurgte hun igen, og denne gang med en langt større kraft i stemmen end før.

Forsigtigt nikkede jeg, mens jeg kunne mærke hvordan hendes sminkede øjne prøvede at fange mit blik – men jeg sørgede påpasseligt med at undvige hendes. På ingen tænkelig måde, om jeg kunne klare, at kigge hende i øjnene lige nu. Bare det suk hun slap, fortalte hvor ked af det hun var. Vibrationerne lå i luften, og der skulle ikke meget til, før jeg ville falde hende om halsen, og forklare hvor ked af det jeg var. Jeg havde så dårlig samvittighed lige nu, at jeg havde det som om jeg skulle kaste op.

”Han er fandme for meget.” Overrasket løftede jeg mit blik, for at se Perrie stå og kigge ud mod villavejen, med en hånd i hende hofte, og hendes læber samlet til et underligt hoverende smil. Hun kiggede straks over på mig, og læste vist mit forvirrede ansigtsudtryk. ”Han er Rebecca utro, og han er mig utro, for derefter at finde sammen med pigen han knalder udenom med – jeg bebrejder dig ikke, for han er virkelig en fantastisk fyr. Hvis man er til den slags,” det sidste tilføjede hun hurtigt med en hovedrysten.

”Jeg kom bare for at hente nogen ting. Men jeg skal nok bare komme igen en anden gang,” mumlede hun lavt, og begyndte at gå lidt væk fra hoveddøren, og nærmere mod den bil som hold parkeret ved siden af Zayns i hans indkørsel. Jeg stod mundlam tilbage i døren, og kiggede efter Perrie, der nu havde sat sig ind i hendes bil, uden på noget tidspunkt at vende sig om. Jeg sukkede, og skulle lige til at lukke døren, da en stemme lød ud for mit øre.

”Hvad ville hun?” 

_____________________________________________________________________________

Okay, så det her kapitel er seriøst bare en lang køre - ingen spring eller noget, hvilket virkelig er kommet bag på mig XD

Buuuuuuuut, hvad syntes i? Hvad syntes i om, at Zayn har indset, at han rent faktisk er forelsket i Hope, og hvad syntes i om, at Perrie tropper op foran hans hoveddør, og møder Hope? Hvad tror i der sker i næste kapitel?

Tak fordi i læser, og Husk at smid et like!

//Freja xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...