Hogwarts 2 - Eliksirmesterens datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2012
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen af Mathie Serverius eventyr på Hogwarts sammen med sine venner.

Der er gået 6 år siden Mathie første gang trimlede ind på Hogwarts sammen med sine venner. De er alle blevet ældre, men de ligner stort set dem selv..I hvert fald deres personligheder.

Mathie er blevet tilmeldt en eliksirkonkurrence, hvilket vækker bekymring i ministeriet.
Det mest utrolig er dog, at i de 6 år de har været på Hogwarts, har professor Morfeus formået at blive siddende på faget: Forsvar mod mørkets kræfter.
Men der også et nyt ansigt, en ny 7 års elev på Slythering er dukket op.
En dreng med lilla øjne, som åbenbart lader til at kende Professor Morfeus temmelig godt. Senere til Mathies irritation, finder hun ud af, at den nye dreng også skal deltage i eliksirkonkurrence og at de skal have ekstratimer i eliksir sammen. Han er bare sååå... hun har ingen ord for det han er.


Men omkring den magiske skole begynder mørke skyer at trække sig sammen.

Noget er på vej.

Cover af tøzzzen

44Likes
138Kommentarer
12658Visninger
AA

14. Opskriften på den perfekte turnering: 3 Skoler - Konkurrenterne

"Hvorfor er alle de ældre elever sådan oppe at køre?” spurgte flere af første års eleverne det år deres vejledere om. Svaret var lige til, for i dette år var det blevet Hogwarts tur til, at være værterne for den store turnering i magisk trekamp eller som eleverne havde forkortet det til: Trekampsturneringen.

 

”Turneringen i magiske tre kamp er over 700 år gammel og foregår mellem de tre magiker skoler: Beauxbatons, Durmstrang og Hogwarts. Og hvert femte år vil en af disse skoler afholde turneringen. I år er det altså os.. Hogwarts, som skal være turneringsarrangørerne!” prædikede en ung kvinde fra Ravenkloor kollegiumet, mens en flok nysgerrige 1 års elever fra huffelpuff stirrede op på hende med store øjne. Mens hun glædestrålende fortalte videre begyndte folk fra forskellige årgange at strømme forbi den lille forsamling ind i festsalen til aftensmaden. De betragtede grinene de måbende 1 års elever.

”Jerry bekymrer det dig ikke en smule at Milla er blevet præfekt. Du ved selv at vi som 1 års elever var temmelig naive og tror at alle dem på årgangene over os var fulduddannet troldmænd….” spurgte en ung rødhåret kvinde, mens hun betragtede en ung mand overfor sig, der med sine store brune øjne kunne få en hver pige til sukke efter ham, det samme ville ske hvis han strøg fingrene igennem sit sorte strithår. Han havde dog ikke den effekt på sine nærmeste venner tværtimod så de lige igennem ham. Lige nu kunne hun se, at han stadig kæmpede med at tørre grinet af sit ansigt efter at have set den lille forsamling ude foran storsalen. Hvis Milla først kom i gang med at tale skulle der meget overtalelse til at få hende til at stoppe. Jerry rystede på hovedet inden han svarede i et overbærende toneleje: ”Mathie… Mathie de skal jo lærer det på den ene eller anden måde og desuden er Milla den mest egnet til posten fra Ravenkloor. Selvom det er en smule irriterende at hun ikke vil give os nogen særlige fordele…” Det sidste blev tilføjet en smule bittert da han, efter Milla havde annonceret, at hun skulle være præfekt nogen dage før, havde siddet med sådan et smørret grin, at Milla måtte gøre det klart at hun ikke ville give dem særbehandling, hvilket pigerne i forhold til Jerry tog det ganske pænt.
Mathie kunne lade være med at smile, da hans grin pludselig forsvandt ved dette minde, hun rullede med sine mørkeblå øjne og vendte sig en smule rundt på bænken for at kunne se over på de andre langborde i festsalen. Salen summede af liv, eftersom rektoren ikke havde vidst sig oppe ved højbordet og ingen af de andre undervisere havde gjort mine til at starte aftensmåltidet. 

 

Aftensmåltidet var sådan set det eneste måltid på skolen de to 6 års huffelpuffer ikke indtog sammen med deres venner fra de andre kollegier.

Mathie kastede et hurtigt blik mod den smule uro, der opstod over ved Ravenkloor bænkene. Hun fangede et kort glimt af noget gylden brunt kort hår, hendes smil blev bredere i det hun så den lille gruppe huffelpuffer, der havde hørt på Millas prædiken småløb hen til det samme langbord, som Jerry og hun selv sad ved.

Det var i sidste øjeblik for i det samme trådte rektoren ind. Hans kåbe var mørkeblå og stod i en skærende kontrast til hans hvide skæg. Kanterne ærmeåbningerne var dekoreret med små gyldne runer: Besværgelser. 

Der var dog noget anderledes ved rektoren. Han virkede højere, der var et eller andet over ham, det var ikke hans hat, der faktisk ragede et godt stykke op i luften, men det var som om at han var omgivet af en usynlig kraft, der udstrålede: Autoritet. Respekt. Måske endda en smule frygt. Den gamle magiker gik med rolig og velovervejende skridt hen forbi lærernes bord og stilte sig med front mod de forventningsfulde elever.

Han kastede et blik på hvert enkelt bord. Det var som om, at han så hver enkelt elev i øjnene.  

Tavsheden lagde sig som et blødt tæppe hen over salen. Til sidst var der så stille at man ville kunne have hørt hvilken etage Madame Norris befandt sig på. Den ældre troldmand lod hænder forsvinde om bag ryggen, inden han langsomt og roligt i et lavt toneleje fortalte om Turneringen i magisk trekamp, der lød nogen lavmælte støn fra Ravencloor. Det lød fuldkommen som den forlæsning Milla havde fyret af over for Huffelpufferne og åbenbart efter at dømme på de dybe suk, havde hendes eget kollegium heller ikke undgået hendes forlæsninger. Hun gik virkelig nogen gange lidt for meget op i tingene. Dumbeldoor tav til sukkene fra Ravencloor svandt ind og forsatte, der var dog en protesterende larm i det han nævnte at af sikkerhedsmæssige årsager var der en aldersgrænse for deltagelse. Man skulle være 17 år, indtil han pludselig uden varsel sagde: ”nok om dette lad mig præsentere fra Frankrig Beauxbatons Magiakademiets studerende og deres forstanderinde Madame Maxime…” Storsalenes dører fløj op og en kæmpe bjørnelignende skabning trådte ind. Den umiddelbare tanke, der fløj igennem alle Hogwarts elevernes hoveder var: EN BJØRN!

Men netop denne bjørn havde lyserøde højhælet sko på.   

Det var Madame Maxime. 

Kvinden var en kvindelig modsætning til Hagrid så at sige, der var noget elegant over hende i det hun rolig trippede ned mod højbordet, hvor Dumbeldoor var trådt nogen skridt ned af trapperne, for at byde kvinden velkommen. Der spredte sig en undrende mumlen: hvor var Beauxbatons eleverne?

Alle kiggede ned mod dørene indtil en eller anden udbrød:

”Kig op…”

Man kunne øjeblikkelig hører på hvislen af kapperne, der bevægede sig, i det folk nu lænede nakken tilbage og så op i luften. I stedet for den sædvanlige nattehimmel var loftet dækket en lysende blå himmel med fede hvide skyer på, hvor engle sprang rundt nej magikere som enorm dygtige til akrobatik. Der lød forventningsfulde gisp og nøj lyde fra Hogwarts eleverne imens elever fra Beauxbatons langsomt steg ned fra himlen og landede på en snorlige lige rækker mellem de fire langborder. Inden de med noget som ville få eleverne fra Hogwarts til at ligne elefanter bevægede de sig op mod højbordet af, hvor deres forstandinder stod, godt nok oppe på forhøjningen, men lige ud foran Slytherins langbord. De unge kvinder fra Beauxbatons kunne ikke lade være med at smile, et lille umærkelig smil, mens de tydeligt ignorerede drengene, som sad ved de fire langborder. Nogen af dem var ved at dratte ned fra bænkene i det de forsøgte at følge dem med blikket hele vejen rundt.

Hvorfor kunne pigerne fra Hogwarts ikke også have sådan nogen uniformer?

Da de smukke piger havde stilt med stor præcision ved siden af deres forstanderinde og nejede, lød der øredøvende klapsalver fra de fire langborder af.  Det tog et par minutter pænt sagt før stilheden atter sænkede sig over storsalen, Dumbeldoor stod igen oppe på forhøjningen. Han var faktisk ret høj, men ved siden af Madame Maxime lignede han en dværg.

Jerry kastede et blik op på Hagrid, der sad ved forhøjningen ved siden af den anden høje stol, imens han ventede på at Dumbeldoor skulle sige noget igen. Hvorfor havde han ikke lagt mærke til den store stol noget før? Hagrid lignede en, der netop havde set noget så smukt at han ville mangle ord hvis man spurgte ham, hvad han havde fået øje på. 

Jerry rettede sine brune øjne mod rektoren da denne slog armene ud og præsenterede den næste magiske skole med ordene: ”Fra det kolde nord lad os byde vores venner fra Durmstrang og deres forstander Igor Kakaroff…” Dumbeldoor nåede ikke at sige mere før dørene indtil storsalen endnu en gang bliver slået op og en pelsklædt mand med et strejf at rødt i sin kåbe, og en skindhat triumferende på hovedet, gik med faste skridt den samme vej op mod højbordet som Madame Maxime havde taget derop, mens der lød en rytmisk dunkende lyd. Heller ikke denne gang kunne eleverne fra Hogwarts se noget, men langsomt steg lyden.

Den bruste i deres årer.

Den fik deres hjerter til at hamre en smule stærkere.  

Ind af den åbne dør kom to kolonner, alle var høje, unge og muskuløse mænd, mens de hamrede en lang metalstav ned i stengulvet, hvilket gav den dunkende rytme. Disse unge mænd fik Hogwarts drenge til at ligne drenge. Da de to kolonner var kommet  langt nok ind i salen, begyndte deres fremvisning for alvor. Metalstavene blev hamret ekstra hårdt ned i gulvet og begyndte at gnistre i den ene ende. Uden varsel begyndte de på de lange rækker at kaste staven hen til deres side mand eller op i luften så gnistrene fløj rundt og rytmen ændrede sig. Det var utroligt. Det lignede en højere form for kampkunst, syntes Malu, betragtede de unge mænd med et lunt glimt i sine mørke øjne, mens hun blidt strøg pandehåret lidt væk fra det ene øjne. Bare sådan hun bedre kunne studere deres... ehm kampkunst opvisning. 

 

Over ved Slytherin bordet havde Thanatos imellem tiden hurtig fået opmærksomhed fra sine …. Ja… kollegiekammerater.

”Træ - kampsturneringen??” Lød det undrende fra Thanatos ved slytherin bordet. Eftersom han fuldkommen havde ignoreret hvad Dumbeldoor havde sagt. Alle omkring ham vovede for første gang at se på ham som om, at han er helt idiot. En af hans side mænd, som Thanatos faktisk kunne tolerere, var en ung hvid blondt udseende mand. Den unge mand var dog også smuk, fuldblods magiker og meget arrogant, de særlige kendetegn som slytherin efterhånden havde fået tillagt sig. Under alle omstændigheder forklarede han, ham ganske kort hvad trekampsturneringen gik ud på. Han var så fræk at spørge, om Thanatos havde indåndet for mange dampe nede i eliksirkælderen. Hvilket Thanatos på sin sædvanlige kølige måde undlod at svare på, hvilket var et fremskridt. Normalt ville han have pænt sagt, brækket et par knogler på vedkommende, der var så frække. Den lilla øjet unge mand nikkede eftertænksomt hen for sig og et glimt af kampgejst sås i øjnene: ”Måske skulle jeg tage og deltage…” Han mærkede frygten simre let fra de andre elever omkring ham. Deres ansigter afslørede ingen frygt, men han kunne fornemme den.

Han smilede en smule for sig selv i det betragtede den sidste unge mand i kolonnen havde stilt sig hen til resten fra Durmstrang, som havde placeret sig lige over for Huffelpuff bordet.

Alles opmærksomhed var igen rettet mod Dumbeldoor i midten, selvom det var svært for Hogwarts eleverne at løsrive deres blikke fra de to vidt forskellige grupper, som var placeret i hver deres ende. Han fik heller ikke deres opmærksomhed, da han nævnte to andre, som skulle fungere som med-dommere i denne turnering:

Hr. Corvus og Ludo Ludomand*.

Men han fik dog hurtig deres fulde opmærksomhed, da han igen nævnte aldersgrænsen:

”I skal være fyldt 17 år for, at kunne lægge en seddel med jeres navn på i Flammernes pokal….”

Han trak langsomt sin tryllestav og pegede på noget, som Morfeus netop havde sat på gulvet, inden han skyndte sig med rolige skridt væk fra forhøjningen. Han skulle åbenbart ikke spise med den aften. Først lignede det Morfeus havde sat fra sig på gulvet en sort gave æske med gyldne mønstre på. Æsken så som sådan ikke rigtig magisk ud, men da da Dumbeldoor let lod sin tryllestav svinge over den begyndte den at vokse. Æsken blev ikke større i stedet for blev der flere af den og dannede til sidst en stabel på ca. 2meter. Dumbeldoor trådte et par skridt frem med et tilfreds udtryk, placerede  han spidsen af sin tryllestav på gaveæsketårnet i nogle få sekunder, inden han trådte et skridt tilbage og kunne ikke holde et lille smil tilbage, da de mange wow og beundrene lyde bølgede fra langbordene op til forhøjningen.

Det var ikke noget at sige til. 

Gaveæsketårnet var blevet til en gylden støvbunke, som dog forsvandt med puf. Hvor der før havde været et gaveæsketårn, stod der nu: En sølvpokal oven på en sort marmor søjle stod på det sted. Blå flammer bølgede let op over kanten af pokalens kant. Der var ingen tvivl om hvad det var, eleverne så på. Det var: 

 

Flammernes pokal….

 

Imens over ved Huffelpuff langbord havde Jerry opdaget noget forfærdeligt:

”Det er bare løgn…” lød det fra Jerry… han sank langsomt ned på bænken. Undrende så Mathie på ham, da han lod sit hoved med et klonk falde ned på den tomme tallerken, og tilbage hen på gruppen af de mange unge mænd fra Durmstrang. ”Jeg forstår vidst ikke helt hvad du vil frem til Jerry??” sagde rødtoppen, hendes blik var igen rettet mod den unge gruppe mænd fra Durmstrang, der stod ved forenden af deres bord. Hun lod nysgerrigt sit blik gå på vandring blandt de unge mænd. Jerry mumlede noget, der tog et par minutter for hende at bearbejde i det hun var ved at blive enig med sig selv om, at de unge mænd fra nord var nok et kig nærmere værd senere.... 

Hun fangede betydningen nogen minutter efter, afbrød sine drømmerier og ikke særlig uskyldsrene planer, da hun brat måtte vende sig imod sin langt spinklerer ven i forhold til muskelbundterne fra det kolde nord og ganske enkelt spurgte ham, i et meget vantro toneleje, for at være sikker, at hun faktisk fangede det korret det som Jerry mumlende havde sagt:

 

”Undskyld men det lød virkelig som om du sagde at din tvillingebror står deroppe…??!!!”

 

 

*Han er afdelingschef for Magiske Spil og Sportsgrene

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...