Hogwarts 2 - Eliksirmesterens datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2012
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen af Mathie Serverius eventyr på Hogwarts sammen med sine venner.

Der er gået 6 år siden Mathie første gang trimlede ind på Hogwarts sammen med sine venner. De er alle blevet ældre, men de ligner stort set dem selv..I hvert fald deres personligheder.

Mathie er blevet tilmeldt en eliksirkonkurrence, hvilket vækker bekymring i ministeriet.
Det mest utrolig er dog, at i de 6 år de har været på Hogwarts, har professor Morfeus formået at blive siddende på faget: Forsvar mod mørkets kræfter.
Men der også et nyt ansigt, en ny 7 års elev på Slythering er dukket op.
En dreng med lilla øjne, som åbenbart lader til at kende Professor Morfeus temmelig godt. Senere til Mathies irritation, finder hun ud af, at den nye dreng også skal deltage i eliksirkonkurrence og at de skal have ekstratimer i eliksir sammen. Han er bare sååå... hun har ingen ord for det han er.


Men omkring den magiske skole begynder mørke skyer at trække sig sammen.

Noget er på vej.

Cover af tøzzzen

44Likes
138Kommentarer
13443Visninger
AA

15. Opskriften på den perfekte turnering: en David mod en Goliat

"Er ham der??? Din tvillingbror?”

Spurgte Melissa vantro, da de dagen efter stod ude i en af de små gårdhaver. Hun stirrede åbenlyst over på en Durmstrange elev, der var blevet omringet af en flok griffindoor piger fra 4 årgang. De fnisede. 

Hvilket man egentlig godt kunne forstå.

Bare synet af Durmstrange-elevens sorte let krøllede hår gjorde, at man fik helt lyst lade fingrene igennem det for, at få en fornemmelse af disse krøller. Det hjalp slet ikke at han havde et markeret kæbeparti, uhaha… de muskler under den lidt for stramme tank top, de løse sorte træningsbukser skjulte de muskuløse ben. Han havde været på vej ud for at træne. det havde i hvert fald været hans hensigt i første omgang. Han lignede en græker med sin olivenbrune hud.

En Adonis statue.

Jerry stirrede rasende fra den ene til anden af hans veninder, der var blevet fuldkommen distraheret af den unge mand, som stod 25 meter fra dem. Han måtte virkelig tage og få sig nogen flere drenge venner. Han knurrede fornærmet og fik endelig tvunget deres øjne væk fra hans Adonis lignende bror, som han kunne se havde taget "hans" oprindelige fanskare, i det han irriteret sagde:

”Er det så svært at tro på?”

Han mærkede øjeblikkelig 4 sæt vidt forskellige øjne glide op og ned af ham. I forhold til hans bror var hans sorte hår mere vildt end krøllet. Hans strit-ører stak ud på hver sin side af hovedet på ham. De havde dog den samme højde, men muskler… et eller andet sted under hans kappe måske.  Det eneste der måske kunne overgå hans bror var hans brune øjne, der normalt gløde af varme, men lige i dette øjeblik kneb han dem truende sammen til små sprækker og stirrede vredt på dem, hans mund var en tynd streg. Milla gjorde mine til at åbne munden, men en anden stemme brølende afbrød hende samt en masse tøsefnidren, der lød meget skingre.

 ”Jerry!! Lille bror!”

En eller anden skubbede en smule ublidt Malu og Mathie, så tøserne vaklede sidelæns væk, og kastede sig over Jerry, som blev total overvældet for i det næste sad hans hoved i spænd under en armhule. Jerry vidste hvad der udmærket nu ville ske og forsøgte alligevel at slippe fri, mens han forsøgte at sige: ”Hold nu op Jim..... du kvæler mig!” 

Hvilket Jim, som Jerrys bror åbenbart hed, lod dog ikke til at høre hans brors kvaler med at få luft. Gav sig så hårdhændet til at bore sine knoer ned i sin bror hovedbund og gav sig til at rode rundt i hans hår, mens Jerry forgæves forsøgte at rive sig fri. Han var dog glad for at han kiggede ned mod jorden, for så kunne ingen se de ufrivillige tårer som dukkede kort op i hans øjne. De to brødre blev dog afbrudt af en isende stemme, de stivnede vilkårligt begge to: ” slip ham…!” Jim så hen og fik øje på en ung smuk blond skønhed.

Så skrøbelig også så kold. Skønheden satte den ene hånd på sin hofte. Hun var ganske bevidst om sine former, hun var i besiddelse af, eftersom hun ikke havde sin kappe på, kun den tynde hvide skjorte, der stak over kanten af hendes grå nederdel, mens et grønt slips løb ned over hendes bryst. Hun brugte sin anden hånd til at skubbe et par lange blonde lokker tilbage over hendes ene skulder. Først da værdigede hun ham sin opmærksomhed. Hun kastede et alvorligt blik hen mod ham....Jim. Han smilede for sig selv.

En is-dronning.

Det skulle han nok få ændret på. Han slap sin ranglede bror, der lige nåede at afbøde faldet så han ikke fik hamret hagen ned i jorden. Jims fan klub sendte dræberblikke mod Melissa i det Adonis-Jim stillede sig foran hende og smilede et rigtig charme smil imens han bevidst satte en hånd i hver side, så hans muskuløse arme ikke dækkede for hans six-pack, der gemte sig bag den meget tynde tanktop. Synet af ham vidste han ville få alle hunkøns-væsner til at falde i svime over ham.

Næsten alle….

Melissa betragtede ham køligt, lod blikket glide en gang op og ned af ham og fastholdt så hans blik. Han smilede, da hun trådte et par skridt frem imod ham, mens hun sendte ham et lille lumsk smil. Så hun stirrede lige op på ham. Man kunne ligefrem se hans veltilfredse udtryk i ansigtet, at det var begyndt at stige ham til hovedet. Det blev kun bredere da hun lagde sin hånd på hans brystkasse. Hun fastholdt stadig hans blik. Hendes øjenbryn løftede sig en smule spørgende, hun gjorde mine til at stille sig på tåspidserne for at hviske ham noget i øret. Uvilkårlig bøjede han sig en smule ned mod hendes ansigt, så hun kunne hviske ham noget i øret.

Imens var Jerry ved at blive hjulpet på bene af Malu og Milla, som klappede ham godmodigt fri for skidt. Han kiggede dog overhovedet ikke på dem, selvom han registrerede svagt at de bankede løs på ham. Hans øjne var rettet mod Melissa, som i hans øjne så ud til at falde for hans bror. De passede også perfekt til hinanden, tænkte huffelpuff eleven ulykkeligt.

 

Ingen var forberedte på det næste som, der skete.

Jim havde ganske rigtig lænet sig forventningsfuldt ned mod den unge skønhed, Melissa havde hvisket med sin mest forførende og iskolde stemme:

”Måske sku du tage og køle lidt af Jimmy boy…” Hendes lumske smil forsvandt. 

Inden Jim overhovedet fangede betydningen af ordene mærkede han et prik fra spidsen af en tryllestav, en lavmælt mumlen. Den unge muskuløse mand stivnede fuldkommen, armene klappede ned lang hans krop. Han kunne ikke rører sig ud af stedet. 

Han stod lige op og ned.

Det eneste som bevægede sig var hans øjne, som udstrålede ren og skær forvirring, indtil Melissa roligt trak sin tryllestav helt fri fra sit ærme og viftede lidt med den foran hans næsetip, inden hun smilede ildevarslende:

”Næste gang du rører NOGEN af mine venner igen lille dreng, så bliver det ikke frysebesværgelsen, du bliver ramt af.”

Det var ikke en tom trussel. Hun understøttede det ved at bruge den hånd, som stadig hvilede på hans brystkasse et tryk, så han røg bagover med et brag. Griffindoor eleverne hvinede højt af forskrækkelse. De trådte refleksmæssigt frem imod den unge Adonis, som lå helt hjælpeløs for fødderne af Slytherins ukronede dronning. 

Lige pludselig blev hele gårdhaven lyst op. Ingen havde været forbedret på dette. Så alle stod og glippede med øjne, mens lyset forsvandt ligeså hurtig som det var kommet med et mindre klik. Det varede alligevel lidt inden alle fik synet igen og de vendte sig mod det sted lysglimtet var kommet fra, mens de gned sig i øjnene, for at fjerne de blå pletter.

De blev mødt af et underligt syn.

For lidt fra dem stod en rødhåret huffelpuff elev fra 6 år i færd med at diskutere med en ung 3 års griffindoor elev, hvilket så temmelig skægt ud eftersom de var lige høje. 6 års eleven forsøgte at vinde diskussionen ved hjælp af sin-jeg-går-på-6-år-derfor-skal-du-høre-på-hvad-jeg-siger stemme: ”Jeg vil gerne bestille 5 af dem, du kan få to galleoner og 5 knut, mens så skal de også være iorden blablabla….”  nu så de alle at 3 års eleven holdt et gammelt mugglerkamera imellem sine hænder foran sig.

Det røg stadig fra kameraet. Nogen havde vidst brugt lidt for meget magi på det stakkels apperat. 

3 års eleven så ikke videre tilfreds ud, men nåede ikke at give sin mening til kende i det Mathie blev opmærksom på at de andre var blevet yderst stille. Hun vendte en smule undskyldende imod dem og forsøgte at forklare: ”Helt ærlig I ville heller ikke kunne stå for det, lille Ivania her har taget nogen fantastiske billeder og det er da bedre at jeg køber dem end at hun smutter til….” Hun blev hurtig afbrudt af Milla i det denne sagde, hun var åbenbart i sit mere filosofiske hjørne den dag: ”Det var som en kamp mellem David og Goliat…”  Malu smilede af denne bemærkning, det var i hvert fald ikke helt forkert. Ingen af dem lod til at være særlige bekymret for hvorvidt Ivania holdt mund med dette. Jerry så forvirret fra Milla til Mathie da denne havde nikket til hvad den belæste ravencloor elev havde fortal. Han gav sig til at spekulere som en gal på:

Hvem Goliat og David var?.... måske Nisser?

Eller var det nogen som Milla havde mødt ? Hun havde jo trods alt været på en mugglerferie. Det endte med at han sneg sig ned på biblioteket nogen timer senere, brugte flere timer på at rode rundt i muggler afdelingen efter svar. 

 

Til alles held blev denne lille episode ikke opdaget af nogen undervisere eller rektorer for den sags skyld, selvom der var en del vidner tilstede.

Ingen ville sladre.

Jim sladrede heller selvom han havde fået en ordenlig forkølelse og var tvunget til at blive på sygeafdelingen i nogle dage eftersom Mrs. Pomfrey kur mod forkølelse, var forsvundet og derfor måtte hun ordinere den kur mugglerene tilsyneladene altid gjorde brug af: Kamillete og varmetæpper. Mathie benægtede at have noget at gøre med dette, men hun havde altid været elendig til at lyve. Griffindoor eleven Ivania holdt sit løfte til den rødhåret elev, hun blev jo trods alt betalt for det, lavede 5 "levende" billeder til hende, som Mathie bagefter uddelte til sine venner. Jerry brugte sit billed som bogmærke i sine lektier. Hvis han havde en dårlig dag, behøvede han bare at kaste et blik billedet. 

Han elskede det billede.

Det var ikke hverdag, at en ung spinkel skønhed væltede ens tvillingbror og at man kunne se det gentagne gange eftersom billedet ikke var fastfrosset.

Godt nok havde hun klaret ham ved hjælp af magi, men stadig..... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...