Hogwarts 2 - Eliksirmesterens datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2012
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen af Mathie Serverius eventyr på Hogwarts sammen med sine venner. Der er gået 6 år siden Mathie første gang trimlede ind på Hogwarts sammen med sine venner. De er alle blevet ældre, men de ligner stort set dem selv..I hvert fald deres personligheder. Mathie er blevet tilmeldt en eliksirkonkurrence, hvilket vækker bekymring i ministeriet. Det mest utrolig er dog, at i de 6 år de har været på Hogwarts, har professor Morfeus formået at blive siddende på faget: Forsvar mod mørkets kræfter. Men der også et nyt ansigt, en ny 7 års elev på Slythering er dukket op. En dreng med lilla øjne, som åbenbart lader til at kende Professor Morfeus temmelig godt. Senere til Mathies irritation, finder hun ud af, at den nye dreng også skal deltage i eliksirkonkurrence og at de skal have ekstratimer i eliksir sammen. Han er bare sååå... hun har ingen ord for det han er. Men omkring den magiske skole begynder mørke skyer at trække sig sammen. Noget er på vej. Cover af tøzzzen

44Likes
138Kommentarer
11542Visninger
AA

47. Savn og beslutsomhed

Halvanden dag gik der uden at Mathies tilstand blev forværret eller forbedret. Hun lå bare og reagerede ikke på noget eller nogen som helst. Mrs. Pomfrey konstaterede i et neutralt toneleje, at hun var stabil for en tid... 

Af denne grund valgte skolens rektor professor Dumbeldoor at starte undervisningen op igen for 6 års eleverne. Det skete dog også på opfordring af diverse undervisere, der fornemmede at eleverne trængte til at blive en distraheret. Samme dag havde ministeriets udsendte mand, hr. Corvus, meddelt, at han ville for en tid vende tilbage til ministeriet eftersom en af de unge mennesker han skulle holde øje med var ude af stand til at gøre noget som helst og derfor var der egentlig ingen grund til at han blev der. I virkeligheden ville han sørge for at ministeriet for en tid vendte sit blik væk fra Hogwarts bare i et par dage, så skolens elever kunne få lidt ro fra snagende ministeriumfolk.

At få ro til at erkende at en bestemt huffelpuff elev måske ikke ville slå sine øjne op igen....

 

Milla sukkede dybt da hun kastede et blik ned i sin bog efter hun endnu en gang ville have svoret på at hun kunne høre Mathie snuble rundt i mellem reolerne på biblioteket. Først da hun havde taget en hurtig runde imellem de reoler måtte hun erkende at hun havde illusioneret lydene af sin veninde eller havde hun haft et fatamorgana? 

Hun rystede let på hovedet uanset hvad det hed, var det noget hun havde bildt sig og hun forsøgte endnu en gang at koncentrere sig om bogen foran hende. Madame Pince havde ladet hende læse i denne bog på trods af, at hun faktisk ikke måtte vise den til nogen.

Ikke en gang til denne ravencloor elev, der ellers havde fået adgang til selv den forbudte afdeling..

Men Milla fik intet ud af det der stod i den. Det var som om bogstaverne med vilje sprang rundt imellem hinanden, mens hun så på dem, selv ikke da hun pudsede sine briller hjalp det.  

Vent lige.... hun blinkede et par gange da det gik op for hende, at bogstaverne faktisk sprang rundt imellem hinanden, hvilket fik hende til bande lavmælt.

Magiske bøger helt ærligt!

Bare vent til at hun fortalte dette til Ma..

... Hendes glæde samt irritation forsvandt da hun igen kom i tanke om hvorfor hun ikke lige kunne fortælle dette. Hun sukkede dybt og kastede et blik over mod den stol hendes veninde altid normalt sad på når de alle fem sad i biblioteket.

Den så frygtelig tom ud....

 

Ravencloor eleven var dog ikke den eneste som virkede til at have illusioner. Faktisk virkede det til at alle på slottet var mere eller mindre påvirket af at der manglede en helt speciel huffelpuff pige. 

Godt nok kendte hun ikke alle, men alle virkede til at kende hende og hendes store hjerte.

Flere af første års elever var i hvert fald chokeret over at professor Snape ikke fratog en eneste elev en masse point sådan som han ellers var over dem. Han var endda efter sine egne 1 års elever fra Slytherin normalt blev favorisereret. Også andre af underviserne blev ved med, under navneopråb, at råbe hendes navn op og vente på et svar, der alt i alt kunne gå fra et Ja professor til et klart og rungene Jep….

Men det kom ikke. Det eneste svar de altid fik fra en eller flere elever var et:

"Undskyld professor, men hun er her altså..."


I timen til Forsvar mod mørkets kræfter sad Jerry... Han var Mathies sidemand i stort set alle fag med undtagelse i botanik samt flyvetimerne. Han ventede på at hun skulle dukke forpustet op i allersidste øjeblik, mens hun hurtig prablede løs om et eller andet og derefter styrtet ned og sidde ved siden af ham, men… da professor Morfeus startede timen vidste han at det bare en drøm, der som en af de få lærer ikke ytrerede et ord om Mathie. Han vidste at to fra Slytherin kollegiet var hårdt ramt og ingen af dem havde vist sig hele dagen, men som de andre lærer lod han det passerer. 

 

På pigernes sovesal i Slytherin kollegiets krypt sad der stadig en ung kvinde tilbage.

Melissa havde ikke kunne overskue at tage til nogen timer overhovedet og havde ligesom Milla valgt at isolere sig. Rettere hun sad alene tilbage i sin sovesal stadig i sit nattøj og med morgenhår og aede sin siametiske kat Morgana der trykkede sig tæt op ad sin ejerinde og spandt med en kurrende lyd indtil noget tungt landede i sengen med et dumpelyd, hvilket fik den rødøjet kvinde til at hæve sit blik fra sin kat for at registrere hvad det kunne være også stirrede hun…

En stor tyk pelset klump havde sat sig lige foran dem. Melissa så med stor forbløffelse på katten, hendes første tanke var hvordan den i det hele taget var kommet ind på kollegiet? Inden hun rystede på hovedet  af dette spørgsmål af sig, da katten forsigtig nærmede sig hende, mens den mjavede ynkeligt. Mere forbløffende blev det da det lod til at Morgana forstod den anden kats behov trak sig en smule væk så Melissa kunne komme op og sidde. Forsigtig rakte hun sine hænder frem imod den store tykke kat, mens hun stille sagde:

”Du savner Mathie gør du ik Fidus?”

Mathies kat smøg sig ind i hendes favn og lod sig omfavne, mens Melissa forsatte og mærkede nogen få tårer der strøg ned over hendes kinder:

”Jeg savner hende også… Jeg savner hende frygtelig meget...”

 

Den sidste af de fire venner sad og holdt vagt ved Mathies seng.

Gryffindoor eleven havde overtaget fru Serverius plads ved Mathies side da hun var blevet sendt ind i en magisk søvn af mrs. Pomfrey da denne nægtede at tage en pause på trods af at Malu havdet svoret på at råbe op så snart, der skete noget. Løvemoren var blevet lagt ind på Mrs. Pomfreys kontor, hvor hun i den sidste times tid havde boblet på en madras. Ligesom sin datter havde hun et fast sove hjerte, når først hun blev lagt til at sove.

Malu sukkede resigneret, hun burde nok have mindet Magica om at man ikke så godt kunne sige nej til en som madame Pomfrey eftersom hun også var en heks og man skulle sige sådan nogen imod... Malu mærkede først gabet i det hun spændte i sin kæbe for at forhindre det inden hun kastede et blik hen mod Mathies ubevægelige skikkelse. Feberen rasede stadig i hendes krop og var hun så frygtelig bleg at selv fregnerne hen over hendes næseryg stod tydelig frem. Malu kastede et blik ned mod det krus hun holdt imellem sine hænder. Teen var blevet kold, mens hun havde siddet og holdt vagt.

2 minutter efter denne konstatering fik Malu fat i en af de andre sygeplejerske og fortalte hende, at hun snart kom tilbage for at sidde ved Mathies seng, bare sådan de ikke låste hende ude af syge afdelingen. Sygeplejersken nikkede blot eftersom hun havde travlt med at føre lager og hørte kun efter med et halvt øre i det døren indtil sygeafdelingens depotrum blev lukket igen med et smæld. Da Malu efterfølgende forlod hospitalsfløjen listede nogen sig ind inden døren smækkede i bag gryffindoor eleven der allerede var nået godt stykke hen af korridoren. Hun ville næppe have hørt at døren ville være gået op igen så snart hun drejede ned af den næste gang, men det var bedre at være på den sikre side.

Vedkommende der havde sneget sig ind på syge afdelingen gik straks op imod den eneste seng, der var optaget, hvilket ikke var svært at gætte hvor det var eftersom man havde droppet afskærmningen omkring sengen samt det var den eneste seng hvor natlampen stadig var tændt på trods af det var middagstid, da man havde, for evt. nysgerrige elever der kunne holde sig fast på en kost, valgt at lade gardinerne være trukket for de vinduer der var i rummet. Da den kappeklædte skikkelse nåede derop trak denne sin hætte en smule tilbage så det ravne farvet sorte hår gled frem i det han bøjede sig ned sig ned for at studere den unge kvindes ansigt. Thanatos strøg blidt hendes bløde kinder, inden han trak sin hånd til sig som om han havde brændt sig i virkeligheden var den diskussion han havde haft flere gange med sig selv, der fik hans blod i kog. Han havde aldrig ønsket dette skulle ske, hvis han havde vidst han ville have stødt på Serverius’ datter på denne skole, ville han aldrig have taget hertil, men det var forsent… 

Alt for sent…

Han kastede et blik ned på den ubevægelige skikkelse. Forsigtig trak han noget op af sin inderlomme i kappen, så det dinglede let frem og tilbage imellem ham og sengen. På lang afstand lignede det han holdt et pendul, men det var det ikke. Det var en halskæde hvis vedhæng var en lille flakon. Han lod flakonen endnu en gang svinge let frem og tilbage, så indholdet i flakonen lyste op i forskellige nuancer.

Det var Mathies julegave eller faktisk gik han udfra hun havde fået den i julegave eftersom hun først var begyndt at gå rundt med kæden efter juleballet.

Det var den han havde sneget sig ind på huffelpuffernes domæne for at hente og… Han bed et træt suk i sig.. forhåbentlig skulle han aldrig gøre noget lignede igen. Han rystede flashbacket af sig og betragtede endnu en gang den unge kvinde. Det han havde tænkt sig at gøre stred mod alt det han havde lært, men var hun ikke det værd?

Han lod tankerne flyve tilbage til hvor han første gang så hende. De havde passeret hinanden i toget uden nogen anelse om hvor meget de ville komme til at arbejde sammen.

Han mærkede hjertet blive varmt ved et andet minde, hvor hun havde forsøgt at opstirre ham, mens han allermest bare havde haft lyst til at smække hende en bare fordi hun var en Serverius, men noget var gået op for ham senere hen i den tid de havde tilbragt sammen…

Han lagde sit hoved en anelse smule på skrå.

Hun var ikke bare en Serverius, hun var også Mathie..

Thanatos sukkede han havde været uden at vide det fortabt i det øjeblik han var begyndt at arbejde sammen med hende. Alle de diskussioner med hende bare for at se hendes blå øjne gnistre af energi. Når hun smilede gav det ham den varmeste følelse inden i, selvom smilet ikke var til ham og....

Hendes kys..

Han bed tænderne sammen ved mindet om julekysset, der nær kunne have endt galt….  Hvordan Morfeus havde trukket dette minde ud af hendes hukommelse, så han dagen efter måtte afvise hende... Hans kind havde dunket i et kvarter efter den lussing hun havde givet ham. Om det var påmindelsen om lussingen eller kysset der fik ham til at tage sin beslutning anede han ikke, men han tog en.

Han kastede et blik ned mod flakonen han med et enkelt vip i håndledet havde svunget så højt op at han kunne gribe den.

Flakonen føltes lille i hans hånd og så i et øjeblik ud til at forsvinde imellem fingrene på ham.   

Beslutsomt fjernede han proppen på flakonen inden han trådte et skridt nærmere sengen, hvor han lod sin ene hånd glide om bag hendes hoved og støttede det let, mens han førte flakonen til hendes let spredte læber.

I det flakonen berørte hendes læber skiftede indholdet i den uvilkårlig farve til noget der mindede om flydende guld. Han bøjede sig en smule imens han lod det meste af væsken ryge direkte ned i halsen på hende. Da flakonen var halvtomt fjernede han den langsomt væk fra hendes læber, mens han forsigtig lod hendes hoved hvile på puden igen, så det røde hår igen dannede en ildrød vifte. Han betragtede Mathies ansigt intens. Hun var stadig uhyggelig bleg. Forsigtigt bøjede han sig over hende og strøg hendes ene kind, mens han hviskede noget der var alt for lavt til at blive hørt og lod sin anden hånd tage hendes ene hånd der lå oven på dynen. Han klemte den blidt og skulle til at give slip da han mærkede det. Et lille klem ikke meget, men nok til at han kunne mærke lettelsen igennem sin krop.

Hun skulle nok klare den.

Kort tid efter dette livstegn begyndte døren indtil syge afdelingen at gå op med en høj knirken. Det gav et ryk Thanatos da døren mindede ham på at det var på tide at smutte. Han lod Mathies hånd dumpe ned på dynen med et mindre ploffede lyd, imens han stille uden hastværk hviskede:

"Vi ses Mathie..”

 

To min efter trådte Malu ind med et nyt krus dampende hed te som hun havde fået stukket i hænderne af en meget nervøs køkkenalf, der åbenbart havde listet sig afsted mod afdelingen for at give det til hende. Inden hun kunne nå at udspørge alfen omkring dette, knipsede denne med sine lange fingre og forsvandt med et mindre knald. Hun sukkede og lod døren gå i af sig selv, begyndte at gå op imod Mathies seng, hvis ikke hun havde været så træt ville hun nok have bemærket den skygge der dukkede op på væggen i det den smule lys fra korridoren lyste ind i fløjen. Skyggen nåede akkurat lige at klemme sig ud inden døren gik i med et klik.

Gryffindoor eleven trak stolen længere hen ved siden af Mathie og skulle til at sætte sig, da skæret fra lampen på natbordet gjorde hende opmærksom på nogen væsentlige forandringer, der fik hende til at sætte kruset hårdere end nødvendigt ned på det lille natbord så teen skvulpede let over, hvilket hun ikke tog sig af da hun allerede havde lagt sin hånd på Mathies pande.

Feberen var væk og kinderne var ikke længere blege, men var ved at få sin normale sunde kulør igen og…

Den rødhåret piges vejrtrækning var afgjort dybere og mere fredfyldt end før. Hun stod stadig sådan som om hun frygtede at hvis hun flyttede sig nu ville hendes veninde få det værre igen, imens hun råbte højt:

”MRS. POMFREY! MRS. POMFREY!”

 

På sammentid uden for døren

Thanatos havde stået lænet op af døren og ventet på at nogen skulle reagere, da der der lød løbende skridt og andet støj bag den lukkede dør, trak han sig væk fra døren og begyndte roligt at gå ned ad korridorroen tilbage mod sin sovesal med faste lange skridt, der hurtig bragte ham ned til krypten. Han strakte sig dovent og mærkede leddene i sin krop knage i det han trådte ind i sin opholdsstue og tog sig ikke af de forvirrende blikke han fik fra sine kollegietkammerater da de gjorde klar til at forlade rummet og han gik direkte forbi dem og videre ind på drengenes sovesal. Ingen vovede at sige noget som helst til ham, da han havde passeret dem eftersom han i de sidste par dage mere eller mindre havde lignet en der gerne ville have en anledning til at slå nogen ned. Derfor varede det ikke længe før Thanatos var den eneste slytherin tilbage i slytherin kollegietsopholdssted. I det øjeblik han lagde sin krop i sengen ovenpå dynen vel og mærke, mærkede han trætheden komme over ham. 

Nu skulle det gøre godt med en smule søvn..

Få sekunder efter faldt han i søvn... Ganske bevidst om hvilken ballade han ville få med professor Morfeus når denne var færdig med dagens undervisning og han fik den gode nyhed at høre.  
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...