Don't forget me - One Direction

Efter en ulykke mister Harry hukommelsen. Hvad skal der ske med One Direction? Vil de fortsætte uden ham, eller vil de gå i opløsning? Hvad vil verden sige? Vil Harry blive sig selv igen, eller vil han blive en helt anden? Vil drengene få vækket minderne op i ham? Og vil han nogensinde kunne huske igen?

7Likes
40Kommentarer
1634Visninger
AA

2. En ellers god dag

- Harrys synsvinkel - 

”Kom nu!”, råbte Zayn indefra stuen. Vi skulle af sted til endnu et fotoshoot. Ikke at det gjorde noget, men jeg var bare meget træt. ”Jaja.. Jeg er på vej.”, svarede jeg tilbage. Jeg orkede ikke engang at råbe. Jeg traskede ind i stuen. Det her var nok det største hotelværelse vi nogensinde havde boet i, jeg tror at det kaldes en suite. ”Er du okay?”, spurgte Liam bekymret. ”Ja har det fint, er bare en smule træt. Det er det hele.”, men jeg ved ikke helt om han troede mig. Det var sødt nok, at han altid var så bekymret for os, men denne gang var det altså ikke noget særligt. ”Er vi klar?”, Louis kom pludselig ud fra badeværelset med det der kække smil, som altid fik mig til at grine. Hvordan kan man være så hyper så tidligt om morgenen? ”Nej.. Ikke endnu. Niall spiser stadigvæk.”, svarede Zayn. Jeg rullede med øjnene. Det kom ikke som en overraskelse, at han spiste. Hvornår gjorde han ikke det? Egentlig har det altid undret mig, hvordan han kan være så lille, når han spiser så meget. ”Morgenmad er dagens vigtigste måltid.”, lød det smaskende fra Niall henne ved bordet. ”Ja det er det, men det bliver usundt længere hen ad vejen, når man spiser fem portioner chokopuffs med ekstra chokolade.”, sagde Liam grinende. Vi begyndte alle at grine, mens Niall bare kiggede på os, som var vi bindegale. 

                                                        _ _ _

Det havde været en lang dag på shootet. Men det var altid sjovt. Følelsen at ens drøm er gået i opfyldelse, mens man har de fire bedste venner der oplever det samme med sig, det er skønt. Vi gik ind på vores giganorme hotelværelse og smed os ned i de bløde sofaer. Klokken var omkring seks om aftenen, og vi havde været i gang siden halv ni om morgenen. ”Jeg ved ikke med jer, men skal vi ikke bestille nogle pizzaer?”, sagde Niall pludseligt. Han aede sin mave. ”Jeg er sulten.”, fortsatte han. Vi grinede bare af ham. ”Hvornår er du ikke det?”, spurgte jeg ham. Vi grinede alle igen. Vi besluttede dog at bestille nogle pizzaer, hvilket gjorde Niall lykkeligere end et barn, som åbner sine julegaver. Vi have tre fridage, så derfor besluttede vi, at vi bare ville bruge det sidste af aftenen på at flade ud foran fjernsynet. Vi skiftedes til at vælge programmer eller film, hvad der nu var på. Jeg elskede tiderne med drengene. De var virkelig mine bedste venner. One Direction er det bedste der er sket for mig.

Jeg ved ikke hvad klok jeg faldt hen, men jeg vågnede i hvert fald op på sofaen. Jeg var åbenbart faldet i søvn, og de ville ikke vække mig. Jeg opdagede, at jeg var pakket ind i et tæppe, det var jeg ikke da jeg var vågen. Det var sikkert Louis der ikke ville have, at jeg frøs. Åh Boo Bear… ”Morgen..”, Zayn traskede ind i stuen og dumpede ned i sofaen ved siden af mig. ”Godmorgen.”, svarede jeg gabende tilbage. ”Hvad er klokken?”, jeg strakte mig og satte mig op. ”Halv elleve..”, svarede han tilbage. Jeg rakte ham fjernbetjeningen, og han tændte for Disney Channel. Ja.. Zayn og jeg elskede at se Disney Channel. Dog savnede jeg de gamle serier som ’Brandy og Hr. Vimse’, se det var godt TV. Det var en slags rutine for Zayn og jeg at stå op før de andre, for så at se lidt Disney. Efterhånden traskede de andre langsomt ind, dog med en halv times mellemrum. Når vi så alle sammen var stået op, lavede vi morgenmad til hinanden. Ikke for at prale, men jeg var nu den bedste kok. Jeg lavede en god English Breakfast til os alle. Så satte vi os ned i sofaerne med maden. Det lyder ikke af så meget, men det var virkelig hyggeligt. Det er de tider man aldrig glemmer. We’ll always be more than a band!

                                                         _ _ _

Vi besluttede os for at tage i byen om aftenen. Det trængte vi til. Efterhånden fik vi hældt mere og mere i os. Ja bortset fra Liam, han drak ikke, han skulle jo holde øje med os. Jeg begyndte at blive træt, men jeg festede videre. Lidt træthed skulle ikke ødelægge min aften i byen. Jeg fik danset med en masse piger. En var blondine, en anden var brunette, der var vidst også en pink håret?! Nå ja, man skal jo ikke dømme en bog på dets omslag.

Jeg fandt drengene sidde ved et bord, og slog mig ned ved siden af dem. ”Hygger i jer?”, råbte Liam så vi kunne høre ham. Musikken var ret høj, så vi blev nødt til at råbe til hinanden. Man fik i hvert fald ondt i halsen dagen bagefter. ”Helt klart!”, råbte vi i kor. Det var også blevet en vane, som jeg også elskede. Det var ligesom et tegn på, at vi var bedste venner, og at det ikke bare var pga. berømmelse. ”Jeg elsker jer drenge! SKÅL”, råbte jeg. ”Vi elsker også dig Hazza!”, råbte de i kor, og så skålede vi. Drengen gik ud på dansegulvet igen, bortset fra Liam og jeg. ”Er der noget galt?”, spurgte han bekymret. ”Jeg er bare træt. Jeg tror at jeg tager hjem.”, svarede jeg. ”Skal jeg tage med?” ”Nej, jeg bestiller bare en taxa, så bliv du bare her og pas på drengene.” ”Okay så. Godnat Hazza”.

Jeg bestilte en taxa, og da den kom satte jeg mig ind i den. Jeg mærkede et hårdt bump, og så blev det hele bare sort. Jeg så nogle enkle lysglimt hist og her, men det var det.

                                                          _ _ _

- Alvidende fortæller -

”Hvordan kan det ske?”, Louis traskede nervøst rundt. Alle var stille. De kunne ikke forstå hvad der lige var sket. Men der stod overalt på nettet: Harry Styles fra det populære boyband One Direction er kommet i en slem bilulykke. En sygeplejerske kom ud fra det værelse hvor Harry lå. ”Han er vågnet nu, men vær lidt forsigtig.”, sagde hun, og så gik de alle ind. ”Hey Hazza… Er du okay?”, spurgte Liam. ”Jeg har lidt smerter, men ellers er jeg okay… Men.. Hvem er du?”

________________________________________________________________

Det var så det første kapitel. Undskyld at det var så kort, men jeg skulle jo have en ordenlig start. I må meget gerne sige hvad i synes i kommentarene, og gerne dele den med andre. Der kommer mere snart, men det er lidt svært at finde tid til pga. lektier. Håber at i er tålmodige .xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...