Willburn


0Likes
0Kommentarer
186Visninger

1. willburn

Skubber, med tommelfingeren, skuffen med tændstikkerne frem, løfter en op, og lukker igen for resten. Kigger på den lille træpind med det rødbrune svovlhoved. Sætter den imod æskens side og stryger den, svovlet knitrer og udsender sin duft imens den gule flamme fænger i træet. Læner mig tilbage i lænestolen.

”Det går ikke længere Willburn, jeg kan ikke mere. Jeg elsker dig, men det kan bare ikke være os to mere. Jeg bliver nødt til at passe på mig selv. Jeg føler, at du tager for mange af mine problemer på dig, det vil jeg ikke havde. Jeg ønsker kun du skal være lykkelig. Der er et sted en kvinde, der er meget bedre for dig end mig en der kan klarer sine egne problemer og hjælpe dig med dine. Du må ikke være ked af det, det har været den bedste tid i mit liv, og den vil jeg aldrig glemme. Farvel min elskede Willburn.”

Slipper den brændende tændstik, følger dens roterende fald, inden den lander på gulvtæppet. Et sus og stuen står i flammer. Jeg kan ikke mærke dem. Selvom de slikker op af mine ben, gør de hverken skade på mig eller mit tøj. Jeg går ud i gangen, der er en tunnel af ild, billederne på væggene, stopper og kigger på hvert enkelt, Sanja og jeg sidder hver med vores kind ind til en lille piges ansigt.

Nina sad for enden af bordet, med sin store fødselsdagskage foran sig. Det var kun os tre. Hendes klasse ville komme om søndagen og familien om lørdagen. Nu skulle det bare være os tre. Min højre kind pressede sig imod Ninas, kunne mærke hvordan hun lo. Klemte Sanjaa skulder med højre hånd inden jeg klikkede på kameraets udløser.

 Nu er der, hvor hendes ansigt burde havde været, svedent bort. En tåre løber ned af min kind, da jeg må forlader den lille familie, der aldrig rigtigt blev til noget. Længere nede af gangen hænger vores bryllupsbillede.

Musikken startede, vendte mig om, nede for enden af midtergangen, kom min smukke Sanja, min drømmepige, iført sin hvide kjole. I hendes mørke hår sad der forgyldte og bronzefarvede blade. De sorte øjne funklede af glæde, hendes smalle fine læber skaber smilehuller i den solbrune hud, min elskede.

Hun ser så smuk ud, under portalen med bladene, der er alle mulige nuancer af gul, rød, orange, guld og kobber. Så smuk var i stedet for skulle hun var.

Lægger min hånd på den brændende gelænderkugle og træder op på trappen. Der ligger hun, min elskede Sanja, på sengen. Hun ligger helt stille og brænder op, bukker mig over hende og giver hende et sidste kys på de læber jeg så tit har kysset. Aer hendes hår da jeg rejser mig. Hun er væk, aldrig mere er hun min Sanja.

Åbner forsigtigt døren ind til lille Nina, min lille indianer prinsesse.

Vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, min Sanja græder og har smerter, men jeg kan ikke gøre noget ved det, men jeg bobler også af glæde, vores lille prinsesse var på vej.

Tænkte tilbage, det havde været i slutningen af oktober, det havde stormet og vi havde ligget og elsket på gulvet, og det var lykkedes os. Et andet skrig blandede sig med Sanjas, lille Nina var blevet født. Kyssede Sanja. Aldrig havde jeg været så glad, som da de kom med vores lille pige.

Bamserne brænder, legetøjet er smeltet, barnesengen er ikke synlig for flammerne, der danser og æder alt omkring sig. Kigger ned på hende, hun ligger helt stille. Hendes lille bryst bevæger sig ikke, men hendes mors solbrændte hud, er stadig fin og har ikke taget skade af de flammer som slikker sig op ad den. Jeg rækker hånden ned, da mine fingrer, berører hendes kind, kollapser hendes krop og hun bliver til aske.

Det er slut, lukker døren efter mig, går ned af trappen, billederne er væk fra væggene. Træder ud af hoveddøren, smækker den bag mig og huset styrter sammen til en bunke ulmende gløder.

 

Rejser mig fra chaiselongen ”Vi ses i næste uge Wilburn”,

”Ja, mange tak doktor.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...