Hogwarts 2 - Eliksirmesterens datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2012
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen af Mathie Serverius eventyr på Hogwarts sammen med sine venner.

Der er gået 6 år siden Mathie første gang trimlede ind på Hogwarts sammen med sine venner. De er alle blevet ældre, men de ligner stort set dem selv..I hvert fald deres personligheder.

Mathie er blevet tilmeldt en eliksirkonkurrence, hvilket vækker bekymring i ministeriet.
Det mest utrolig er dog, at i de 6 år de har været på Hogwarts, har professor Morfeus formået at blive siddende på faget: Forsvar mod mørkets kræfter.
Men der også et nyt ansigt, en ny 7 års elev på Slythering er dukket op.
En dreng med lilla øjne, som åbenbart lader til at kende Professor Morfeus temmelig godt. Senere til Mathies irritation, finder hun ud af, at den nye dreng også skal deltage i eliksirkonkurrence og at de skal have ekstratimer i eliksir sammen. Han er bare sååå... hun har ingen ord for det han er.


Men omkring den magiske skole begynder mørke skyer at trække sig sammen.

Noget er på vej.

Cover af tøzzzen

44Likes
138Kommentarer
13196Visninger
AA

24. Sølvsvampe

”Skal jeg hjælpe dig?”

gentog Mathie og lagde sit hoved en smule på skrå, betragtede hans ansigt udtryk, der ikke afslørede noget. Hendes blik blev trukket af noget på hans hage, der først lignede en skygge eller var det antydning af skægstubbe?

Hun rystede på sit hoved slog den tanke ud af hovedet. Hun endte med at se direkte op i hans lille øjne, der udtrykte det hans ansigt ikke sagde:

Hvad?

Det var faktisk ikke uden grund at hans øjne udtrykte dette.

Normalt plejede de at holde sig så langt væk fra hinanden som muligt, når de ikke havde eliksir sammen. Det var den usagte aftale imellem dem siden den dag hvor de havde aftalt, at de i eliksir timerne ikke hakkede på hinanden eller så længe Snape var i samme rum som dem.  

Thanatos åbnede til sidst munden, da han igen virkede til at være klar over, at han havde sådan en og sagde tørt:

”Det må du selv om…”

Han puffede hende faktisk ganske blidt væk for han derefter kunne forsætte fremad. Mathie kneb sine øjne en smule sammen og stirrede tænktsom på hans ryg, inden hun skyndte sig at følge efter ham, spurgte munter: ”Jamen så fører du an.. Hvor skal vi hen?” 

Hun så væk fra hans ansigt i det øjeblik, hvor han træt gned sine øjne med sin ene hånd. Hvis der var en ting at slytherin eleven havde lært, så var det at huffelpuff eleven havde en tendens til at slå over i flertals form, når hun snakkede, han kunne ligeså godt opgive at protestere. Derfor skyndte han sig i stedet at sinke sin højre hånd, da hun så på ham igen med sine store blå øjne. Han afbrød hende inden hun overhovedet åbnede munden, da han havde en god ide om, hvad hun nu ville spørge om: ”Professoren satte mig til at finde og samle en sæk sølvsvampe…” 

Mathie rynkede panden imens hun lukkede sin mund igen, trak i stedet eftertænksomt i en af sine røde krøller så den strakte sig ud. Hun mindede en smule om professor Morfeus, når hun gjorde dette, hvilket fik hende til at svare for at jage den tanke på flugt:

”Sølvsvampe? Det eksistere jo kun på steder, hvor der er en stor mængde magisk koncentration af gammel og ny magi, som bliver filtreret ind den allerede eksisterende svampevækst…” 

Thanatos tillod sig et lille glimt i øjet, der hurtig forsvandt, da han så hvordan hun tænkte så det knagede efter sin mindre tale, svarede med en belærende undertone: 

”Frk. Serverius… du glemmer vidst hvilken skole du går på… Denne vej…”

Thanatos ledte dem ned af gange, som blev mere og mere affolket efterhånden som de gik, hvis han havde forventet at få snakket sine øre af blev han skuffet for den unge kvinde, der små løb ved hans side sagde intet. 

Mathie havde nemlig alt for travlt med at holde med, hvordan malerierne bevægede sig imellem hinanden og lod til at have mindre diskussioner i deres forskellige rammer. Hun smilede for sig selv, da hun mindes den første skoledag hvor Jerry og hende på deres første år havde forsøgt, at få hjælp af et maleri hen til et klasselokale, maleriet havde forstillet en troldmand i pink gevandter, der stirrede fuldkommen forvirret på dem og gik istedet sin vej. da de havde vendt sig mod de andre malerier på gangen var de blot blevet mødt af tavshed. Det var også den dag de første gang havde mødt Poltergejsten Peeves og deres lærer i Forsvar mod mørkets kræfter, professor Morfeus.
Automatisk fløj hendes hånd op til det ene øre, bare lige for at sikre sig, at det stadig sad der. Jerry havde også samme refleks hver gang talen faldt på den blåhåret troldmand. Hun tog dog hånden ned igen fra øret og lod den hænge slapt ned langs siden, da Thanatos pludselig var standset op. De kunne faktisk heller ikke komme videre i det en væg spærrede dem vejen, hvorfor var han gået ned af en gang, der endte blindt? 

Undrende så Mathie op på den ældre slytherin elev, der rakte en af sine lange arme frem og skubbede en lille dør op, holdt den galant åbnet for hende. Hun så overrasket på døren, det var som om at den først lige var dukket. Hun kunne godt forstå at hun havde overset den i første øjekast, den var lav, så lav at hun faktisk ville blive nødt til at bøje nakken for at komme under karmen og godt støvet til af skidt, hun kunne dog ane det mørkerøde træ, der skinnede mat igennem skidtet.  Hun kunne, i det hun stak hovedet ind, netop skimte en trappe, der gik i en spiral opad, hun tog fat i dørkarmen med den ene hånd og trak hovedet ud igen, kastede i stedet et blik bagud og spurgte Thanatos med et spørgende udtryk med et snert af mistænksomhed:

”Hvor fører den hen?”

”Op selvfølgelig…” svarede han i et ligegyldigt toneleje, Mathie rakte tunge af ham, inden hun vendte hovedet, dukkede sig en smule for at komme igennem døren og begyndte, at gå op af trappens støvbelagte trin. Der var intet gelænder så hun lod en hånd følge den ene væg, forsøgte at lade være med at skære ansigt, da hun mærkede det tykke lag støv mod sin håndflade, forsatte opstigningen med Thanatos lige i hælene. Nogen steder var trinene begyndt at smuldre og det trøstede hende lidt, at Thanatos gik bag hende, selvom hun ikke anede, om han bare ville træde til side, hvis hun snublede ned ad trappen.

Der var bare en lille ting Mathie havde glemt alt om, hvilket hun kom i tanke om da de gik op af trapperne.
Hun forsøgte, at lade være med, at tænke på hvordan hendes lægmuskler protesterede mod denne pludselig opstigning. Hun kunne have sparket sig selv, hvis ikke det var fordi at hun højest sandsynlig ville miste balancen hvis hun gjorde det på de smalle trin. Uden at hun lagde mærke til det var hun nær stødt ind i trædøren, der pludselig dukkede op. Thanatos stødte let ind i hende, brummede, da han opdagede grunden til at hun var standset: ”Endelig…”

Han havde været tvunget til at sætte tempoet ned, da han i sin håne gentlemanitet havde ladet hende gå først, havde glemt alt om, at hun havde kortere ben end ham. Hun ignorerede hans udbrud og lagde forsigtigt først den ene hånd på håndtaget, derefter den anden, da hun fornemmede hvordan håndtaget føltes helt rusten. Hun lagde skulderen mod døren samtidig med at hun stemte imod døren, trykkede hun håndtaget ned og lagde kræfterne i. Det krævede heldigvis kun to forsøg, så lykkedes det hende at åbne døren, der svang sig op med et brag og vinden suste dem i møde.

De var oppe på taget.

Mathie skyndte sig ud, men stilte sig i nærheden af døren, imens fulgte Thanatos efter, han tog en dyb indånding. Han havde lukket sine øjne, mens han fyldte sine lunger med denne friske vind, kunne han mere fornemme end se at hun betragtede ham nysgerrigt.  

Efter fem min. Stod Mathie og trippede uroligt, han kom endelig i tanke om hvad de kom herop for. Han åbnede sine øjne, så op på himlen, den var lettere overskyet, men der var i det mindste ikke regn på vej. Han dumpede lærredssækken ned på gulvet. Den landede med et klonk, gav sig til at rode i sin kappes lommer, 2 sekunder efter rakte han Mathie et urte-segl, som hun overrasket tog imod:
 ”Du kan låne den her…”

Han ventede dog ikke på, at hun svarede, før han gik hen til kanten, hvor han havde set tynde sølv trådnet glitre, han gik ned på hug, var fuldkommen uanfægtet af at han sad ikke mindre end 5 cm fra kanten af.

Mathie stod stivnet i nogen sekunder ved døren, der førte ned til fast grund, mens hun stadig holdt urte seglet knuget ud foran sig. Hun rystede herefter heftigt på hovedet, lod sin ene hånd hele tiden hvile på tagstene, mens hun med den anden forsigtigt skrabede sølv svampe trådene af stene.

Disse sølvfarvede svampetråde havde suget magien, der hvirvlede over alt på slottet til sig, det var den kraft hun fornemmede hvergang hun forsigtigt skrabede det af teglstene. 

Sådan arbejdede de i noget tid indtil….

”Nå.... har du nogen søskende?” spurgte Mathie nysgerrigt da stilheden imellem dem havde varet længe nok efter hendes mening, hun brød sig ikke om den måde hvorpå vinden suste omkring dem, fik hendes hår til at flagre vildt omkring, hun var lige ved at stryget håret tilbage øret med den hånd, der holdt urte-seglet. Hun opdagede det heldigvis i tide. Urte seglet var blevet slebet og efterbehandlet med en olie af en art efter hvad hun kunne lugte. Hmmm... hun kunne konkluderede efter en hurtigt inspektion af seglet, at han passede godt på sine ting, selvom han kunne virke hamrende irriterende, var en bølle.. en praler en… hun havde intet ord for det, han var, så han var bare..

Thanatos... apropo... Thanatos

Så svarede han ikke, hun prøvede igen, denne gang svarede han, han lød faktisk tøvende:

”et par stykker…”

Hvis hun havde siddet tættere på ham ville hun have hørt den tilføjelse, han tilføjede i et laverere toneleje, som vinden i stedet rev med sig væk fra tårnet:

”Hvilket er en mild underdrivelse…”

Mathie kastede forbavset et blik over på ham, da han pludselig rejste sig, han havde taget en klud frem  og gav sig til at tørre urtekniven af, hun havde faktisk ikke forventet at han ville svarer, hurtigt besluttede hun så for at benytte sig af hans pludselig åbenhed til lege spørge-jørgen:

”okay… har du og professor Morfeus kendt hinanden længe?”

Thanatos svarede træt, holdt blikket rettet mod urtekniven, der igen var blev fri for tråde af sølvsvamp:

”Noget der føles som et par hundrede år…”

Mathie grinede,  ”I lyder også til at have kendt hinanden længe, er han en ven af din familie eller?”

Her løb så Thanatos’ åbenhed op for i stedet rettede han et angreb mod hende:

”Kan du ikke bare være stille i bare fem minutter, du har talt uafbrudt siden vi kom herop…” Mathie så harmfuldt på ham, eller rettere så hun på hans ryg i det han vendte sig og strakte først sine arme i vejret for at strække sig en smule, inden hun udbrød protesterende, bed derfor ikke mærke i, at han ikke svarede på hendes sidste spørgsmål: ”Det passer da ikke!”

Thanatos balancerede rundt ude på kanten med hænderne foldet om på ryggen for rette den ud efter at sidde krumbøjet.

”Man skulle tro du talte så meget var for at holde dig selv beskæftiget….”  sagde han uanfægtet af Mathies protest, først da han kastede et blik tilbage mod hende, lagde Thanatos mærke til hvor hun stod placeret henne i forhold til ham. Han stod næsten balancerede ude ved kanten af taget, mens hun nærmest kravlede rundt, længst væk fra kanten, spurgte med et snert af overraskelse i stemmen: ”Sig mig… lider du af højdeskræk?”

Mathie så på ham med opspildet øjne, udbrød med rystende stemme, forsøgte slå afværgende ud med sine hænder, seglet svingede faretruende rundt:

”Nej slet ikke…prff..."

Tøvende holdt hun op med at svinge sine arme, trak dem i stedet indtil sig og kiggede gernet væk, inden hun tilføjede:

Okay… måske lidt, men der er altså frygtelig langt ned….”

Thanatos lænede sig ud over kanten og sagde nærmest i et konstaterende toneleje:

”Jaeh… det er der sørme også…”

Mathie udstødte et hvin, da hun havde vendt blikket mod ham igen i det øjeblik:

”Lad være med det! Du falder bare ned og brækker halsen!”

Thanatos sendte hende et skævt drillende smil. Vent lidt smilte han? Smilet forsvandt ligeså hurtig i det han pludselig kiggede væk, gik på hug i stedet og gav sig til at skrabe flere svampetråde af. Mathie rystede på hovedet af sig selv, det måtte være angsten, der fik hende til at se syner. Hun tørte panden fri for den pludselig koldsved, der opstået da Thanatos balancerede rundt ude ved kanten. Forsigtig satte hun sig på knæene, hun vidste af erfaring, at hun alligevel ikke kunne sidde så længe på hug. Ikke uden at få krampe i bene, begyndte at overveje om hun måske hellere bare skulle have valgt at have gået for sig selv i nogen timer i stedet for dette.

Da de havde været deroppe i en halvtime, var Mathies fingre blålige af kulder, for selvom det var forfriskende med nået frisk luft blev det koldt i længden, hun ville dog ikke sige noget, for hvis Thanatos kunne holde kulden ud, så kunne hun vel også. Hun bed sig i læben og arbejdede sig langsomt rundt om taget.

Et kvarter efter havde Mathie samlet en pæn dynge sølvsvampe, som hun havde lagt i sin kappelomme indtil hun kom tilbage til sækken, hvor hun ville lægge dem i. Hun forsatte stædigt med at skrabe trådene af indtil...

Hun havde nær skåret Thanatos næse af, da hans hænder pludselig var lige ved siden af hendes, hun havde givet et mindre hvin fra sig og hevet refleksmæssigt armen til sig. Hun var utrolig glad for at Thanatos reflekser intet fejlede i sådanne øjeblikke, da han fik sin urtekniv op i den rette højde og fik afværget hugget. . 

Åbenbart havde de arbejdet sig rundt om tårnet i hver sin retning og var så mødtes på midten.

Thanatos havde i de få sekunder deres hænder havde berørt hinandens, mærket hvor kolde hendes lille hånd var + Farven var vidst heller ikke rigtig, og det faktum at hun først havde mærket hans hænder i det hun fik øje på dem, var det nok på tide at komme ned, hvilket han sagde og trak automatisk sin kappe tættere om sig og rejste elegant op, han rakte lærredssækken frem imod hende, så hun kunne lægge sit dynge af sølvsvampe tråde ned i og han rakte sin anden hånd frem og tog imod sit segl, som hun havde tørret af sin kappe, hun så undskyldende på ham, da han så seglet matte flade, men hun havde ikke haft en pudseklud på sig. Han valgte dog at lade være med at kommentere begyndte i stedet at gå over mod døren af. 

Thanatos valgte denne gang at gå forrest. Mathie fulgte langsomt efter ham, efter at have lukket trædøren, den havde givet et klik fra sig og undrene havde Mathie konstateret, at den tilsynladende var låst. Hun skyndte sig efter en hurtig hovedrysten, at gå efter Thanatos, der var nået mindst tyve trin ned.       

Hendes ører og ansigt brændte let, da varmen tog imod dem, da hun og Thanatos kom ned og ud på gangen igen. Thanatos ventede på at hun trådte over trinet inden han lukkede døren bag hende også den dør lukkede sig med et klik. Hun kastede et blik mod døren da Thanatos gav slip på håndtaget, hun gned sin næse i et forsøg på at varme den hurtigere op og kastede herefter et blik på slytherin eleven, han så ikke så som ud til at fryse, på den anden side havde han heller ikke virket præget af den kolde vin, som havde fløjet omkring dem oppe på taget. 

Thanatos tog et bedre greb i sækken, som stadig så en smule slunken ud, men der var dog nok sølvsvampe tråde til næste mange måneder vidste han og vendte sig væk fra den forfrosne huffelpuff elev. Han skulle også til at gå, da noget slog ham, sagde så stille at det var ved at gå hen i mumleri: "Tillykke..." 

Inden han skyndte sig væk med kappen flagrende omkring sig. Mathie stirrede efter ham med hænderne oppe under sine armhuler for at varme dem op, det virkede faktisk da det begyndte at summe let i dem. Der gik et par sekunder, hvor Thanatos forlængst var forsvundet ned af den samme gang som de var kommet op af, før det gik op for hende, hvad det var han havde sagt.

Huffelpuffen rystede på hovedet af sig selv og blev enig med sig selv om, at enten havde hun eller så havde han indåndet for mange dampe nede i krypten, begav sig i samme retning eftersom det var en blindgyde. Nu ville hun hjem til opholdsstuen og tage et dejligt varmt bad, hvorefter hun ville trække i ny ren uniform, inden hun ville gå på biblioteket for, at finde Milla og Malu. Sammen med dem ville hun vente på de andre og hun ville ikke skænke Thanatos' opførsel nogen tanke... 
Nej det ville hun ikke.... 


____________________________________________________________________________Så fik jeg endelig taget mig sammen til at skrive endnu et kapitel:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...